Sønder Årslev sogn

(Brabrand – Sdr.-Å. kom.) omgives af Brabrand so., Ning hrd. (Ormslev so.), Framlev hrd. (Harlev og Framlev so.) samt Lyngby so. Grænsen til Ning hrd. følger Århus å, der gennemstrømmer den brede Århus tunneldal, der dog sen. er blevet noget omformet gennem litorinahavets invasion herindi. Til Århusdalen strømmer fra n. den vandrige Lyngbygård å, der slynger sig gennem en smuk, delvis skovklædt dal på det vestl. so.skel, mens den mindre Voldbæk i et smukt dalparti løber til Århus å på grænsen til Brabrand so. Det indre er en småbakket moræneoverflade af god beskaffenhed. Mod ø. den lille Årslev skov. Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Silkeborg) og længst i n. den østjy. længdebane.

Areal i alt 1960: 645 ha. Befolkning 26/9 1960: 462 indb. fordelt på 150 husstande (1801: 203, 1850: 306, 1901: 430, 1930: 512, 1955: 496).

I so. byen: Årslev (*1203 Arsløf, 1. halvdel af 1300t. Arslef, Arslæf) m. kirke, kro, Hotel Tre Ege (ved den nedlagte Å. vandml.), A/S Aarslev Sav- og Hammerværk (opret. 1876; producerer land- og havebrugsredskaber; 40 arb.), tekstilfabr. (Textil; opret. 1950, 30 arb.) og gartneri; Rætebøl (i nordkanten af so.; nyt navn fra 1947). – Saml. af gde og hse: Voldbæk Huse; Årslev Mark. – Gårde: Årslev Skovgd. (16,3 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 450, grv. 240); Årslevgd. (12,8 tdr. hartk., 63 ha; ejdv. 416, grv. 188).

Sdr. Årslev so., der sa. m. Brabrand so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Århus kbst.s og Hasle hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Brabrand so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII udskrivningsområde, 272. lægd, der har sessionssted i Århus.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke er opf. i romansk tid af rå kamp, uden sokkel, men m. tildannede kvadre i hjørnerne. Et lille, tilmuret vindue ses som rundbuet niche i skibets nordl. sidemur; et andet skimtes i korets n.mur. Ved soklen af det sen. opf. våbenhus er indmuret en romansk vinduesoverligger. Begge portaler er bev.; den nordl., forlængst tilmuret, m. kvaderhugne karme og profilled under det svære bueslag, ses som udvendig niche; s.døren er helt omdannet i slutn. af 1800t. I gotisk tid blev kirken overhvælvet, ét fag i koret, to i skibet; samtidig blev sidemurene forhøjet og korbuen udv. og omdannet. Derefter, men endnu i senmiddelalderen, blev skibet forlænget mod v. af munkesten i munkeskifte; en del af den opr. v.gavls hjørnekvadre flyttedes til den nye v.gavl, og et smalt hvælvingsfag indføjedes. Kirken har yderligere haft et smalt v.tårn af uvis alder; det erstattedes 1883 af det nuv., ligeledes et slankt tårn m. fire spidsgavle og skifertækket spir, og samtidig ommuredes korets og skibets ø.gavle m. små sten. Det høje våbenhus ved s.døren er fra senmiddelalderen, af munkesten i munkeskifte, har trappegavl og rundbuede blændinger m. skråtstillede skjolde som Vor Frue kirke i Århus. – Alterbordet har forsidepanel m. arkadefelter fra o. 1600 (jf. prædikestolen); derpå står en nyere tavle, et maleri, Kristus og synderinden, sign. A. Dorph 1875. Alterkalken af sølv er middelald. På alteret står endv. to mindre stager af sengotisk form samt to nyere 1913. Fonten af granit har romansk tovsnoning om mundingsranden og som fod et omvendt terningkapitæl. s. 207 Prædikestolen, i ret primitiv renæssance, har arkadefelter af sa. type som alterbordspanelet, o. 1600. Stoleværket er fra nyere tid og stammer vistnok fra rest. 1883. I vinduet ved prædikestolen er 1920 indsat et glasmaleri, udf. af Elias Ølsgaard. I korets n.mur er indsat en gravsten, lagt 1737 af sgpr. Anders Knudsen Thoustrup over hans hustru (hans eget dødsår står in blanco; indskr. opregner yderligere navnene på syv børn i ægteskabet). I våbenhuset er indmuret en lille mindetavle over sgpr. Thomas Lillelund, † 1781, og hustru Ingeborg Kirstine Wedege, † 1775. Ligkapel opf. 1915.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og kirkehist. Thomas Lillelund, † 1781.

Biskop Peder Vognsen skænkede 1203 sit gods i Årslev, bl.a. ml., til Århus domkapitel. Inge fra Å. overdrog 1334 kannikerne sit gods i Å., og endnu 1648 ejede kapitlet så godt som hele byen.

Da Å. præsteembede nedlagdes 1872, købtes præstegden og en lille bondegd. af læge J. B. Strøyberg; ejd. fik 1873 ny hovedbygn. og kaldtes Årslevgård. 1887 solgtes den for 80.000 kr. til vinhdlr. Valdemar Jensen, Odense, 1897 for 77.500 kr. til forp. M. Engberg, 1899 for 85.000 kr. til kbmd. Hendrik Pontoppidan, Hamborg, 1916 til Th. Schmidt, 1926 til M. Mikkelsen, 1929 til dir. Anton Troelstrup, der 1937 solgte den til Hans Kristensen Rosager. Sen. ejere er fru C. Thomsen, E. A. Hansen, H. Sørensen, godsejer J. P. Rasmussen, Aa. Haastrup, dyrl. C. Lassen og den nuv. ejer R. Nielsen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 471–72.

Årslev Skovgård tilhørte i 1840erne Rasmus Jensen, hvis søn Frederik Rasmussen 1872 solgte den til møller Andreas Severin Weis, Århus, der forøgede hartk. til 13 tdr. Efter hans død 1889 tilhørte gden hans enke Berta Schönheyder († 1902), fra 1903 Anders F. Nielsen, derpå fra 1915 J. Skriver-Pedersen, der øgede tilliggendet og 1927 solgte gden for 316.000 kr. til Anders Jensen, som 1931 måtte afstå den til Jydsk Landhypothekforening, der 1932 solgte den til Rasmus s. 208 Rasmussen. 1949 købtes den af fabr. R. Christensen, 1954 af N. Kallehave Nielsen og 1956 af J. P. Bonde († 1963) for 635.000 kr. Nuv. ejer fru R. P. Bonde.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 473–74.

Rætebøl er en genoptagelse af et gammelt navn (1. halvdel af 1300t. Rætæbolæ, Ræthæbøl) på en landsby n.f. Årslev. I so. nævnes endv. Ugetsbol (1. halvdel af 1300t. Vghæzbool).

Skove: Årslev skov, ca. 30 ha, der gennemskæres af hovedvej A 15, er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere. Den største pcl. n.f. vejen er på 13 ha, den største s.f. vejen er på ca. 8 ha (tilh. Årslev Skovgård).

Fredede oldtidsminder: Lige ved landevejen, ø.f. skoven, ligger et smukt dyssekammer af 4 bæresten og en dæksten; i Årslev skov ligger 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje. I en af dem er fundet en dyssetidsgrav m. dysseflaske, kraveflaske og tyndnakket økse.

Sdr. Å. var et eget pastorat med Tilst til anneks, indtil det 1870 blev anneks til Brabrand.

Litt.: H. Friis-Petersen. Præsterne i Aa.-Tilst før 1700, AarbAarh. 1948. 102–7. Aug. F. Schmidt. Brabrand og Aa. Sogns Historie. 1962.