Våbensted sogn

(V.-Engestofte kom.) omgives af Sakskøbing kbst. og landso., Slemminge, Engestofte og Hunseby so. samt Sakskøbing fjord. Den let bølgede moræneflade når ikke over 12 m og er af jævnt god, lermuldet beskaffenhed. Ved Sakskøbing fjord en større sammenhængende skovstrækning (Maltrup Vænge, Maltrup skov, Dyrehaven) og derudover flere mindre skove (Skovsminde, Enghave, Trudstolpe skov og Agerup skov). Endv. Våbensted mose. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nakskov, hovedvej 7 (Sakskøbing-Maribo) samt anlægsarbejderne til »fugleflugtslinien« (Storstrømmen-Rødby Havn).

Areal i alt 1950: 2227 ha. Befolkning 7/11 1950: 913 indb. fordelt på 260 husstande. (1801: 600, 1850: 848, 1901: 725, 1930: 1023).

I sognet byerne: Våbensted (*1231 Wapnæstath; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole, folkebibl. (opret. 1952, 400 bd., fordelt ml. Våbensted, Engestofte og Krårup skoler), forsamlingshus (opf. 1906), alderdomshjem (opf. 1931, 18 pl.), sportsplads (anl. 1944), vandværk (anl. 1941) og telf.central; Krårup (*1457 Krarup; u. efter 1805) m. skole; Buderup (* 1360 Budorp; u. før 1805). – Saml. af gde og hse: Krårupskov; Kragevig Huse (* 1387 Krageuigh); Kikophuse (1682 Wester-Skou Husz, kaldes Kichop); Rødeledshuse; Stenstrup Huse. – Gårde: Hovedgd. Nielstrup under Krenkerup (*1309 Niclæstorph; 51,7 tdr. hartk., 291 ha; ejdsk. 840, grv. 529); Agerupgd. (1397 Haghorpæ, *1417 Agherpæ; 39,3 tdr. hartk., 202 ha, hvoraf 21 skov; ejdsk. 592, grv. 320); Trudstolpegd. (1397 Thrøætstorpæ; 16,9 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 325, grv. 169); Stenstrupgd., tidl. under Krenkerup, udstykket; Maltrupgd. (*1480 Maltrødt, 1664 Malt-Rud); Lejrupgd. (1616 Legerup enstigh gaardt); Strandskovgd.

V. so., der sa.m. Engestofte so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Sakskøbing og hører under 29. retskr. (Sakskøbing kbst. og Musse hrd. med Nysted kbst. og birk), 20. politikr. (Sakskøbing-Nysted), Maribo amtstuedistrikt s. 860 m. amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 26. skattekr. (Maribo), 19. skyldkr. (Maribo amtr. kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 213. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Kirken består af romansk kor og skib, v.tårn fra 1674, s.kapel fra baroktid og mod n. et moderne våbenhus, der har afløst et ældre. Den romanske del, fra beg. af 1200t., har meget sirlige detaljer, der svarer godt til den regelmæssigt udstukne plan. Murfoden, særlig i koret, har granitkvadre, i øvrigt er kirken bygget af munkesten i munkeforbandt på tre-leddet sokkel og har hjørnelisener. Koret har gesimsfriser af krydsende rundbuer, skibet har på s.siden tandsnit, på n.siden rudefrise. Korgavlen har tre nu blændede vinduer ml. halvstens søjlepilastre, hvoraf kapitælet på den ene har form af et dobbelt mandehoved. På korets s.side sidder en tilmuret præstedør m. trekvartsøjler i falsen. Over de nuv. korvinduer ses spor af ældre. Skibets s.dør er tilmuret, men i øvrigt bev., dens rundbuede åbning har tredobbelte false. Øverst i dens portalfremspring sidder en blænding m. spærstik ml. to små, kvadratiske blændinger. N.døren er stadig i brug, men dens false er borthugget; portalfremspringet har foroven en trekløverblænding over en rundbuet tvilling-arkade. Skibets seks moderne vinduer synes at sidde på de opr. pladser. I det indre er i skibets langmure ejendommelige blændingsrækker af rundbue-, trekløverformet el. spidsbuet form. Korbuen er moderne udvidet og væggene hårdt glatpudsede.

Tårnet er if. en samtidig indrammet indskr. tavle af sten over trappehusdøren opf. 1674 af Cornelius Lerche til Nielstrup og Årsmarke for 2000 rdl., som han og hans hustru Anna Christina Friis havde udlovet til kristelig brug 1559, da han var Fr. III.s ambassadør hos Philip IV af Spanien. Til hjælp fik Lerche af kongen 160.000 mursten fra Maribo klosters ruiner. Tårnet er bygget i krydsforbandt på en fod af granitkvadre; tårnhvælvingen, af gule flensborgersten, er opr. S.kapellet er bygget af kommerceråd Jacob Flindt til Nielstrup som gravkapel. Rummet er dækket af en primitiv trughvælving m. underliggende ribber. 1932 blev døren til skibet tilmuret og rummet taget i brug som kirkens ligkapel. Ndr. våbenhus er opf. 1890, vistnok af Herholdt.

Alterbordet er middelald., muret op mod ø.væggen. Altertavlen i højrenæssance fra o. 1620, topstykket er en bruskbarok tilføjelse. Alterbill. (Jesus opvækker Jairi datter) af August Jerndorff er indsat 1885, tidl. fandtes i storstykket maleri af nadveren. Kalk, oblatæske og alterstager fra 1600t. Døbefont af cement i senempire, o. 1841, m. dåbsfad af sydty. arb. fra o. 1575. Prædikestol i højrenæssance fra 1605–10 fra sa. værksted som prædikestolen i Maribo. Jernbunden pengeblok fra 1700t. Klokkerne er støbt 1616 af Arent Kleiman i Lybæk og 1766 af M. C. Troschell i Kbh. Gravsten i ungrenæssance hugget 1544 af en elev af Morten Bussert for Johan Oxe til Nielstrup, † 1534 (på stenen fejlagtigt angivet 1535). På stenen våbenskjolde for Oxe og Gøye. Gravsten for sgpr. Ifver Nielson, † 1618. På en plade i ligkapellet er opsat kisteplader for Jacob Flindt til Nielstrup, † 1750, hans hustru Bodil Birgitha Monrath, † 1747, deres søn Hendrich Flindt, † 1790, fru Johanne Christina Riis, † 1755 og fru Fridericha Christiana komtesse Holck, † 1784. Under alteret har været en muret begravelse for etatsråd Chr. v. Lerche til Nielstrup og Engestofte, † 1720, og hans hustru Maria Amalia Goude, † 1707.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 923–34.

På kgd. er begr. præsten og personalhistorikeren provst Imm. Barfod, sgpr. her 1874–96.

Over indgangsdøren til præstegd. er anbragt en egeoverligger fra den tidl. 1896 til dels nedrevne præstegd.; den bærer årst. 1585 og 1683.

I Nielstrup ejede drosten Peder Nielsen Hoseøl († 1298) gods, som sen. kom til kongen og fra ham igen til Bernhard Plessen, som 1309 skødede det til kongens kammermester hr. Niels Herlugsen (Rani) († efter 1317). I slutn. af 1300t. og beg. af 1400t. tilhørte N. medlemmer af slægten Basse, således to brødre, hvoraf Peder Steensen Basse til Tybjerg († tidligst 1404) 1392 og Tyge Steensen Basse til Tybjerg og Hverringe 1397 og 1403 skrev sig til N. Sidstn.s datter Maren Tygesdatter Basse († senest 1458) bragte sen. gden til sin ægtefælle hr. Ove Jakobsen Lunge († tidligst 1451); deres datter Sidsel Ovesdatter Lunge var g.m. rigsråden hr. Torben Bille til Søholm († 1465), som 1458 på skifte overtog N. gd. Hans enke overlevede ham til 1503, men skødede tidligst 1473 gden til deres datter Inger Torbensdatter Bille († 1507), der før 1487 ægtede rigsråden hr. Johan Pedersen Oxe til Tordsø (Vemmenhögs hrd.) († 1489–91), der 1479 fik gden i forlening af fru Sidsel. Han og hans søn af sa. navn erhvervede siden (1481, 1490, 1506 og 1508) deres medarvingers rettigheder i N., men s. 861 ejede i øvrigt meget andet gods. Sønnen rigsråden Johan Johansen Oxe, der boede på N., forsvarede gden under grevefejden, men faldt ved belejringen 1534; hans enke Mette Mogensdatter Gøye døde 1536. En af deres sønner var den siden så bekendte Peder Oxe, der 1537–45 var formynder for sine søskende, af hvilke Albert Oxe fik N.; han døde 1577 barnløs, og hans enke Sidsel Jørgensdatter Urne († ml. 1601 og 1603) indgik 1579 ægteskab m. Frederik Hobe til Wolkow, der døde 1597 som lensmand på Ålholm. Albert Oxes søster Mette Oxe, der var død 1582 som enke efter rigsråden Hans Barnekow til Birkholm († 1559), skrev sig til N., og deres søn Johan Barnekow arvede senest 1598 gden, men døde allr. 1603. Hans enke Anne Pedersdatter Bille og datteren Sophie Barnekow havde derefter gden, som sidstn., der skrev sig til N., ved ægteskab bragte til Eiler Gyldenstierne til Bidstrup († o. 1623–24). Hun, der overlevede ham, takseredes 1625 til 356 tdr. hartk., men »tog efter mandens død ilde afsted og ødte, hvis hun havde«. En kbhsk. borger Balduin Blanckfurth gjorde udlæg i hvert fald i dele af hendes gods, og N. solgtes i sidste halvdel af 1620erne til sen. rigskansler Christoffer Urne, der døde 1663 på gden, som n.å. af sønnen Chr. Urne († 1669) blev solgt til den 1660 adlede sen. stiftamtmand Cornelius Pedersen Lerche, der 1667 også erhvervede Årsmarke. Efter hans død 1681 deltes N. ml. børnene, af hvilke Christian Lerche, sen. etatsråd, 1686 blev eneejer af gd. (1688: 51 tdr. hartk. m. et dyrket areal af 159,4 tdr. land) og gods; han ombyggede N. efter en brand 1716 og døde der 1720. Hans enke Sophie Ulrikke von Reichau († 1745) skødede da 1721 N. (hovedgrdstakst 64 1/2, bøndergods 345 1/4, tiender 72 tdr. hartk.) for 28.500 rdl. kr. til deres søn kammerjunker Cornelius Johan Lerche († 1746), som 1732 p.gr.af vaklende økonomi afhændede den for 33.000 rdl. kur. til kbmd. i Nysted, kommerceråd Jakob Flindt († 1750). Hans søn konferensråd, landsdommer Henrik Flindt arvede gden, som han beholdt til sin død 1790, hvorefter sønnen sen. oberst Chr. Christopher Flindt s.å. på samfrændeskifte overtog den for 70.000 rdl. 1799 solgte han den (hartk. 60 1/4 tdr. ager og eng, 3 tdr. skovskyld og 31 1/4 tdr. tiender) m. bøndergods (hartk. 340 3/4 tdr. ager og eng, ca. 5 tdr. skov- og mølleskyld) for 116.000 rdl. til Chr. Heinrich August von Hardenberg Reventlow til stamhusene Krenkerup og Kalø, og det blev derefter (m. Sæbyholm og Kristiansdal) pant for hans 1798 og 1802 bortsolgte jyske stamhuse Frisenvold og Kalø. Endelig indgik godset i grevskabet Hardenberg Reventlow ved dettes oprettelse 1815 (1817), og N. blev derefter en forpagtergård under grevskabet. Ved dettes afløsning 1924 afgaves i h. t. lensloven fra N. gods 116,44 ha (ca. 26 tdr. hartk.), der udstykkedes i 14 selvstændige brug og 6 tillægsparceller. N. ejes nu under Krenkerup af Henrik lensgreve Haugwitz Hardenberg Reventlow.

N. havde fra gl. tid haft sit eget birk, tidligst nævnt 1605. I Cornelius Lerches tid henlagdes 1667 Årsmarkes bønder under N. birk, hvortil de i øvrigt havde ligget i Christoffer Urnes tid, 1687 kom hertil Bandholm og Pårup byer samt Vårskov, 1689 de Eggert Christopher Knuth tilhørende bønder i Østofte, Maglemer og Grimstrup byer. Ved grevskabet Knuthenborgs oprettelse udskiltes dettes (det tidl. Årsmarkes) gods i et eget grevskabsbirk. N. birk indgik efter grevskabet Hardenberg Reventlows oprettelse 1815 i dette grevskabs birk(er).

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 60–66. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 163–65. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 416 ff. G. L. Wad. Om Eggert Christoffer Knuth og Søster Lerche. 1881. 23 ff. W. Mollerup og Fr. Meidell. Bille-Ættens Historie. I. 1893. 175–77, 264, 590. DLandbr. IV. 1932. 412 f. Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Ser. Secunda. VIII. 1936. 280. C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 103–05.

Rolf van Leveren skrev sig 1462 af Nielstrup.

De nuv. bygn. ligger på et anseligt renæssancevoldsted, som mod v. og s. begrænses af lavninger, mens der mod ø. og n. endnu er ret velbev., delvis stensatte vandfyldte voldgrave. Lejlighedsvis er der på stedet opbrudt bygningsfragmenter fra en højt kultiveret renæssancebygn. (i Maribo Stiftsmus.).

Trudstolpe var mul. opr. en landsby, hvori en Godskalk havde gods, som han 1379 skødede til Antvorskov kloster, hvorunder det derefter hørte i ca. 100 år. 1389 havde således væbn. Johannes Kruckow (af den no. slægt) T. m. Korsemarke (forsv. landsby i Toreby so.) i leje; han skrev sig også 1397 i T. – 1428 havde Niels Lauridsen (?Kabel af Tostrup († før 21/8 1446)) T. hovedgd. m. tilh. gods i leje for 9 lødige mark i årl. afgift. 1463 nævnes en Jes Jepssøn, som dog næppe var adelig, i T. 1480 købte Johan Pedersen Oxe til Nielstrup († 1489–91) T. m.a. gods af Antvorskov kloster. – 1664 og 1688 (13,17 tdr. hartk., dyrket areal 52,7 tdr. land) var T. en enestegård under Nørregård og kom sen. m. denne under grevskabet Hardenberg s. 862 Reventlow. Efter midten af 1800t. bortsolgtes den derfra. 1898 solgte Georg Olsen den for 80.000 kr. til Johs. Thomsen, som 1914 tilkøbte ca. 10 ha; hans søn propr. O. Munck Thomsen overtog gden 1931 efter at have forpagtet den fra 1921.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 413 f.

Agerup nævnes tidligst 1397 og var da vist en landsby m. en mindre adelig sædegård, hvortil Laurids Nielsen (Kabel af Tostrup), som tidl. havde ejet Krenkerup og sen. besad Fuglsang, s.å. skrev sig. Sædegden er formodentlig forsv. allr. i middelalderen. 1688 bestod A. af 6 fæstegde, alle under Nielstrup. I 1700t. oprettedes da enestegden Agerupgård, hvor konferensråd Henrik Flindt boede, indtil han 1750 arvede Nielstrup og flyttede dertil. 1789 var A. gd. en enlig fæstegård (13 1/2 tdr. hartk.) under Nielstrup og brugtes da – og 1801 – af Jacob Flindt Reimer. – 1870 ejedes gden af hofjægermester Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow til grevskabet Hardenberg Reventlow og beboedes efter hans død 1885 af enken lensgrevinde Ida Louise Henningia, f.v. Qualen († 1900). Den kom derefter til Chr. Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow og efter hans død 1922 til sønnen hofjægerm. Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian lensgreve Reventlow († 1945), hvis enke Else grevinde R., f. Risom nu ejer gden.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 410 f.

Kragevig Huse er resterne af en gl. landsby, hvori der 1480 var mindst 4 gde, 1664 12 og 1688 9 gårdsædegde el.-brug, der – således 1799 – regnedes under Nielstrups hovedgrdstakst.

Ventepose mølle var navn på en nu forsv. vejrml.

Andre forsv. bebyggelser: 1568 Skrifvergaarden (i Våbensted), 1682 Bildegd. (i Krårup).

Skove: Især mod n. langs fjorden en del skov, nemlig Maltrup skov m. skovpartierne Dyrehave, Lange Marie skov, Kragevig skov, Sokkelund, Krogmarken, Nyvangskrog, Råbjerg, Svinemose og Kikop. Herudover findes Maltrup Vænge og for sig selv Skovsminde (7 ha) og Enghave (8 ha), i alt 334 ha, der hører under Krenkerup skovdistrikt (Hardenberg). Terrænet er fladt til bølgeformet. Undergrunden varierer fra stift ler til lettere, lermuldet jord. Der findes også betydelige arealer ren sandjord el. sand m. udpræget mor- og aldannelse. Væksten må m. få undtagelser siges at være god for såvel løv- som nåletræarter. Undtagelserne er de lavtliggende og magre arealer. Bøgen er den langt overvejende træart. Sydligst i so. ligger Agerup skov (21 ha), der ejes af Else grevinde Reventlow. I skoven et kapel (indv. 17/2 1885) for fam. Holck-Hardenberg-Reventlow. Endelig er der Trudstolpe skov (10 ha).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i Maltrup skov findes rester af en stengrav, og ved Trudstolpegd. har der været 2 høje.

Befrielsessten ved kirken 1946.

På Nielstrup døde 1534 rigsråd Johan Oxe.