Granslev sogn

(Houlbjerg-G. kom.) omgives af Århus a. (Lyngå so. i Sabro hrd.), Skjød, Haurum og Houlbjerg so. samt Randers a. (Laurbjerg so. i Galten hrd.). So. skilles fra Randers a. ved Lilleå, hvis tilløb Granslev å strømmer gennem so. og på et stykke danner skel til Skjød so., mens so. ved Voermølle å grænser til Århus a. Det jævnt bølgede terræn er ved vandløbserosion delt op i flere skrånende plateauer, hvor jorden næsten overalt er fortrinligt lermuldet. På næsten alle stejle bakkeskrænter findes skovpartier (Vrangstrup bakker, Sønder- og Østervoer, Voermølle bakker), men skov findes også i Lilleåens dal ved Bidstrup (Hestehave). Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Langå og landevejen Randers-Hammel-Skanderborg.

Areal i alt 1960: 1690 ha. Befolkning 26/9 1960: 500 indb. fordelt på 147 husstande (1801: 388, 1850: 452, 1901: 540, 1930: 581, 1955: 555).

I so. byerne: Granslev (1343 Grandeslef; u. 1791 og 1799) m. kirke, forskole, forsamlingshus (opf. 1896), alderdomshjem (opret. 1941 i tidl. fattiggd.) og telf.central; Knudstrup (*1472 Knwstorp, 1478 Knudsstrop; u. 1775); Vrangstrup (1369 Wrongstrup; u. 1779); en del af Bøstrup (resten i Houlbjerg so.) m. bibl. (opret. 1921; 1800 bd.). – Saml. af gde og hse: Granslev Hede. – Gårde: hovedgd. Bidstrup (1345 Bistorp; i alt 99,8 tdr. hartk., 1106 ha, hvoraf 582 skov; ejdv. 2248, grv. 1231; heraf under hovedgd. 56,6 tdr. hartk., 313 ha; ejdv. 1035, grv. 473) m. Rødeml. (1683 Røe Mølle); Rosenlund; Voerml. (1664 Woer Mølle).

G. so., der sa. m. Houlbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 495. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel, men bygn. præges helt af en gennemgribende ombygning 1766, da justitsråd H. H. de Lichtenberg omformede rummet i rokoko og lod tilbygge tårn mod v., våbenhus mod s. og kapel vestligst på skibets n.-side, alt af røde mursten. Tårnet har kraftige hjørnelisener og bærer et tømret spir med løgkuppelled under lukket lanterne og ottekantet spids. Kor, våbenhus og kapel har baroksvungne med flade rundbueblændinger. Også interiøret bærer helt rokokoens stempel – koret har et højtsiddende grathvælv og skibet fladt, pudset loft, mens der i tårnrummet og kapellet er grathvælv og i våbenhuset et tøndehvælv. Foroven på skibets vægge er der kalkmalede rokokoornamenter. Det meste af inventaret stammer fra rokoko-ombygningen, altertavlen, en pompøs barok-opbygning dog vistnok fra 1742 med maleri, Kristi forklarelse, af I. L. Ussing 1849. På korvæggen panelværk og sideskabe fra sa. tid som tavlen. Svære stager i renæssance meget lig s. 499 dem i Haurum og Sall. Sengotisk lægmandskrucifiks. Romansk granitfont med dobbeltløver af den »klassiske« type (Mackeprang. D. 234). Fonterand af træ i akantusbarok, sydty. fad o. 1575 med granatæbler. Over fonten hænger en lille, kroneformet barokhimmel. Prædikestol i rokoko fra ombygningen ligesom stoleværket, herskabspulpituret med ganske ukirkelige landskabsmalerier helt i blåt og orgelpulpituret og orgelet, der ved en undersøgelse 1942 viste sig at indeholde et ganske velbevaret værk fra tidlig renæssancetid. Stor renæssancelysekrone. I tårnet urværk, der if. indskr. er »færdet« 1582 af fru Sidsel Oxe ved Laurids sejermester, W.B. (Viborg?). I kapellet, der nedlagdes som begravelse 1879, hænger et stort, naivt 1700t.s maleri, Kristus for ypperstepræsten Kajfas. På kgd. en udslidt gravsten med en kvindelig figur, der holder et kors i hånden.

Bidstrup tilhørte 1345 Peder Jensen (Galskyt), sen. hr. Jens Falk til Vallø, med hvis datter Kirsten den kom til hr. Henning Podebusk, som ejede den 1419 og 1421. Hans datter Marine bragte den til Hans Eriksen (våben: en stjerne og en hjortevie), der skrives til gden 1461–68. 1498 tilhørte den Henrik Eriksen Rosenkrantz († 1500), hvis søster bragte den til rigsråd Predbjørn Podebusk († 1541). Ved skifte efter ham tilfaldt hovedlodden i den 1548 hans svigerdatter Ermegaard Bille († 1564) og hendes søn rigsråd Erik Podebusk († 1573). Hans enke Sidsel Oxe beholdt B. til sin død 1593, hvorefter den tilfaldt hans moster Ingeborg Bille († 1608). En part af B. var tilfaldet Jytte Podebusk, g. m. Knud Gyldenstierne; den arvedes af børnene Predbjørn og Karen Gyldenstierne, og med sidstn. kom parten til Axel Gyldenstierne til Tim († 1603), hvis søn Knud Gyldenstierne († 1636) synes at have erhvervet Ingeborg Billes part. Sønnerne Arild og Axel Gyldenstierne arvede B.; efter sidstn.s død 1637 ejedes B. (33 tdr. hartk.) af enken Christence Lindenov († 1681); hendes datter Øllegaard Gyldenstierne, g. m. den kendte Kaj Lykke, beboede gden ved sin død 1697, men havde 1686 afstået den til sin svigersøn generalløjtn. Johan Rantzau († 1708), hvis datter Christiane Barbara Rantzau bragte den til sin mand oberst Verner Parsberg († 1719). Hun solgte gden (55, 18 og 353 tdr. hartk.) s. 500 til landsdommer, etatsråd Mathias de Poulson († 1729), hvis svigersøn oberst Anders Vinding († 1766) udkøbte sine medarvinger 1732, men 1749 solgte B. til etatsråd Gerhard de Lichtenberg († 1764), der 1763 fik B. (55, 70 og 513, samt kirke- og præstegæsteri 25 tdr. hartk.) oprettet til et stamhus. Dette besades af justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg († 1777), kapt. Geert de Lichtenberg († 1842) og kmh. Hans Henrik de Lichtenberg († 1867), der begyndte bortsalget af fæstegods. Datteren bragte B. til sin mand hofjægermester, major Tycho Honnens de Lichtenberg († 1907), hvis søn hofjægermester Hans Henrik Honnens de Lichtenberg († 1915) overtog gden 1892. Den tilfaldt derpå sønnen, hofjægerm., premierløjtn. Geert Honnens de Lichtenberg († 1940) og dennes enke. 1944 overtoges den af sønnen H. H. Honnens de Lichtenberg, som 1959 overdrog den til fru Margrethe Honnens de Lichtenberg.

Bidstrup (fredet i kl. A) er – således som gden nu fremtræder efter en storstilet ombygning o. 1760 – et af landets bedst bev. barokke herregårdsanlæg. Den grundmurede hovedbygn. består af tre fløje i én etage med høj kælder, hvidkalket, teglhængt. Midten af hver fløj er både på gård- og haveside fremhævet ved en kvistgavl med svungne gavlkamme. Sidefløjenes tage var opr. afvalmede også over v.gavlene. Foran hovedfløjens v.façade er anbragt en perron med fritrappe. Herfra er gennem to murede portaler adgang til sidefløjenes korridorer. De største og mest repræsentative rum m. smukke paneler og stuklofter findes foruden i midterfløjen for enden af hver sidefløj. På gden opbevares bl.a. G. de Lichtenbergs samling af rariteter, opr. opstillet i palæet i Horsens (nuv. Jørgensens Hotel). Ml. borg- og ladegård er anbragt høje stenstøtter med kæder. Gdens ydermure stammer hovedsagelig fra 1698, således som det fremgår af sten med lat. indskr., nu anbragt i s.fløjens havefaçade. N.fløjens kælderetage er dog en rest af et langt, smalt hus fra slutn. af 1500erne, da Sidsel Oxe ejede gden. En udskåret løsholt med hendes og Erik Podebusks våbenskjolde samt indskr. og årst. 1590 sidder i ridehuset. To stentavler med lange – af Hans de Hofman forfattede – indskrifter, anbragt på midterfløjens gårdfaçade, oplyser om stamhusets oprettelse, hovedbygningens gennemgribende fornyelse og ladegårdens opførelse. Borggården åbner sig mod v. over for den vældige, ligeledes grundmurede ladegård, bestående af en stor ladebygning i v. med portgennemkørsel i anlæggets midtakse (indskrifttavle over porten mod ø.) og to lange ens staldlænger i n. og s. Disse er ved et retvinklet knæk forbundet med herskabsstalde og funktionærboliger; således formidles overgangen fra den udstrakte gårdsplads ml. stalde og lader til den snævre borggård. Herskabsstalden i n.længen har bokse med smukt udskåret træværk. Parken rummer rester af voldgrave og alléer. G. de Lichtenbergs murmester ved de store byggearbejder 1760 var Christian Mørup, hvem man nok tør tilskrive en væsentlig del af det kunstneriske ansvar for det gammeldags men vellykkede bygningsværk.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 176–84. DLandbr. VI. 1934. 603–06.

Anders Pedersen af Granslev nævnes 1343 og 1344. Granslevholm m.m. pantsatte Henneke og Timme Limbek 1369 til Heidenrik Lunov, der 1375 overlod sine rettigheder til kong Valdemar.

1575 fik Agathe Vesteni, enke efter Palle Friis (af Vadskærgd.) ved mageskifte med kronen en gd. i Vrangstrup, hvortil hun siden skrev sig; hendes søn Niels Friis nævnes til V. 1591 og 1597.

I G. er 1920 rejst en genforeningssten tæt ved kirken.

Et Slot, Ilensborg, skal have ligget paa Grønhøj, en isoleret Banke i Langkær Sø.f. Bidstrup; der er dog ikke Spor af et Voldsted. Et lign. Navn knyttes til to tvivlsomme Borgpladser i Vejerslev So. (S. 492).

I so. har ligget en gd. Avstrup (1683 Augstrop).

Skove: En del skov, der hører under Bidstrup skovdistrikt (ejer: fru M. Honnens de Lichtenberg). Distriktets samlede areal er 582 ha, heraf bøg 148, eg og andet løvtræ 86, nåletræ 287, værnskov 11 og ubevokset 50 ha. Skovene danner en hesteskoformet samling omkring Voermølle å og sognevejen Granslev-Svejstrup. En del af skovene ligger i nabosognene Lyngå og Skjød. I Granslev so. ligger Essendrup Hestehave, Birkebakkerne, Teglhule, Østervoer, Søndervoer, Borsbjerg og Sønderlund. Med undtagelse af Hestehaven ligger skovene på meget bakket terræn med mange stejle skrænter. Jordbundsforholdene varierer stærkt. I Knudstrup krat ved Hestehaven er der mange kildevæld.

Fredede oldtidsminder: 17 høje og 3 langhøje, hvoraf en er 70 m lang; alle disse høje undtagen én ligger i Bidstrups skove; de fleste af dem er ret små. – Sløjfet el. ødelagt: 48 høje; s. 501 flere, der er undersøgt, indeholdt grave fra stenalderens enkeltgravskultur. – Ved Vrangstrup er undersøgt en gravplads med 5 delvis rige grave fra yngre romersk jernalder.

Litt.: H. C. Broholm i Aarb. 1953. 62–78.

I Granslev so. fødtes 1748 gartneren Niels Simon(sen) Bache, 1781 bonden Peder Knudstrup, 1868 præsten, hist. forf. Alexander Rasmussen.