Udby sogn

(U. kom.) omgives af Allerslev, Ø. Egesborg og Ørslev so., Hammer hrd. (Sværdborg og Lundby so.) samt Bårse og Beldringe so. Det kraftigt udformede bakkeland gennemskæres af en dal, der fra Benthes sø og Bundløs slynger sig s. om Udby i vestl. retning, hvor bakkelandet ved grænsen til Snesere ender i en skrænt, sandsynligvis grænsen for en gletsjertunge fra ø. Dalen er da en tunneldal, hvorigennem smeltevandet har søgt frem mod v. Oven på det bakkede moræneland ligger yderligere en del isolerede høje af ret ringe udstrækning som Egebjerg (69 m), Bavnen (63 m), Skindbjerg (53 m) og et punkt i s.randen af Udby, der når 66 m. Højeste punkt er den anselige bakkeknude i Ambjerg skov, der hæver sig til 90 m. Trods terrænets kuperede karakter er jordbunden de fleste steder leret af god bonitet. Af skove findes Udby skov, Østerskov, Teglstrup skov, Tyvekrog, Ambjerg skov og en del af Stokket. Gennem so. går hovedvej 2 (Køge- Vordingborg).

Areal i alt 1950: 1660 ha. Befolkning 7/11 1950: 609 indb. fordelt på 167 husstande. (1801: 511, 1850: 704, 1901: 647, 1930: 626). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 418 levede af landbrug m.v., 74 af håndværk og industri, 25 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 51 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Udby (*1100t. og omkr. 1370 Vby; u. 1798) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908) m. bibl. (opret. 1933; 1525 bd.), ml., kro, frysehus og telf.central s. 324 (Trudshøj); Skallerup (*1418 Skaldorp, o. 1525 Skallervp; u. 1805); Teglstrup (*1443 Teylstorp, 1577 Thegelstrup; u. 1802); Grumløse (o. 1320 Grimløsæ, Grymløsæ, 1495 Grømbløsæ; u. 1796) m. skole (opf. 1907), alderdomshjem og telf.central (Bindbjerg). – Saml. af gde og hse: Grumløse Hestehave; Grumløse Overdrev.

U. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ørslev so. eet pastorat, har tingsted i Vordingborg og hører under 22. retskr. (Vordingborg kbst. og Vordingborg søndre birk), 17. politikr. (Vordingborg-Stege), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Sydsjællands lægekr. (Vordingborg), 19. skattekr. (Præstø), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.) og amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 164. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. hjørnekvadre og detaljer af kridtsten, bestående af apsis, kor og skib. Apsidens ø.vindue er blændet, i skibet fem tilmurede vinduer; af de indvendigt rundbuede døre er den ndr. tilmuret. Apsis har halvkuppelhvælv. I senromansk tid opf. en v.forlængelse, smallere end skibet, idet kun s.muren flugter m. dette, mens n.muren mod sædvane er rykket indad; s.muren er af rå kamp, n.murens nedre del af granitkvadre m. skråkantsokkel, v.gavlen af kridt m. lidt kamp og tegl; i n. en blændet, rundbuet dør i portalfremspring bæltemuret af kamp og kridt. O. 1400 fik koret et rigt stjernehvælv, lidt sen. overhvælvedes det forlængede skib. O. 1500 byggedes foran s.døren et stort våbenhus og n.f. skibet et sakristi, begge m. krydshvælv og blændingsgavle. O. 1500–25 rejstes i v. et tårn m. trappehus i n. og kamtakkede, etagedelte blændingsgavle (v.gavlen ommuret). I moderne tid opf. et ligkapel på v.forlængelsens n.side, der samtidig skalmuredes. – Kalkmalerier fra fem perioder: 1) slutn. af 1200t., på skibets ndr. overvæg, en ornamentfrise m. hoveder og blade i medailloner, vestl. i skibet Satans nedstyrtelse, 2) o. 1400, i korets hvælv, parvis mod hinanden vendte dyr og ornamenter, 3) beg. af 1400t., i skibets hvælv plantemotiver, på v.forlængelsens n.væg geometriske dek. samt Isaks ofring og lykkehjulet, 4) o. 1500, på sakristihvælvets ribber geometrisk dek., 5) 1578, en rig ungrenæssance dek. af akantusbladværk, rest. 1885. – Sengotisk, muret alterbord. Altertavle o. 1585 af seksdelt renæssancetype, måske af Bertel Snedker i Vordingborg, m. Danmarks og Mecklenborgs våben. Fire relieffer fra en sengotisk † altertavle, o. 1500, i Vordingborg mus. Bispefigur fra o. 1300, sikkert fra et †sidealter. Alterstager o. 1625. To små krucifikser, det ene fra o. 1450, på korets n.væg, det andet fra o. 1500, over tårnbuen, henh. vistnok fra et †korgitter og et processionskors. Romansk granitfont, på hvis fod fire brystbilleder af mænd i højt relief (Mackeprang. D. 87f.), sydty. dåbsfad o. 1575. Ungrenæssance prædikestol 1584, vist af Hans Snedker i Næstved, m. hjørnesøjler og akantusværk om medailloner. Højrygget bænk fra o. 1550–75 ved korets n.væg. Stolestader fra 1619 og 1626, på eet af de ndr. en lille pengeblok fra 1619. Dørfløj o. 1600 til sakristiet. Lysekrone o. 1650–1700. Klokker 1631 (Felix Fuchs) og 1803 (H. C. Gamst). – Epitaf (kalksten i træramme) over sgpr. Iver Dam, † 1725, m. fam., på skibets n.væg. Fem gravsten, den ældste romansk, af granit, m. hjulkors og indskr.: »Absalon«, i tårnrummet. – Kgd. har mod s., ø. og delvis n. sengotiske mure af tegl og kridt, i ø. en samtidig dør og i n. en portal fra o. 1600, begge m. kamtakker.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 906–20.

I Udby må have ligget en hovedgård; thi 1351 nævnes Niels Pedersen af U., 1364 Tyge Esbernsen Wispe af U. og 1457–63 væbn. Iver (Iven) Pedersen af U., sidstnævnte tilh. slægten Steensen-Straale. – Tyge Tolvsen af Grumløse (Grimmeløse) nævnes 1339.

Forsv. gd.: *1421 Brydisgard.

I Udby præstegd. er N. F. S. Grundtvig født 8/9 1783; han var kapellan her hos faderen 1811–13. Denne, Joh. G. († 1813), ligger begr. på kgd., og smst. er på en 38 m høj bakke rejst en over 2,5 m høj mindesten i form af en bautasten for N. F. S. Grundtvig, afsløret på hundredårsdagen for hans fødsel. Stenen, der er slæbt hertil fra Udby Østerskov, er dek. i oldnord. stil efter tegn. af Magnus Petersen med G.s navn samt en lyre og en bispestav. – I præstegården, der stammer fra o. 1650, er indrettet Grundtvig-museum. Om Grundtvigs forb. med U. se Steen Johansen. Bibliografi over N. F. S. Grundtvigs Skrifter. IV. 1954. s. 325 293 (Register). Mærkes kan især digtet »Udby Have« (1811). Om U. præstegård jf. Højskolebladet. 1898. sp. 1121–28.

Grumløse hørte i ældre tid til Hammer hrd.

Skove: Ca. 1/5 af sognets areal er dækket med skove, der alle tilhører Beldringe-Lekkende. Nordligst ligger en del (ca. 30 ha) af Hastrup skov (resten, ca. 40 ha, i Beldringe so.), herpå følger Udby skov (72 ha) og Østerskov (15 ha), der adskilles fra Teglstrup skov (ca. 40 ha) ved søen Bundløs. I sidstnævnte skov mærkes højdepunktet Kærlinghøj (58 m o.h.). Andre skove er Tyvekrog (ca. 11 ha) og Stokket, hvoraf dog kun ca. 13 ha i U. so. (resten, ca. 55 ha, i Allerslev so.). Mod s. Ambjerg skov (52 ha) m. sognets højeste punkt Ambjerg 90 m o.h. Når undtages Ambjerg og dele af Teglstrup skove, der begge har ret stærkt bakket terræn, står skovene gennemgående på bølget terræn. Bøgen er hovedtræarten, men den gl. bøgeskov er stærkt udtyndet og består ofte af dyrehavelignende arealer med ældgamle træer.

Fredede oldtidsminder: Sv.f. U. en langdysse og ved Skallerup et dyssekammer, begge med dæksten over kammeret. På Skallerup mark sv.f. U. ligger den store, men noget forgravede høj Trudshøj; i den er fundet en grav fra ældre bronzealders sen. del, indeholdende sværd, guldarmring og en mærkelig kedelvogn af bronze, stammende fra Italien, hvor den antagelig har været benyttet som vinbolle; her var den brugt som beholder for de brændte ben. Desuden findes i Teglstrup skov 2 høje, hvoribl. den anselige Mørkhøj. – Sløjfet: En runddysse, 4 langdysser, et dyssekammer, en jættestue, 5 ubest. dysser eller andre stengrave, 4 høje. – I bakken Egebjerg ved Skallerup er fundet en ret stor gravplads fra yngre romersk jernalder m. smykker af guld og sølv og bronzekar; grave fra sa. tidsrum kendes også fra Grumløse og U. I en af disse fandtes bl.a. en romersk bronzespand med relieffrise.

Litt.: C. Blinkenberg i Aarb. 1895. 360–75. Mogens B. Mackeprang i NationalmusA. 1944. 61–72.

Genforeningssten rejst 1921 i Udby (tegn. og udkast af Ove Haase) og på den gl. bystævneplads i Grumløse.