Sønder Tranders sogn

(Sdr. T. kom.) omgives af Romdrup og Nøvling so., Hornum hrd. (Hasseris so.) samt Ålborg kbst. So. udgør den sydl. del af den kridtknold, hvorpå det østl. Ålborg ligger, og det begrænses på de øvr. sider af lave dalstrøg, der afvandes dels til Romdrup å, der danner skel til dette so., og dels af Østerå langs v.grænsen. Over denne hævede stenalderhavbund rejser bakkelandet sig i v. til 69 m (Møgelhøj 68 m), mens det mod ø. er lavere og mere jævnt skrående. I denne del (omkr. Sdr. Tranders) findes de bedste jorder, der for en stor del er gartnerijord. Der er kun lidt skov. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Gug stat.) og landevejen mellem de sa. byer.

Areal i alt 1955: 1307 ha. Befolkning 1/10 1955: 1117 indb. fordelt på 308 husstande (1801: 299, 1850: 407, 1901: 579, 1930: 663). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 404 levede af landbrug m.v., 266 af håndværk og industri, 71 af handel og omsætning, 50 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 63 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sønder Tranders (1406 Søndre Trannys) m. kirke, skole, sognebibl. (opret. 1904, 1800 bd.), andelsmejeri (opret. 1886) og vognfabr.; Gug stationsby (1425 Gugh) – bymæssig bebyggelse med 1955: 510 indb. fordelt på 148 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 92 levede af landbrug m.v., 163 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 19 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1958), sparekasse (filial af Landbosparekassen i Ålborg), bank (filial af Landmandsbanken, Ålborg), 3 kalkværker, maskinfabrik, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Hedegde. – Gårde: Postgården (12,7 tdr. hartk., 110 ha; ejdv. 405, grv. 217); Nielsminde (10,2 tdr. hartk., 99 ha; ejdv. 378, grv. 178); Skovgd.; Petersgård; Duedal; Bækagergd.; Theashåb; Beatesminde.

Sdr. T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ålborg Skt. Markus so. ét pastorat under Ålborg kbst.s provsti, har tingsted i Ålborg og hører under 74. retskr. (Ålborg), 48. politikr. (Ålborg), Ålborg amtstuedistrikt m. amtstue i Ålborg, Ålborg amts søndenfjordske lægekr. (Ålborg), 51. skattekr. (Nørresundby), 17. skyldkr. s. 1003 (Ålborg amtskr.) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Ålborg). So. udgør 5. udskrivningskr., 424. lægd og har sessionssted i Ålborg.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger: tårn i v., sakristi ved korets n.side samt våbenhus på tårnets n.side. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede n.dør er bev. tilmuret, mens den ligeledes tilmurede s.dør er ændret i gotisk tid. Af de opr. vinduer er kun bev. et par løse overliggere, der er hensat i sakristiet. Korbuen er i ny tid ophugget og afrettet en del. I sengotisk tid er der i skibet indsat to krydshvælv, i koret ét stjernehvælv, og fra sa. tid stammer tårnet, der har kamtakgavle i n. og s., den mod n. med en enkelt spidsbueblænding, s.gavlen helt ommuret i ny tid. Det krydshvælvede sakristi, som har en nu tilmuret fladbuet dør mod koret og en ny dør i v.muren, er indrettet som ligkapel. Indvendig har det en gemmeniche m. en lille, jernbeslået dør for. Det sengotiske våbenhus ved tårnets n.side har mod sædvane pulttag og halvgavle mod v. og ø. – Alterbordet skjules af et panelværk m. malet maureske-dekoration i ungrenæssance fra slutn. af 1500t. Altertavlen er et ret anseligt arb. i renæssance fra beg. af 1600t. m. korsfæstelsesmaleri fra 1700t. En alterkande af tin i rokoko er nu i Ålborg hist. Museum. Stager af sengotisk type, men vistnok afdrejede i ny tid. Alterskranke fra o. 1750 m. udsavede balustre. Romansk granitfont m. tre mandshoveder på kummen (Mackeprang. D. 200). En fontefod eller piscina formet som et terningkapitæl står i sakristiet. Prædikestolen fra o. 1600 er karnapformet m. skjoldbærende, meget naive mandlige og kvindelige hermer. Den er en del omdannet 1753 og istandsat 1929. Korbuekrucifiks m. sidefigurer, sengotisk fra o. 1525. Kirkeskib: Brig »Clara« af Køge.

På kgd. er begr. læreren, landbrugsjournalisten A. Christensen, † 1930.

Postgården, bestående af sammenlagte bøndergårde, blev opf. 1804 af postmester Johs. Didr. Frisch. Bl. de flg. ejere var L. Steen, Søren Lund og Chr. V. Valeur († 1850); 1855 købtes P. for 42.000 rdl. af Jes E. C. Lützhöft til Tandrup; han forbedrede den og solgte den 1856 for s. 1004 54.000 rdl. til R. Ammitzbøll til Gettrup, fra hvem den 1896 kom til sønnen Anthon Ammitzbøll, som 1899 solgte den for 105.000 kr. til Niels Olesen til Rørdal. Af denne købtes den 1914 af Jørgen Hansen; sen. ejere: A. Bælum (1942) og J. Christensen, M. F. (fra 1947).

Hovedbygningen, fra 1804, med et fag tilbygget sidst i 1800t., er fredet i klasse B.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 646–47.

Gug var indtil midten af 1500t. kirkeby i et so. af sa. navn.

Vide (granderet) fra Sdr. T. 1758 (JySaml. V. 325 ff.; Vider. II. 72 ff.).

Ved Hedegårde var der 1864 en mindre kamp, en udløber af Lundby-affæren (se s. 1011).

Fredede oldtidsminder: Møgelhøj og Uglhøj, begge ved Gug; den første er anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje, næsten alle i so.s sydvestl., højere del. – Ved Gug er fundet bopladser fra ertebøllekulturen og dolktid; den sidste, nær Beatesminde, er ret rig.

Litt.: Vider II. 72–84.