Lovns sogn

(L.-Alstrup kom.), det sydvestligste i hrd. omfatter halvøen Lovns ml. Lovns bredning og Hvalpsund og omgives på landsiden af Alstrup so. De bakkede jorder (Skovbakken 46 m, Kongshøj 40 m) begrænses på tre sider af gl. stenalderklinter, hvori talrige senglaciale erosionskløfter er skåret ned. Den største af disse er fredet. Den sydligste pynt er Knudshoved, mod sv. ligger Melbjerg Hoved med lyngklædte bakker og mod v. Bregnsø Hage. So. er ret besøgt af turister og badegæster, og ved Munkhøj s.f. Hvalpsund er der opstået en lille s. 1211 sommerby. I so. ender jernbanen og landevejen fra Nibe til Hvalpsund, hvorfra der er færgeforbindelse til Sundsøre i Salling.

Areal i alt 1955: 1151 ha. Befolkning 1/10 1955: 1059 indb. fordelt på 312 husstande (1801: 201, 1850: 385, 1901: 546, 1930: 872).

I sognet byerne: Lovns (1389 Lonnes, 1443 Lowns) m. kirke, præstegd. og forskole; Hvalpsund færge- og stationsby (1449 Hwelpessund, 1688 Hvolpsunds Fergested) (opstået af de nu sammenbyggede byer Hole (1442 Hwole), Illerisøre og Hvalpsund Færgested) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 785 indb. fordelt på 233 husstande (1930: 542 indb.); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 263 levede af landbrug m.v., 229 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 82 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 90 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. sognebibl. (i skolen; opret. 1943; 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), kom.kontor (opr. 1953), alderdomshjem (opf. 1956), kro, afholdshotel, filialer af Aars Bank og Ullits Sparekasse, motorml., fællesmejeri (opf. 1909), teglværk, markedspl., havn m. færge til Sundsøre, fiskefryseri, -røgeri og -eksportforr., fiskemelsfabr. samt jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ovenskov (1466 Owenskow); Skovgde (*1502 Skougard); Torpgde (1466 Torpp); Overgde (1664 Offuergaard); Knuddalhse; Havbækhse; Havhse; Hessel Skovhse; Lingårde (1610 Lindgardt). – Gårde: hovedgd. Hessel (1391 Hesæl) (11,6 tdr. hartk., 178 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 323, grv. 233); Skamris (1499 Skammeriis). I so.s midte skole (opf. 1913, udv. 1957, arkt. Gadegaard, Løgstør). Sommerhuskolonien Munkhøj m. sommerrestaurant.

L. so., der sa. m. Alstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullits so. So. udgør 5. udskrivningskr., 346. lægd og har sessionssted i Farsø.

Den højtliggende, hvidkalkede kirke består af kor, skib m. v.forlængelse samt våbenhus i n. Korets og skibets mure er udvendigt af munkesten, men i det indre sat af kamp. Triumfmuren er dog helt af munkesten. Af opr. enkeltheder er kun bev. den smalle, svagt spidsbuede korbue, og kirken skal da, trods sin romanske planform, formentlig henføres til gotikkens første tid, dvs. o. 1300. N.døren er retkantet, med plankeoverligger. Af en s.dør er der ingen spor. Både korets og skibets s.mur er i nyere tid skalmuret m. små sten, og korets ø.mur er muret helt af nyt. Den senmiddelald. v.forlængelse, der er bygget helt af kamp og har samme ydre bredde som skibet, må efter sine svære mure at dømme opr. have skullet bære et tårn, men om dette nogensinde blev opf., vides ikke; allr. Pont.Atlas omtaler kirken som værende uden tårn. Kirken har fladt bjælkeloft, men i koret ses spor af nedbrudt hvælv af gotisk type. Det lille våbenhus stammer fra nyere tid. – Stor altertavle fra beg. af 1600t. m. kopi af Carl Blochs opstandelsesmaleri i storfeltet; i topstykket ældre opstandelsesbillede. Alterstager af renæssanceform. Romansk granitdøbefont m. glat kumme. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde fra o. 1550. Ved korbuen lille krucifiks fra o. 1500. Prædikestol i ungrenæssance med rudeformede felter og årst. 1576; samtidigt opgangspanel. Gedigent nygotisk stoleværk. I våbenhuset et stolestade med enkle renæssancegavle samt frise m. giverindskr. fra o. 1640 (Iver Krabbe, lensmand på Mariager Kloster). V.pulpitur m. gennembrudt façade fra 1700t. og velbev. opr. stoleværk. Series pastorum i skibet, ophængt 1958. Ny tremastet skibsmodel. I koret s. 1212 epitafium over præsten Chr. Stisser, † 1759. Klokke fra 1684, ophængt under lille tag på v.gavlen.

Hessel blev af Vide Videsen 1391 pantsat for »hungertrang« til Peder Andersen Munk til Hedegd., der 1396 fik kgl. dom derpå. Hr. Jens Terkelsen i H. nævnes 1411, Peder Raa 1470 og 1476, Niels Mortensen 1532–38. Hr. Jørgen Lykke til Overgd. fik 1567 H. i mageskifte med kronen; derpå ejedes den af Niels Skram til Urup († 1601), 1603 af Christoffer Lykke († 1614) og 1620 af hans søn Iver Lykke, men 1647 tilhørte den Valdemar Daa (1661 kaldes den en ladegd., 19 tdr. hartk., under Bonderup), fra hvem den 1670 for gæld blev udlagt til borgmester Chr. Spormann, der 1688 solgte den til Peder Rosenstands enke Karen Foss († 1708), hvis arvinger solgte H. (12, m. gods i alt 49 tdr. hartk.) for 48 rdl. pr. td. til Anders Mollerup på Vestervig († 1733). Han overdrog den (i alt 51 tdr. hartk.) 1732 for 25 1/2 rdl. pr. td. til sin bror assessor Peder Mollerup til Vestervig, der 1734 ved auktion solgte den for 2150 rdl. til gehejmekonferensråd Vinc. Lerche. Den var forenet med Lerkenfeld, indtil den (15 tdr. hartk.) m. tiender og gods (34 og 211 tdr. hartk.) 1775 ved auktion blev købt for 21.050 rdl. af løjtnant Christian Frederik Kaalund, g. m. Lucie Lüttichau fra Lerkenfeld. Han skødede den 1797 for 32.500 rdl. til Niels Severin Wiirenfeld, som 1799 afhændede den for 39.500 rdl. til kbmd. Niels Fr. Hillerup, der s.å. fik bevilling på at frasælge godset uden tab af hovedgårdsfriheden. 1800 solgtes H. (15, 53 og 196 tdr. hartk.) for 40.100 rdl. til et interessentskab (prokurator Jørgen Peter Rommedahl, A. H. Rasmussen til Sejlstrup og forvalter Christoffer Nislev på Hessel), som 1801 ved auktion solgte H. (15, 33 og 105 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. til nævnte Hillerup, der 1802 skødede H. m. Lovns og Alstrup kirker m.m. til bonden N. J. Aagaard fra Torum († 1807) for 10.500 rdl. På auktion efter ham købtes H. m. tiender m.m. 1808 for 9170 rdl. af forvalter N. Rostrup († 1821). 1810 mistede H. sin hovedgårdsfrihed fra 1802 at regne; en del parceller blev frasolgt. Efter udlæg hos Rostrups enke solgte Statsgældsdirektionen 1823 ved auktion H. m. tiender (11 og 33 tdr. hartk.) m.m. for 3235 rbdl. sølv til P. O. Holm og A. Christiansen, som 1829 afhændede den for 5600 rbdl. sedler til J. L. Elle s. 1213 († 1863), hvis søn H. C. Elle havde den til sin død 1902, hvorefter den tilfaldt frk. A. Elle og svigersønnen J. Kr. Jensen, hvis søn, fhv. højskoleforst. H. F. Elle Jensen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 748–49. F. Elle Jensen. En hgd. i forfald, i HimmerlKjær. XXXIX. 1950. 216–36.

Hovedbygn., et langhus, »råling«, i ét stokv. i n.-s., var opr. af bindingsværk, antagelig opf. efter en brand 1702, men i J. L. Elles tid efterhånden omb. m. grundmur, så nu kun v.siden er bindingsværk. Hovedbygn. såvel som hele avlsgården er tækket med strå, og det helt samhørende anlæg, m. vandingsdam på den store gårdsplads, ligner nu en stor bondegård eller proprietærgård fra første halvdel af 1800t. Alle interiører er væsentligt som i Elles tid både i avlsgård og stuehus, hvor især storstuens indretning og inventar er omhyggeligt bev. (se F. Elle Jensen. Forvalter på Hessel, i HimmerlKjær. 1947. 96–129; 1949. 71–103). N.f. gården, på en banke omgivet af sænkninger, er oppløjet murbrokker, og det er sandsynligt, at en ældre (befæstet) bygn. har stået her.

Ved Bregnsø Hage ved Hvalpsund har ligget et hus Brendsør (1610 Brendsøer, 1664 Bregenssør), egl. en oprindeligere form af navnet på hagen.

Ved Knudshoved findes en helligkilde, Skt. Knuds Kilde, (Schmidt. DH. 137).

På en mark i Lovns, i skellet ml. sandet og opdyrket hede, fandtes 1870 en pengesum på III mønter, da., eng. og ty., de yngste fra Hardeknuds tid.

Litt.: P. Brock i Aarb. 1871. 379; R. Skovmand i 1942. 148.

Fredede oldtidsminder: En langhøj, 10 høje og en ringvold af 17 m udvendig diameter i bakkerne nær Melbjerg Hoved; anselige er Kongshøj og en anden større høj n.f. Hessel. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 32 høje. Ved Knudshoved og Hessel Skovhuse er der køkkenmøddinger, ved Hessel er der fundet 4 dolktidsgrave og en jernalderboplads.

En mindesten er rejst for fire omkomne fiskere; den bærer et relief af en fisker, hugget af E. N. Nielsen, Ålestrup.

I Hvalpsund færgegd. er 1681 født godsejeren Knud Ahasverus Becker.

Litt.: F. Elle Jensen. Hvalpsund i Færgested, HimmerlKjær. XLI. 1952. 231–65. Svend Østergaard. Helligkilden Skt. Knuds Kilde ved Hvalpsund, HimmerlKjær. XLVII. 1958. 177–83. F. Elle Jensen. En Hoveristrid, HimmerlKjær. XXXV. 1946. 292–301.