Lild sogn

(Tømmerby-L. kom.) omgives af Vust og Tømmerby so., Hillerslev hrd. (Hjaremål so.) samt Skagerrak. Mod sø. ligger Lund fjord, en del af de inddæmmede vejler. Det meste af so. er opfyldt af lavtliggende, dels sumpede og dels flyvesandsdækkede strækninger, og i den nordl. del findes adskillige parabelformede klitter (Sevel klit, Mortensbakke). Klitterne har også bevæget sig op over Bulbjergknudens høje, v.vendte stenalderklint ved Harkens Bakke. Selve Bulbjergknuden når en højde af 47 m og står med en 40 m høj limstensklint ud mod havet, hvor i en afstand af ca. 100 m fra strandkanten den lille strandklippe Skarreklit rejser sig til 15 m. Både klinten s. 536 og klitterne v. herfor er meget besøgte om sommeren. So.s anden høje del er Bjerget, der når 40 m over havet i en bakke, der mod v. begrænses af en anselig stenalderklint. På den hævede havbund ligger flere mindre klitsøer som Kærsø og (ved Lild strand) det kilometerlange, men ganske smalle Strandkær. De bedste jorder findes omkr. Lild, mens grusjorder dominerer på toppen af Bjerget. Af skov findes bl.a. den store Lild Klitplantage. Gennem so. går hovedvej A 11, mens jernbanen Thisted-Fjerritslev passerer den allersydligste del, hvor den bl.a. krydser Lund fjord og Han vejle på en dæmning.

Areal i alt 1955: 4448 ha. Befolkning: 1/10 1955: 629 indb. fordelt på 182 husstande (1801: 476, 1850: 691, 1901: 896, 1930: 698).

I so. ligger Lild (1363 Lyllæ kyrky, *1430 Lille sogen, *1438 Lillekiercke sogen) m. kirke og skole (opf. 1908); byen Lund (*1447 Lundt, 1471 Lundh; u. 1796 og 1805). – Saml. af gde og hse: Bjerget (*1504 Biere, 1552 Biergit; u. 1796 og 1805) (ved hovedvejen) m. forsamlingshus (opf. 1918) og grusgrave; Glædeby (Glæde) (u. 1835); Kæret (*1553 Wester Kier, 1610 Paa Kierett) m. skole; Nørklit (1552 Nørre Clitt); Bulbjerg; Lild Strand, fiskerleje og badested m. kirke (indret. 1950 i det gl. redningsbådshus, arkt. J. Foged, Thisted), forsamlingshus (opf. 1947), Københavns Kommunelærerforenings feriekoloni, toldassistentbol. og redningsstat. – Gårde: Koldkær (1483 Kolker); Rotbøl (1470 Rotbøøll); Myrup (1483 Meyrup, 1552 Myrrup); Holegd. (1573 Holle, 1664 Huoull); Rolsgd. (1483 Rolszgaardt); Vabesgd. (*1438 Wathbeck, 1664 Wabech).

L. so., der sa. m. Tømmerby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 549. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken, der sikkert i sin nuv. skikkelse er den yngste i herredet, består af sengotisk kor og skib, tårn i v. og våbenhus i s., samt en tilbygn. fra o. 1840 mod n. Den lavstammede bygn. er vistnok helt igennem opf. i sengotisk tid, snarest efter 1460. De stærkt flikkede mure er overvejende af rå marksten, dog med nogle munkesten i de øvre partier. Af opr. enkeltheder ses kun s.døren i spidsbuet spejl og den tilmurede, fladrundbuede n.dør. Et bredt i lysningen tilmuret vindue i korets ø.gavl er sen. omdannet. I det indre, som har bjælkelofter, står den svagt spidsbuede korbue med enkle murstensprofiler i kragbåndene. Det lille tårn er samtidigt med el. kun lidt sen. end skibet og af sa. materialer. Det har spids tårnbue og otteribbet krydshvælv i underrummet. Gavlene er ret nye, og tårnet har mul. Været højere end nu. Våbenhuset, der ikke er i forbandt med skibet, er også sengotisk, men uden bev. enkeltheder udover to små fladbuede glugger i flankemurene. En korsarm på skibets n.side er af sa. karakter som tilbygn. ved Klim k. fra 1847. En romansk tympanon med korsbærende lam, der er indmuret i korets ø.vindue, stammer fra Tømmerby k. (Mackeprang. G. 145). Bygn. er hovedistandsat 1938 (arkt. J. Foged). – Hele kirkerummet har været smykket med sengotiske kalkmalerier, som ved en undersøgelse 1939 viste sig så slet bev., at de ikke lod sig restaurere. – Af det opr. alterbord er bev. en skråkantet plade, og som alterprydelse tjener et udskåret trækrucifiks fra o. 1942 af Axel Poulsen. Kalken har sengotisk knop, fod fra 1697 og nyere bæger. Profilerede renæssancestager fra o. 1590, svarende til dem fra Thisted, nu i Klitmøller. Enkel granitfont, middelald., men af ubestemt alder. Et tinfad fra 1696 er ude af brug. Prædikestol fra slutn. af 1500t. af sa. type som den i Gøttrup. Klokker: 1) 1674 af Arent Kleiman i Lybæk; 2) støbt 1920 af Smithske Støberier i Ålborg til Haderslev Vor Frue. – Et par †gravtræer fra 1800t., som var bev. på kirkegården endnu 1939, er 1959 forgæves eftersøgt.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 183–89.

Bulbjergknuden, der hæver sig stejlt op over den v.f. liggende, lave, klitdækkede, hævede stenalderhavbund, ender ud mod havet i den 40 m høje, stejle Bulbjerg klint (1503 Bwlbierig, 1625 Bulberg Klitt). Denne består af limsten (bryozokalk) fra den yngre kridttid, daniumperioden, s. 537 perioden, med flade, bueformede strøg af flint. En del af stejlklinten skyldes tidl. brydning af limsten, men andre steder når havets bølger helt ind til klinten og eroderer i den. I ca. 100 m’s afstand fra klinten ligger ude i havet den ejendommelige strandpille Skarreklit, der hæver sig til 15 m o.h. og ligesom Bulbjerg består af limsten med flintebånd. Skarreklit har formodentlig engang været en del af selve klinten, men ved havets nedbrydning er de mellemliggende partier blevet eroderet bort, mul. p.gr.af svaghedszoner i limstenen på dette sted. Når Skarreklit stadigt formår at holde stand i næsten uændret skikkelse, så skyldes dette måske et særligt tykt lag flint netop i brændingszonen og endelig det fænomen, at havets eroderende værktøj, sten og sand, ikke længere er virksomt p.gr.af havdybderne omkr. strandpillen.

Rolsgård har været en adelig sædegård. 1458 nævnes Roldsz jordt og 1483 Rolszgaardt, der 1538 ejedes af Anders Griis, derefter af hans sønner Palle Griis († 1577) og Vogn Griis, der skrev sig til R. 1565. Sidstn.s enke, Maren Jensdatter Fredberg, boede på R. 1586. Hendes tre sønner Vogn Vognsen Griis, Jakob Griis og Anders Griis († o. 1650) skrev sig alle til R., mens deres søster Karen Griis måtte fraskrive sig al arveret til den, da hun havde giftet sig med en bonde. Omkr. 1650 blev R. udlagt til Jens Vognsen Munk (af slægten Kid), hvis fader Vogn Krag til Nørtorup havde pant i R. 1662 solgte Jens Vognsen Munk den til en s. 538 bonde, og kort efter 1685 blev den købt af Enevold Berregaard og var fæstegård under Kølbygård til 1810, da fæsteren købte den til selveje.

Litt.: P. Rønn Christensen. Fra V. Han herred, AarbThisted. 1936. 244–48. Christen Roelsgaard. Roelsgaard og dens beboere, smst. 1950. 3–14.

En gård, Kolsgdrd (*1442 Kolszgaard, *1458 Kuldtzgaardt) el. Kvolsgård, nævnes 1442, da den tilhørte provsten for Mors og Han hrd. Palle Sonezen. Han skødede 1447 Maren Madsdatter anpart i K., og sa.å. overdrog Else Ubbis sin broder Sone Persen sin del i den undtagen seks ørte jord. Også andre har haft part i K., bl.a. Christen Jensen og medarvinger, der 1467 fik stadfæstelse på, at de var tildømt en søsterlod i K. Maren Madsdatter og Lars Nielsen solgte 1461 deres del af den til Mariager kloster, og senest n.å. gav Palle Sonesen sin del til klosteret. Det erhvervede 1510 Anders Christensens søsterlod i K. og har formodentlig derefter ejet hele gården. Ved et mageskifte 1552 fik marsk Erik Banner til Asdal og Kokkedal K. En enkelt gang kaldes gården Rolsgård, det er nok en forveksling med den foran nævnte. Gden blev udstykket i 1800t.

Litt.: N. Sodborg. Den forsvundne gaard Kvolsgaard ved bjerget, AarbThisted. 1943. 376–83.

Skove: Lild Klitplantage under statens klitvæsen dækker 2086 ha af so. Det bevoksede areal er på 880 ha, fordelt på flg. træarter: rødgran 10 ha, skovfyr 140 ha og bjergfyr 730 ha. Den noget afsides liggende plantage er for største delen beliggende på magert sand, der nogle steder dækker et tørvelag, andre steder et pløjelag. Ca. 800 ha af arealet er fredet, således et areal ved Bulbjerg med enestående udsigt. Andre fredede arealer findes ved Bjerget og Lund. Tilplantningen er begyndt 1933.

Mariager kloster har ejet bebyggelsen Klitten (*1447 Klitte, 1452 Clitten), der mul. er identisk m. nuv. Nørklit.

Gården Græsbøl (1610 Gresbøll) er nedrevet i nyeste tid; Diernæsgd. (*1430 Deynes) er udstykket.

Landsbyen Bjerget havde før Thisted-Fjerritslevbanens anlæg en mere fremskudt stilling; her var postkontor, kro, sparekasse, markedsplads, valgsted m.m., men det meste af det forlagdes til Frøstrup stationsby i Tømmerby so.

Fredede oldtidsminder: En noget afgravet høj på kirkegården. Dernæst nogle stenrækker og oprejste sten i det øde, med flyvesand dækkede terræn s.f. Bulbjerg, der kaldes Troldsting; på steder, hvor sandet er blæst fra, ses store mængder af affald fra bopladser fra dolktid og bronzealder, navnlig flint og lerkarskår. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje, hvoraf de 6 har ligget på bakkedraget n.f. kirken.

Litt.: Aarb. 1919. 59–70.

Om store sten i Lild so. se Schmidt.DK. 232 f.

I Lild so. fødtes 1854 seminarielæreren C. M. C. Kvolsgaard.

Litt.: AarbThisted. 1940. 294f. Jf. Tømmerby.