Hald sogn

(H.-Kærby kom.) omgives af Tvede, Linde, Spentrup og Gassum so., samt Gjerlev hrd. (Kærby, Gjerlev og Ø. Tørslev so.). Et højtliggende bakkedrag strækker sig gennem so. fra nv. til sø., kulminerende i Hald Møllebakke m. 104 m, hvorfra der er fin udsigt. Bakkerne er led i en isrand, som kan følges fra Mellerup til Mariager. På tværs af bakkernes længdeudstrækning løber der n.f. Hald en række mere el. mindre sammenhængende lavninger, hvoraf Langdal er en del, og som formodentlig har fungeret som smeltevandskanal delvis under isen. Terrænet v.f. Langdals munding har da også karakter af en hedeslette m. langsomt fald mod v. Sandede jorder findes fl. st., således på den tidl. Blichers hede, hvor der nu er plantage, men ellers er jorderne nogenlunde. Gennem so. går jernbanen Hadsund-Randers (Hald stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 2227 ha. Befolkning 26/9 1960: 840 indb. fordelt på 251 husstande (1801: 360, 1850: 525, 1901: 889, 1930: 983, 1955: 901).

I so. byerne: Hald (* 1319 Haal, 1481 Hald; u. 1782 og 1785) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 387 indb. (130 husstande), 1955: 425 – m. kirke, præstegd., 7-klasset centralskole (opf. 1961, arkt. Niels M. Buhl og Hans E. Klithøj, Randers) s. 761 m. so.bibl. (opret. 1961; 2300 bd.), forsamlingshus (opf. 1889, udv. 1923 og 1952), mindelund m. befrielsessten, sportspl., Hald Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1870; indskuddene var 31/3 1961: 322.000 kr., reserverne 38.000 kr.), ml., andelsmejeri (opf. 1936), jernbanestat. (n.f. byen), posteksp. og telf.central; Stovby (*1469 Stoubye, 1471 Stovby). – Saml. af gde og hse: Mostrup (1344 Mostorph); Hald Krat. – Gårde: Dannevang (14,8 tdr. hartk., 133 ha; ejdv. 470, grv. 245); Biesminde (11,9 tdr. hartk., 80 ha; ejdv. 300, grv. 166); Storgd.; Johnsminde.

H. so., der sa. m. Kærby so. (Gjerlev hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 398. lægd og har sessionssted i Randers.

Den anselige, højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygn.: tårn mod v., våbenhus mod s. og sakristi ved korets n.side. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på profileret sokkel m. rundstav over to riller. Den tilmurede n.portal har mod sædvane en stor, rundbuet monolitoverligger (Mackeprang.JG. 12), mens s.portalen, der stadig er i brug, har fals m. 3/4 søjler, delvis omløbende baser og meget høje, falsede kapitæler i ét m. kragstenene. Dens tympanon omsluttes af et stik m. rig, lidt gnidret profilering (Mackeprang.JG. 83–84). Koret har i ø.muren et tilmuret rundbuevindue. Et tilsvarende i korets n.mur ses fra sakristiet. I sengotisk tid udv. korbuen, og der indbyggedes i koret ét, i skibet tre krydshvælv. O. 1500 opførtes et krydshvælvet sakristi ved korets n.side. Dets kamtakgavl har en rig blændingsdekoration m. syv højblændinger, deraf tre m. tvilling-spidsbue, trapperude og savskifter. Den fladbuede dør er tilmuret, og rummet benyttes som ligkapel. Fra sa. tid er det høje våbenhus, der har glat, ommuret gavl m. falset, rundbuet dør. Tårnet, hvis underrum har krydshvælv, har åbnet sig mod skibet ved en spids, nu tilmuret, tårnbue. Det er ligesom de øvr. tilbygn. væsentligst bygget af munkesten. – I korbuen er der 1899 afdækket sengotiske kalkmalerier: Laurentius og Dyonysius og derover Maria og Johannes, de sidste sikkert malet i forb. m. et korbuekrucifiks, hvorfra et senromansk korstræ fra o. 1250 er ophængt i koret. På korets vægge afdækkedes 1930 kalkmalerier, ligeledes fra o. 1500, – dommedag, apostle, Skt. s. 762 Olav, Skt. Peder og Skt. Barbara. I skibets hvælv Århus-bispen Niels Clausens våben. – Alterbordet, der er fornyet, dækkes af udskåret panelværk fra 1924. Altertavlen er en prægtig, sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500, skåret af den (efter denne tavle opkaldte) »Imperialissimamester«. I midtfeltet ses treenigheden flankeret af Jomfru Maria og Skt. Morten, og i fløjene de tolv apostle og fire kirkefædre. På fløjenes ydersider 1700t.s malerier. Den købtes hertil fra Skt. Mortens kirke i Randers 1765 af kirkeejeren Ditlev Kirketerp. Den istandsattes 1924 af N. J. Termansen. En krucifiksgruppe, der tidl. har været anbragt over tavlen, er nu ophængt i koret. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont m. løver af Randers-type (Mackeprang.D. 229–31). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og initialer CKS HSLI AKID. Prædikestol i renæssance med 1700t.s evangelistmalerier, vist af Thrane og meget lig dem i Søndre sogns kirke i Viborg. Den er istandsat 1932. Kirkeskib 1939, fuldriggeren »Danmark«. En klokke fra 1428 af Peder Jensen Randers, if. tradition tilført fra Essenbæk (Uldall. 155), omstøbtes 1898. En kirkekiste m. jernbeslag findes i Randers Museum.

På kgd. er bl.a. begr. maleren Aage Exner, † 1951.

I Stovby nævnes væbnerne Christen Persen 1469, 1471 og 1481, Elef Persen 1471.

Jens Mogensen arvede gods i Mostrup, men måtte udlægge det til hr. Peder Vendelbo, fra hvem hans bror Mogens Myre indløste det. 3 år sen. skødede han det til sin bror Zacheus Mogensen, der 1344 fik tingsvidne på besiddelsen.

En hellig kilde har været på højre side af vejen Hald-Gjerlev (Schmidt.DH. 142).

Skove: Flere mindre plantager, der tilh. gde i so. Mod v. en del, 45 ha, plantage, der ejes af A/S Allestrupgård og St. Blichers plantage (jf. Spentrup so. s. 757).

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 23 høje. Anselige er Vorhøj nv.f. Hald og en af gruppen Udbrudshøje, der dog er ret forgravet, ved n.skellet. – Sløjfet el. ødelagt: 45 høje. Under en stor sten vestl. i so. er fundet 8 flintsegle.

H. var anneks til Borup (Støvring hrd.), indtil det ved reskr. af 14/7 1786 blev et eget pastorat, hvortil Kærby blev anneks 10/10 1816.

Litt.: Bolette Sørensen. En Bandsættelse i Hald i Aaret 1701, AarbRanders. 1923. 95–103. Jens Dahl. Høst i H. i gl. dage, smst. 1961. 109–17.