Vebbestrup sogn

(Rold-V. kom.) omgives af St. Arden, Rostrup, Valsgård, Hørby og Døstrup so., Gislum hrd. (Rørbæk so.), Års hrd. (Ravnkilde so.) samt Rold so. Ved v.grænsen løber Simested å mod s. Det højtliggende, ujævnt bakkede, men også stedvis plateauagtige landskab var tidl. overstrøet med småsøer, moser og pletter med lyngbevoksning (Gandrup, Hvarre og Stokholm søer, Gandrup mose, Kirketerp mose), der mere eller mindre er kommet under kultur ved udtørrings- og afvandingsarbejder. Stokholm sø tørlagdes således 1935, mens Gandrup mose kultiveredes 1959. Tinghøj (112 m) ved det sydøstl. so.skel er et godt udsigtspunkt. De overvejende sandede jorder bærer hist og her lidt plantage. Gennem so. går den jyske længdebane (Ø. Doense stat.) og hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 3498 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 1402 indb. fordelt på 377 husstande (1801: 206, 1850: 413, 1901: 1090, 1930: 1577).

I sognet byerne: Vebbestrup (*1464 Vibstrop, 1480 Wibbstrop, Wibbestrop; u. efter 1805) m. kirke, kom.skole (opf. 1912), privat præliminærkursus og realskole (»Solhverv«, opret. 1934, delvis kostskole), bibl. (i kom.skole, opret. 1929; 3300 bd.), forsamlingshus (opf. 1935), kom.kontor, Diskonto- og Laanebanken i Vebbestrup (filial af Aalborg Diskontobank), andelsmejeri (opf. 1936), telf.central; Gandrup (1466 Gamdrop; u. 1789) m. forskole og maskinstat.; Fragdrup (*1464 Fraytrop, 1563 Fragtrup; u. 1794) m. grusgrav; Stokholm (*1494(?) Stockholm; u. før 1805); True (*1457 Thrw, 1480 Thrwe; u. 1789) m. forskole; Øster Doense (*1464 Dwns, *1494(?) Østerdonens; u. før 1805) m. forskole, hotel, maskinfabr., maskinstat., jernbanestat. og posteksp.; Vester Doense (*1464 Lidell Dwns, 1611 Wester Doffuenns; u. før 1805); Høndrup (1611 Henndrup, 1664 Høndrup; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Nørre True; Hvarre Hse (u. 1793–94); Hvarre Hede; Hvarre Mark. – Gårde: Hvarregd. (1466 Hwarwe); Gandrupgd.

V. so., der sa. m. Rold so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Valsgård so. So. udgør 5. udskrivningskr., 417. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk, stærkt ombygget v.tårn samt nymodens våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Koret er usædvanlig langt, men intet tyder på, at det er udvidet. Derimod synes sokkelforholdene ved skibets ø.ende at antyde, at dette er bygget kort tid efter koret. Af opr. enkeltheder skimtes n.døren, mens s.døren er udvidet, falset fladrundbuet. Af vinduerne er kun en løs monolitoverligger bevaret. Indvendig står korbuen med profilerede kragsten. I sengotisk tid, vist i slutn. af 1400t., er der i hele bygn. indsat krydshvælv på vægpiller med kapitælbånd. Skibet har to fag, medens korets hvælv er ejendommelige, idet der foruden ét normalt fag er indsat et ganske smalt fag mod ø., hvilende på runde, falsede skjoldbuer og bestående af kun én kuppelagtig kappe. Ved sa. tid eller noget senere opførtes i v. et tårn af udflyttede kvadre, kamp og munkesten. Dets underrum, der åbner sig mod skibet ved en meget smal tårnbue, har haft et nu forsv. krydshvælv. Tårnets overdel med pyramidespir er helt fornyet 1956 af gule sten (arkt. A. Skyum). Våbenhuset er fra slutn. af 1800t. Altertavlen er et enkelt snedkerarbejde i renæssance fra beg. af 1600t. Kalk o. 1700 af Chr. Lemmich, Mariager. Fonten er ny eller meget voldsomt ophugget. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde fra 1700t. Klokke 1774, Joh. Caspar Meyer.

Ved True har der ligget en kirke, hvis tomt spores som en stenet forhøjning, i hvis nærhed, der lejlighedsvis er fundet begravelser. En del kvadermateriale er anvendt til bygningsbrug i omegnen.

Jakob Vognsen (af Stenumgd.), tidl. til Kongensgd., boede 1636 i Vebbestrup, fæstet af Jørgen Grubbe.

Christian Børialsen boede 1637 i True.

1464 solgte kongen til bispen i Viborg »alt vort og kronens gods, som kaldes Ebbe Galts gods« i Vebbestrup so. for 100 lybske mark. Til dette gods hørte bl.a. gdene Stokholm og Fragdrup. 1508 kom Ebbe Galts gods tilbage til kronen, der 1563 pantsatte S. og F. til Hans Lykkes enke Johanne Nielsdatter Rotfeld til Eskær; gdene erhvervedes 1583 af Erik Lykke til Eskær ved mageskifte med kronen.

I so. har tidligere ligget en bebyggelse Arup (*1464 Arop) og gden Koldkod (1512 Koldkoeth).

Mylenberg glasværk anlagdes 1852 af S. W. V. Mylius ved Gandrupgd.; 1855 produktionsværdi 17.000 rd. Værket blev 1863 solgt til Kastrup glasværk og nedlagt. Siden var der i mange år en stor industriel tørveproduktion på stedet.

I Vebbestrup er rejst en mindesten for befrielsen 1945.

Skove: So. er omtrent skovløst.

På et tidligere helt vandomflydt næs i nø.siden af Hvarre sø ligger voldstedet Hvarre slot, en uregelm. firsidet banke 11 × 8 m, 1,5 m høj. Et fundament af rå kamp, lagt i hård, hvid mørtel, synes at være af et tårn. Mod v. rester af en grav, som skiller borgbanken fra en uregelmæssig banke af lign. størrelse, men uden spor af bygninger. Hovmandsdalen ved grænsen af Rold so. skal if. sagnet have sit navn efter ridder Hovmand til Hvarre, som med 30 svende faldt i kamp mod ridderen fra Stubberuphus, Rold so., der havde bortført ridder Hovmands datter.

Fredede oldtidsminder: Ved Fragdrup en langdysse med dæksten over kammeret. 17 høje, hvoriblandt de anselige Bavnehøj ved V. Doense og Korshøj ved Hjeds. – Sløjfet el. ødelagt: 60 høje. I de to Slotshøje ved Vebbestrup er fundet henh. én og 7 grave fra stenalderens enkeltgravskultur.

Ved Nr. True er der fundet bopladser fra gudenå-kulturen langs Simested å. Fra V. Doense stammer et smukt hængekar af bronze med noget tøj fra yngre bronzealder, samt et fund af flere støbeforme af klebersten og ler til bronzealders segle og celter. I Kirketerp mose ved Vebbestrup er fundet en primitiv plov fra ældre jernalder.

Litt.: Acta Arch. 1942. 263–64. Regnar Pedersen. Et vigtigt Fund af Støbeforme i Vester Doense, HimmerlKjær. XXXVII. 1948. 239–50; sa. Slotshøjene, HimmerlKjær. XXXVIII. 1949. 141–52. S. P. Sørensen. Vebbestrup Skole gennem 200 Aar. 1942.