Grevinge sogn

(G. kom.) omgives af Lammefjord, Tuse hrd. (Hagested og Kundby so.), Hørve, Asnæs, Vig og Egebjerg so. So. centrale del udgøres af en halvø mellem de to inddæmninger Sidinge fjord og Lammefjord, hvoraf henh. 345 ha og 800 ha hører til so. I øvrigt præges landskabet af et uregelmæssigt morænebakkeland, der kulminerer i en række grusbakker (Luntebjerg 84 m, med trig. stat., og Smidsbjerg 84 m) n.f. Grevinge, på det sted hvor istidens gletsjerstrømme gennem henh. Lammefjord og Sidinge fjord havde deres sammenstødsvinkel. Her uden for dominerer et småbakket landskab med en frugtbar, leret overflade. I so. Grevinge skov. Gennem so. går Odsherredsbanen med stat. i Grevinge samt landevejen Holbæk-Nykøbing, der passerer på Avdebodæmningen ved ø.enden af den udtømte Lammefjord.

Areal i alt 1950: 4133 ha. Befolkning 7/11 1950: 2220 indb. fordelt på 675 husstande. (1801: 939, 1850: 1276, 1901: 2122, 1930: 2278). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1444 levede af landbrug, 327 af håndværk og industri, 126 af handel og omsætning, 63 af transportvirksomhed, 56 af administration og liberale erhverv og 215 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Grevinge (1333 Grævingæ; u. 1787), stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 333 indb. fordelt på 119 husstande; fordelingen efter erhverv s. 561 var 1940:59 levede af landbrug, 89 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 68 af aldersrente, formue, pension, olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd. (opf. 1776), skole (opf. 1822) og forskole (opf. 1893), missionshus, alderdomshjem (opf. 1931, 23 pl.), andelsmejeri, Grevinge Sogns Andelskasse (opret. 1918), sparekassefilial, telf.central, jernbanestat., telegraf- og posteksp.; Engelstrup (o. 1370 Ingelstorp; u. 1787) m. forsamlingshus (udv. 1935–36) med sognebogsaml. (1939; 2146 bd.); Torrendrup (o. 1370 Thoreldorp; u. 1790); Herrestrup (o. 1370 Heridsthorp; u. 1787) med kommunekontor (1950), andelsmejeri, idrætsanlæg (indv. 1946), Grevinge Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1875; indskud 31/3 1953 1,2 mill. kr.), biograf (1953) og telf.central; Gundestrup (1397 Gunnnerstorp; u. 1788) med skole (opf. 1925, arkt. P. E. Iversen, Holbæk) og forskole (opf. 1893), ml., fjerkræslagteri og kro (ved Avdebodæmningen); Plejerup (o. 1370 Pleghethorp; u. 1788); Frenderup (1463 Frenderwpp; u. 1790) med skole (opf. 1872) og forskole (opf. 1893) samt ml.; Atterup (1446 Atthrop; u. 1787); Ostrup (o. 1370 Oostorp; u. 1790); Holte (o. 1370 Holth; u. 1790); Prejlerup (o. 1370 Prigildorp, 1480 Preyllerup; u. 1790); Sneglerup (o. 1370 Snyelthorp; u. 1790) med skole (opf. 1925, arkt. P. E. Iversen, Holbæk) og forskole (opf. 1893) samt motorml. – Saml. af gde og hse: Lynghuse; Egenæs Huse; Sneglerup Huse; Atterup Huse; Plejerup Huse. – Gårde: Frenderupgd., nu udstykket; Fjordgården (5,3 tdr. hartk., 227 ha; ejdsk. 545, grv. 374); Birket (9,3 tdr. hartk., 240 ha; ejdsk. 497, grv. 330).

G. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 6. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. hjørnekvadre og vinduesindfatninger af frådsten. Bevaret er kun skibet, der i begge langmure har to tilmurede rundbuevinduer, mens dørene er forsv. Ældre end hvælvslagningen er et tilmuret spidsbuevindue i s., v.f. det østl. romanske vindue. Ved midten af 1400t. er der i skibet indbygget tre krydshvælv, og en stor del af s.muren blev ombygget m. tegl og fik tre spidsbuevinduer; sikkert samtidig opførtes i n. et kapel m. blændingsgavl, nu uden adgang fra skibet. O. 1475 erstattedes det opr. kor med et langhuskor af kamp og tegl, der i s. har en nu lukket pyntelig præstedør, rundbuet i spidsbuet spejl. Sengotiske tilbygninger efter 1500 er våbenhus i s., tårn i v. og sakristi i n., alle af tegl. Tårnrummet har et smukt stjernehvælv og i n.væggen en ejendommelig stavværksblænding, i s. og v. store spidsbuevinduer, det sydl. tilmuret ved opførelsen af et nyere trappehus af gule mursten. I tårnets syld er indsat en granitsten m. senromansk palmetornament. Kirken er rest. 1865 af Chr. Hansen. Om kirkegården en usædvanlig høj, delvis middelald. mur m. 1600t.s køreport og kirkerist. En kirkelade, der har været indbygget i muren, er nedrevet. – På skibets overvægge rester af kalkmalerier fra sidste halvdel af 1200t., korsfæstelsen og nadveren. Glorierne er indridset i pudsen (Nørlund-Lind. K. 34). 1874 fremdroges i skibets hvælv sengotiske kalkmalerier, hvoraf en helgeninde er bevaret (Magn-Pet. K. 110). På korets ø.væg frescomaleri af N. Larsen Stevns o. 1920, opstandelsen og himmelfarten. – Altertavlen er et maleri, Emaus, fra 1838 af Adam Müller i nybarok ramme fra 1916 (Martin Borch). Kalken er fornyet 1887 med bibeholdelse af indskrifter fra 1674 og universitetets våben. Oblatæske og vinkande 1701, givet af ritmester Chr. Seegel og hustru. Berettelsessæt fra slutn. af 1600t. Stager, sengotiske o. 1550–75. Et senromansk røgelseskar i Nationalmuseet. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sengotisk korbuekrucifiks, mul. efterreformatorisk. Prædikestol 1604 i landlig højrenæssance, omdannet 1654. To klokker: 1) 1518 af Johannes Fastenowe m. lat. indskr.: »Oprunden er Butolfus, Englands strålende stjerne, som til sin tid vil bære frugt. Andreas Petersen var kirkens kapellan« (Uldall. 264); 2) 1857. – Epitaf over provst Poul Poulsen Bhie, † 1712. Udvendig s. 562 i n.muren mindetavle for provst Th. Rasmussen, † 1800. På kgd. endv. begr. degn og topograf Lyder Sørensen Høyer, † 1757, præsten, forf. Richard Petersen, † 1905, sgpr. her 1886–1904; mindesten), præsten C. O. Spleis, † 1910, politikeren og afholdsagitatoren Ferd. Nielsen, † 1940.

En hovedgård i Atterup tilhørte 1440 Peder Flemming, der skriver sig til den 1446. Den gik med dennes datter Birgita Pedersdatter over til Christiern van Hafn, der nævnes 1465 og som er død før 23/5 1473. Fru Birgita nævnes til Atterup endnu i 1494. Otte Rosenkrantz’ børn mageskiftede 1566 gden til kronen, hvorefter den blev nedlagt.

Roskildebispens jordebog omtaler en hovedgd. i Gundestrup med 1/2 bols jord. 1397 og 1413 beboedes den af Jens Olufsen Lunge. 1560 ejedes den af Mogens Pedersen (Baden), hvis datter bragte gd. til Jens Güntelberg, som 1583 mageskiftede den nylig afbrændte gd. til kronen.

Det var staten, der som ejer af det Odsherredske gods efter lange overvejelser (fra 1825) påbegyndte udtørringen af Sidinge fjord 1841. Bekostningerne oversteg dog langt den beregnede sum, hvorfor staten afhændede hele anlægget 1864, da forp. C. Hastrup købte det for 35.500 rdl., i alt ca. 680 ha, hvoraf dog kun ca. 330 duede til opdyrkning. Efter at Hastrup havde gjort meget for at forbedre anlægget, men også havde sat mange penge til på det, måtte han sælge det 1885 til justitsråd A. P. Abrahams for 366.000 kr. Fra 1842 til 1884 skal foretagendet have kostet ca. 800.000 kr. Abrahams solgte gården 1892 til et interessentskab. Siden da har det inddæmmede areal flere gange skiftet ejere; det blev delt i 3 større gårde, Birket, Sidinge Fjordgd. og Vestgd., og sen. er yderligere udstykket mindre parceller; ejerne danner et lodsejerlag. – Det inddæmmede areal er ca. 5 km langt og 1–2 km bredt. Dæmningen er ca. 2 km lang og 2 m høj. Arealet er omgivet af en 12 km lang landvandskanal, der skal optage oplandets overfladevand. Udpumpningen sker nu ved elektromotorer, der løfter vandet 3,75 m. Jordbunden er frugtbar dyndjord og giver godt udbytte. Sidinge fjord hører til sognene Grevinge, Vig og Egebjerg.

1924 bortsolgtes alle tre gårde. Birket købtes af sagf. P. K. Hedegård; 1934 købtes den af A. T. Brask for 240.000 kr., 1941 af bankdir. K. B. With for 532.000 kr. og 1951 af C. F. Petersen for 1.200.000 kr. Sidinge Fjordgård købtes af C. Christensen (der også købte Vestgården, som nu ejes af hans søn, L. C.), som 1942 solgte den til gross. Thork. Hansen for 575.000 kr. 1950 købtes den af S. og J. Secher for 850.000 kr.

Skove: Grevinge skov (231 ha). Nø.siden grænser op til den inddæmmede Sidinge fjord. Terrænet er bakket el. stærkt bølget. Overgangen mellem den egl. gl. skovgrund og den efter Sidinge fjords inddæmning tillagte lave strækning langs nø.siden dannes af ret stejle skrænter. I skovens sydvestl. hjørne nås højder på 40–50 m. o.h., medens det lave parti langs nø.- grænsen kun ligger 1–3 m o.h. Jordbunden er som skovjord betragtet gennemgående af god beskaffenhed. Bøgen er den dominerende træart, men bevoksninger af eg og rødgran forekommer dog også. 4 gl. ædelgraner er fredet. Skoven tilhører Odsherred statsskovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: En runddysse, 3 langdysser, 8 dyssekamre, en jættestue, en hellekiste og 12 høje. Blandt disse skal fremhæves en smuk runddysse med svær dæksten ved Frenderup, en anselig langdysse ved Plejerup, langdyssen Hamlets Grav i G. skov og dyssekamret Dilhøj med skibsbilleder, nu stærkt udviskede; blandt højene de 2 anselige Snoghøje n.f. G. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dyssekamre, en jættestue, 8 ubest. stengrave, 3 hellekister og 41 høje. En jættestue ved Gundestrup undersøgtes 1907 og gav et betydeligt fund af flintsager og keramik. Et par af hellekisterne har givet fund med flintdolke og flere af højene sager fra ældre og yngre bronzealder. – I den udtørrede Sidinge fjord er fundet et par bopladser fra tidlig ertebøllekultur, i G. skov og ved Gundestrup kro mindre køkkenmøddinger. En af de sjældne irske halskraver af guld (»lunula«) fra slutn. af stenalderen er fundet ved G. Sognet har, foruden dækstenen på dyssen Dilhøj, givet 2 af vore mest anselige helleristningssten, fra Herrestrup (med skibsbilleder) og Engelstrup (med skibs- og menneskebilleder), begge nu i Nationalmuseet. Ved Herrestrup er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder.

På Frenderupgård bestod 1839–49 en landbrugsskole (Ferd. Petersen-Blidstrup. Skolelærer N. B. Schow og Landvæsensskolen paa Mønstergaarden Frenderupgaard i Odsherred 1839–49, AarbHolbæk. 1916. 74–112).

Litt.: Degnen Lyder Høyers Beskrivelse af Grevinge Sogn. Udg. og fortsat af Ferd. Petersen-Blidstrup, 2. udg. 1921. Asta Christiansen i AarbHolbæk. 1931. 9–16. H. P. H. Gjevnøe smst. 1916. 37–73. Axel Garboe smst. 1951. 50–59. Anders Andersen. Grevinge Sogn. 1952.