Dragør kommune

Dragør kommune på det sydøstl. Amager omgives af Øresund samt St. Magleby kom.

Areal i alt 1955: 156 ha. Befolkning 1/10 1955: 3458 indb. fordelt på 1225 husstande, (1801: 1583, 1850: ca. 1500, 1901: 1609, 1930: 2099). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 134 levede af landbrug, 1066 af håndværk og industri, 307 af handel, 281 af transport, 272 af administration og liberale erhverv, 347 af aldersrente, formue, pension olgn. og 30 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Hele Dragør kom. er bymæssigt bebygget, yderligere ligger en del af Dragør by (1955: 802 indb.) i Store Magleby kom.

I kom. ligger Dragør (o. 1333 Drakøør, 1688 Dragøe) m. kirke (se s. 124), rådhus, skole (se s. 198), idrætspark (se s. 400), bibl. (se s. 212), Dragør museum, biograf, alderdomshjem (se s. 441), kro, Dehlsens hotel, Strandhotel, søbadeanstalt (se s. 554), godsstat., havn med lodsstat. og toldkontrol (se I, s. 646); Sydstranden m. villabebyggelse.

Endnu flg. institutioner og virksomheder i Dragør kom. er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Amagerbanen, se I, s. 658–60, Rutebiler, se I, s. 698–701, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 475, Børneplejestation, se II, s. 478, Kommunale værker, se II, s. 538 og 542, Brandvæsen, se II, s. 551.

De ældre kvarterer i byen har bevaret deres gammeldags præg. Gaderne er snævre. Husene er tæt sammenbygget, ofte med to etager og ret ensartede. Bindingsværk er fremherskende, og der findes en mængde ganske små haver med krogede hyldebuske og stokroser. I gaderne ses af og til store flokke af gæs. På havnepladsen ved lodshuset findes det gl. bylokale, opf. ca. 1680 i bindingsværk s. 943 med karnapper. Det var opr. oplagssted for bjærgningsgodset. Om Dragørfortet se s. 607.

Ved Qvartus grund ca. 7 km sø. f. Dragør ligger Drogdens fyr, der har afløst et tidl. fyrskib, udlagt 1838. Fyrskibet, der gav både blink- og tågesignaler, var station for lodserne i D.

Dragør kom. udgør i kirkelig henseende ét sogn og ét pastorat under Sokkelund herreds vestre provsti. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårnby kom. Kom. udgør 1. udskrivningskr., 18. lægd og har sessionssted i København.

Dragør kirke, se s. 124.

På kgd. er begr. marinemaleren Chr. Mølsted, † 1930, skibsrederen Hans Isbrandtsen, † 1953.

Dragør spillede allr. i middelalderen en vigtig rolle som udgangspunkt for de store sildefiskerier i sundet. Fiskerlejet var også genstand for hanseaternes opmærksomhed, og 1370 måtte Vald. Atterdag indrømme dem ret til nedsaltning af sild i D. og udstrakte handelsprivilegier. Der synes at have været en række sildeboder n.f. byen. 1396 var købmænd fra Deventer i D., og 1470 nævnes folk fra Stettin. Også danske byer havde visse rettigheder, således indeholder Helsingørs købstadret af 2/6 1426 nogle bestemmelser om, at byens borgere skulle have de sa. privilegier, friheder og fordele som andre borgere og købstadsfolk på de skånske sildemarkeder og i D. Byen nævnes atter i Helsingørs privilegiebrev af 3/7 1456. 1475 fik hanseaterne tilladelse til at udføre stude over D. En række kbhske kirker og klostre havde ligeledes deres sildeboder i D., ligesom de har haft kapeller i fiskerlejet. Gråbrødreklosteret i Kbh. havde s.f. toldboden en kirke og et hus, som man 1530 overdrog slotsskriver Peder Villadsen.

Efter at silden var forsvundet fra Sundet, tabte fiskerlejet sin betydning. Dens befolkning var dog fortsat henvist til at ernære sig ved fiskeri, søfart og lodseri. 1684 blev der udstedt privilegium på lodseri, og 1827 opf. et særligt lodshus på havnen. Også bjærgning gav en del indtægter. Den ældste del af havnen stammer fra tiden før 1700, se i øvrigt I, s. 646.

I kirkelig og retslig henseende hørte D. i ældre tid til St. Magleby, men forholdet til den hollandske koloni var ikke godt, og man foretrak at søge Tårnby kirke. 1574 afstod kronen en del af sine ejendomme i D. til hollænderne.

Byen stod nærmest i stampe i 1800t., men efter år 1900 er der sket en vis udvikling. Forsk. industri- og handelsvirksomheder har fået deres domicil i byen, og D. er blevet en yndet landliggerby. 1960 åbnedes direkte færgerute ml. D. og Limhamn.

Indtil 1/3 1910 lededes byens forretninger af en foged, der opr. blev udpeget på livstid, men fra 1898 på 8 år. Ved hans side stod 4 af byforstanderskabet udpegede medlemmer. Ved hvert tronskifte indsendtes byens vedtægter til stadfæstelse. Fra 1910 indførtes den alm. landkommunalordning. Fra 1/10 1953 har D. fået den s.k. Gentoftestatus, se I, s. 718–19.

Litt.: Vider. I. 1904. 85 ff. Chr. Nicolaisen. Dragørs Fortid og Fremme. 1887. Sa. i ArkivMus. II. 1903–05.

Ved gravning af huller til allétræer langs vejen fra Dragør til byens fattighus (nuværende Stationsvej) fandtes 1893 69 mønter, hovedsagelig witten fra hansestæderne fra 1300t. og 1400t.

Ved jordarbejde i Deventergade fandtes 1942 220 mønter, hovedsagelig hanseatiske witten fra tiden henimod 1400.

I Dragør fødtes 1862 marinemaleren Chr. Mølsted, 1891 skibsrederen Hans Isbrandtsen.