Kirkerup sogn

(Ågerup-K.kom.) omgives af Smørum hrd. (Smørum so.), Hvedstrup og Ågerup so., Roskilde fjord samt Gundsømagle so. Langs n.grænsen ligger Gundsømagle sø, der afvandes af Hove å, og langs s.grænsen løber Kildemose å. Det jævnt bakkede stedvis småkuperede terræn når indtil 26 m, mens en trig.stat. ved Gundsølille er 23 m. I nø. strækker so. sig ind over de lave, våde engstrækninger omkring Værebro å, og denne del af so. har dels moseagtige og dels grusede jorde. Resten af so. er derimod lermuldet og frugtbart. Gennem det skovløse so. går hovedvej 6 (Roskilde-Hillerød).

Areal i alt 1955: 1612 ha. Befolkning 1/10 1955: 609 indb. fordelt på 174 husstande (1801: 430, 1850: 621, 1901: 603, 1930: 662).

I sognet byerne: Kirkerup (* o. 1170 Kyrkethorp; u. 1777) m. kirke og svineavlscenter; Gundsølille (* o. 1170 Gudingessev minori, 1282 Guthingsio lithlæ; u. 1799–1800) m. skole (opf. 1955, arkt. Højgaard Jensen) m. kom.bibl. (opret. 1923, 1600 bd.), forsamlingshus (opf. 1886, udv. sidst 1952), andelskølehus, sparekassefilial og telf.central; Tågerup (1384 Thogorp; u. 1800) m. skole; Gerdrup (*o. 1170 Gærethorp; u. 1799); Østrup (o. 1370 Østhorp; u. 1789 og 1794) m. skole; Østrup Holme. – Gårde: Søgård (17,1 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 315, grv. 162); Østrupgård (15,2 tdr. hartk., 129 ha; ejdsk. 350, grv. 175); Gundsølillegård (16 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 265, grv. 151); Vejlegård; Nordgård.

K. so., der sa.m. Ågerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted s. 1125 og hører under de sa. kr. som Himmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 419. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den teglhængte kirke, formentlig en af amtets ældste, hegnes til alle sider af en svær middelald. kirkegårdsmur af munkesten. Bygn. består af romansk kor og skib, senromansk v.forlængelse samt tre sengotiske tilbygninger: våbenhus i s., kapel ved n.siden og tårn i v. De romanske bygningsdele, hvis grundplan er påfaldende skæv, omfattede opr. tillige en apside ved korets ø.ende; denne nedbrødes dog allr. i gotisk tid. Koret og den nedre del af skibets n.mur er opf. af smalle frådstenskvadre; i korets overvægge er anvendt opus spicatum (sildebensmuring). Resten af skibet er af rå kampesten, med enkelte kridtkvadre i triumfgavlen. Skibet har opr. haft ét vindue i n., der ses over hvælvingerne, og to i s., af hvilke kun det vestre kan efterspores. Den senromanske v.forlængelse, af kampesten og med et stort samtidigt s.vindue af kridtkvadre, har usædvanligt svære mure og må opr. være tænkt som nedre stokv. i et v.tårn. Om dette tårn nogen sinde fuldførtes, lader sig ikke afgøre. Nogen lang levetid kan det i hvert fald ikke have haft, thi forsk. forhold viser, at tårnet ikke eksisterede, da der i første halvdel af 1300t. spændtes hvælvinger over kor og skib. Korets hvælv er indbygget i væggene, medens skibets to hvælvingsfag hviler på falsede vægpiller. Ikke meget sen., formentlig før 1350, fik også v.forlængelsen hvælv, to smalle fag på vægpiller, med kridtstenskonsoller formet som menneskehoveder under gjordbuen og halvsøjler under ribberne i hjørnerne. Det lave våbenhus i s., af munkesten og med glat gavl med tårntinder, er den ældste gotiske tilbygning; det anvendes nu som ligkapel. Det sengotiske v.tårn, der har blændingsprydet trappegavl, samtidigt trappehus i s. og portal fra 1867 i v., er opf. af munkesten over en kraftig kampestenssyld med granitkvadre. Tårnrummet, der nu tjener som våbenhus, har opr. krydshvælv, der forløber i murene, og en nu tilmuret, spidsbuet arkade mod skibet. Både i tårnrummets og mellemstokværkets vægge er der dybe spareblændinger. N.kapellet, af munkesten på kampestenssyld, har blændingsprydet trappegavl, omdannet n.dør og en nu tilmuret bred flad-rundbuet åbning mod skibet; i ø.muren et samtidigt vindue med gammelt s. 1126 glas. Kapellet har fladt loft, men et hvælv ses at have været planlagt. – Under korbuen findes en kalkmalet dekoration fra o. 1200 med tre cirkelmedaljoner med brystbilleder af dyderne tro, håb og kærlighed, opfattet som helgeninder; restaureret af J. Kornerup 1898 (Nørlund-Lind. K. 249f.). På begge sider af triumfmuren og på korets n.væg ses over hvælvene rester af en samtidig dekoration, og 1945 konstateredes det, at også den østl. del af skibets s.væg har været udsmykket af sa. kunstner; disse malerier var dog kun sporadisk bevarede. På skibets n.væg er der rester af kalkmalerier fra første halvdel af 1300t., bl.a. en luxuria-fremstilling, og på de kort tid sen. opførte hvælv i kor og skib findes et væld af malerier af stor dekorativ værdi og betydelig kulturhistorisk interesse, måske udf. af sa. kunstner; på korhvælvet er fremstillet nytestamentlige scener, bl.a. gravlæggelsen og opstandelsen; skibets malerier har overvejende gammeltestamentlige motiver, deriblandt syndefaldet, den spindende Eva og Noahs ark. De gotiske kalkmalerier, af hvilke de første fremdroges 1925, restaureredes af Egmont Lind 1936 og 1945. – Altertavlen er et maleri, den barmhjertige samaritan, af C. Thomsen 1870, i nygotisk ramme. Alterkalken er sammensat af bæger fra 1818, skaftknop fra o. 1550 og fod fra o. 1670. Nyere alterstager. Døbefont af eg i senrenæssance, mul. af Roskilde-snedkeren Anders Nielsen Hatt; på fonten har været malet kansler Christoffer Urnes våben og årstallet 1624, der også findes på det malmstøbte sekskantede dåbsfad. Rigt udskåret bruskbarok prædikestol fra 1639 med samtidig lydhimmel og opgangspanel, en efterligning af Brix Snedkers arbejder. Nygotiske stolestader og orgel. Pengetavle af eg; under dens bund er malet årstallet 1737. I ligkapellet er i rammeværk fra 1870 ophængt et relief af Kristi opstandelse fra 1583, mul. fra et alterbordspanel. Klokker: 1) af Felix Fuchs 1631; 2) af Joachim Janeke 1657, med blomsterbort, figurmedaljoner og bomærker. – I ligkapellet en nedslidt middelald. gravsten af trapezform, genanvendt over vellærde unge mand Peder Lauridsen fra Gunselille, † 1652, samt ligsten over bjergværksforvalter Michel Pedersen Karmark, † 1685, med evangelistcirkler og relieffer. I våbenhuset ligsten over Berthel Larsen, vognmand i Roskilde, † 1763, og hustru; stenen, der bærer sekundær indskrift over Rasmus Andersen, † 1814, stammer formentlig fra en kirke el. kirkegård i Roskilde. – Ved anlæg af varmeværk 1926 fandtes en trapezformet romansk grav af kridtsten.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 745–61.

På kgd. er begr. politikeren, landstingsmand Niels Hansen, † 1927.

Herlug Nielsen Oplænding i Gundsølille pantsatte 1308 sin gd. i G. til Roskildekanniken hr. Jacob Mortensen.

Søgård ejedes midt i forrige årh. af propr. Peder Kornerup, der også ejede St. Østrupgård i sa. so. og lagde 10 1/2 tdr. hartk. og den tilstødende søpart under denne gd. Efter hans død 1859 kom S. til sønnen propr. Hans Erhard Kornerup, der 1887 solgte gden (m. 18 1/2 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til forp. H. H. Jessen, som 1898 videresolgte den for 137.000 kr. til propr. H. A. Foged-Clausen. Fra denne kom S. o. 1909 til propr. Heinrich Ritzau og fra denne 1911 til propr. H. H. Jessen, en søn af gdens tidl. ejer af sa. navn. Hans enke skødede den 1923 til propr. Hans Peter Hansen, hvis enke og børn 1943 arvede gden, der siden kom til sønnen Carl Hansen. Han afstod den 1947 for 320.000 kr. til Carl greve Ahlefeldt Laurvig, som dog allr. 1950 solgte den for 575.000 kr. til propr. Edmund Sørensen, der 1957 videresolgte den til propr. Fr. Plesner for 460.000 kr.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 415–17.

Store Østrupgårds historie går tilbage til 1661, da Fr. III skænkede borgm. i Kbh. Christopher Hansen 3 gde og 3 hoverigørende husmænd, i alt 53 5/8 tdr. hartk. med adelig frihed. Han solgte 1668 for 1850 rdl. godset til borgm. i Kbh. Peder Pedersen, der døde n.å., hvorefter ejendommen arvedes af datteren Anna Pedersdatter, der var g. m. købmanden Carl Rosenmeyer. Deres arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdl. til Michel Pedersen Karmark. Hans enke Kirstine Karmark og børn skødede det 1686 for 1850 rdl. videre til Falle Pedersen. Da han døde 1702, flyttede enken Elisabeth Eskildsdatter Dalhuus til Kbh., men beholdt Ø. som jordløs lystgård og bortfæstede alt dens tilliggende. Hun døde 1725, og godset ejedes derefter af sønnen, rådmand, sen. borgm. i Kbh. Enevold Fallesen, der adledes 1758 som de Falsen; han døde 1761. N.å. solgte arvingerne godset (nu 7 bøndergde, hvoriblandt en »våningsgård«, d.v.s. Ø., og 11 huse, Østrup skole og Ågerup og Kirkerup kirker) for 11.500 rdl. til byfoged i Roskilde Anders Dinesen til Gyldenholm og Trudsholm, som 1775 videresolgte det til byfoged i Kbh. Fr. Gram for 13.300 rdl. Efter hans død 1784 ægtede enken Lene Klara Gram, f. Thye kancellisekr. Fr. Langebek, og efter hans død 1807 propr. August s. 1127 Jensenius Brask på Heinstrupgård. Ved udskifningen o. 1789 nedlagdes et par bøndergde, hvis jorder herefter dyrkedes under Ø. Efter Lene Brasks død adsplittedes godset 1811 på off. auktion. Aug. Brask købte for 71.190 rdl. St. Østrupgård, Kirkerup kirke og alle godsets huse, hvorimod bøndergdene solgtes til selveje. Ved hans død 1812 overgik Ø. til hans svoger propr. Jens Chr. Qvortrup til Sandlynggård, som 1818 for 35.000 rdl. n.v. solgte den (m. 13 1/8 tdr. hartk.) til propr. Peder Kornerup. Denne byggede 1819 den nuv. hovedbygn. og udvidede gdens tilliggende areal, bl.a. ved 1826 at nedlægge en 1823 tilkøbt bondegd. og ved at lægge 10 1/2 tdr. hartk. jord fra Søgård i Kirkerup under Ø. Efter Kornerups død på Ø. 1859 solgte enken Karen Kornerup, f. Brønniche, 1861 (skøde 1863) gden (m. 36 3/8 tdr. hartk.) for 116.000 rdl. til jægerm. Rudolf Dahl; han døde allr. 1868, men enken Sophie Dahl, f. komtesse Petersdorff, beholdt Ø., hvorfra 1907 o. 200 tdr. land bortsolgtes, til sin død 1916, da sønnen propr. W. Dahl overtog den (med o. 15 tdr. hartk.). Ved hans død 1942 arvede sønnen, cand. jur. Kai R. Dahl Ø.

Litt.: Kai R. Dahl. Kongens Gave for Troskab og villig Tjeneste, i AarbKbhAmt. 1958. 3–36. DLandbr. I. 1930. 416–18. Aagerup-Kirkerup. Træk af Sognenes Hist. 1946. 60–64.

Om Gerdrup jf. III. 862.

Fredede oldtidsminder: Ved Kirkerup en langdysse med dæksten. På Gundsølille mark 4 anselige mindesmærker: 3 langdysser, hvoraf en har 4 kamre, det ene med dæksten, en har 3 kamre, alle med dæksten, dernæst en høj med 2 anselige jættestuer. På Tågerup marker findes 3 langdysser, den ene med dæksten, et dyssekammer og en rest af et lignende; ved Gerdrup en langdysse. Af høje er der 3 ved Tågerup, deriblandt den anselige Dilhøj, og en ved Gerdrup. – Sløjfet eller ødelagt: 9 dysser, hvoraf de 3 synes at have været runddysser, og 13 høje. – Langs kysten findes flere mindre køkkenmøddinger.

Det tidl. Hospital, opret. 1754 for Kirstine Jensdatters legat, benyttedes fra 1802 som fattighus, er nu husvildebolig.

Genforeningssten ved indkørselen til Kirkerup by 1920 og i Gundsølille by 1921.

Litt.: se under Ågerup. – AarbKbhAmt. 1927. 21–34; 1930. 5–100.