Køge

Køge by omfatter Køge købstadskom. samt Hastrup villakvarter i Herfølge kom. i Præstø amt, under 55° 27’30” n.br. og 12° 11’4” ø.l. for Grw. (0° 23’36” v.l. for Kbh.), beregnet for kirketårnets v.gavl. Byen ligger på marint forland i et fladt, sandet terræn ved mundingen af Køge å i Køge bugt. Til Kbh. er der 38 km ad landevejen og 54 km ad jernbanen, til Roskilde 25 km ad landevejen og 22 km ad jernbanen, til Ringsted 26 km ad landevejen og 33 km ad jernbanen, til Haslev 23 km ad landevejen og 21 km ad jernbanen, til Næstved 44 km ad landevejen og 39 km ad jernbanen, og til Store Heddinge 22 km ad landevejen og 25 km ad jernbanen. Den centrale bydel ligger 2–5 m o.h., men havnekvarteret og de nyere kvarterer ligger for største delen mindre end 2 m o.h. Den gl. bydel ligger n.f. åen; den har ret snævre gader med sammenbyggede husrækker. Gaderne skærer her hverandre under næsten rette vinkler. Byens handelsmæssige og trafikale centrum er torvet, hvorfra den korte Brogade fører mod s. til Køge å, s.f. hvilken den fortsætter under navnet Vordingborgvej. Brogades fortsættelse mod n. er Nørregade, der er byens vigtigste strøggade. Nørregade og Brogade er samtidig de gl. gennemfartsgader for trafikken fra Kbh. og Roskilde til Sydsjælland og videre; nu ledes den gennemgående trafik på hovedvej 2 (Kbh.-Gedser) og Europavej E 4 ad Ringvejen v. om den gl. by. Fra Torvet udgår mod v. Vestergade, der ligesom Kirkestræde er interessant ved de gl. bindingsværkshuse. Også mange gl. gadenavne er bev., således Fændediget, Laughusgade og Nyportstræde.

Uden om den tæt sammenbyggede gl. bykerne er der bygget nye beboelseskvarterer, som dels er villabebyggelse olgn., dels moderne, fritliggende husblokke. S.f. Køge å ligger villakvarteret Sønder Køge på lavt terræn, mens forstaden Hastrup i Herfølge kom. ligger i moræneland, 10–17 m o.h. I ådalen ligger Gammel Køgegård omgivet af park og løvskov og nogle få huse. N. og n.v. for den gl. by ligger nye kvarterer, der strækker sig som mere spredt bebyggelse langt nordpå langs hovedvejen mod Kbh. Her i de lavtliggende strandenge Køge Lyng og deres fortsættelse mod n. (Ølby Lyng i Højelse kom.) ligger også et nyt industrikvarter. Ø.f. den gl. by og adskilt fra denne ved jernbanearealerne ligger det meget store havneområde, i hovedsagen på opfyldt terræn. Egl. ligger her to havne, hver med sin indsejling og sine moler: en åmundingshavn og en nordl. industrihavn.

K.s beliggenhed har tidligt givet byen en vis betydning som broby for den n.-s.-gående landtrafik og som havn for dele af det centrale Sjælland, vel mest for Ringstedegnen. Køge bugts ringe vanddybde har imidlertid medført visse vanskeligheder for havnen inden for det sidste årh., hvor stadig større skibe har stillet krav om stadig dybere sejlrender og havnebassiner. Jernbanernes linieføring har i sa. periode berøvet K. største delen af dens midtsjællandske bagland. I slutn. af 1800t. s. 1079 s. 1080 indtrådte derfor en nedgangsperiode, som først i de seneste årtier er afløst af en kraftig vækst af industrien, der i hovedsagen arbejder for det kbhske marked samt for et landsomfattende marked. I de senere år er K. desuden blevet bosted for et voksende antal familier, hvis forsørgere har beskæftigelse i Kbh.

K. kom.s samlede areal var 1955: 825 ha og den samlede længde af gader 1958: 32,5 km.

Af arealet 1951, i alt 789 ha, var 226 ha landbrugsareal, 5 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 342 ha bebygget grund og gårdsplads, 21 ha private haver, 80 ha gader, veje, jernbaner olgn., 63 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 47 ha heder, klitter etc. og 5 ha vandarealer.

Ved ejendomsvurderingen 1/9 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 111,0 mill. kr., deraf grundværdien 20,7 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1959 143 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaber for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 27 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der er viet de søfarendes helgen, Skt. Nicolaus af Myra, ligger med ø.gavlen ud til Nørregade omgivet af den nu nedlagte kgd.; den har altid været borgernes hoved- og sognekirke. Ligesom K. i sin regelrette byplan viser afhængighed af de n.tyske byer, hvis grundlæggelse fik sundfiskeriet til at blomstre, skal de kunstneriske forudsætninger for den store kirke og dens tårn søges i pommersk arkitektur fra o. 1300 til 1400. Den nuv. kirkebygn. består af tårn fra 1300t.s beg. med klokkestokv. fra 1400t., et treskibet, hvælvet langhus fra o. 1375–1400, hvortil der få år sen. er føjet sakristi i n. og et kapel i s.; sidstn. er sandsynligvis det Vor Frue kapel, der if. et udateret brev fra o. 1416 »nu bygges på Skt. Niglavses kirkegård«. I 1400t. rummede kirken o. 15 sidealtre, der nu alle er forsvundne.

Som i så mange andre store kirker viser fortandinger og uregelmæssigheder, at der ved opførelsen af den nuv. kirke, har været en ældre kirkebygn. at tage hensyn til. Her stod tidl. en enskibet kirke, hvis v.gavl er indbygget i det nu stående tårns ø.mur. Denne kirke af munkesten må være opf. o. 1250–1300; det ca. 18 × 12 m store, 8,5 m høje skib havde skråkantsokkel og profileret gesims samt svære hjørnestøttepiller som Næstved Skt. Morten og Roskilde Vor Frues tårn. Kirken var planlagt med hvælv, men disse kan dog tidligst være blevet indbygget, efter at kirken havde fået sit tårn.

Tårnet, der er det ældste bygningsafsnit i den nuv. kirke, er opf. i 1300t.s første fjerdedele, men forhøjet med et 5. stokv. i 1400t. Materialet er munkesten med 9 kridtstensbælter. Grundplanen er et kvadrat, men det smukke, hvælvede tårnrum er korsformet, idet der i hver væg er udsparet dybe, hvælvede nicher, der fremtræder som småkapeller. Den østre niche, der har åbnet sig til skibet, blev forsynet med en indskudsmur, da kirkens hovedindgang i 1800t. flyttedes til v.-nichen; i de sydl. og nordl. er der fine, men blændede stavværksvinduer. Adgangen til det mod sædvane hvælvede 2. stokv. er ad en spindeltrappe i sø. 3. stokv. er ejendommeligt med sine 12 skydeskårlignende lysåbninger, der tyder på, at s. 1081 tårnet har kunnet benyttes til fæstning. 4. stokv. rummede klokkerne indtil de, da tårnet blev forhøjet, rykkedes et stokv. op. Af de blændingsprydede gavle, der er samtidige med 5. stokv., er den østre særlig interessant, fordi den rummer en tresidet karnap, »Lygten«, der har tjent som fyr for de søfarende.

Det treskibede langhus, med lige ø.mur, der fuldførtes o. 1400, er på 7 fag, men sideskibene er ført hen langs tårnets sider med endnu to fag. Arbejdet begyndte med de 4 ø.fag, hvis sideskibsmure rejstes, mens det gl. kor endnu stod, derefter fulgte arkadepiller og højkirkemure; næste etape var de tre v.fag og til slut sideskibenes forlængelser langs tårnets sider. De ret ensartede formsten og andre detaljer, der træffes overalt i kirken, tyder på, at arbejdet er skredet frem s. 1082 med en for middelalderen usædvanlig hurtighed; måske er langhuset fuldført i løbet af et kvart årh. Materialet er munkesten med anv. af sort, gul og brun glasur på mange formsten. Murene stod i middelalderen blanke indvendig og udvendig, arkadebuer og hvælvingskapper var dog hvidtede. Efter reformationen kalkedes væggene, hvad der afgjort var en forbedring, måske samtidig rødkalkedes ydermurene. Fra slutn. af 1800t. stod kirken atter med blanke ydermure. Sideskibsfaçaderne, der fagdeles af nu stærkt ommurede støttepiller, har brede, spidsbuede vinduer med moderne stavværk. De tre østl. blændingsprydede gavle fik en mere sparsom udsmykning end tænkt, men den søgtes forbedret ved opsætning af små, nu forsvundne stenspir. Svære, 8-kantede arkadepiller og falsede arkader bærer de blændingsprydede højkirkemure. Alle tre skibe dækkes af krydshvælv. Højkirkemurene er uden vinduer, hvilket kunne tyde på, at man har søgt at efterligne lysvirkningen i de n.tyske hallekirker. Om disse mindede også det store fællestag, som indtil 1794 dækkede de tre, ganske vist uens høje, skibe. På fællestaget fandtes en †tagrytter, hvor spirknappen indeholdt en kapsel med lynafledende relikvier. Kapselen med relikviefortegnelsen er nu på Nationalmuseet. På n.siden byggedes i senmiddelalderen et efterhånden stærkt ændret sakristi af munkesten (nu våbenhus). Det o. 1416 opførte Vor Frue kapel, er sikkert identisk med den to fag lange udbygn. af munkesten på s.siden. Det opr. store rum, der nu deles af en indskudsmur, kaldtes i 1600t. Fontehuset, da døbefonten dengang var opstillet her; nu benyttes det som våbenhus. O. 1551 opførtes skillemure ml. sideskibenes forlængelser og resten af skibet. Det nordre rum deltes 1738 i to gravkapeller, det ene for Gammel Køgegård, det andet er nu ligkapel, men var indtil 1853 gravkapel for familierne Luxdorph og Schøller. I sdr. rum står varmeanlægget.

En tavle i tårnrummet beretter om den ældst kendte reparation af kirken, der fandt sted 1572. 1702–03 istandsattes taget, 1793–94 erstattedes fællestaget med tre tage (hofbygmester J. B. Magens), 1875 restaureredes tårnets ydre (arkt. H. Sibbern), 1886–88 fik højkirken nyt tagværk, det gl. truede på dette tidspunkt med at sprænge hvælvene (arkt. H. B. Storck), 1902–03 ommuredes støttepillerne, vinduerne fik nyt, muret stavværk (arkt. Martin Borch).

Kalkmalerier findes ikke i større mængde. I tårnbuen findes to dekorationer fra 1300t. Fra 1400t. findes bl. a. på en arkadepille en stor Kristusfremstilling (»Frelserens højde«). Enkelte efterreformatoriske malerier er også blevet fremdraget, herunder en Paulusfigur fra 1551 m. indskrift.

Inventar. K. kirke er en af de kirker i landet, der er rigest på inventar ved siden af Roskilde domkirke, Kristkirken i Tønder og Horsens klosterkirke. Hans Holsts prædikestol fra 1624 må sikkert betegnes som det fineste snitværk i Danmark fra 1600t., mens Lorentz Jørgensens altertavle står mål med denne sniders tavle i Helsingør Skt. Olai.

Alterbordet er muret og har middelald. gravsten som bordplade. Fløjlsalterklæde fra 1724. Den udskårne barokaltertavle fra 1652, der er udf. af Lorentz Jørgensen fra Holbæk, har i postamentet en fremstilling af hyrdernes tilbedelse, mens det dybtliggende midtfelt rummer nadverens indstiftelse, sidefelterne korsfæstelsen og gravlæggelsen. Storgesimsen brydes af et opstandelsesrelief. Over topgesimsen Fr. III.s navnetræk. Tavlen står endnu med den opr. staffering af Bartholomæus Kontrafejer. Kalk og disk fra 1745. Alterkande fra o. 1600t., ændret s. 1083 s. 1084 1711, skænket af borgm. Peder Pedersen m. hustru. Oblatæske fra 1605. Alterstager fra o. 1650. Messehagel fra 1724. Døbefont fra 1613 i den vestl. del af midtskibet, skænket af borgm. Claus Bagger. Fod og kumme af sort marmor, skaftet af rødflammet porfyr. Tidl. font af gotlandsk kalk fra o. 1250, nu i K. Museum. Det store dåbsfad af sølv fra Nürnberg er skænket 1635 af Hans Christensen Humble og hustru. Lavt korgitter med malmbalustre fra 1682 og givernes navne på balustrene; opr. var det højere og indsat i et panelværk. Det opr. sengotiske korgitter findes nu i ndr. sideskib i ændret tilstand. I korets buefag tralværk, der minder om det gl. korgitter. Unggotisk krucifiks fra o. 1300, nu i Nationalmuseet. Lille krucifiks fra slutn. af 1500t. på sydpille. Den rigt udskårne prædikestol i senrenæssance fra 1624 er udf. af Hans Holst fra Køge. I de seks felter: Jesu fødsel, korsfæstelsen, gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og Kristus som verdensdommer. Den overordentlig høje, sekssidede himmel er delt i tre etager. På rygskjoldet ses Chr. IV.s navnetræk. Stolen står i blank eg med enkelte forgyldte detaljer. De ældste, nu restaurerede stolestader er sengotiske (ndr. sideskib), de rigeste, ligeledes sengotiske gavle er udf. af den s.k. »pilemester«. Under sanger- el. vestpulpituret findes renæssancestolestader fra 1580-erne, udf. af Henrik Reinike fra Køge. Langt de rigeste er dog midtskibets barokstole fra 1624, udf. af Rasmus Snedker og Jochum Holst, i alt 104 gavle (andre snedkere har dog også arbejdet på dem). I s.rækken adskiller magistratsstolen sig fra de øvrige ved sine rigt udsmykkede gavle med intarsia (Jochum Holst). Den opr. staffering er så vidt muligt genfremkaldt. I koret to degnestole fra 1630–31 af Peter Snedker. I præsteværelset rester af en sengotisk degnestol. Ejendommeligt for stolestaderne er deres enestående samling af bomærker; på gravsten og inventar findes i alt over 200 bomærker. På hver side af indgangen til tårnrummet står det nu delte sangerpulpitur, i højrenæssance fra 1580erne, udf. af Henrik Reinike. 1903 opdagedes og genfremkaldtes en række malerier i storfelterne. Gammel Køgegårds pulpitur fra 1642 er opstillet i sdr. sideskib af Christen Skeel og Birgitte Rud; fra sa. værksted som degnestolen. Orgel med orgelpulpitur fra 1903, tegnet af Martin Borch. I sdr. sideskib pengeblok fra 1600t. Maleri på træplade (kong David) fra 1600t., nu i kirkemuseet. Af kirkens fem messinglysekroner er de fire fra 1600t., én fra 1708. Den største af kronerne (3 × 12 arme) fra 1626 er skænket af Frantz Brunsten. Seks lampetter fra 1600t. I tårnrummet kvadratisk urskive fra 1589, har tidl. hængt over orglet. Klokker: 1) 1400t., opr. i tagrytteren, 2) 1470, støbt af Jens Pedersen el. Jes Smed i Slagelse, 3) 1553, støbt af Laurids Madsen Bøssestøber, 4) og 5) 1571, støbt af Hans Klokkestøber, 6) urklokke fra 1400t., nu i kirkemuseet.

Ikke mange steder ses epitafiets udvikling så klart som i K. kirke; man ser således, hvordan det religiøse motiv i billedfremstillingen efterhånden afløses af verdslige (fx. portrætter), el. at det religiøse motiv får en mindre fremtrædende plads. Epitafier: 1) borgm. Peder Pedersen († 1595) m. hustruer, i buefeltet maleri på træ af opstandelsen m. portrætter i forgrunden, 2) borgm. Rasmus Sørensen Brochmand († 1599) m. hustruer, maleri af opstandelsen med borgmesterfamilien i forgrunden, 1) og 2) antagelig begge fra Henrik Reinikes værksted, 3) borgm. Hans Christensen († 1624), renoveret 1739, i storfeltet maleri på lærred af korsnedtagelsen m. indskudte brystbilleder af borgm. m. hustru (udf. af Reinhold Thim), 4) indskr. forsvundet, muligvis over Hans Kræmmer og Konrad s. 1085 Richter m. deres hustru Anna (fra o. 1625), i storfeltet maleri af korsnedtagelsen, i de nederste hjørner portrætter, 5) provst Christen Lauridtsen Glob († 1633) m. fire hustruer, i storfeltet maleri af provstefamilien m. Jahves navn foroven, 6) borgm. Christen Casparsen Schøller († 1677) m. hustru, udf. i sandsten m. maleri af borgm. m. familie m. engel i baggrunden (malet af Henrik Dithmar), 7) borgm. Enevold Rasmussen Brochmand († 1653) m. hustru, stort, betydeligt snitværk, måske fra Lorentz Jørgensens værksted, i storfeltet maleri af borgm. og hans hustru m. Kristus på korset i baggrunden, 8) Vendel Christensdatter († 1668) m. hendes mænd Hans Svendsøn og Peder Christensen (præster) og sidstn.s anden hustru; sort marmortavle, 10) provst Ole Luxdorph († 1671) m. hustru; udf. i sandsten m. malerier på kobber (portrætter), anbragt ved siden af tilsvarende epitaf over ovenn. Christen Casparsen Schøller i Vor Frue kapel over døren til det tidl. Schøllerske kapel, 11) Abigael Ribers († 1740), sort marmortavle, 12) schoutbynacht Lauritz Christopher Ulfeldt († 1762) m. hustru; marmortavle i stukramme. Mindetavler for faldne i treårskrigen og 1864 i sdr. sideskib.

Kun Roskilde domkirke rummer flere gravsten end Køge kirke, der har over 150 bevarede sten; de fleste er borgerlige og for en del udført i Roskilde højrenæssancemesterens værksted; mange sten er genbenyttet. En fortegnelse over gravstederne udarbejdedes allr. i beg. af 1700t. og suppleredes flere gange. Her skal kun enkelte gravsten nævnes: 1) 1300–50, Cecilia Karlsdatter, 2) Peter († 1398), benyttet som alterbordplade, 3) Jens Pedersen Greve (o. 1450), 4) kgl. høvedsmand Jacob Wintz (o. 1575) m. hustru, 5) Citzilie, Hans Vitenbergs datter († 1576), figursten fra Rosk. højrenæssancemesterens værksted, 6) borgm. Thomas Pallesen (o. 1580) m. hustru, figursten fra sa. værksted, 7) borgm. Peder Pedersen († 1595) m. to hustruer; den anselige (291 × 178 cm) og smukke figursten er beslægtet m. højrenæssancemesterens værksted (Roskilde successor) (CAJensen.Gr. II. 105), 8) borgm. Peder Mogensen († 1583) m. hustru, figursten fra højrenæssancemesterens værksted (CAJensen. Gr. II. 105–06), 9) kannik v. Lunds kapitel Abraham Hansen († 1593) m. hustru, 10) Rasmus Sørensen Brochmand († 1599) m. hustruer, 11) borgm. Tomes Nielsen († 1595) m. hustru, 12) borgm. Anders Jacobsen († 1623) m. hustru, 13) borgm. Morten Madsen Mønbo († 1624) m. hustru, 14) borgm. Hans Buck († 1649) m. hustru, 15) sognepræst Rasmus Mogensen Hjembæk († 1629), fra Roskilde barokværksted, 16) Rasmus Pedersen († 1630) m. hustru, den smukke figursten minder om faderen Peder Pedersens, sikkert fra Roskilde barokværksted, 17) provst Jørgen Rasmussen Juul († 1693) m. hustru, 18) konferensråd J. F. von der Osten († 1739) m. hustru, 19) borgm. og kancelliråd Chr. Crell († 1814) m. hustru, 20) oberstlieutenant A. Juel († 1819).

I koret kisteplader af kobber over: 1) landsdommer Rasmus Schøller († 1690), 2) fru Ellen Marta Luxdorph († 1748), 3) jomfru Margr. Luxdorph. I Gammel Køgegårds gravkapel (se ovf.) findes kister fra fam. Carlsen til Gammel Køgegård. På kgd. monument for sognepræst Tønnes Ditlev († 1834) m. hustru.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1. 1944. 166–271 (m. litteraturhenvisninger). Victor Hermansen. Borgmester Enevold Rasmussen Brochmand og hans Malerisamling i Køge. AarbKbhAmt. 1951. 71–107. Kirsten Weber-Andersen. Bomærkerne i Køge S. Nicolai Kirke (PersonalhistT. 11. Rk. V. 1944. 188–203.

Ved kirken, der er selvejende, og ved annekset Ølsemagle er ansat en sognepræst og en residerende kapellan. Kirken ejer 1/4 1957 i kapital 211.117,06 kr., dens gæld udgør 27.265 kr. Menighedsrådet er på 15 valgte medl.

Et missionshus er opf. 1897 i Allégade. Et katolsk kapel i Bjerggade er 10/10 1909 indv. i den 1898 opf. museumsbygn. (arkt. C. Sylow). Ved siden heraf ligger Adventistsamfundets kirkesal. 1954 indviedes krematoriet på et 10.000 m² stort areal ved Ringstedvejen (arkt. Aage Madsen). Ligbrændingernes antal 1957 var 100.

Byen har 4 kirkegårde: den gl. Skt. Nicolaj kirkegård, nedlagt 1864, med et 1907 afsløret mindesmærke for biskop Jesper Brochmand (granitsten med portrætmedaljon, udf. af H. Kindberg) og enkelte bevarede grave, bl.a. kbmd. Thomas Tøxen († 1845) og hustrus. Assistenskirkegården nv.f. kirken ml. Kirkestræde og Nyportstræde, ca. 4000 m², anl. 1835 (her er begr. bl.a. redaktørerne Søren og Erik Svarre, † 1920 og 1943, samt red. Emil Opffer, † 1924). Klosterkirkegården i Vestergade blev 1951 omlagt til urnekirkegård (havearkt. Axel Andersen) (her er begr. bl.a. botanikeren B. Kamphøvener, † 1846, borgm. Niels Albrechtsen, † 1959 og arkt. Otto Langballe, † s.å.). Ny Skt. Nikolaj kirkegård, anl. 1890, ca. 1,6 ha med et 1900 opført ligkapel (Martin Borch, se Arch. V. 1902–03. 334) (her er begr. bl.a. fabr. Albert Theilgaard, † 1936).

Råd-, Ting- og Arresthuset, ved nø.siden af Torvet, er en 2 stokv. høj grundmursbygning. Façaden står efter en ombygning 1803 pudset, i rolig enkel empirestil med en reliefsmykket urfronton. Murene er dog langt ældre, bygget i årene efter 1552, da kongen skænkede byen to huse i Gråbrødreklosteret og Skt. Gertruds kapel til rådhusets opførelse; 1570 fik byen ligeledes af kongen en Sorø kloster tilhørende grund, hvorpå den ndr. ende af rådhuset var bygget, formentlig den del, der ligger n.f. den gl. kørselsport gennem rådhuset til Bygårdsstræde; Pont.Atlas. (II. 361) omtaler rådhuset som »en ret herlig bygning af gotisk arkitektur« (måske med tårn og kamgavle). Ved en undersøgelse 1905 viste det sig, at det gl. rådhus havde været i 2 stokv. med fladbuede vinduer og liljeformede murankre, og med kridtstensbånd ml. 1. og 2. stokv. og på gavlene, men istandsættelsen blev opgivet af hensyn til empirefaçaden (se Østsjæll. Aarb. 1906. 53). Fra bygningens ældste tid stammer dog to små terrakottarelieffer med portrætagtige hoveder, sikkert fra Statius v. Dürens værksted i Lübeck. Den overkalkede bagside viser mere af det opr. murværk, med munkesten i moderne skiftegang. I en udbygning til gården, antagelig fra Chr. IV.s tid, har der været en ejendommelig forhal med en sekskantet hjørnepille. 1942 udvidedes rådhuset med en 2 stokv.s sidefløj mod ø., der rummer største delen af administrationslokalerne samt udvalgsværelser (arkt. O. Langballe). Samtidig blev byrådssalen istandsat og udsmykket med farvede terrakottarelieffer (billedhugger O. Stæhr Nielsen) bekostet af Ny Carlsberg-Fondet. I byens brevkammer stod en lille terrakottakamin med ornamenter i ungrenæssancestil, der ligesom reliefferne på façaden er fra Statius v. Dürens værksted (se Køge Museum 1896–1946); den er nu flyttet til borgmesterens kontor. Den gl. rådhusklokke er støbt 1522 af Johannes Fastenowe (Uldall. 268) og stammer opr. fra Gråbrødreklosteret (se s. 1101). Køge rådhus er det ældste i landet, der altid har været og stadig er i brug til sit opr. formål. Umiddelbart n.f. rådhuset og i forbindelse med dette ligger arrestbygningen, der er opf. midt i 1800t. med plads til ca. 20 fanger.

Tæt ø.f. rådhuset i Bygårdsstræde er 1920 opf. en 2. stokv. høj politistation (arkt. C. Sylow).

Det kommunale skolevæsen omfatter 3 skoler: Brockmands Skole, tidl. kaldt Borgerskolen, grl. 1808, nyopf. 1892 (arkt. Martin Borch) på den gl. skoles plads p.hj.af Nørregade og Katekismusgade, med et 1915 opf. gymnastikhus (arkt. C. Sylow), der 1959 ombyggedes og udvidedes til 2 sale og særlokaler (arkt. Laur. Jensen). 1951 udvidedes skolen til sin dobbelte kapacitet (arkt. Erik Engelstoft). Tøxens Skole, opret. 1859 for midler af kbmd. Th. Tøxens legat. 1913 udvidedes skolen med en ny bygn. i H. C. Andersens Gade (arkt. G. B. Hagen) og udbyggedes yderligere 1930 (arkt. C. Sylow), ligesom der 1938 opførtes en dobbelt gymnastiksalsbygning med særlokaler (arkt. O. Langballe). Søndre Skole, opf. 1954–58 (arkt. Laur. Jensen) som etagefri bebyggelse på de lavtliggende arealer v.f. Egøjevej. – Skolevæsenet ledes af en stadsskoleinspektør og to skoleinspektører og har 1958/59 1866 elever og i alt 93 lærere og lærerinder.

Litt.: P. A. Klein. Køge skoler i det 19. århundrede. 1953.

Børnehaven, Kirkestræde 21, opret. 1912, blev 1952 overdraget kommunen og rummer 65 børn. – Køge børneasyl, Kirkestræde 10, er selvejende, opret. 1856 og er normeret til 70 børn.

Teknisk skole, Pedersvej 8, opret. 1847, er opf. 1884 af Borger- og håndværkerforeningen, har i dagskole og aftenskole ca. 185 elever. – Handelsskolen (i Tøxens skole), opret. 1897 af Handelsstandsforeningen, har ca. 170 elever. – Arbejdsteknisk skole for ufaglærte, opret. 1941 har ca. 40 elever. – Arbejdernes aftenskole s. 1088 har ca. 930 elever fordelt i 61 hold. – Skolen for den ufaglærte ungdom har ca. 120 elever.

Centralbiblioteket, der 1919 som folkebibliotek opførte landets første folkebiblioteksbygn., er 1958 flyttet til det tidl. alderdomshjem i Kirkestræde, der er omb. og udv., med læsesale, studiekredslokaler og selvstændigt børnebibliotek (arkt. Aage Madsen). Biblioteket har 22.000 bind faglitteratur og 15.600 bind skønlitteratur. I biblioteksbygn. findes Køge byhistoriske arkiv, (opret. 1947), der ejes og administreres af Køgefonden (Foreningen til gl. bygningers bevarelse).

Køge Museum, Nørregade, opret. 1898, åbnet 1900, havde først lokaler på Elisevej (se ovf.) men flyttedes 1909 til det gl. arbejds- og fattighus ved siden af rådhuset, »Spindegården«, som istandsattes (arkt. C. Sylow). Den anselige bindingsværksbygn., en af de bedst bevarede i byen, har mod gaden en 17 fag lang, knægtbygget façade, der opr. har bestået af to, med kort tids mellemrum og helt ensartet byggede huse, af hvilke det ndr. bærer årst. 1619. En lang sidelænge i et stokv., ligeledes knægtbygget, er efterhånden inddraget i museet, og for enden af det maleriske gårdsrum er genrejst et bindingsværkshus, der tidl. stod ved Torvet. Museet indeholder, foruden en mindre saml. af oldsager, overvejende kulturhist. genstande fra omegnen og byen. En værdifuld samling af egnens nationaldragter og hvidsøm, testamenteret af frk. E. Carlsen, Gl. Køgegård, er sen. stærkt forøget, bl.a. også med købstadsdragter, fra byen findes bl.a. lavssager og bygningsdele, deribl. et ca. 1625 malet loft fra hj.af Kirkestræde og Torvet, hvor nu sparekassen ligger; det er nu anbragt som loft i et renæssanceinteriør i huset for enden af gården; andre interiører er indrettede i forhuset og sidelængen; desuden findes en del kirkeinventar samt jordfund såsom kakler olgn. Museets mærkeligste genstand er et middelald. gravtræ. Museet består i alt af 32 værelser.

Litt.: Køge Museum 1896–1946. 1946.

Køge Sygehus har 96 sengepladser og forventes 1959 delt i en kirurgisk og en medicinsk afd. Opf. 1902 med udvidelse 1938. 1947 ny kedel- og vaskeribygning. 1950 røntgen- og tuberkulosestation samt ny funktionærbolig. Fra 1927 overenskomst med Roskilde a. om indlæggelse af kirurgiske patienter fra Højelse, Ølsemagle og Ejby-Dalby, og fra 1947 med Præstø a. om indlæggelse fra de 8 nærmeste kom. I 1956/57 2047 indlæggelser med 28.604 sygedage. – Apoteket, Brogade, opret. 1646 (E. Dam, Nord. pharm. Tidsskr. III. 1896). – Alderdomshjemmet, Københavnsvej 3–5 (arkt. Aage Madsen), er taget i brug 1954 (44 enkeltværelser, 4 dobbeltværelser og sygeafd. med 17 senge og afd. for kronisk syge med plads til 6 personer, i alt 75 beboere). – Boliger for invalide og folkepensionister, Slagterivej 16–28, opf. 1939 (20 toværelses lejligheder for ægtepar og 16 etværelses lejligheder (i alt til 56 personer), Pedersvej 100–104 fra 1944 (9 toværelses lejligheder, 27 etværelses lejligheder, i alt 45 personer), Københavnsvej 7–11, 1955, som Pedersvej 100–104. Desuden 9 lejligheder i ejendomskomplekset »Skovparken«. Alle etværelses lejligheder indret. med alkove. I alt disponeres over 45 toværelses lejligheder og 72 etværelses lejligheder el. i alt boliger til 162 personer.

Milde stiftelser. Steens Boder er opret. 1523 af rådmd. Mogens Steen til bolig for fattige; Fr. II skænkede 1579 kongetienden af Magleby, Stevns hrd. Boderne lå s. 1089 først ved Vestergade, hvor nu Klosterkirkegårdens ndr. mur er, men blev nedbrudt 1857 (afb. i Østsjæll. Aarb. 1904), og den nye bygn. opførtes på Fændediget. Stiftelsen har plads til 11 par gl. trængende og bestyres af byrådet. – Det borgerlige Velgørenhedsselskabs Stiftelse, Nørre- og Allégade, opret. 1839 af byens borgere og udv. 1896 og 1905. 17 friboliger, 1 tjenestebolig og 8 boliger for selskabets medlemmer. Stiftelsens formue er bogført til 250.000 kr. – Alexandrastiftelsen, Vestergade, er opf. 1879 af en særlig afd. af Borger- og Håndværkerforeningen (»Alexandraforeningen«) til fri- el. lejeboliger for værdigt trængende medl. af foreningen el. deres enker; den er udv. 1897, så der nu i alt er 20 lejligheder, hvoraf 10 er friboliger. – Aldershvile, Dyrlundsvej, en selvejende stiftelse, er opret. 1912 og har 8 boliger. – 2. Aprilforeningen, opret. 1876, er en stiftelse, der opfører billige lejligheder, som med tiden skal blive friboliger; den har 3 bygninger: i Nyportstræde med 13, på Tværvej med 14 og på Fændediget med 5 lejligheder, hvoraf i alt 2 er hele og 5 halve friboliger.

Gasværket, anl. 1867, flyttet til havnen 1941; årl. produktion 1,46 km³. – Vandværket s.f. åen, anl. 1892; nyt vandtårn ved værket 1922. Vandet kommer fra boringer på Klemmenstrupgård, Boholtegård, Boskovgård og Sandholmsgårds marker i Herfølge so., fra Bakkegårds og Skovagergårds marker i Lellinge samt fra vandværkets egen grund; årlig produktion 1,4 mill. km³. – Elektricitetsværket, Bygårdsstræde, bygget privat 1891, men overtaget af kom. 1948. Ved den successive overgang til vekselstrøm ophørte produktionen 1954, hvorefter al elektricitet købtes af SEAS. Det årlige forbrug er 9,14 mill. kwh.

Et stadion blev 1932 anlagt af kom. n. i byen. Klubhus med tribune ejes af Køge Boldklub. Stadions areal er ca. 120.000 m² med 1 opvisningsbane, 6 træningsbaner, 1 kricketbane, 1 håndboldbane og 4 tennisbaner. En sportshal er 1960 under opførelse.

Banegården (opf. 1870) er station såvel for DSB som for Østsjællands Jernbane. Ved siden heraf ligger Ringstedbanens station. – Posthuset og telegrafstationen, Iver Huitfeldtsvej, er opf. 1896–97 og omb. 1958. – Toldkammeret ved havnen er opf. 1952 (arkt. Kaj Gottlob). – Hoteller: Hafnia, Jernbanegade 14, Centralhotellet, Vestergade 3.

Af andre bygninger kan nævnes Teaterbygningen, Bag Haverne, opf. 1880, købt 1948 af Arbejdernes Fællesorganisation og udv. 1954. Apoteket, Brogade 1. Sparekassen for Køge og Omegn, Torvet, opf. 1913 (arkt. G. B. Hagen). Større boligkomplekser: Syvmøllergården (1939, 93 lejligheder), Køge Lejerforenings Boligselskab, Bjerggade (1947–49, 36 lejligheder), Boligforeningen af 1943, Bag Haverne (1947–48, 24 lejligheder), Dansk almennyttigt boligselskab: Nordgården, Københavnsvej (1949, 53 lejligheder), Skovparken, Vordingborgvej (1953–60, 264 lejligheder), Køge socialfilantropiske boligselskab, Skovbakken (1952–59, 308 lejligheder), bygget med tilskud fra private, stat og kom.

Mindesmærker og monumenter. Midt på Torvet, hvor i sin tid tingstokkene og byens kag med gabestok var, er 5/6 1869 afsl. en bronzestatue af Fr. VII (H. W. Bissen). Ved havnen er 1/7 1906 afsløret et mindesmærke for Niels Juel og Iver Huitfeldt, en over 9 m høj granitobelisk med skibssnabler, 2 portrætmedaljoner og indskr. (billedhugger J. Larsen). I Brockmands skoles haveanlæg er 1907 sat en mindesten for de i slaget ved Køge 29/8 1807 faldne. Samme sted: Sv. Ratsach: Dreng med firben, rejst 1958. Genforeningssten ved Vordingborgvej, rejst 1930. En brønd på torvet, skænket 1920 af cand. pharm. A. Nielsen. I haven Vordingborgvej 99 Køpke: Prometheus.

Torvedag hver onsdag og lørdag.

Køge præges stærkt af de industrielle virksomheder, hvoraf nævnes: Andelssvineslagteriet, grl. 1889, med 3500 leverende medl., 1957 slagtedes 182.000 svin, slagteriet beskæftiger 180 mand; Junckers Savværk, grl. 1931, 400 mand, landets største træindustri (bøgeparket og lamelparket i ask og eg); Trævarefabrikken, grl. 1904, ca. 100 mand, årlig produktion ca. 30.000 træskobunde og 600.000 kapsko; R. Colstrop A/S imprægneringsanstalt (opret. 1889, 125–250.000 sveller årl., ca. 45 mand); Køge Karosserifabrik (grl. 1937, 35 mand); Dansk Frø- og Silo A/S (grl. 1941 på det gamle bryggeris grund, Vestergade, beskæftiger 50–60 mand); Kofods fabrikker (grl. 1944, celluloid, gummi og plasticlegetøj samt højfrekvenssvejsede artikler, 100 mand); Kosangas, aftapning og salg af kosangasanlæg og kosangas, 40 mand; Cementstøberiet; Fa. Ib Junggård, sandblæsning og flaskemaling, ca. 25 mand; møllerierne Cerena og Stormøllen. Uden for byen ligger bl.a. A/S Dansk Galoche- og Gummifabrik, Kemisk Værk, medicinalfabrikken Ferrosan og Dansk Limfabrik.

Der er to biografteatre i byen, og der udkommer 2 aviser: Østsjællands Folkeblad, grl. 1876, og Østsjællands Socialdemokrat, der trykkes og udgives i Næstved.

Kom.s faste ejendomme udgør ca. 197 ha, der fordeler sig således: bebyggede s. 1091 arealer 7 ha, parker, anlæg og sportspladser 15 ha, skove 6 ha, kolonihaver 15 ha, kirkegårde 4 ha, havnearealer 16 ha, ubebyggede arealer 134 ha. Kom.s bygninger: råd- og arresthuset, alderdomshjemmet, aldersrenteboligerne, sygehuset, skolerne, børnehaven, gl. centralbibliotek, nye centralbibliotek, politistationen, gas-, el- og vandværkerne, samt forsk. beboelsesejendomme.

Brandkorpset består af 1 brandinsp., 1 vicebrandinsp., 2 assist., 12 brandmænd. Byen har overenskomst med Falcks Redningskorps, der møder med slukningsmateriel.

Havnen skal if. Pont.Atlas (II 357) være »indpælet« 1411 og udvidet 1430. Den har efter de tiders forhold vistnok haft en ret anselig dybde i 1500t. og 1600t.; men så kom den i forfald, og ved storm i okt. 1709 blev den ødelagt og tilsandet; 1731 fortælles, at kun både på 2–3 fod kunne ligge der, hvor de største lastdragere kunne indflyde. 1771 var dybden 4–5 fod. Først i beg. af 1800t. blev der foretaget udbedringer ved regeringens hjælp; havnen fik stenmoler mod n. og s., og 1838 blev den udvidet og uddybet til ca. 3,5 m. Sen. er der foretaget hyppige opmudringer og udvidelser. Vanddybden er nu 7,0 m i indsejlingen, svajebassinet og den yderste del af havnen, i den inderste 3,5 m. Havnebassinets bredde er i yderhavnen 50–55 m og i inderhavnen 55–80 m. Den egl. havn er adskilt fra det bagved liggende åbassin ved en 2-klappet, hånddreven klapbro med en fri gennemsejlingsbredde af 12,50 m. Underkanten af brokonstruktionen ligger 2,11 m over dagligt vande. I åbassinet er dybden i midten 6 m. – Normale daglige s. 1092 tidevandsvariationer forekommer ikke, men der kan indtræffe højvande på ca. 1,6 m og lavvande på ca. 0,9 m. – Den samlede længde af anlægsbolværker andrager 1000 m, heraf 360 m ved 7,0 m vanddybde og resten ved 5,3 m. Bolværkerne ligger i en højde af 1,6–1,9 m over dagl. vande. – Havnens område omfatter et ca. 6,5 ha stort vandareal og et 15,3 ha landareal; heraf er udlagt til pladser, veje og spor ca. 7,2 ha, medens resten, ca. 8,1 ha, er havnearealer til udleje. – Havnevæsenet bestyres af et udvalg på 5 medl., der er ingen lodstvang, men der er lodseri ved havnen. 1957 udgjorde havnens aktiver ca. 2.385.000 kr., passiver ca. 176.000 kr. og statusoverskuddet ca. 2.209.000 kr. – Indtægt af havne- og bropenge er gennemsnitlig pr. år 250.000 kr. og indt. ved pladsleje ca. 75.000 kr.

Ved Køge toldsted er ansat 1 toldforvalter, 1 overtoldkontrollør, 1 kontrollør, 1 overassistent, 2 assistenter, 2 elever, 1 vagtmester, 5 overtoldbetjente og 1 opsynsmand.

Jernbaner. Foruden den 1870 åbnede statsbane (Sydbanen) København-Gedser udgår flg. privatbaner fra Køge: Østsjællandske jernbane, der over Hårlev forgrener sig henh. til Fakse-Fakse Ladeplads og St. Heddinge-Rødvig, blev åbnet 1/7 1879. 1956 befordredes 425.290 rejsende og 107.109 t gods; Køge-Ringstedbanen, indv. 4/8 1917, befordrede 1956/57 124.369 rejsende og 13.479 t gods. Banen hørte til de baner, der ved kommissionsbetænkning af 1957 var indstillet til nedlæggelse, men har ved kommunegarantier fået respit til 1963.

Ved statsbanestationen hører 13 til kontorpersonalet, 32 til plads- og pakhustjenesten og 16 til teknisk tjeneste.

Ved postkontoret udgør kontorpersonalet 14, og budenes antal er 29.

Fra Køge er der mindst hver time dagl. rutebilforbindelse med Kbh. Desuden er der rutebiler til flg. steder: Arnøje-Rødvig, Borup, Fakse Ladeplads, Haslev, Hårlev, Magleby-Rødvig, Præstø, Ringsted, Roskilde, Stege, Strøby, Tåstrup og Viby. Desuden er der byomnibus ml. Herfølge og Ølsemaglevejen.

Gamle huse. Fremfor andre da. Købstæder (Ribe undtagen) rummer K. en Række gl. interessante Bindingsværkshuse, for hvis Bevaring og Istandsættelse der navnlig tidl. af Nationalmuseet og Køge Museum er gjort en Del. 26 Huse er fredede; men desværre er det gaaet stærkt ud over mange, hvor Stueetagen er lavet om med store Butiksvinduer. I St. Kirkestræde staar foran Centralbiblioteket (det tidl. Alderdomshjem) Landets ældste, nøjagtigt tidsfæstede Bindingsværkshus, et lille 4 Fags Hus, over hvis Dør læses: »Anna Anno Dni MDXXVII«, over en anden Dør paa Huset, der har været længere, har staaet »Ihesus Maria«, det endnu bevarede Navn betegner altsaa Marias Moder. Ved Opførelsen af Alderdomshjemmet blev Huset bevaret, og samtidig blev det stærkt, men i Hovedtrækkene sikkert rigtigt restaureret (Arkt. C. M. Smidt). Det er nu inddraget i Centralbiblioteket som Børnebibliotek.

Et andet middelalderligt Hus »Slagtergaarden«, Torvet 18, har maattet vige for en Nybygning, men er genopført i Museumsgaarden; det er sikkert ikke yngre, snarere ældre end Huset fra 1527, hvad baade Konstruktion og Tømmerets Nummerering tyder paa. Begge disse Huse udmærker sig ved stærkt fremspringende, krumme Knægte. Torvet 7, som desværre er ødelagt til Ukendelighed, havde s. 1093 smukke snoede Søjleknægte af udpræget senmiddelalderlig Karakter (disse findes nu i K. Museum, se till. Ældre n. Arkt. 2 Rk., Bl. 8, Nr. 6), Huset maa være fra ca. 1550; noget yngre er den et Stokv. høje »Blikkenslagergaard«, Vestergade 6, med lange, gotisk prægede Søjleknægte; paa den modsatte Side af Gaden Nr. 7 ligger et af Byens smukkeste og bedst bevarede Bindingsværkshuse »Garvergaarden« med de for K.s Bindingsværkshuse særlig karakteristiske lange Knægte, der dækker de gennem Stolperne gennemtappede Bjælkehoveder og er ført op langs Tremplen (Styrtrummet) og støtter Spærene; denne Konstruktion findes i ingen anden dansk Købstad paa denne Side af Sundet, men kendes i Malmø; medens ovennævnte Knægte er gotiskprægede, er den udskaarne Fodrem for øverste Etage og de svungne Knægte med Akantusblade i Højrenæssancestil. Dette Hus er fra Tiden omkring 1600.

Det maleriske Hus Kirkestræde 13 »Smedegaarden« med 2 store Lindetræer foran er i hvert Fald ikke yngre end sidste Halvdel af 1500t. Aarstallet 1696, der er skaaret i Dørindfatningen, angiver ikke Husets Alder, kun Dørene. Foran Døren staar 2 gotiske Bislagssten af gotlandsk Kalksten, de eneste i Landet, der staar paa deres opr. Plads, de tilhører Nationalmuseet siden 1895. Huset udmærker sig i øvrigt ved at den øverste Etage ikke er indrettet til Beboelse.

St. Kirkestræde 10, Asylet, og Museet i Nørregade (se S. 3) er af den alm. Renæssancetype, men mangler de lange Tagknægte; det sa. gælder Torvet 13, men om de her er forsvundet i Tidens Løb, kan ikke afgøres. Derimod er de lange Tagknægte bev. paa en Del andre Huse, men i udpræget Renæssancestil og med et mere rektangulært Tværsnit. Nørregade 5 (her er kun øverste Etage bevaret) og Nr. 31 er begge fra ca. 1620. Opførte efter Branden 1633 er Brogade 16, Byens længste Bindingsværkshus og Nr. 10 med Dørhammerindskriften: »Herren gjør fattig oc rige. Hand nedertrøcker oc ophøier. 1 Samuls 2. Angelbeck. Karen Olesdatter 1635«. Fra sa. Periode findes enkelte andre Indskrifter, Brogade 18 fra 1634, St. Kirkestræde 3 fra 1638 og Nyportstræde 41 (med tysk Indskr. 1631). Den statelige Gaard Vestergade 16 fra 1644 er istandsat 1907 af C. M. Smidt. Afvigende fra den lokale Type er derimod Brogade 25, hvis delvis bevarede s. 1095 s. 1096 Façade har rigt udsk. Knægte og Fyldeholter med bruskbarokke Ornamenter, vistnok fra 1638, Skæringerne minder om Næstvedmesteren Abel Schrøders Arbejder.

Rundt om i Byen findes flere Huse fra 1600t., hvis Façader enten er ommurede el. overpudsede til Ukendelighed.

Grundmurbygninger af sa. Alder som Bindingsværket er langt færre. I St. Kirkestræde 21 skjules Rester af et middelalderligt Stenhus. En anselig Renæssancegaard er Torvet 21, hvor Chr. V lod indrette en Sejldugsfabrik for Flaadens Sejl; i Jernankre mod Gaarden læses MNKID 1634. I Bygningen er i øvrigt bevaret middelalderligt Murværk. Ved Sidebygningen ligger et stort Vandspy af Granit. Fra Renæssancetiden stammer ogsaa Apoteket Brogade 1. Det er opf. af Apoteker Jørgen Berendsen 1650; smukke hvælvede Kældere er endnu i Behold. Den nu overpudsede Façade havde tidl. en anselig Kvistgavl med svungne Kamme. Brogade Nr. 22 er ogsaa fra sa. Tid. Byens eneste Rokokobygning Nørregade 24 er opført omkr. 1750, men den nordl. Del fra og med Porten er betydelig ældre, hvilket bl.a. ses af den bæltemurede N.Gavl; over Porten sidder en Marmorsten med Dronn. Anna Sophies Navnetræk, vistnok fra Vallø. Fra ca. 1800 findes flere smukke og hyggelige Bygninger bl.a. »Norske Løve« paa Hj. af Nørregade og Niels Juels Gade bekendt fra 2 Ruder, hvoraf Fru Gyllembourg omtaler den ene »Aa Gud aa Gud i Kjøge«, mens H. C. Andersen, der ikke kunde finde den, skrev paa en anden Rude »Aa Gud i Kjøge« (nu paa K. Museum). Blandt Byens ældre Pakhuse kan fremhæves Bagbygningen til Torvet 19, dateret med Jernbogstaver til 1844.

Litt.: H. Matthiessen i Køge Bys Historie, red. af Victor Hermansen og Povl Engelstoft. 1932. Chr. A. Jensen i Fra det gamle Køge. 1928. Sa. Dansk Bindingsværk fra Renæssancetiden. 1933.

Indbyggerantallet i K. kbst. var 1/10 1955: 11.338 indb. fordelt på 4071 husstande (1801: 1527, 1850: 2436, 1901: 3992, 1930: 6097 og 1950: 10.602); inkl. forstaden Hastrup villakvarter, der er beliggende i Herfølge kom., Præstø a., var indb.antallet 1955: 12.140 fordelt på 4324 husstande (1930: inkl. K. landdistr. i Præstø a. 7125 indb. fordelt på 1989 husstande). K. kbst.s landdistr. indlemmedes i K. kbst. 1/4 1940.

Efter erhverv fordelte befolkningen i K. kbst. sig 1950 således: 186 levede af landbrug m.v., 5509 af håndværk og industri, 1772 af handel og omsætning i øvrigt, 961 af transportvirksomhed, 909 af administration og liberale erhverv, 1190 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 75 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i K. kbst. 287 håndværks- og industrivirksomheder m. 3433 beskæftigede og 9614 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 34 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 211 beskæftigede og en omsætning på 38,1 mill. kr., 199 detailhandelsvirksomheder m. 610 beskæftigede og en omsætning på 27,9 mill. kr. samt endelig 28 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 133 beskæftigede og en omsætning på 2,6 mill. kr.

Ved udgangen af 1958 var der ved Køge toldsted hjemmehørende 1 motorskib m. 210 brt. og 8 sejlskibe m. motor, m. tilsammen ca. 600 brt.

Skibsfarten på K. omfattede i 1957 814 indgående skibe med 147.019 t gods, s. 1097 deraf 456 skibe med 123.900 t gods fra udlandet, og 814 udgående skibe med 43.547 t gods, deraf 166 skibe med 37.817 t gods til udlandet. Af det udlossede gods var 5449 tons korn og kornvarer, 3482 t foderstoffer, 7515 t træ og tømmer, 69.074 t kul, koks og briketter, 5404 benzin og olie olgn., 27.466 t gødningsstoffer, 7078 t andre kemiske produkter og 19.222 t teglværksprodukter; for alle godsarters vedkommende, bortset fra teglværksprodukterne, var langt den overvejende del fra udlandet. Af det indladede gods var de vigtigste grupper 400 t korn og kornvarer, hvoraf ca. 3/4 til udlandet, endvidere 18.765 t andre næringsmidler og 16.160 t forsk. ubearbejdede varer, for begge disse gruppers vedkommende overvejende til udlandet, og endelig 3059 t kul, koks og briketter, hovedsagelig til indlandet.

Der var i K. kbst. 31/12 1958 i alt 1212 automobiler, hvoraf 732 alm. personbiler, 31 drosker, 7 rutebiler olgn. og 437 vare- og lastbiler; endvidere var der 66 motorcykler af scootertypen og 201 andre motorcykler. 12 omnibusruter på fra 25 til 115 km udgår fra eller berører Køge kbst.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1957/58 5.855.000 kr.; skatterne indbragte 4.467.000 kr. (heraf opholdskom.skat 3.933.000 kr., erhvervskom.-skat 46.000 kr., aktieselskabsskat 101.000 kr., ejendomsskyld 157.000 kr., grundskyld 205.000 kr.), afgifter og kendelser 190.000 kr., overskud af vandværker 76.000 kr., elværker 585.000 kr. og gasværker 31.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 5.835.000 kr., var sociale udg. 1.467.000 kr., udg. til s. 1098 undervisningsvæsen 992.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 122.000 kr., medicinalvæsen 453.000 kr., vejvæsen 254.000 kr., gadebelysning 46.000 kr., snekastning 48.000 kr., off. renlighed i øvrigt 93.000 kr., brandvæsen 42.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 60.000 kr. og administration 493.000 kr. Kom.s aktiver udgjorde 31/3 1958 20.9 mill. kr., hvoraf 12,1 mill. kr. faste ejendomme og 8,8 mill. kr. værdipapirer; kom.s gæld var 6,2 mill. kr. og legatkapitalen 377.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1957/58 9,8, ligningsprocenten 9,10 og 1956/57 henholdsvis 9,5 og 9,20.

I Sparekassen for Køge og Omegn (opret. 1836), Torvet, var indskuddene 31/3 1959 40,3 mill. kr., reserverne 2,0 mill. kr. A/S Disconto- og Laanebanken for Kjøge og Omegn (opret. 1874) havde 31/12 1958 en aktiekapital på 400.000 kr., reserver 1,1 mill. kr.; indskuddene i banken var 7,6 mill. kr. A/S Køge Bank (opret. 1905), Brogade 3, havde en aktiekap. på 1 mill. kr., reserver 1,2 mill. kr., og indskuddene i banken var 17,4 mill. kr.; endelig havde A/S Østsjællands Landbobank (opret. 1924), Torvet 9, en aktiekap. på 0,8 mill. kr., reserver 1,5 mill. kr. og indskud til et beløb af 17,2 mill kr. Desuden er der filialer af Den sjællandske Bondestands Sparekasse, Brogade 6, og Andelsbanken, Torvet.

I kirkelig henseende udgør Køge kbst. ét so. og sa.m. Ølsemagle so. ét pastorat under Ramsø-Tune hrd.s provsti. Pastoratet betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer.

K. kbst. hører under 13. retskr. (Køge), har tingsted i Køge, hører under 5. politikr. (Køge) og er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Roskilde amtstuedistrikt m. amtstue i Roskilde, under 7. skattekr. (Køge), 3. skyldkr. (Roskilde amtr.kr.), 6. lægekr. (Køge), amtets 4. folketingsopstillingskr. (Køge) og udgør 2. udskrivningskr., 412. lægd med sessionssted i Køge. Køge kbst. er sessionssted for lægderne nr. 408, 412, 414 og 415 i Roskilde amtr.kr. samt lægderne 78–90 og 126 i Præstø amt.

Køge kbst. udgør sa.m. en del af Højelse kom. (Roskilde amtr.kr.) og en del af Herfølge kom. (Præstø amt) et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i politikr. nr. 5 (Køge).

På markjorderne i det 1940 indlemmede Køge landdistrikt ligger hovedgden Gammel Køgegård, tilhørende Carlsen-Langes stiftelse, hvorunder i alt 90,7 tdr. hartk., 887 ha, hvoraf 610 skov; ejdsk. 2445, grv. 1070, heraf under hovedgården med dens avlsgård Vasebækgård 49,2 tdr. hartk., 252 ha; ejdsk. 1250, grv. 627.

Gammel Køgegård har utvivlsomt i senmiddelalderen været en adelig hovedgd. i landsbyen Gammel Køge. 1428 og 1437 nævnes væbn. Barsbek Krumpen af Gammel Køge. 1490 boede rigskansler og rigsråd Evert Grubbe († 1492) i Køge, men om i købstaden af dette navn eller på hovedgden er uvist. Måske har G. på denne tid været beboet af bønder. Siden kom gden til medlemmer af Bille-slægten. Formentlig har Jens Bille til Vrejlev kloster († 1575) ejet den, hvorefter den på skiftet efter ham kom til datteren Elisabeth (Lisbeth) Bille, der 1603 opførte en hovedbygn. af egebindingsværk til gden (Nørre-Gammelkøgegård), hvor hun derefter boede til sin død 1633 sa.m. søsteren Birthe Bille, der siden (testamente fra søsteren tinglæst 1633) ejede gden, men døde allr. 1635. G. var i de flg. år fællesejendom for hendes arvinger, men af disse samlede Falk Gøye til Hvidkilde († 1653) det meste af gd. og gods, men skødede det 1641 til sen. rigsråd Christen Skeel Albretsen, der siden samlede hele ejendommen og udvidede og forbedrede den betydeligt. Efter hans død 1659 tilfaldt G. på skiftet efter ham n.å. sønnen Otto Skeel til Vallø m.v. († 1695) som hans fædrene arv, men mageskiftedes straks til søstrene s. 1099 Birgitte Skeel og Berte Skeel til Holbækgård m.v. († 1720); disse delte deres godser imellem sig, hvorved G. tilfaldt førstnævnte, der var g. 1. m. Chr. Barnekow til Vidsköfle m.v. († 1666), 2. m. gehejmeråd Christoffer greve Parsberg til Jernit m.v. († 1671), efter hvis død hun 1671 solgte G. til Otto Krabbe til Holmegård, men n.å. tilbagekøbte gd. og gods. 1673 fik hun ved kgl. bev. fri birkeret dertil. 1682 blev hun g. 3. m. Knud Thott til Gavnø m.v. († 1702). (1688 havde hovedgden 59,61 tdr. hartk. m. 224,7 tdr. land under plov). (Grevinde) Birgitte Skeel døde 1699, hvorefter sønnen oberst Kjeld Christoffer Barnekow til Vidsköfle blev ejer af G. Han døde allr. 1700, hvorefter enken Margretha Ascheberg overtog gden, hvis jorder bortforpagtedes. (Under den store nordiske krig var dog godset som ejet af en svensk undersåt sekvestreret 1710–20). 1724 afstod hun ved arveskifte G. til svigersønnen feltmarskal, generalguvernør Johan August d. Æ. greve Meijerfeldt, efter hvis død 1749 enken Birgitte grevinde Meijerfeldt, f. Barnekow styrede godset indtil 1760 for sønnen oberst Carl Fredrik greve Meijerfeldt, hvem det efter testamente af 1742 skulle tilfalde; han afstod imidlertid 1768 G. til broderen sen. generalløjtn. Johan August d. Y. greve Meijerfeldt, som ved købekontrakt af 29/11 1775 (skøde 1776) solgte gd. og gods (59 5/8 tdr. hartk. ager og eng hovedgdstakst, bøndergods 377 3/8 tdr. ager og eng, 7 3/4 tdr. skovskyld og 18 3/4 tdr. mølleskyld) for 54.000 rdl. da. kur. til Rasmus Carlsen Lange, der tog ophold på gden og udvidede samt afrundede godset, ligesom han opbyggede to af gdens længer (1778) og en ny lade (1783); opførelsen af en ny hovedbygn. var planlagt (jf. indskrift over indgangsdøren på denne) og gennemførtes efter hans død 1789 af enken Maren Christensdatter († 1808) 1791; hun fortsatte arbejdet på godsets forbedring (udskiftning af fællesskabet), indtil sønnen Christen Rasmussen Carlsen (adlet 1817 med Langernes våben) 1802 overtog G. for 60.000 rdl. Han var især interesseret i skovenes forbedring, anlagde 1813 en dyrehave i Åshøje overdrev, men døde allr. 1818, hvorefter enken Else Margrethe Nyhuus († 1857) styrede godset til 1833, da det skødedes til sønnen, sen. indenrigsmin. Hans Carlsen for 100.000 rdl. Han og hans hustru Clara Sophie Vind komtesse Friijs († 1852) oprettede 1845 G. til et stamhus (i alt da ca. 514 tdr. hartk. af alle slags); han er især kendt som en folkelig præget politiker og for sin tilslutning til den grundtvigske s. 1100 kreds, men drev også godset med dygtighed (bortsalg af bøndergods if. bev. af 1851) og foretog betydelige byggearbejder ved G. hovedbygn. (se ndf.). Efter hans død 1887 tilfaldt stamhuset datteren Emmy Carlsen, der var ugift, og efter hvis testamente af 21/12 1901 stamhuset skulle overgå til en stiftelse, kaldet Carlsen-Langes legatstiftelse. Hun døde 1912; stiftelsens fundats stadfæstedes 3/8 1913. Med stiftelsen er nu forbundet en kapital på 3.310.000 kr., kaldet »Hans Carlsens og Clara Juel-Vind-Friijs’s Fideikommiskapital«, hvortil kommer selve legatstiftelsens kapitaler 2.668.000 kr. samt faste ejendomme til ejendomsskyldsværdi 3.328.000 kr. Stiftelsens direktion har 3 medlemmer. Under stiftelsen hører 114 1/2 tdr. hartk., hvoraf 49 1/8 drives direkte under godset; Vasebækgård er dettes avlsgård. – Godsarkiv på G. og i LAS.

Litt.: Franziska Carlsen. Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn I–II. 1876–78. Julius Clausen i DSlHerreg. I. 1944. 351–59. DLandbr. I. 1930. 427 f. Køge Bys Historie, udg. ved Victor Hermansen og Povl Engelstoft. 1932, især 401–12.

1603 opførte Elisabeth Bille en gd. på samme sted, hvor den nuv. står. Den eksisterende hovedbygnings udseende er stort set betinget af den gamles, hvis bindingsværk familien Carlsen omsatte i grundmur, dog med nogen udvidelse af husets volumen. Gden består af et syvfags hovedhus i to stokv. samt to seksfags sidelænger i ét stokv. med dominerende og særprægede toetages risalitpartier midt på façaderne. Bygningens fine tagsilhouet markeres af hovedhusets fulde valm, af de halvvalmede risalitpartiers høje tagrygge og af sidelængernes halvvalmede afslutning. Hovedhusets enkle, klassicistiske portal bærer Maria Christensdatters (g. m. Rasmus Carlsen) indskriftstavle, der angiver, at huset er bygget 1791. Sidelængerne er ombyggede 1855/56 af Hans Carlsen. Den ndr. vinkelfløj i bindingsværk skal være en rest af Elisabeth Billes gd.

På Gammel Køge ås er indrettet en begravelsesplads (»Claras kirkegård«) for medlemmer af slægten Carlsen, indv. 27/10 1853 af N. F. S. Grundtvig, der selv er bisat her 1872 ved siden af sin 2. hustru Anna Marie Carlsen († 1854). I øvrigt er her begr. politikeren H. Carlsen († 1887), og hans søster forfatterinden Franziska Carlsen († 1876).

I skoven på åsen ved Gammel Køgegård afsløredes 11/6 1876 en støtte til minde om godsejerne Rasmus Carlsen Lange, Christen Carlsen og Hans Carlsen samt deres familie, rejst af gårdmænd, husmænd, forpagtere, arbejdere og betjente. – 2/7 1913 rejstes på åsen ligeledes et mindesmærke for legatstifteren Emmy Carlsen.

Litt.: Franziska Carlsen. Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn. II. 1878. 127.

Skove: Åsen og Lindet, i alt 133 ha, hvoraf dog 95 ha i Højelse so., er kendt for deres skønhed. – Vestligst i det tidl. Køge landdistrikt ligger en del af skoven Fuglsang (ca. 16 ha, en anden del i Herfølge so.). Skoven danner den østl. forpost for et større samlet skovkompleks. Terrænet er fladt el. svagt bølget, og jordbunden er leret. Bevoksningen består fortrinsvis af bøg, ofte af ringere kvalitet. Eg har bedre kår. Umiddelbart v.f. K. på fladt terræn og med en jordbund af magert sand (hævet havbund) står Sandmarksskoven (22 ha). Den er bevokset med birk, rødgran og skovfyr. Alle skove tilhører Gl. Køgegård.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoraf de 4 i en gruppe n.f. byen, hvor der yderligere har ligget 3 nu sløjfede høje. – På marken Ellehale under Gl. Køgegård er gjort et stort bopladsfund fra ertebøllekulturen.

Ved Gl. Køgegård har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 114).

Køge, der i formen Køke nævnes *1248, som Gamle Kiøge, -Køghe *o. 1350 og o. 1370 og som Nykøkæ 1385, er muligvis et subst. *køk ’forhøjning’ olgn., beslægtet m. sv. dial. kjuk ’klump’, og i så fald opr. et navn på Køge ås.

Historie. Ved det østl. udløb af Køge ås og nær ved et let tilgængeligt vadested over åen lå i middelalderen landsbyen Gl. Køge. Spor af kirken er påtruffet i den s.k. gamle frugthave 200 m n.f. Gl. Køgegårds ø.fløj på en lille bakkeknude. Kirken har været opf. af kridtsten, og nogle grave af kridtkvadre gør det muligt at datere den til 1100 t. 1571 fik borgere i K. tilladelse til at nedbryde kirken og anvende materialer til byens sognekirke og rådhus. Gl. Køge har utvivlsomt været en alm. landsby. Mulig. har beboerne også drevet fiskeri.

I løbet af 1200t. opstod et nyt bysamfund, der ligeledes fik navnet K., ø.f. den gl. landsby og nærmere havet. Sandsynligvis har de rige sildefiskerier i Sundet og muligheder for handel med fremmede købmænd fremkaldt den nye bydannelse. Både kirke og byplan bærer præg af s. 1101 intim kontakt med de nordtyske stæder. 1288 gav Erik Mændved byen det først kendte privilegiebrev, der tilstod borgerne sa. rettigheder som borgerne i Roskilde. Fra de flg. år kendes adskillige privilegiebreve, således 1293 (to breve), 1302, 1314, 1321 og 1329. 1342 skal holstenerne have afbrændt byen. 18/7 1414 udstedte Erik af Pommern et beskyttelsesbrev, 1441 fik byen en ny stadsret, og 1477 og 1486 indrømmedes der borgerne toldfrihed i hele riget. I middelalderens slutningstid har K. utvivlsomt været en vigtig handelsby, og beliggenheden ved havet har muliggjort både søfart og fiskeri.

Også i kirkelig henseende havde byen ikke ringe betydning. Man kunne ikke nøjes med den gl. landsbykirke v.f. byen, men opførte en ny og fornem kirke, indviet til de søfarendes helgen Skt. Nikolai. Den ældste del af denne kirke går utvivlsomt tilbage til 1300t. De mange altre, der var knyttet til den i middelalderen, vidner om byens velstand. I hvert fald fra 1522 var den gl. sognekirke annekskirke til Skt. Nikolai.

I slutn. af 1300t. fik byen m. det s.k. Skt. Gertruds kapel en ny kirke m. kirkegård. Dette kapel lå v.f. torvet. Bygn., om hvis ydre man intet ved, må have været ret anselig, thi 1433 blev den anvendt til møde ml. Erik af Pommerns råder og udsendinge fra Stralsund. Der har mul. været forbundet gæstgiveri og herberge med kapellet. 1552 fik borgerne tilladelse til at nedbryde kapellet og anvende materialer til et nyt rådhus og til havnen.

1484 stiftede kong Hans et gråbrødrekloster i K., idet han skænkede Laurids Brandsen og provincialvikaren Anders Glob en gård til Vestergade til dette formål. 1485 indviedes kirkegården, men først 1509 kirken, der var indviet til Skt. Maria. Også dronn. Dorothea viste dette kloster stor bevågenhed. Klosteret var indrettet for munke, der fulgte den strenge observans. 1531 forlod munkene klosteret, som derefter af kongen blev skænket til gudstjeneste og hospital for borgerne. 1552 fik borgerne tilladelse til at benytte en del materialer fra det gl. kloster til Skt. Gertruds kapel og til rådhuset, og ca. 1593 ombyggedes kirken. 1659 blev den totalt ødelagt, men atter opbygget 1677 (dog i bindingsværk). Der var dog ikke større s. 1102 brug for denne kirke, og 1752 nedrev man den. Kirkegården blev bevaret og anvendtes helt op til nutiden, navnlig til fattigbegravelser.

Af middelald. kirkelige institutioner må endelig nævnes en del gilder, der havde deres specielle altre i Skt. Nicolai kirke. Der kendes såvel et Tyske Kompagni (formodentlig købmandsgilde) som et Danske Kompagni el. Skt. Annæ gilde. Også et Vor Frue Gilde har eksisteret. Foruden kirken har K. som synlige minder fra middelalderen enkelte bindingsværkshuse, bl.a. huset i St. Kirkestræde, der bærer årstallet 1527.

Under Grevens Fejde tilhørte byen snart det ene parti, snart det andet. Grev Chrf. stadfæstede byens privilegier 18/6 1534, og disse fornyedes ofte senere, nemlig 1562, 1608, 1648, 1670, 1700 og 1731. Slutn. af 1500t. og beg. af 1600t. var en god tid for byen, og navnlig dens handel blomstrede. Medens man tidl. især havde haft forbindelse m. de nordty. købmænd, handlede man nu med hollænderne, og der fandt en betydelig korneksport sted over byen. K. var endv. kendt for sine mange gode håndværkere. Her fandtes både billedskærere, guldsmede og handskemagere. Også Køge øl var meget anerkendt. Fra byens velmagtsdage er bevaret en række anselige bindingsværksgårde. 1608–15 indtraf den store besættelse i K., der går under navnet K. Huskors, og som medførte, at 15 kvinder blev brændt som hekse.

1633 hærgedes byen af en voldsom brand, og Chr. IV.s krige medførte både ogede skatter og indkvarteringer. En nedgangsperiode begyndte, og navnlig led borgerne stor skade under den sv. besættelse 1658–60. Byen havde stor strategisk betydning for den sv. hær, og man forstærkede byens gl. befæstning. Det var ved denne lejlighed, at den tidl. kirke ved Gråbrødreklosteret blev nedbrudt for at skaffe plads til fæstningsværkerne. Da svenskerne havde trukket sig tilbage, opretholdtes befæstningen endnu nogle år, men gik derefter i forfald og skal være sløjfet omkr. midten af 1700t. Helt op til nutiden har man dog fundet svage spor af befæstningen. 1672 havde byen 1643 indbyggere.

De flg. 150 år var en udpræget stilstandsperiode, hvor den tidl. blomstrende handel sygnede helt hen. 1709 ødelagde en storm havnen. Den sandede til, og kun mindre både kunne lægge til. Til denne periode hører imidlertid to vigtige sømilitære begivenheder, som fandt sted i farvandet ud for byen. 1/7 1677 tilføjede Niels Juel den sv. flåde et afgørende nederlag i slaget i Køge Bugt, og under en træfning ml. da. og sv. krigsskibe 4/10 1710 i sa. farvand sprang linieskibet »Dannebrog under Ivar Huitfeldts kommando i luften.

1769 var befolkningstallet sunket til 1340, men i slutn. af 1700t. begyndte det langsomt at gå fremad, og 1801 var tallet steget til 1527. Et tab for byen var det, at regeringen 1775 nedlagde den lat. skole, som sandsynligvis var grundlagt kort efter reformationen. Som rektorer havde bl.a. virket den sen. biskop i Trondheim Peder Krag og den sen. biskop i Ribe Laurids Thura. 29/8 1807 fandt der n.f. byen en træfning sted ml. sjællandske landeværnssoldater under ledelse af J. Castenschiold og engelske landgangstropper. De dårligt bevæbnede og helt uøvede da. soldater blev slået på flugt.

Fra beg. af 1800t. begyndte en ny opgangsperiode, som bl.a. kan aflæses af befolkningstallet, som 1850 udgjorde 2436. Med støtte fra statsmagten fik man havnen istandsat og uddybet, og disse arbejder fortsattes også efter 1850. Stormfloden 13/11 1872 forårsagede omfattende skader. Der kom efterhånden bedre forbindelser ml. by og opland, og her fik navnlig jernbanerne betydning. 1870 åbnedes strækningen Roskilde-K.-Næstved, og 1879 fik byen jernbaneforb. m. Store Hedinge og Rødvig samt Fakse Ladeplads. Et værdifuldt opland åbnedes hermed for byen. Allr. 1836 havde byen fået egen sparekasse, og en 1847 stiftet Borgerog Håndværkerforening arbejdede energisk for udvikling af byens erhvervsliv. 1867 fik byen gasværk, og 1891 sattes elektricitetsværket i gang. 1905 stiftedes Køge Bank. I sa. periode blev byen et vigtigt politisk centrum. 1876 erobrede Viggo Hørup K.-kredsen og fastholdt den, indtil han 1892 blev slået af P. A. Alberti, der atter efterfulgtes af Niels Bransager. Køgekredsen var i årene indtil 1920 en sikker radikal kreds. 1876 stiftedes Østsjællands Folkeblad, som 3 år senere blev erhvervet af Søren Svarre. Bladet var politisk uafhængigt, men støttede efter 1905 nærmest det radikale venstre. I K. mødtes 1901–02 repræsentanter for de sjællandske husmænd og vedtog her det s.k. K.-program. Ved byens fremadskridende industrialisering fik det soc.-dem. parti større og større indflydelse på den pol. udvikling i kredsen og i byen.

1917 fik K. også jernbaneforbindelse m. Ringsted, og i mellemkrigstiden udbyggedes endv. landevejene, således at oplandets beboere havde let ved at søge byen. For den gennemgående trafik anlagdes en bred omkørselsvej v. om byen. Byens vigtigste industrivirksomhed var Dansk Galoche- og Gummifabrik, som kom i vanskeligheder 1923, men rekonstrueredes. Stor betydning fik også Junckers savværk. Disse og andre virksomheder nødvendiggjorde 1931 betydelige havneudvidelser (nuv. dybde 7 m). 1925 passerede befolkningstallet 5000 og 1955 s. 1103 12.000 inkl. forstæder. 1921 erobrede socialdemokratiet flertallet i byrådet. De tabte det 1925, men tilbageerobrede det 1929 og har siden bevaret det. Byens 1. soc.-dem. borgmester var lærer N. Kofoed († 1938). 1938–59 beklædte forretningsfører Niels Albrechtsen borgmesterstolen.

Litt.: E. C. Werlauff. Hist. Antegnelser til L. Holbergs 18 første Lystspil. 1858. 370–72, 445–50. A. Petersen. Kjøge Byes Hist. 1888. C. W. Christensen. Køge Borger- og Haandværkerforening 1847–1897. 1897. KirkehistSaml. 4. Rk. V. 1897–99. 503–22. Østsjæll. Aarb. 1902, 1903 og 1905. H. J. Hansen og Fr. Opffer. Skt. Nicolai Kirke og Kjøge By. 1905. N. P. Nielsen. Jesper Brochmand. 1909. C. Dahl. Tøxens Skole i 50 Aar. 1911. Otto Smith. Køge Bys Haandværkerlaug. 1921. Hugo Matthiessen, Chr. Axel Jensen og Fr. Opffer. Fra det gamle Kjøge. 1928. V. Hermansen og Povl Engelstoft. Køge Bys Historie. 1932. Kristian Asbæk. Sparekassen for Kjøge og Omegn 1836–1936. 1936. Asger Jørgensen. Køge Svømmeklub. De første 10 Aar. 1939. Sa. Køge Andelssvineslagteri 1889–1939. 1939. Johan Nordentoft. Lidt om Køge som Fæstning og Svenskerne 1658–1660. 1941. Kristian Asbæk. Køge Elektricitetsværk 1891–1941. 1941. K. E. Lintrup. Festskrift i Anledning af Køge Haandværkerklubs 50 Aars Jubilæum. 1947. Wilhelm von Antoniewitz. Køge Bys Gader og Veje. 1951. Jørgen H. Barfod. Slaget i Køge Bugt den 1. Juli 1677. 1952. Johan Brunsmand. Køge huskors, (ny udg.) 1953. P. A. Klein. Køge skoler i det 19. århundrede. 1953. Wilhelm von Antoniewitz. Legater og stiftelser i Køge. 1956.

I Køge fødtes 1527 biskop Poul Madsen, 1585 biskop Jesper Brochmand, 1594 professor Hans Brochmand, 1621 biskop Hans Brochmand, 1644 gehejmeråd Caspar Schøller, 1699 stiftamtmand Holger Skeel, 1741 embedsmanden og forf. B. G. Sporon, 1767 officeren F. C. C. Frieboe, 1791 amtmanden og genealogen Vilhelm Benzon, 1794 officeren og korttegneren O. N. Olsen, 1810 stamhusbesidder, politikeren H. Carlsen, 1813 botanikeren B. Kamphøvener, 1814 officeren Frederik Dreyer, 1817 den hist. forf.inde Franziska Carlsen og præsten Emil Christiani, 1820 sprogmanden Gustav Fistaine, 1834 hospitalsforstander, forf. H. P. Barfod, 1849 medaillør og gravør Sophus Lindahl, 1852 politikeren Julius Wulff, 1854 tårnurfabrikant J. Bertram-Larsen og forf.inden Emmy Drachmann, 1863 redaktøren Emil Opffer, 1865 husmandsføreren Karl Hansen, 1870 den industridrivende G. A. Horneman, 1886 redaktøren Erik Svarre.