Ulbølle sogn

(U. kom.) omgives af V. Skerninge, Det sydfynske Øhav samt Vester Åby og Hundstrup so. Ved det nordvestl. so.skel løber Hundstrup å mod s. På den ellers mest småkuperede og lermuldede overflade ligger der n.f. landevejen ml. Svendborg og Fåborg flere stejlt opragende grusbakker, hvoraf enkelte næsten er afgravede for deres sand og grus. De betydeligste er Ravnebjerg (39 m), Stempelbjerg (52 m) samt s. herfor en bakke på 47 m (trig. stat.). Sandede jorder forekommer ved Rødkilde. Mindre skovpartier findes dels ved Rødkilde og dels ved Ringsgård. Kysten er de fleste steder lav, med strandenge. Gennem so. går landevejen Svendborg-Fåborg.

Areal i alt 1950: 1252 ha. Befolkning 7/11 1950: 925 indb. fordelt på 280 husstande. (1801: 617, 1850: 860, 1901: 966, 1930: 967). Fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 485 levede af landbrug m.v., 209 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 112 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ulbølle (*1404 Ulbølle; u. 1785) m. kirke, centralskole (opf. 1955, indv. 3/1 1956, arkt. C. Damgaard Hansen; relief i gips af »den lille pige s. 739 med svovlstikkerne«, billedhugger E. Cohrt) m. sognebogsaml. (opret. 1932, 1900 bd.), forsamlingshus (opf. 1919, arkt. F. Jørgensen), stadion (anl. 1948), filial af Andelsbanken, ml., andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1908 og 1950), Sydfyns Andelsvaskeri (opret. 1950), vandværk (anl. 1936), cementvarefabr., betonvarefabr., rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Strandhuse (1682 Strand Husene; u. 1838). – Saml. af gde og hse: Lillemark; Præstemose; Assenshøj; Spånehøj; Birkeshøj; Højtved; Dyrehavekrog; Langemark; Mørkebjerg. – Gårde: hovedgd. Rødkilde (*1314 Rødkielde; ca. 45 tdr. hartk., 190 ha, hvoraf 19 skov) m. vandml.; Margretesminde (24,6 tdr. hartk., 107 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 348, grv. 219); Ringsgård (13,6 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 207, grv. 134); Ellehøj; Bilkeris; Galdbjerggd.; Orehus (1664 Ormmer orre, 1688 Olmer oure, 1844 Ourehuset); Nr. Hannemose; Marieborg. – I so. 2 andelskølehuse (opf. 1952) og feriekoloni for Hesselager Børnehjem.

U. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Vester Skerninge so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 31. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke ligger højt på en banke, der har fald til alle sider. Den er en formentlig sengotisk langhusbygning m. svært tårn, der tillige fungerer som våbenhus, på n.siden. Materialet er overvejende rå kamp, blandet m. noget tegl. Der ses nu ingen spor af ældre døre og vinduer. Kirken har opr. vistnok kun haft een indgang, den ndr. i tårnrummet. I det indre dækkes rummet af 4 fag krydshvælvinger, hvoraf det østligste er koret. Tårnet er ligeledes sengotisk, men noget yngre end langhuset. Det er overvejende bygget af kamp forneden, mens der er anvendt munkesten i munkeskifte i de øvre partier. Over de fladbuede, falsede glamhuller har ø.gavlen blændingsdekoration under glatte, kamløse skrålinier. V.gavlen er ommuret 1888, hvilket årst. læses i murankre. Koret blev 1936 rest. arkt. E. Mindedal Rasmussen.

Altertavle, maleri: Kristus velsignende et barn, sign. Otto Bache 1872; i rammen kølbuefrise fra en gotisk †altertavle. Alterstager m. årst. 1579 og våben for Claus Ulfeldt og fru Margrethe Hvide. På alterbogen sølvbeslag fra 1772. Romansk røgelsekar m. runeindskr. fra Jacob Røds værksted i Svendborg, i Nationalmus. (DRun. nr. 183). Romansk granitfont m. bølgeranker og mandshoveder på kummen og to dobbeltløver på foden (Mackeprang. D. 126); smukt kobberdåbsfad, o. 1550, m. Kristi korsegang i bunden. Prædikestol fra 1650 i senrenæssance m. bibelske relieffer og dydehermer samt sgpr. Jørgen Knudsen Krags navn; samtidig himmel. To klokker, den ældste støbt 1652 af Balthasar Melchior, den yngste 1881 af M. P. Allerup. – Lille epitafium af træ m. messingplader og malet årst. 1595 over Margrethe Hvide, † 1595, enke efter Claus Ulfeldt, i tårnrummet. Seks gravsten, de fem m. portrætfigurer: 1) Jesper Friis, † 1558, og hustru Anne Hvide († 1577); 2) deres datter Margrethe, † 1562; 3) 1560erne, Knud Hvide til Rødkilde, † 1537, hustru Kirstine Tidemandsdatter og børnene Jacob og Karine; 4) 1573, Claus Ulfeldt til Rødkilde, † 1566, og hustru Margrethe Hvide; 5) 1573, Jacob Hvide til Rødkilde, † 1563, og hustru (CAJensen. Gr. nr. 496–98, 579–80); 6) granitsten over »erlige dannemand« Hans Jensen, † 1650.

På kgd. er begr. godsejer Jens Lange til Rødkilde, † 1790, folkekomponisten Hans Hansen, † 1878 (portrætmedaljon; jf. SvendbAmt. 1917. 101–22).

Rødkilde, hvis navn kommer af de mange jernholdige kilder omkr. gden, der farver jorden rød, nævnes allr. 1314 og tilhørte da kammersvend hr. Tyge Lauridsen (Abildgaard), en af de adelsmænd, der for landsforrædderi blev erklæret fredløs og mistede sit gods. Sen. ejedes R. 1453 afvæbn. Hans Poulsen (Hvide) († tidligst 1462); hans broder Otte Poulsen (Hvide) († tidligst 1498) har formentlig siden ejet eller været medejer af gden; dennes søn Knud Ottesen (Hvide) († 1537) skrev sig til R. og overlevedes af enken Kirsten Tidemand Jakobsdatter († 1567). Af deres børn fik Jakob Knudsen (Hvide) († 1563) part i gden sa.m. søstrene Anne Knudsdatter (Hvide) († 1577, g.m. Jesper Friis (af Hesselager) † 1558) og Margrethe Knudsdatter (Hvide) (g.m. Claus Eggerdsen (Ulfeldt) til Kragerup († 1566)); s. 740 sidstn. boede i mange år som enke på R., der ved hendes død 1595 arvedes af Oluf Brockenhuus til Sebberkloster, hvis moder Gese Tidemand Pedersdatter († 1556) var næstsøskendebarn til ovenn. Jakob Hvide. Den ny ejer synes inden sin død 1608 at have solgt R. til rigsråden, statholder på Kbh.s slot Breide Rantzau til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg), der ejede gden 1614. Hans søn sen. generalkrigskommissær Cai Rantzau arvede R. og havde gden til sin død 1623, da den kom til halvbroderen, statholder på Kbh.s slot, sen. rigshofmester Frantz Rantzau (druknet 1632) og siden til hans broder, ovenn. Cai Rantzaus datter Sophie Rantzau, g.m. hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov († 1659). Da hun døde barnløs 1635 kom R. m.m.a. gde til moderen fru Anne Lykke, og da hun døde 1641, til hendes broder Frands Lykke († 1655). På skiftet efter ham 1657 fik sønnen Kaj Lykke 5275 tdr. hartk., heribl. R., som han dog allr. 1657 m. skov og en del bøndergods pantsatte til fru Anna Margrethe v. Götzen († 1684), enke efter Jørgen Schult til Finstrup (nu Holstenshus). Efter at Kaj Lykke ved Højesteret 1661 var dømt fra ære, liv og gods, fik hun 1663 for sin fordring udlagt R., men skødede endnu s.å. gden til svigersønnen, sen. amtmand og gehejmeråd Niels Banner († 1670, g.m. Anna Cathrine Schult († 1675)) på hans to sønners, Fr. Banners († tidligst 1682) og Chr. Banners († 1693) vegne; han lagde gden Leiholm (Pilegård i V. Åby so., se s. 727) under R., men måtte 1667 overlade de to gde til sin kreditor, den hamborgske kbmd. Simon Fock. Efter dennes fallit blev gden (36 tdr. hartk.) 1672 for o. 23.795 rdl. udlagt til Simon Motzfeldt i Kbh. og generalfiskal Chr. Pedersen; sidstn. pantsatte s.å. gden for 3300 rdl. til Peder Motzfeldt, men blev snart gdens enebesidder. Efter Chr. Pedersens død 1681 overtog hans kreditorer R. (1688: 61,30 tdr. hartk. med 267,1 tdr. land under plov), hvor en af dem, Knud Krag, tog bolig; men etatsråd Johan Monrad erhvervede 1693–94 ved skøde fra de forsk. kreditorer gden, som nu bortforpagtedes til ovenn. Knud Krag; 1706 skødede Monrad R. til sin hustrus søstersøn Børge Trolle til Nakkebølle († 1739), der p.gr.af uorden i sin økonomi (konkurs 1729) drog udenlands, hvorfor R. 1732 (skøde n.å.) på auktion solgtes til Johan Lehn til Hvidkilde; han videresolgte allr. 1736 (skøde 1740) R. (204 1/4 tdr. hartk.) for 14.000 rdl. til sin ridefoged, den energiske, hensynsløse Jens Lange, der siden også erhvervede Flintholm og Løjtved. Han foretog mange forbedringer ved R.s drift, samlede og indhegnede dens jorder, indførte som den første i Fyn femvangsdrift, udskiftede Ulbølle by af fællesskabet m. fem andre byer, udflyttede gårdene, oprettede 1764 en vandml., der sen. udvidedes til en stivelse- og pudderfabrik, anlagde et teglværk, et skibsværft og et udskibningssted, men var tillige hård mod sine bønder, hvad der førte til en langvarig proces. 1790 solgte han R. (63 tdr. hartk.) m. Flintholm og alt tilliggende gods for 142.000 rdl. til sønnen Johan Lange. Denne bortsolgte bøndergodset til fæsterne og oprettede avlsgdene Margretesminde (se ndf.) og Ringsgården (se ndf.). Efter hans død 1829 overgik R. for 40.000 rdl. til sønnen Erik Harding Lange, der besad den til sin død 1874, hvorefter hans søn godsejer Chr. Lange arvede den, men 1891 solgte gden m. de to avlsgde til kmh. Erik Engelke greve Schaffalitzky de Muckadell til grevskabet Arreskov, hvis søn godsejer Ludv. Sophus Vilh. baron Schaffalitzky de Muckadell n.å. overtog R. og de to avlsgde, hvoraf han siden solgte Ringsgården. Han døde 1923, og enken Emma Margrethe baronesse Schaffalitzky de Muckadell, f. Hansen overtog godset, men skødede det 1928 til sønnen hofjægerm. Johan Ludv. baron Schaffalitzky de Muckadell; han solgte 1955 godset til gross. Einer Petersen, Holte for 1,7 mill. kr.; men Statens Jordlovsudvalg gjorde brug af sin forkøbsret og overtog det. Af godsets jord afgaves nu ca. 50 ha til udstykning, mens hovedparcellen overtoges af dir. Henry Nexøe-Larsen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: E. H. Lange. Hist. Optegnelser om Hovedgaarden Rødkilde. 1861. Ms. i LAF. Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 191–97. DLandbr. III. 1930. 238–40. Povl Hansen. Jens Lange og og hans Bønder i AarbKult. 1892. 105–209. L. Bøttiger. Vesterskjerninge-Ulbølle og Omegn. 1924. 146–72.

Hovedbygn. ligger lavt, omgivet af sø og mose; da Jens Lange 1736 købte gården, bestod den af en gl. og brøstfældig bindingsværksbygn., som Lange i slutn. af årh. ombyggede, så den kom til at bestå af tre sammenbyggede fløje af egebindingsværk. 1854 veg denne hovedbygn. for den nuv., der er grundmuret og hvidpudset; den har høj kælder, gennemgående frontispice og er tækket m. skifer. Avlsbygn. brændte 23/10 1948 og 10/11 1956. Nv.f. gården ses voldstedet af det ældste Rødkilde. Jens Lange anlagde haven, der blev gennemskåret af kanaler; i haven var der tre små øer, og på den ene indrettedes Langernes familiebegravelse.

Voldstedet af det tidl. Rødkilde skal have ligget NV.f. Gaarden, hvor der dog ikke nu er Spor af noget Jordværk. Der er derimod paa Stedet lejlighedsvis fundet Teglstensbrokker i Jorden.

Ringsgården var opr. en fæstegd. under Rødkilde, som ovenn. Johan Lange 1817 ombyggede, og hvis tilliggende i 1820erne blev øget til 105 tdr. land ved Støttegårds nedlæggelse. Den blev længe drevet som forpagtergd. under Rødkilde, hvis ejer Ludv. Sophus Vilh. baron Schaffalitzky de Muckadell 1920 solgte R. til den hidtidige forp. Rasmus Ringsgård; dennes fader havde fra 1864 haft gden i forpagtning. 1927 købtes R. af sen. hofjægerm. Hans Henrik Iuel (af Hverringe-slægten), som 1939 ved købet af Lundsgård (v. Kerteminde) solgte gden til G. Friis. 1955 købtes den af J. Søndergaard Nielsen for 525.000 kr.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 242 f. L. Bøttiger. Vesterskjerninge-Ulbølle og Omegn. 1924. 151, 168.

Margretesminde er opret. 1803 af godsejer Johan Lange († 1829) som en afbyggergd. under Rødkilde og var længe en forpagtergd. under dette gods. Johan Lange, en søn af godsejer Erik Harding Lange til Rødkilde, havde en tid indtil 1874 gden i forpagtning og kaldte den efter sin farmoder Margretesminde; han opførte 1868 en ny hovedbygn. (arkt. Borring). Efter at godsejer Ludv. Sophus Vilh. baron Schaffalitzky de Muckadell var død 1923, beholdt hans enke Emma Margrethe baronesse Schaffalitzky de Muckadell, f. Hansen, en tid både Rødkilde og M.; hun solgte 1933 M. til propr. R. Tuxen, fra hvem den 1940 kom til vicekonsul Gustav Christgau, Odense. Fra 1943 ejes den af H. C. O. Iskov.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 240 f. L. Bøttiger. Vesterskjerninge-Ulbølle og Omegn. 1924. 168, 171.

Som den eneste stråtækte bygn., der overlevede branden på Rødkilde 1948, ligger vandmøllen for sig selv ved afløbet fra søen, hvori undersøiske kilder holder vandstanden konstant, hvad enten møllen bruges el. ej. Overfaldshjulet er Danmarks største i drift.

Skove: Hist og her mindre skove, således ved Rødkilde 15 ha. Kohave m.m. (11 ha, hvoraf bøg 3, eg 1, andet løvtræ 6 og nåletræ 1) hører under Margretesminde.

1610 nævnes Østergaard, 1682 Stougaard, der lå på Rødkilde grund. Strandhuse kaldtes tidl. også Oure.

Fredede oldtidsminder: Ved Strandhuse en langhøj og to mindre høje. – Sløjfet: 3 stengrave og 9 høje, alle nær kysten. – Ved Ulbølle er fundet en bronzealders guldarmring.

På det gl. bystævne i Ulbølle rejstes 1920 en genforeningssten (jf. FynskHj. II. 121–23), 1938 en sten for stavnsbåndets løsning. Befrielsessten ved forsamlingshuset 1945.

Ulbølle so. var indtil 1921 i kommunal henseende forenet m. Vester Skerninge. – Præstegården lå indtil 1573 i U.

I Ulbølle so. fødtes 1857 redaktør P. H. Nygaard.