Lillebrænde sogn

(Torkilstrup-L. kom.) omgives af Grønsund, Stubbekøbing kbst. samt Maglebrænde, Torkilstrup og Gundslev so. Kysten mod Grønsund er en lav, rørbevokset kyst med store sten på det flade vand. Det indre af so. er et svagt bølget land med højeste punkt Bavnehøj (19 m), og det gennemskæres fra ø. til v. af et dalstrøg, der antagelig har fungeret som afløbskanal (tunneldal) for smeltevandet i istiden. Heri ligger Barup sø (12 ha) og den udtørrede Tvedesø. Til so. hører en mindre del af Sortsø nor på grænsen til Gundslev so. Heri og i tunneldalen findes lidt eng og mose, men derudover er jorderne gennemgående gode lerjorder. I sa. tunneldal ligger også so.s eneste skov. Det gennemskæres af landevejen Stubbekøbing-Nr. Alslev.

Areal i alt 1950: 824 ha. Befolkning 7/11 1950: 467 indb. fordelt på 137 husstande. (1801: 240, 1850: 443, 1901: 426, 1930: 466).

I sognet byerne: Lillebrænde (*o. 1250 Brænningy litlæ; u. 1803) m. kirke og skole; Barup (*1231 Babæthorp; u. ml. 1805–07). – Saml. af gde og hse: Porrehuse; Skovhuse; Blæsebjerg (1642 Blæsebiergsz Mølle).

L. so., der sa.m. Torkilstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so. So. udgør 2. udskrivningskr., 184. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken er en lille munkestensbygn. bestående af romansk kor og skib m. gotisk, stærkt ommuret våbenhus i s. De romanske dele har sokkel m. afrundet overkant og gesims m. savskifte, skibets desuden m. et tandsnit. Af de rundbuede, falsede døre, der sidder i fremspring, er den ndr. tilmuret, den sdr. indvendig fladbuet. Korets genåbnede ø.vindue har over lysningen en bue skåret i een kridtsten; i skibet tre tilmurede vinduer. Korets og skibets ø.gavl har i toppen et lille blændingskors, skibets v.gavl er ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter. Kirken har vistnok haft et tømret klokketårn. Bygn. er hvidkalket og har flade lofter. – Kalkmalerier fra o. 1350 fandtes 1940 indvendig i korets ø.vindue og 1942 på korets ø.væg, der var dækket af fire friser m. rankeslyng, scener af Kristi liv og nederst et draperi; kun korvinduets dek. er bev. – Middelald., muret alterbord af tegl m. helgengrav af granit. Gotisk figur, en bispehelgen fra o. 1400, under prædikestolen. På alteret står siden 1944 et enkelt kors. To †altertavler, den ene sikkert ungrenæssance, m. seks felter hvori allegoriske malerier fra 1733, den anden fra 1849 m. ældre dele, fjernet 1944; dens maleri (Jesus helbreder blinde og halte), af fru Lucie Ingemann, hænger på skibets s.væg. Alterstager vist fra 1653. Døbefont 1875, messingdåbsfad fra 1600t. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1450. Prædikestol i landlig renæssance o. 1580–1600 m. samtidig himmel. Pulpitur fra 1710. To pengetavler 1691 og pengeblok 1770. Klokke støbt 1632 af Felix Fuchs. Gravsten over degnen Oluf Hansen, † 1636, og hustru Giertrud Hansdatter, † 1635, i midtergangen.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1148–58.

1328 nævnes Regnerus Regensen af »Lidle Bredning« på Falster og 1425 Mathis Falster af »Lillæ Breging«. Ml. 1420 og 1450 afhændede hr. Mogens Gøye til Krenkerup sin hovedgd. »Bregning« på Falster til hr. Oluf Axelsen Thott, men det er mul. Bregninge i Horbelev so. (se s. 989). 1532 nævnes Peder Ausszen til Bregding.

Tæt ved Barup søs nordl. bred har der stået en middelald. bygn., ca. 31 m lang i øsø.,vnv., opf. af røde munkesten på et kampestensfundament. De endnu delvis bev., jorddækkede fundamenter synes at vise, at det har været en kirke; mul. har den hørt til den til Stubbekøbing knyttede Skt. Jørgensgård (se s. 711). Sagnet kalder bygn. snart et slot, snart et kloster el. kapel (jf. Loll.-Falst. Folketid. 12/4 1954).

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes byerne Lillebrænde (4 bol, 192 ørtug) og Barup (2 bol, 96 ørtug) samt Farnæs (96 ørtug). Kongen ejer hele Barup og formodentlig også hele Farnæs, altså halvdelen af so., medens 5/8 af Lillebrænde by ejes af en Henrich, sikkert den Henrich Botwithsun, der if. forleningslisten i ValdJb. har Barup som len (jf. også ovf. under Torkilstrup so.). Med Farnæs menes uden tvivl en af byerne Sortsø el. Skovby på næsset, der nu hører til Gundslev so. (se ndf.).

Skove: Mod ø. i den tidl. Tvede sø nogle få ha skov.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men 12 overpløjede høje under L. og 1 under Barup; en af dem, s.f. Porrehuse, kaldtes Tinghøj.

Lillebrænde var et eget so. indtil 1692, da det ifl. reskr. af 17/8 1688 blev anneks til Torkilstrup. I 2. halvdel af 1500t. var det blevet befalet, at so. skulle henlægges til Stubbekøbing, og kirken var også blevet lukket; men da beboerne klagede over den lange vej til byens kirke, blev det ved kgl. brev af 14/1 1570 befalet sgpr. i Stubbekøbing enten at skaffe en kapellan til Lillebrænde el. lade so. atter få en egen sgpr.