Fårup sogn

(Sabro-F. kom.) omgives af V. Lisbjerg hrd. (Søften so.), Hasle hrd. (Tilst, Brabrand og Lyngby so.), Framlev hrd. (Borum so.) samt Sabro og Folby so. Det østjy. isfremstød nåede m. sin yderste front frem til en linie fra Fårup til Mundelstrup stat.by, og her bagved dominerer et ujævnt bakket terræn (Stærhøj 74 m), mens det mod sv. har mere jævne former. Ved so.s s.grænse løber Yderup bæk mod v. i en opr. tunneldal, der ved tiden for ovenn. isfremstød virkede som smeltevandsdal. De noget lette jorder har kun lidt skov (Kvottrup skov). Gennem so. går landevejen Århus-Viborg, mens en vej fra Mundelstrup til Silkeborg er under anlæg. Desuden passeres nø.hjørnet af den østjy. længdebane.

Areal i alt 1960: 774 ha. Befolkning 26/9 1960: 748 indb. fordelt på 233 husstande (1801: 189, 1850: 247, 1901: 493, 1930: 685, 1955: 756).

I so. byerne: Fårup (1544 Fforrup, 1573 Forrup; u. 1783) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1877) og forskole (opf. 1900) (begge nedlægges, når centralskolen i Sabro er færdig), afdelingsbibl. (i skolen); Mundelstrup (1573 Mondelstrup; u. 1782) m. kom.kontor og andelsmejeri (opf. 1923); Mundelstrup stationsby m. kro, fabrikken Hami (fremstiller hjul til barnevogne og legetøj), skiltefabr. Diri Plex, Averhoff & Co.s papirsorteringsanstalt (i den nedlagte svovlsyrefabr.s bygn.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kvottrup (1573 Quortrup; u. 1783). – Gårde: Mundelstrupgd.; Fårupgd., udstykket; Kvottrupgd.

F. so., der sa. m. Sabro so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sabro so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 293. lægd og har sessionssted i Århus.

Den ret lave kirke består af romansk kor og skib m. senmiddelald. v.forlængelse og v.tårn, af røde tegl, fra 1880, der afløste et ældre, brøstfældigt. Et våbenhus i s. blev samtidig nedbrudt. Hovedrest. 1952–53 (planlagt af arkt. H. Lønborg-Jensen, efter dennes død videreført af V. Hardie-Fischer). Den romanske bygn. er opf. af rå kamp m. et skifte granitkvadre over skråkantsoklen; over loftet står korets ø.gavl, af marksten, velbevaret. Den rektangulære n.dør er tilmuret m. munkesten endnu i middelalderen og står indvendig blændet; overligger af træ. S.døren spores. Korets opr. n.- og ø.vindue står som indvendige blændinger, afdækket ved rest.; herunder opmuredes tre støttepiller i s. (ældre i n.), og jernankre til sikring af murene førtes tværs gennem skibet. En indvendig tårntrappe erstattedes af en fritrappe til en nybrudt, udvendig n.luge. V.forlængelsen består indvendig hovedsagelig af munkesten, på højere sokkel end skibet. Korbuen, m. lille rundstavs-kragbånd, er mul. udv. i forb. m. opf. af det sengotiske hvælv, der i kor og opr. skib hviler på falsede hjørnepiller, skjold- og gjordbuer, mens v.forlængelsens hvælv forløber i murene. Ved rest. afdækkedes kalkmalerier svarende til Lyngå kirkes (H. Borre) i alle hvælv, dat. 1492 i korets ø.kappe, der desuden er smykket m. en Golgathagruppe s. 247 samt Skt. Dionysios både m. påsiddende og afhugget hoved. Sparreornamenter på ribber ledsaget af bladstilke el. rosetter samt krydsende rundbuer m. prikker på korets skjoldog gjordbuer. – Granitalterbord fra restaureringen. Altertavlen er en keramisk skulptur: Kristi genkomst, udf. 1953 af billedhuggeren Gunnar Hansen. Den tidl., nyere altertavle m. Golgathamaleri, anbragt i ligkapellet. Malmalterstager fra 1501, på dyrepoter og m. støbermærke indvendig, måske for klokkestøberen Sven Andersen (Uldall. 239). Rå, klumpet granitfont, uden afløb. Nyere messingfad og -kande. Prædikestol fra 1657 i landlig senrenæssance, m. reliefinitialerne NIS og MCD (jf. gravsten 3) samt årst. indfældet i et af de arkadeprydede storfelter. Rest. 1910, genrest. og nystafferet 1953 (Ingolf Røjbæk), hvorved fremdroges en indskr. fra 6/7 1687, da Niels Jensen i Mundelstrup lod stolen staffere. Barok himmel fra 1662, m. initialer som på prædikestolen. Stoleværk, lampetter og orgel fra 1952 ff. Klokke omstøbt 1880. Tre gravsten, antagelig fra sa. værksted, ved tårnets s.mur og skibets v.gavl. 1) Halvfigur af sgpr. Jens Nielsen, † 1654. 2) Indskr. udslidt, men bomærkeskjolde m. PLS og ASD. 3) Ægtepar under dobbeltbueslag: Niels Jensen, † 1660, og hustru Margret Chrestensdatter, † ? (jf. prædikestol). Endv. 4) En udslidt sten, over .. Sørensen, † 1633, ved rest. fundet under kirkens gulv, nu i s.hjørnet ml. kor og skib.

Litt.: Chr. Heilskov i JySaml. 3. Rk. VI. 417.

Mundelstrupgård oprettedes 1853 af sammenkøbt bøndergods af guldsmed, kammerråd N. R. Eriksen, som 1867 solgte den (17 tdr. hartk.) for 63.000 rdl. til sen. minister, kmh., baron Christian Fr. Juul-Rysensteen til Lundbæk († 1907); han tilkøbte 80 tdr. land. Den næste ejer, justitsråd H. P. N. T. Malling († 1918), solgte den (19 1/2 tdr. hartk.) 1912 for 160.000 kr. til Århus Amts Udstykningsforening, der delvis udstykkede den. Hpcl. ejes af L. N. Toft.

Hovedbygn. er opf. i 1850erne af kammerråd N. R. Eriksen som en enkel, grundmuret fløj, hvortil sen. minister, kmh. lensbaron C. A. Juul-Rysensteen 1890 føjede en kraftig, fremspringende karnap mod haven og mod gården et kvadratisk, tårnagtigt parti i to stokv. m. stor trekantsportal og pilasterudsmykning.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 521–22. Th. Thaulow. Lillie-Juulernes Slægtebog. 1925. 559 f.

Fårupgård tilhørte fam. Kelp fra 1838, indtil den 1924 købtes af H. Bayer, der 1931 solgte den for 165.000 kr. til Johs. Nielsen. 1939 blev den udstykket.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 520–21.

Skove; Kvottrup skov n. i so. er opdelt i mange, ofte langstrakte parceller, fra ca. 0,5 ha til 2,0 ha hver, der tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: En lille høj i Kvottrup skov. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje.

F. var opr. et eget pastorat. I klemmebrevet af 1555 bestemtes, at når enten præsten i Lading el. F. døde, skulle disse to so. slås sammen, og F. blev da anneks til Lading, indtil det ved resol. af 3/7 1903 blev opret. til et eget pastorat m. Sabro til anneks.