Kirkerup sogn

(Sørbymagle-K. kom.) omgives af Alsted hrd. (Lynge so.), Ø. Flakkebjerg hrd. (Tystrup, Haldagerlille og Krummerup so.), Gimlinge og Sørbymagle so. Den sydl. del af so. er et jævnt, småbakket land med mange vandhuller og med ringe højdeforskelle. Mod n. stiger derimod terrænet til højder på 60–70 m, og oven på det mere jævne land rejser der sig flere fladbakker som Vættebjerg (93 m), Ravnsbjerg (88 m) og Lerbjerg (86 m). Jorderne er de fleste steder lerede. Mod n. ligger også so.s skove som Lorup skov, Lorup Overdrev og Fredskov, mod s. i so. Lundeskov og en skov ved Skovsgård. Sv. i so. går landevejen Slagelse-Næstved.

Areal i alt 1950: 1562 ha. Befolkning 7/11 1950: 621 indb. fordelt på 172 husstande. (1801: 271, 1850: 652, 1901: 743, 1930: 644).

I sognet byerne: Kirkerup (*1259 Kirkethorp, o. 1370 Kyrkorp; u. 1791) m. kirke, skole (opf. 1922), forsamlingssal. Hospitalet (opreto 1731 af amtmand Fr. Rostgaard, fund. af 2/10 1733), sparekasse (»Den lille Bikube«, opret. 1859; indskud 31/3 1954 3,1 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.) ml., andelsfrysehus (opf. 1951) og savværk; Esholte (*1272 Esholt, 1411 Esholtæ; u. 1800); Lorup (1469 Lorup; u. 1801) m. skovridergd. – Saml. af gde og hse: Fladholte; Kirkerup Overdrev; Rappenborg; Kirkerupmark; Krogen; Gyldenholms Hovmark. – Gårde: Hovedgd. Gyldenholm (66 tdr. hartk., 402 ha; ejdsk. 1050, grv. 603); Skovsgd. (1460 Skowsgord; 16 tdr. hartk., 188 ha, hvoraf 85 skov; ejdsk. 400, grv. 196) med ml. (rest. 1952, ude afbrug).

K. so., der sa.m. Sørbymagle so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skørpinge so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 329. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Kirken er en romansk bygn. af rå kamp m. hjørnekvadre; kun dele af skibets langmure bev. I hver af disse et senromansk, tilmuret vindue, af tegl ligesom den noget omdannede s.dør, der opr. var spidsbuet og falset. O. 1450–1500 blev det opr. kor nedrevet og et nyt opf. af omtr. sa. bredde, men betydeligt længere; ø.enden er ved en tværmur udskilt som sakristi, dette har tøndehvælv, selve koret et halvt stjernehvælv. Samtidig ombyggedes hele den østre del af skibets s.side, og kort efter fik skibet to fag stjernehvælv. Lidt sen. tilbyggedes et stjernehvælvet n.kapel og et våbenhus i s., m. et lavt krydshvælv og en lille, i v.muren indbygget vindeltrappe. Et sengotisk v.tårn er nu forsv., det nuv. tårn opf. 1849 i nygotisk stil. Samtl. tilbygn. er af tegl. – Middelald., muret alterbord m. tom helgengrav. Altertavle 1739 af portaltype m. to søjler, udf. af Chr. Holfelt i Kbh. og svarende til Ting Jellinge, m. indsat maleri: hyrdernes tilbedelse, sign. Const(antin) H(ansen) 1870; samtidig m. tavlens staffering 1740 maledes på korets ø.væg en 1949 overkalket baldakin. Fra en katolsk † altertavle s. 873 stammer en gennembrudt gesimsbladfrise, nu anbragt på degnestolen. Alterstager o. 1650. Romansk granitfont, kun kummen bev. (Mackeprang. D. 83); messingdåbsfad 1649. Smedejerns alterskranke o. 1750. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500, renæssance prædikestol 1593 m. hjørnesøjler og arkader, de to m. våben for Chr. Friis til Borreby og Mette Hardenberg, samtidig opgang. Stoleværk delvis i renæssance o. 1590. Pengeblok o. 1700, trætavle o. 1600 m. malerier på begge sider, vist opr. anbragt ved blokken. Sengotisk dørfløj ml. kor og sakristi. Vievandskar af granit, indmuret i våbenhuset. To klokker: 1) 1500 (Oluf Kegge, Uldall. K. 205), 2) 1633 (Felix Fuchs). – Kisteplader på skibets s.væg over major Peter von Stenberg og hustru Dorothea Henriksdatter, begge † på Skovsgård 1668. – På kgd.s n.side en sengotisk, noget omdannet kirkelade af munkesten (rest. 1952), hvis sdr. langside danner hegn mod kgd.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 835–43.

Landsbyerne Gimlinge og Gimlingetorp ejedes opr. af Hvide-slægten, men testamenteredes i beg. af 1200t. til Sorø kloster, som i G.torp anlagde en ladegd. (grangie), der nævnes 1248. 1254 gav drosten Peder Erresen afkald på de ejendomme i G. og G.torp, som han erkendte uretmæssigt at have frataget Sorø kloster. Sen. er ladegden forsv., mul. i 1400t., og et nyt G.torp m. 4 fæstegde opstået på dens sted. Efter reformationen kom den i privat eje, men mageskiftedes 1573 af rigsråd Bjørn Andersen Bjørn til Stenalt († 1583) til kronen, der lagde den til Antvorskov. – Ved auktionen 1774 over det antvorskovske krongods blev Gimlinge en af de 9 hovedgdsparceller, hvori godset opråbtes. Den udgjorde i alt ca. 635 tdr. hartk. og solgtes sa.m. Lystagerparcellen (ca. 533 tdr. hartk.) for 75.040 rdl. til kancelliassessor Anders Dinesen († 1793), som af de to parceller opret. hovedgden Gyldenholm (opkaldt efter nogle jorder under gden, der for deres frugtbarhed benævntes Guldager). Ved samfrændeskifte 1793 overgik G. for 100.000 rdl. til sønnen, landvæsenskomm., sen. justitsråd Jens Kraft Dinesen († 1827), som 1800 for 234.000 rdl. solgte den til kmh., sen. stiftamtmand Christopher Schøller Bülow († 1830 i Hamborg, hvorhen han var flygtet for at unddrage sig straffen for omfattende besvigelser) og landvæsenskomm., sen. etatsråd Peter Johansen Neergaard til Gunderslevholm m.v. († 1835). Under dem foretoges en omfattende udparcellering af G., hvorved bl.a. Skovsgård (s.d.) fraskiltes og Cathrineholm (s.d.) opstod. Hovedparcellen kom 1810 til løjtn. Christen Sørensen, der 1812 skødede den for 220.000 rdl. til major, sen. oberstløjtn. Jens Peter Jensen († 1829). Efter hans død ejedes G. af enken Cecilie Sophie, f. Warming († 1846) indtil 1836, da den købtes af Andr. Fr. Langheim († 1845), som 1840 solgte den til sen. justitsråd Georg Koës Brøndsted († 1878). Denne solgte den 1862 til hofjægerm. Charles Adolph Denis de Neergaard († 1903), der fulgtes af sønnen Carl de Neergaard, som 1948 overdrog G. til sønnen, den nuv. ejer, Peter Johansen Charles Eugen de Neergaard, men selv beholdt Skaderedegd. (Haldagerlille so.) og skovene.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. I. 1944, 643–48. Johs. T. Christensen. Gimlingetorp og Lystager. AarbSorø. 1950. 40–75. L. Christensen. Gammel Folkesnak fra Herregd. og Landsby, sst. 1918, 79–92.

En ældre hovedbygn. var opf. af Anders Dinesen, ejer af G. 1774–93. Den nuv. hovedbygn. blev opf. af C. A. D. de Neergaard 1863–64, arkt. J. D. Herholdt, et stort tostokværks hus af tegl og tækket m. skifer, m. tårn og forhal i midten mod n. Det krenelerede tårn m. vægtergang om åben lanterne er sa.m. de øvr. detaljer holdt i norditaliensk middelald. teglstensstil. Det indre er udstyret af Constantin Hansen og Georg Hilker. Avlsbygningen er til dels nyopf. efter brand 1943.

Skovsgård var antagelig i middelalderen en hovedgd. Mikkel Andersen Basse nævnes hertil 1451–77, Anders Basse 1460. Sen. ejedes gden af Iver Lykke til Buderupholm († senest 1555), der 1539 skrev sig hertil. Efter ham fulgte sønnen Christoffer Lykke († tidligst 1603), der 1581 mageskiftede S. m.m. til Fr. II mod Grinderslevkloster i Salling Nørre hrd. Den kaldes da en hovedgd., og en vurderingsforretn. viser, at den havde en teglhængt hovedbygn. m. en mindre stråtækt sidebygn. og gode stråtækte bindingsværksbygn. til avlsbygn. og var omgivet af grave. Dens beliggenhed kan endnu påvises ca. 600 m nø.f. den nuv. S. Kronen bortforpagtede gden, og i 1660erne havde major Peter Steenberg († 1668) den med fribrev for landgilden. 1668 gav kongen hans børn skøde på den for hans resterende besoldning på 1533 rdl. 1670 skødede deres formynder, Steenbergs svoger kapt. Just Ebell († 1700) den til Maria, enke efter Andreas Glising. 1687 ejedes den af Hieronimus Grabow, men senest 1688 er den kommet til Christian von Arenstorff († 1747), hvis fader Frederik Arenstorff til Svanholm († 1689) d.å. på sønnens vegne skødede den til forstander for Herlufsholm skole s. 874 Aksel Laussen, der pantsatte S. til præst i Ringsted Christen Blichfeld, der sen. overtog den og 1693 skødede den (ca. 30 tdr. hartk.) for 743 rdl. til kongen, der 1710 skødede den til ritm., sen. generalløjtn. Christopher Poul Beenfeldt († 1750). Sen. (efter 1718) må den på ny være kommet til kronen og lagt under Antvorskov. – Ved auktionen 1774 hørte S. til Gimlingeparcellen af Antvorskov krongods og blev en del af Gyldenholm (s.d.), men dreves som selvstændig gd. 1804 skødedes den af Bülow og Neergaard til forv. Niels Thomsen, der 1808 for 16.000 rdl. solgte den til forp. Georg Johannes Røbye († 1836), som ved den tilh. Snogemølle anlagde et stampeværk. 1813 skødede han for 35.000 rdl. S. til generalkrigskomm. Haagen Christian Astrup. Ved to umiddelbart på hinanden følgende handler gik gdens pris helt op i 124.000 rdl. Derefter fik major, sen. oberstløjtn. Jens Peter Jensen til Gyldenholm skøde på den. 1842 skødede hans enke den til postsekr. Bojesen, der 1846 afhændede den til cand. jur. Gustav Schmidt, fra hvem den 1848 kom til ritm. Edvard Fabricius († 1850). Efter ham ejedes den af enken Hanne, f. Steinmann († 1890). I 1860erne overtoges den af sønnen Peter Fabricius, hvis datter frk. Anna Fabricius er nuv. ejer.

Litt.: A. Nørlit. Skovsgaard gennem 500 Aar. 1942 (Ms. på Skovsgård). Johs. T. Christensen. Gimlingetorp og Lystager. AarbSorø. 1950, 40–75. DLandbr. II. 1930, 503–05.

I Esholte har i middelalderen ligget en mindre hovedgd., hvortil 1411 nævnes væbn. Aage Jepsen (Krag) og 1448 Jep Aagesen, der formentlig var hans søn.

Kirkerup Hospital er opret, for de penge, som ofredes i fattigblokken i kirken, efter at folk havde besøgt den tæt ved kirken liggende hellige kilde. Endnu langt ind i 1800t. besøgtes kilden Skt. Hans nat af syge, og der holdtes kildemarked (Schmidt. DH. 120).

Snogemølle (*1458 Snogolt mølle, 1495 Snogæmøllæ) i Kirkerup sogn nævnes 1458 og findes endnu på Vid. Selsk. Kort 1772. Den lå ved Snogebæk (jf. AarbSorø. 1951. 28ff.).

Skove: Den langt overvejende del af sognets skove tilhører Gyldenholm skovgods, således Lorup skov, hvoraf hovedparten i K. so., Skaderedeskov (13 ha), Overdrevsskov, Lorup Overdrev, L. Lorup Fredskov og Ravnsbjerg (22 ha), i alt over 400 ha. Terrænet er gennemgående fladt i de tre første skove, mens det er bakket i de sidstnævnte. De ligger på relativ god skovjord. Bøgen er hovedtræarten. Den er ofte af temmelig god kvalitet, men væksten forekommer langsommere end normalt. Rødgran, der i de sen. år er plantet i ret stor udstrækning, synes særligt godt egnet for det herskende klima og terræn. Den udvikler sig godt, men en del, der er plantet på agerjord, lider af rodsvamp. I bøgeskoven findes en del ældre eg som indblanding. I n.siden af Lorup skov ligger et kulsvieri og s.f. skoven Kirkerup savværk, der ligeledes tilhører Gyldenholm. Mellem Lorup skov og Skaderedeskov ligger Kirkerup skov (39 ha), der sa.m. de sydligere i so. værende skove, Skovs gård skov (24 ha) og Lindeskov (7 ha) tilhører Skovsgård.

En vildtbanesten står i Lunden ved Skovsgård.

Fredede oldtidsminder: I Lorup skov 3 stærkt forstyrrede langdysser.

Litt.: AarbSorø. 1918. 79–92.