Hesselager sogn

(H. kom.) omgives af Store Bælt, Oure, Gudme, Langå og Øksendrup so. samt Vindinge hrd. (Frørup so.). På skellet til Vindinge hrd. løber Kongshøj å. Gennem det jævnt bakkede (Stigbjerg 52 m) og overvejende lermuldede terræn strømmer Tange å og Stokkebæk mod Store Bælt i slyngede, dybt nedgravede dale, ofte med skovklædte sider. So. er i øvrigt rigt på dalfurer, og i sådanne ligger Gammeldam, den næsten udtørrede Vormark sø, Langemose og Kimesgrave. Nø.f. Hesselager Kirkeby ligger Danmarks største vandreblok, Hesselagerstenen el. Dammestenen, der måler 46 m i omkreds, har et rumfang af 370 m³ og en skønnet vægt af 1000 tons. Kalken ligger fl.st. i so. ret nær overfladen og er ved Klintholm og ved Revsøre genstand for brydning. Klintholm kalkbrud er ejendommeligt ved at være det eneste sted i Danmark, hvor man kan fremvise grænsen ml. de to store, geologiske perioder, den mesozoiske tid og tertiærtiden, idet Daniumtidens bryozokalk her er direkte overlejret af paleocæntidens mergel. I so. ligger ved Hesselagergd. Purreskov med Fredskov, endv. de mindre Nyhave, Præsteskov og Faldeskov. Gennem det går jernbanen (Hesselager stat.) og landevejen ml. Nyborg og Svendborg. – Til so. hører den ubeboede ø Vresen (*1300t. Wrysn) og holmen Langesand.

Areal i alt 1950: 2690 ha. Befolkning 7/11 1950: 1808 indb. fordelt på 502 husstande. (1801: 917, 1850: 1291, 1901: 1640, 1930: 1914). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 875 levede af landbrug m.v., 485 af håndværk og industri, 96 af handel og omsætning, 76 af transportvirksomhed, 79 af administration og liberale erhverv, 152 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 45 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hesselager Kirkeby (*1183 Heslaker, *1231 Hæsleakær; u. 1802 og 1824) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 246 indb. fordelt på 71 husstande – m. kirke, præstegård, kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1952, arkt. J. Folke Olsen) og politistat.; Ny Hesselager (Hesselager stationsby) – bymæssig s. 849 bebyggelse m. 1950 i alt 536 indb. fordelt på 155 husstande; fordelingen efter erhverv i Hesselager Kirkeby og Ny Hesselager var 1950 flg.: 125 levede af landbrug m.v., 355 af håndværk og industri, 66 af handel og omsætning, 55 af transportvirksomhed, 69 af administration og liberale erhverv, 76 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1955, arkt. J. Folke Olsen, 7 klasser) m. sognebibl. (opret. 1925; 1300 bd.), forskole, skolehjem for evnesvage piger (6–18 år; opret. 1925; i bygn. var tidl. latinskole og drengehjem), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1952, arkt. J. Folke Olsen), »H. store Hospital« (opret. 1596, af Niels Friis til Ørbæklunde og Hesselager, hus ved kirken, enlige kvinder, 8 pl.), »H. lille Hospital« (opret. 1765 af arvingerne efter amtsforv. Laur. Baggesen, især enlige kvinder, 4 pl.), stadion (anl. 1936), markedsplads, apotek, biograf (opf. 1941, arkt. H. Pind), hotel, filial af Sparekassen for Svendborg og Omegn, udgivelsessted for Fynsposten, vandml., elværk (opf. 1911), vandværk, bryggeri og mineralvandsfabr., »H. Flødeisfabr. og Mejeri« (anl. 1927 i forb. m. mejeriet, opret. 1926), savværk, jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Vormark (*1313 Vurtemarck, 1419 Wordemarke; u. 1796, 1804 og 1830) m. forskole (rest. 1956), friskole (opret. 1875), forsamlingshus (opf. 1897, udv. sen.), vandml., andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1955), andelskølehus og vandværk. – Saml. af gde og hse: Revsøre (1664 Reffsøe, 1688 Refsøer; u. 1797) m. kalkbrud og toldsted; Bøsøre (1664 Børsør; u. 1802); Boholt (*1375 Botholt, 1553 Boeholt; u. 1826); s. 850 Fiskerholt (1664 Fischerholt); Klintholm m. kalkbrud, gl. pakhus (tidl. ladeplads for Hesselagergd.); Trappedal Huse; Stokkebæk Huse (1664 Stochebechsz Huus) m. feriehjem (Nyborg kom.); Askebæk Huse; Teglgårdshuse; Faldehuse. – Gårde: hovedgd. Hesselagergd. (1529 Hessellagergaard; i alt 88,3 tdr. hartk., 565 ha, hvoraf 172 skov; ejdsk. 1230, grv. 735; heraf under hovedgd. 58,4 tdr. hartk., 281 ha; ejdsk. 725, grv. 441); H. Skovmølle (1664 Schouffmøllen, gl. smuk vandml., motordreven efter udtørring af mølledammen, savmølle, elektricitetsværk; Strandgård, under Hesselagergd. (16,8 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 250, grv. 178); Holmskov. – I so. 2 maskinstat.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Ryslinge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 52. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Den romanske kirke, der er helt præget af store ombygninger i renæssancetiden, ligger på en bakke midt i byen. Ældst er skibet, opf. af kampesten på en høj skråkantsokkel af granit. Et opr. vindue, m. karmkvadre af frådsten, står som ydre murblænding i skibets n.side. Fra senmiddelalderen stammer det lave, enkelt udformede v.tårn, bygget af kamp m. munkesten i polsk skifte i øverste stokv. Tårnet, der en overgang har haft blændingsgavle af renæssancetype, er i nyere tid reduceret og i vid udstrækning skalmuret. Trappehus ved s.siden. I senmiddelalderen blev det romanske kor nedrevet og et nyt opf. af munkesten i skibets bredde; det nye kor fik ottedelt ribbehvælv på falsede hjørnepiller, og samtidig indlagdes i skibet tre fag tilsvarende hvælvinger, der dog har retkantede ribber, medens korets er profilerede. 1550 forsynedes koret med en prægtig renæssancegavl, der meget minder om Hesselagergårds. Bygherre var Johan Friis. Det lille sakristi ved korets n.side, af munkesten m. en smukt udformet renæssancegavl, der stilistisk slutter sig til korgavlen, skyldes ligeledes Johan Friis, der også lod opføre en ndr. korsarm, hvori alle sognets kvinder fik plads (Jacob Madsen visitatsbog, ed. Crone. 189). Denne korsarm er bygget af munkesten i polsk skifte; den har rundbuet arkade mod skibet og mod n. en renæssancegavl, der i hovedformer og dimensioner svarer til korgavlen, men rigtignok er ulige enklere udformet end denne; kapellet havde opr. bræddeloft. Den sdr. korsarm, af munkesten i krydsskifte og m. spidsbuet arkade mod skibet, er opf. af kansler Niels Friis 1597–98 m. n.kapellet som forbillede. I begge korsarme indbyggedes to fag krydshvælv m. profilerede ribber. Det overhvælvede tårnrum, der har indgangsdør i n., fungerede formentlig som forhal, indtil et meget anseligt våbenhus, opr. m. døre i n. og s. og to store, fladbuede vinduer mod v., o. 1600 opførtes ved tårnets v.gavl. I ny tid er der indrettet ligkapel i våbenhuset, og indgangen til kirken er atter gennem tårnets n.dør. (Opmålinger i Studierejser af Kunstakademiets Elever 2 rk. I). – N.f. kirken ligger den velbev. sengotiske kirkelade af rå kamp og munkesten; o. 1600 indrettedes skole i »den halve kirkelade« (Hofman. Fund. VI. 30), siden er den anv. som hospital og fattiggård, nu af Hesselager store og lille hospital. Lille muret portal fra senmiddelalderen ved kirkegårdens s.side. – Over buen til n.kapellet er på sølvgrund malet tre skjolde m. Friisernes våben; under disse er anført flg. navne og dødsår: Johan Friis, † 1501, Jesper Friis, † 1504, og Henrich Friis, † 1454. – Muret alterbord m. moderne kalkmalet udsmykning. Alterbordsplade af sort orthoceratitkalk. Altertavlen er en kopi af Carl Blochs opstandelsesbillede i nygotisk ramme. En gl. fløjaltertavle af nederl. type, m. simple malerier fra ca. 1700 på fløjene, blev 1927 flyttet fra sakristiet til våbenhuset; herunder løsnedes bagklædningen, der viste sig på indersiden at have tavlens opr. bagsidemaleri, et fint Antwerpenerarb. fra 1500t.s begyndelse, formentlig af Jan de Beer, forestillende Kristoforus m. Jesusbarnet ml. Skt. Laurentius og Skt. Barbara; i topstykket Anna selvtredie (Fr. Beckett i Kunstmuseets Aarsskrift 1929–31. 143 ff.). Maleriet er efter rest. (N. Termansen) ophængt i ndr. korsarm. En anden ældre tavle, m. godt Ecce Homo-maleri fra o. 1700 i indramning fra 1800t.s begyndelse, er nu anbragt i sakristiet. 1500t.s alterstager m. fodløver. Stor romansk granitdøbefont af Storebæltstype, m. seks fremspringende mandshoveder på kummen. Dåbsfadet er et Nürnbergerarb. fra 1500t.s midte. Bruskbarok prædikestol fra ca. 1650 m. Niels Friis’ våben, evangelistfigurer og dyder; under stolen fire svajryggede karyatider. Kirkeskib i sdr. korsarm, barken »Anna« fra 1865 (Henningsen. KK. 21). I koret mindesten m. Friisernes våben og dødning som skjoldholder, sat 1557 af Johan Friis over hans forfædre. Smst. er indmuret to smukke s. 851 portrætligsten, en over Marine Friis, † 1561, og hendes bror, Jesper Friis, der sa.å. druknede i Lunde Mølledam, den anden og større over deres forældre Hendrich Friis til Ørbæklunde og fru Margrete Bild, begge † 1571 (CAJensen. Gr. nr. 236, 333, 376). Alle tre sten har farverig staffering (rest. 1954). En stentavle i ndr. korsarm, der minder om ombygningen 1550, er sat af Johan Friis (CAJensen. Gr. nr. 219 D). Af Niels Friis er i s.kapellet ved dettes opførelse indmuret en prægtig marmormindetavle over Friisernes slægt, kopieret efter Johan Friis’ nu tilintetgjorte monument fra 1540 i Gråbrødre kirke i Odense. I koret endvidere marmorepitaf over Lauritz Jensen Baggesen til Hesselagergård, † 1750, og hustru Øllegaard Grønneval Buchholtz, † 1764. I ndr. korsarm epitaf m. familiebilleder, sat 1668 over præsten Peder Christensen Humble, † 1675, og hustru, samt epitafium over præsten Poul Landt, † 1756, og hustru Sara Broch, † 1767. I s.kapellet hænger talr. ligkisteplader fra en nu tilkastet gravkrypt, bl.a. over fru Ingeborg Parsberg, † 1679, og fire børn: Tønne Friis, † 1674, Agatha F., † 1670, Dorethe F., † 1674, Elizabeth Sophia F., † 1675, alle døde i ung alder, samt over Poul Zachariassen Grønneval, † 1701, og Niels Buchholtz, † 1728. I skibet er ophængt tre portrætter af præsten Herman Landt, hans hustru Casta Magdalene f. Werchmeister, samt sønnen Povl Henrik Landt, alle malede 1791 af Søren Læsø Lange. Smst. mindetavle over sognets faldne i første slesvigske krig. I tårnrummet er på den gl. v.dørs plads indmuret ligsten over præsten Laurs Barfod, † 1634. I våbenhuset er en del ligsten anbragt, bl.a. over ovenn. pastor Humbles svigermoder »Hr. Nielsis fordum Præste-Qvinde udi Dalby«, † 1658, samt over forp. Morten Iversen, † 1670. – Den store klokke, m. afstøbning af pilgrimstegn, er 1490 el. 1495 støbt for Abbed Christiern i Øm kloster (Uldall. 199). Den mindre er støbt hos Herbst 1791. – På kgd. er begr. C. H. de Thurah, † 1898 (sgpr. her fra 1887), lægen R. Kabell, † 1902 (mindesten rejst 1903 af egnens beboere), C. A. baron Blixen Finecke, † 1954, og provst Gudmund Bruun, † 1956. – I Nationalmuseet findes kirkens smukt udsk. sengotiske degnestol samt et røgelseskar fra o. 1200 m. runeindskrift, forfærdiget af mester Jacob Rød i Svendborg (DRun. 175).

Hesselagergård. Heslaker nævnes 1183, i ValdJb. Hæsleakær, men om der allr. da var tale om en hovedgd., er uvist. 1419 nævnes Jakob Ottesen Bild i H. Hans datter Maren Bild bragte ved ægteskab H. til Henrik Friis († tidligst 1468?), som nævnes dertil fra 1446 og fulgtes af sønnen Otte Friis († 1503), der skrives til H. fra 1495. Efter hans død må H. formodes at være overtaget af broderen Jesper Friis til Lundbygård († tidligst 1505), hvis søn, kansler Johan Friis († ugift 1570) blev H.s berømteste ejer. Han forøgede den betydeligt både m. jordegods og herligheder. 1527 fik han patronatsret til H. kirke, og 1532 gav biskoppen ham al sin biskoppelige rettighed af den og præsten. S.å. fik han alle sine bønder i H. so. fritaget for al kongeskat og kongeægt og 1539 fri birkeret for so. Han opførte den nuv. hovedbygn. (se ndf.) og fik 1548 som kronen på værket m. kongens og rigsrådets tilladelse H. m. alt sit tilliggende i Gudme hrd. oprettet til et stamhus (det første her i landet oprettede) for sin slægt. Efter hans død overtog brodersønnen Niels Henningsen Friis († 1610) H., men hans medarvinger rejste indsigelse mod stamhuserektionen, som da også 1572 blev dømt ugyldig som stridende mod loven og »forhvervet ved vrang undervisning.« For at undgå konfiskation indgik arvingerne på at betale kronen 50.000 rdl. til endelig afgørelse. På det derefter følgende skifte beholdt Niels Friis H. Han fulgtes af sønnen Tønne Friis († 1642) og denne af sønnen Niels Friis († 1658), hvis enke, Ingeborg Vernersdatter Parsberg († 1679) derpå ejede H., men stærkt forgældet solgte den til sin ridefoged Palle Jensen Hegelund. Købekontraktens gyldighed blev imidlertid omtvistet, og den blev formentlig annulleret. På skiftet efter hende 1682 blev boet erklæret insolvent og H. udlagt til en kreditor, proviantforv. i Nyborg, sen. amtsforv. over Nyborg og Tranekær amter, kammerass. Poul Zachariassen Grønneval († 1701), som 1684 fik kgl. tilladelse til at nyde den m. alle adelige friheder, forudsat at den havde 200 tdr. hartk. bøndergods inden for 2 mils afstand. Efter hans død købtes H. ved auktion 1702 af hans svigersøn og efterfølger som amtsforv. Niels Rasmussen Buchholtz, g.m. Inger Margr. Grønneval. Han ruineredes ved uforsigtige kautioner, og efter hans død blev H. ved auktion for 19.300 rdl. tilslået Odense skole og hospital, til hvem han gennem en årrække var kommet i restance m. de hertil på gden fra Johan Friis’ tid hæftende 2 tdr. smør årl. Skolens direktion afhændede dog allr. 1726 igen H. til Buchholtz’ svigersøn og efterfølger som amtsforv., kommerceråd Lauritz Jensen Baggesen († 1750), hvis enke, Øllegaard Grønneval Baggesen, f. Buchholtz († 1764) derpå ejede den til sin død. 1766 skødedes H. (470 tdr. hartk.) af medarvingerne for 58.524 rdl. til den ældste søn, kommerceråd Niels Baggesen († 1800), som 1798 for 80.000 rdl. skødede den til overkrigskommissær Johannes Fr. Friis († 1808), der 1802 for 114.000 rdl. skødede den til kancelliråd, sen. etatsråd Simon Andersen Dons († 1828). Han afstod 1819 H. til sønnen, sen. etatsråd Andreas Dons († 1868), der fulgtes af sønnen, stutterikommissær Simon Andersen Dons († 1886), hvis enke, Laura Christine Petrine, f. Schaumann, 1888 ægtede sgpr. i Føllenslev-Særslev Hans Hartvig Møller, som af hustruens medarvinger købte H. for 1.300.000 kr. 1904 solgte hans stedsøn Andreas Dons den for 1.050.000 kr. til kmh. Carl Vilh. Behagen Castenschiold († 1919), der købte den til sin datter Bertha Henriette Marie Castenschiold († 1951), g.m. Vilh. C. A. O. G. Axel baron Blixen Finecke († 1942). Hun overdrog 1944 H. til sønnen Carl August baron Blixen Finecke († 1954), som siden 1930 havde haft den i forpagtning. Sidstn.s enke overdrog 1955 gden for 1,5 mill. kr. til sine børn Anna Elisabeth Møller, f. Blixen Finecke og Gustaf Fr. baron Blixen Finecke. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 233–41. DLandbr. III. 1930. 164–67. C. T. Engelstoft. Det første Forsøg paa at oprette et Stamhus i Danmark, FynskeSaml. III. 1865. 117–66. III. Tid. VI. nr. 307. 1865. Smst. XXXIX, nr. 32. 1898. Svend Eriksen. Om vælske gavle. 1956.

Hovedbygn. er en af landets ældste og ejendommeligste herregårde. Bygningstypen er den sa. som på Borreby, og H. er ligesom denne opf. af kansler Johan Friis. På trappetårnets s.side er over indg. anbragt en stentavle m. lat. indskr., efter hvilken byggearbejdet skulle være påbegyndt el. afsluttet 1538; oversættelsen lyder: »Her har på fædrenes ældgamle grund Johan Friis ladet rejse ny denne bygning til bo for sig og sin slægt. Ejerens våben du skuer, velhugget i sten for at vise herkomst og byrd, og at slægten gammel oprindelse har. Anno 1538.« Bygn. er sikkert opf. i to byggeperioder måske m. Martin Bussart som bygmester. Det smalle langhus opf. af røde munkesten, har på alle sider været omgivet af voldgrave. En del af gravene blev tilkastet og nogle af de tilhørende ladebygninger nedrevet og nye opf. i de ca. hundrede år, gården ejedes af kancelliråd Dons og hans slægt. Den ø.-v.gående hovedbygn. bærer præg af 1500t.s overgangstid. I urolige tider kunne bygn.s s.side bestryges fra det omtr. midt for façaden liggende firkantede trappetårn og n.siden og gavlene fra de to udbyggede, ottekantede hjørnetårne mod nø. og nv. Halvcirkelformede gavle og kuppeltage s. 853 s. 854 afslutter henh. det firkantede trappetårn og de ottekantede hjørnetårne. En buefrise markerer overgangen ml. første stokv. og det fremkragede andet stokv. Langsiderne afsluttes foroven af en fremkraget og m. skydeskår forsynet vægtergang, der hviler på en kraftig buefrise m. skoldehuller og stenkonsoller. Det store, stejle, røde tegltag er trukket ud over vægtergangen og hviler på en ved vægtergangens inderside anbragt bindingsværkskonstruktion, som fordeler tagets tryk. Hesselagergårds skytteloft og vægtergang er interessant, fordi det er den eneste borg, hvor dette er bev. i sin helhed. Kælderen har nogenlunde bev. sit opr. udseende; en smal gang fører til det nordøstl. tårn, hvor det overhvælvede kælderrum m. de højtsiddende vinduer antagelig har været benyttet til fangerum. En smal trappe i s.muren forbinder kælder og første stokv. I kælderen findes en brønd. Rumfordelingen i de to stokv. er ændret adsk. gange, men etageinddelingen er bevaret. 1904 blev bygn. rest. af H. B. Møller. Den seneste rest. 1951 under arkt. H. H. Engqvists ledelse bragte nye kalkmalerier frem. Ligesom tidl. fremdragne billeder forestiller disse sidste legemsstore kronhjorte, som har været forsynet m. udskårne træhoveder og påsatte gevirer; i baggrunden er slotte og rigt befolkede landskaber. Billederne er meget detaljerede. Under gulvet fandtes endv. en bindingsværksstolpe, som nu har fået plads i biblioteket. På den ene side er stolpen dek. m. ranker, på den anden m. et lodret udsnit af en kampscene. Johan Friis’ bygn., som under opførelsen er blevet omdannet fra et senmiddelald. hus til en renæssancegård, en af de smukkeste her i landet, er sikkert mest karakteristisk p.gr.af de pyntelige, aftrappede rundbuegavle. Tilsvarende findes i Tyskland, hvortil de er kommet fra Norditalien. Mul. har Johan Friis hentet inspiration til H.s gavle ved sit besøg i Wittenberg under grevefejden, hvor han bl.a. besøgte Melanchton, hvis hus (dateret 1536) har gavle af lign. type.

I Vormark har ligget en hovedgd. Vormarkgård. 1313 nævnes en Petrus Nicklessøn de Vurtemarck, som formodes at være denne. 1403 nævnes Peder Bild i Wordemard, men der er formodentlig tale om en fejldatering (1493, 1503?), da han både efter navnet og efter det pågældende dokuments indhold må antages at være identisk m. nedenn. Peder Bild. 1419 nævnes Peder Andersen i V., 1470–91 Bild Pedersen (Bild), som formentlig fulgtes af sønnen Peder Bild. Sen. er V. kommet under Hesselagergård, hvortil den hørte, da Johan Friis 1544 fik låsebrev på sit fynske gods. 1664 solgte Niels Friis’ enke, Ingeborg Parsberg til Hesselager, V. til Henrik Lange til Rygård († 1671), som opf. nye bygn. »på nogen øde jord«. Hans enke, Hippolita Christophsdatter Hahn († 1693), fik den 1671 anerkendt som hovedgd. og 1682 som en privilegeret sædegd., når den blev kompletteret. 1687 skødede hun den til hofjunker, sen. gehejmekonferensråd Vincens Lerche († 1742), der s.å. fik sædegdsprivilegiet fornyet og 1694 skødede gd. og gods m. Frørup kirke til sin forp. Hans Thommesen, hvis enke ved nyt ægteskab bragte den til Hans Christensen Anker, om hvem kongen 1711 resolverede, at hvis han var en hæderlig, uberygtet mand og hans hovedgd. V. havde det tilstrækkelige hartk., måtte han nobiliteres og nyde adelige privilegier. Dette er dog næppe sket. 1745 skødede han V. (206 tdr. hartk.) til kancelliråd Søren Lund til Damsbo († 1754). Ved auktion efter ham blev den 1755 købt for 14.100 rdl. (238 tdr. hartk.) af sgpr. til Brenderup og Ore Anders Lauritsen Hviid († 1761), som bortsolgte bøndergodset og 1756 skødede V. m. en del hse for 5.710 rdl. til købmand i Svendborg Peder Jørgensen Graae og Søren Jørgensen på Hvidkilde. Kort efter kom gden til oberstløjtn. Johan Fr. Cicignon til Nakkebølle († 1765), som 1764 skødede den for 2000 rdl. til kommercerådinde Øllegaard Baggesen, f. Buchholtz til Hesselagergård († 1764). Den blev snart efter udlagt i 3 bøndergde.

Om Boholt og Boholts fang se under Tangegård, Øksendrup so. (s. 847).

Den mærkelige ø Vresen m. Langesand, der ligger ca. 7 km nv.f. Langelands nordspids, og som sine steder kun få favne bred snor sig i s-form fra s. til n., tilhørte i middelalderen kronen, som 1473 pantsatte den til Vor Frue kirke i Nyborg. 1529 fik kansler Johan Friis til Hesselager brev om, at han måtte indløse øen og beholde den i pant, uafløst i sin livstid, medmindre kongen ville indløse den til sit eget behov. If. Jacob Madsens visitatsbog o. 1589 holdt Johan Friis’ brodersøn og efterfølger Niels Friis († 1610) sit stod på V., hvor der fandtes egekrat. Sen. kom øen under Glorup og 1767 ved mageskifte under Broholm. (AchtonFriis. DØ. I. 1926. 53–56).

Paa Matr. Nr. 1 a af Boholt oppløjes undertiden Munkesten, efter Traditionen fra en Borg, »Kongshøj Borg«.

Skove: Purreskov og Fredskov (over 100 ha) samt største delen af Faldeskov (ca. 20 ha) og s. 855 skoven ved Tangeå hører til Hesselagergd. I Faldeskov er terrænet svagt bølget, i de andre skove oftest kuperet og bakket m. mange skrænter. Jordbunden er god – bortset fra en del sumpede lavninger – og velegnet til dyrkning af bøg, eg og ask. Af nåletræ er rødgran hovedtræarten. En mindre, nordøstl. del af Faldeskov er udparcelleret på forsk. gårde. Præsteskov (5 ha) nv.f. Hesselagergård er præsteembedets, mens Nyhave (18 ha) helt mod s. hører under Broholm gods. I øvrigt forefindes mindre bondeskove spredt i so.

Sv.f. Ny Hesselager lå en bebyggelse Torp (1682 Torped). En gård *1570 Woringe hoffgaardtt lå på Stokkebæksmarken i H., nær grænsen til Langå so. I so. nævnes 1664 huset Bøge hoffde.

Fredede oldtidsminder: Ved Revsøre en langdysse m. mange randsten; i skoven Nyhave to små jættestuekamre. – H. so. har været ualm. rigt på mindesmærker. I alt er sløjfet 5 langdysser, en jættestue (i Nyhave) og 7 ubest. stengrave; dernæst ikke mindre end 99 høje, der oftest lå i smågrupper, på Hesselagergd. mark, ø.f. H. og n. og s. f. Bøsøre; de fleste synes at være fra bronzealderen. I en er fundet en grav m. bronzesværd, knive og to guldringe, en anden grav havde bøjlenål, halskrave, bælteplade, dolk m.m. – Nø.f. Hesselagergd. findes en gravplads fra yngre rom. jernalder. I Hesselagergd.s skov er der flere gange fremkommet guldfund: En halsring, en brakteat m. runeindskrift og en stor, flettet halskæde m. en kapsel, indlagt m. røde sten, alt fra germansk jernalder. Ved Hesselagergd. er fundet en vikingetidsgrav, hvor det ubrændte lig er jordet sa.m. en hest.

Litt.: Acta Archaeol. XXII. 152. F. Sehested. Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. 1878.

Hesselager birk, der omfattede hele sognet, oprettedes 1539. Det lagdes 1828 under Sunds-Gudme herreder.

På Hesselagergård fødtes 1593 officeren Jesper Friis.

Litt.: Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 57 f. Om Hesselagerstenen: Schmidt. DK. 209–11. A. Garboe i Fyens Stiftstidende 3/3 1957.