(Gørding-Vemb-B. kom.) omgives af Asp og Navr so., Ulfborg hrd. (Idum og Råsted so.), Vemb so. samt Skodborg hrd. (Møborg so.). Grænsen til Ulfborg hrd. følger Storåen, mens Damhus å danner skel til Skodborg hrd. So. ligger helt på Storåens hedeslette, og det flade, sandede terræn var tidl. rigt på lynghede, som nu helt er opdyrket. Den ældste bebyggelse slutter sig til Storåens nærhed, hvor grønne s. 292 enge har kunnet skabe betingelser for landbruget. Men oldtidshøje på den tidl. hede vidner om en jernalders kolonisation over disse flade arealer. Gennem so. går jernbanen Ringkøbing-Vemb-Holstebro (Bur stat.), der følges af en landevej fra Vemb til Holstebro.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1962: 2010 ha. Befolkning 26/9 1960: 416 indb. fordelt på 116 husstande (1801: 85, 1850: 139, 1901: 175, 1930: 421, 1955: 410).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet Bur (1266 Buræ) kirke. Byen Ø. Bur (1503 Øster Bwre Mark) m. skole (opf. 1901; de større børn går i Vemb skole), forsamlingshus, jernbanestat., posteksp. og telf.central (Bur). – Saml. af gde og hse: V. Bur (1503 Vesther Bwre Mark). – Gårde: Burgd. (1441 Bwrgord; 9,8 tdr. hartk., 157 ha; ejdv. 350, grv. 104); Kilsholm (1578 Kilshollum); St. og L. Ragborg (1688 Ragborg); Pøtgd. (1578 Pøt, 1638 Pøttgaard); Kærsgd.; Nygd.; Bursig (1688 Buursig).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
B. so., der sa. m. Gørding og Vemb so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gørding so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 174. lægd og har sessionssted i Holstebro.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den lille, ensomt beliggende kirke har haft en ejendommelig bygningshist. Den består nu af blytækt skib og kor i ét m. meget stor apsis, og det opr. anlæg – apsis og den østl. del af skibet – er mul. identisk m. korpartiet i en stort anlagt bygn., efter en ubeviselig hypotese mul. en klosterkirke, hvis skib aldrig er blevet påbegyndt. De ældre dele er opf. af granitkvadre på dobbeltprofileret sokkel og er tillige kvaderklædte i det indre. En kvadersten m. udhugget mandehoved er anbragt på s.siden. Ingen opr. døre og vinduer er i behold. Sen. i middelalderen blev skibet forlænget mod v., af granitkvadre på skråkantsokkel og m. en lav dør på n.siden. Foran denne dør er, antagelig i 1600t., opf. et lille våbenhus, hvis meget lave indgangsdør m. kurvehanksbue har bev. sine gl. beslag og låsetøj. Foran v.gavlen af skibet er 1864 opf. en svær murpille, foroven kronet m. en spirkronet klokkekam; klokken fra s.år. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er – formentlig i den sen. middelalder – opf. en triumfmur, delvis af kvadre, m. en spidsbuet arkade til adskillelse af koret. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500; i midtfeltet Treenigheden flankeret af Skt. Anna »selvtredje« og Skt. Georg, medens fløjene har apostelfigurer; rest. 1908 ved N. Termansen. Alterkalk 1697, m. våben og navnetræk HFVSW og CD for Herman Frantz von Schwanewede til Vosborg († 1697) og hustru Christence Dyre. Alterstager skænket 1654 af Bendt Christensen. Stor, romansk fontekumme af granit (Mackeprang. D. 407); meget lille og dybt dåbsfad fra slutn. af 1500t. Prædikestol i renæssance, rigt smykket m. beslagornamenter, doriske balustersøjler og arkadefelter, er if. skåret indskr. skænket 1634 af ovenn. Bendt Christensen; opmalet 1946. Døren fra skib til våbenhus har rigt udsmykket portal i klassiske stilformer fra tiden o. 1800. På v.væggen series pastorum. I våbenhuset to udslidte gravsten fra 1600t.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: AarbHards. 1919. 96–100, 1956. 127–49.
Ved pløjning ved et sløjfet dige ved gården Kilsholm fandtes 1938 11 nederl. og ty. dalere, den yngste fra 1629.
Georg Galster fhv. overinspektør, dr. phil.
Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1939. 181.
Skove: Bur kommunes plantage, 43 ha, anl. 1919, er overvejende tilplantet m. bjergfyr. Mindre plantager tilh. gde på egnen.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
I so. nævnes tidl. gdene Dalgd. (1503 Dallgard), Tangsgd. (1503 Tanghgard), Rørsgd. (1503 Rotz gardstet) og V. og Ø. Hedebol (1503 Wester-, Øster Hedboll).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: 26 høje, hvoraf en del danner en række fra nv. til sø. henimod kirken. En høj s.f. stationen og en i en lille plantage ved skolen er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: P. Christensen. Burgd. og B. kirke, AarbHards. 1956. 127–49. Se også under Vemb so.