Øland sogn

(Ø. kom.) omgives af Gøl so., Limfjorden samt Torslev og Brovst so. Til so. hører de små Troldholme i Limfjorden. Det skilles fra Gøl ved det lave vand Ulvedyb, som ved en 3 km lang dæmning ml. Ø. og Gøl (anlagt 1914–20) er skilt fra Limfjorden. En tilsvarende 6170 m lang dæmning, bygget 1917–21, forbinder Øland (ved Knudsbjerg) med Torslev so. (ved Attrup). Ved det opr. landvindingsarbejde vandtes 1180 ha, hvoraf de i vejlen liggende holme (Tøtterne, Torslev Holme m.fl.) androg 155 ha, mens vandarealet inden for dæmningen s. 415 udgjorde 870 ha. Men først ved det 1952–59 udførte fornyede tørlægningsarbejde, anlæg af en pumpestation med en kapacitet på 15 m³/sek., er hele det store område, ca. 2000 ha, ved sænkning af vandstanden til ÷ 2,5 m blevet så meget tørlagt, at arealet har kunnet bringes under kultur. I det indvundne areal anlægges veje og kanaler med opførelsen af ca. 50 nye statshusmandsbrug for øje, fordelt ml. Øland, Brovst og Torslev so. På de først indvundne arealer nærmest Ø. (beliggende i kote 1–1,5 m) er der på jord, solgt fra Oksholm, siden 1950 opført 22 husmandsbrug. Skarpt afgrænset ved gl. klinter fra de omliggende lave arealer hæver sig i so.s midte et bakket morænelandskab, der når knap 40 m. Fra flere punkter er der herfra en strålende udsigt over Limfjorden. Den ældre bebyggelse ligger dog s.f. bakkerne på terrasser fra senglacialtiden (Vesterby) el. på strandvolde (Hammershøj og Østerby). Helt mod s. hæver sig Knudebjerg som en isoleret moræneø. I so.s nordl. del ligger den store Oksholm skov med mange smukke bevoksninger, bl.a. med løvskov. Både de højereliggende og de lavtliggende jorder er overvejende sandede og af jævn bonitet.

Areal i alt 1955: 2412 ha. Befolkning 1/10 1955: 571 indb. fordelt på 161 husstande (1801: 478, 1850: 612, 1901: 634, 1930: 557). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 375 levede af landbrug m.v., 82 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 13 af transportvirksomhed, 14 af liberale erhverv og administration og 39 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet ligger Oksholm kirke m. mølle og hovedgden Oksholm; Østerby (1573 Østerbye) m. præstegd.; Vesterby (1573 Vesterbye) m. pelsfarm; Hammershøj m. skole (opf. 1879, tilbygn. 1890) m. so.bibl. (opret. 1919; 1400 bd.), forsamlingshus (opf. 1895, tilbygn. 1958), idrætsplads, kro, Øland Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1900, indskud 31/3 1959: 0,8 mill. kr., reserver: 66.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1938), rutebilstat., brevsamlingssted og telf.central; Ålestedgde; Skallerne; Nordkær m. maskinstat.; Oksholm Skov (grv. 214,500) m. savværk. – Gårde: hovedgd. Oksholm (1638 Oxholm) (20,2 tdr. hartk., 601 ha, hvoraf 410 skov; ejdsk. 660, grv. 247); Hvolgd. (1573 Hvolgaard) (Statens Jordlovsudvalg); Ø.- og V. Knudegd. (*1479 Knud…, 1573 Knudergaard, 1688 Knudegaarde); Clausholm, udstykket.

Ø. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 532. lægd og har sessionssted i Brovst.

Kirken, som udgør n.fløjen af herregården Oksholm, fordum Ø kloster, består af et anseligt hovedskib og kor ud i ét (ca. 32 m) med tresidet ø.afslutning, et lavt sideskib mod n. og i østl. forlængelse af dette en lidt smallere kapelbygn. samt ved hovedskibets v.gavl et slankt tårn. Alt er opf. samtidigt, ved 1500t.s begyndelse, af gule munkesten og i en sober, sengotisk stil. Svarende til ndr. sideskib har der langs kirkens s.side strakt sig en korsgang (konstateret ved gravninger 1910), som har været årsag til, at s.sidens store, spidsbuede vinduer er anbragt meget højt i muren. Hovedskibet får desuden lys gennem et par høje vinduer i korpolygonens ø.- og sø.fag. Indgangen er nu ad en opr. dør i sideskibets n.mur. To opr. døre i hovedskibets s.side er tilmurede. En smukt profileret, spidsbuet dør, som har forbundet koret med kapelbygningen, kom til syne efter nedtagelsen af Levetzaus epitafium 1958 (jf. ndf.). Det store, velproportionerede kirkerum er dækket af højtspændte ribbehvælvinger, 5 i hoved-, 5 i sideskibet, foruden 1 i kapellet. Hvælvingerne modsvares af udvendige stræbepiller undtagen på s.siden, hvis to piller er af nyere dato, opf. efter at klostergangen er nedbrudt. Af sideskibets hvælvinger er de to vestl. kun halvt så store som de øvr., og det sa. gælder de to vestl. af de fem spidsbuer, som opr. har sat de to skibe i forb. med hinanden. Dette finder sin forklaring ved, at hovedskibets v.fag i sin tid har haft to stokv., hvoraf det øverste s. 416 (ca. 3,5 m over kirkegulvet) udgjorde nonnernes særlige kor, som efter reglerne skulle være i kirkens v.ende. Nonnekoret har været båret af fire på en midtpille hvilende krydshvælvinger i nederste stokv., som vistnok har åbnet sig ud til hovedskibet med to små spidsbuer på sa. måde som endnu ud til sideskibet. En spidsbue har endv. forbundet nonnekoret med det meget høje, hvælvede tårnrum, der har tjent som forhal, og hvor der endnu ses spor af en muret trappe, som har ført op til nonnekoret. Da tårnets nuv. døre, mod s. og n., næppe er opr., må adgangen fra klosterbygningerne have fundet sted gennem skibets s.døre og en åbning forneden i v.væggen. I 1600t. indrettedes sideskibets ø.fag og kapellet ø.f. dette til gravkapel, hvortil der er adgang gennem en portal med smedejernsdør i den østligste arkade. På tårnet står H. F. Levetzaus og Anna Margrethe Brockdorffs initialer og årst. 1758, da det blev rest. og vistnok ombygget for overdelens vedk. Hele kirken er hvidkalket, og taget (hovedskibets tag er på n.siden forlænget ned over sideskib og kapel) tækket med bly. En fragmentarisk kalkmaleridekoration (mands- og kvindefigurer, akantusløv m.m.) fra den tidlige renæssance fandtes 1958 bag det ovenn. epitafium. – Altertavlen er en sengotisk fløjtavle fra beg. af 1500t. med Jomfru Maria i midtskabet og 8 små helgenfigurer i sidefløjene; i slutn. af 1600t. har tavlen fået en barokindramning bestående af storvinger (m. H. F. Levetzau og L. E. Brockdorffs våben og init.) og topstykke med udsk. krucifiksgruppe. Alterkalken er skænket af generalløjtn. H. F. Levetzau († 1696), og hustru, Lucie Emerentze Brockdorff. Malmalterstagerne, af sengotisk type, er rimeligvis samtidige med altertavlen. Ved alteret står et pragtfuldt, næsten 6 m højt monstranshus fra beg. af 1500t., rigt udskåret i egetræ og med navnet på en prior Jens Nielsen i Ø kloster. Et røgelsekar af romansk type opbevares i koret. Døbefont i timeglasform af smedejern fra o. 1700 (se Tegn. af ældre nord. Arkit. 2. S. I. pl. 5). Prædikestolen, med lydhimmel, er et renæssancearbejde fra beg. af 1600t. Stolestader fra 1800t. Et orgel er opstillet på et pulpitur i v. Af lysekronerne er én skænket af ritm. G.D. Levetzau til Tjele og Elkær. En klokke fra 1513 er nu i Nationalmus. I gravkapellet henstår tre marmorsarkofager og en sandstenskiste tilhørende generalløjtn. Theodosius v. Levetzau, † 1719, hans hustru, Anna Margr. Brockdorff (jf. ovf.), † 1763, deres søn, Hans Fr. Levetzau, † 1763, med hustru, Sophia v. Eyndten, † 1795. Flere kister blev 1889 nedsat i en nu tilmuret gravkælder under den østligste hvælving og kistepladerne ophængt i kapellet. På korets n.væg, lige ø.f. portalen ind til gravkapellet, opsattes 1726 et pragtfuldt 5 m højt epitafium af sort og hvidt marmor i rokokostil over generalløjtn. Hans Fr. Levetzau, † 1696, og hustru Lucie Emerentze Brockdorff, † 1699, med deres hvide marmorstatuer i legemsstørrelse. Epitafiet, der mul. skyldes billedhuggeren Fr. Ehbisch, er 1958 nedtaget som indledning til en restaurering. På s.væggen resterne af et sandstensepitafium fra 1595 over Jørgen Thube (Taube), † 1611, og hustru Ellen Banner, † 1590. Gravsten: 1) Ovenn. Ellen Banner; 2) ladefoged på Oksholm Mads Andersen, † 1706, og hustru; 3) Anne Nielsdatter, † på Oksholm 1721; 4) Thomas Olsen, † 1721, og hustru; 5) birkedommer Anders Vognsen, † 1740, og hustru; 6) sgpr. Anders Lund, † 1765, og hustru; 7) forpagter på Oksholm Søren Glud, † 1790, og hustru; 8) Magdalene Christensen, f. Hass, g. m. forp. Christensen på Oksholm, † 1796; 9) birkeskriver Laurids Madsen, f. 1672, og hustru. (Jf. JySaml. 2. R. 1891–93. III. 47–70. – På kgd. et ligkapel.

Litt.: Lorenzen. Kl. X. 1933. 44–56.

Om den tidl. klosterkirke har ligget på sa. sted, vides ikke. Enkelte granitkvadre er indmuret i den nuv. bygning, og et romansk søjlekapitæl af terningform opbevares på Oksholm. 1562 fik sognefolkene kgl. tilladelse til at nedbryde et Skt. Laurentii kapel og benytte tømmer og sten til udbedring af Ø klosters kirke. Kapellet har ligget tæt v.f. Oksholm på en flad banke lige s.f. to sammenløbne damme, der kaldes Silausdammene (forvanskning af Skt. Laurentius?).

Oksholm, det tidl. Ø kloster (1268 claustro Hø, 1272 Øø), var i middelalderen et nonnekloster af benediktinernes orden, indviet til Vor Frue (1475 Monasterium Beatæ Mariæ virginis de insula ordinis S. Benedicti). Klosteret er antagelig grundlagt o. 1175 af biskop Tyge af Børglum († 1177), der formentlig selv stammede fra Øland at dømme efter de fædrene ejendomme, han før sin død skænkede til dets oprettelse. Senest 1268 omtales det i et testamente. 1272 og 1279 stadfæstede kong Erik V. Klipping friheden for dets gods og fæstebønder, herunder birkeretten; det sa. gjorde Valdemar III 1327; endnu 1524 stadfæstede Fr. I klosterets fiskerettigheder. I spidsen for nonnerne stod en priorinde (Edele nævnes 1462, Maren Pedersdatter 1525), mens godsbestyrelsen forestodes af en prior, opr. en præst; af disse nævnes Aage 1293, Anders Pedersen 1356, Niels 1391, måske den sa. som Niels Ovesen, nævnt 1418–22, Thomas Nielsen 1440, s. 417 Jep Thyrysen 1447, Peder Dus 1458–59. Kronen beg. imidlertid i 1400t. at indsætte lægmænd som forstandere, men 1475 overdrog paven patronatsretten til Børglum kloster. De sidste kendte priorer er Gerluf Mortensen Glob 1462–98 og Jens Nielsen Sparre 1504–20. I 1500t.s første årtier skal bisperne af Børglum (Niels Stygge († 1533) og Stygge Krumpen († 1551) have misregeret klosteret, så – if. et klageskrift fra 1536– kun 3 nonner var tilbage, de andre fordrevne el. flygtede. Klosterets gods var efterhånden blevet omfattende, beliggende især i Vendsyssel, i Salling og på Mors, hvortil kom ålegårde o.a. fiskerettigheder i Limfjorden; alt inddroges ved reformationen under kronen, der 1542 overlod kloster m. gods til den tidl. Odensebisp Knud Henriksen Gyldenstierne († 1560) som pantelen for 4.000 dlr. (1546 forhøjet m. 1.000 dlr., 1547 til 6.000 dlr., 1556 til 9.600 dlr. + 500 gylden, bl.a. 1547 m. forpligtelse til at forskaffe nonnerne i klosteret deres underhold. 1559 fik Erik Eriksen Lykke til Skovgård (Sønderhald hrd.) († 1592) tilladelse at indløse lenet (endnu m. forpligtelse at underholde nonnerne) som pant for 8.000 dlr., der 1565 forhøjedes m. 2.253 dlr. 1566 indløste Josias Qvalen († 1586) det m. kgl. tilladelse, men allr. 1571 fik sen. rigsråd Axel Knudsen Gyldenstierne til Tim († 1603) det. 1573 bortmageskiftede Fr. II imidlertid klosteret med en del af godset mod Rygård (Sjælland) og strøgods til Frants Banner til Kokkedal, mens en del af godset forblev pantelen under Axel Gyldenstierne og siden lagdes under Voergård. Frants Banner lod nu efter sin ægtefælle Anna Oxe klosteret kalde Oksholm, men døde allr. 1575, hun 1601. O. er vist gået i arv til deres to døtre Karen Banner til Gisselfeld s. 418 og Kokkedal († 1616), g.m. Henrik Lykke til Overgård († 1611), og Ellen Banner († 1590 på O.), g.m. Jørgen Taube (Due), en i Livland født adelsmand, der tog ophold på O. og boede her – også efter nyt ægteskab m. Lene Christoffersdatter Juel († 1629) – til sin død 1611. Hans søn Frands Due († senest 1627) måtte p.gr. af gæld afstå den o. 1620 til Palle Rodsteen til Hørbylund m.v. († 1643), som endnu s.å. må have overdraget den til Georg (Jørgen) Ernst Worm (Wurmb) til Vår og Ørndrup († tidligst 1625). 1623 ejede Iver Jørgensen Friis (af Haraldskær) til Ørbæk gden, men døde d.å.; hans enke fru Dorete Budde til Volstrup (Hjerm hrd.) († tidligst 1638) skødede 1626 1/2 af O. til sønnen Jørgen Iversen Friis (af Haraldskær), der døde endnu umyndig 1631. 1638 ejede hun og hendes to svigersønner Henrik Sandberg til Bøgsted († 1651), g. m. Mette Iversdatter Friis (af Haraldskær) († 1684), og Knud Seefeld til Bjørnkær († o. 1680), g. m. Karen Iversdatter Friis (af Haraldskær), O. i fællesskab, men siden blev Knud Seefeld eneejer; han mistede O. (132 tdr. hartk.) 1667–68, da borgm. i Randers Mads Poulsen († 1676) gjorde indførsel i den for sit tilgodehavende hos ham (12.600 rdl. m. renter). 1670 overdrog Mads Poulsen sa. m. tre andre kreditorer O. (1688: 46,63 tdr. hartk. m. 223 tdr. land) til den meklenborgsk fødte, sen. generalløjtn. og gehejmeråd Hans Fr. Levetzau til Restrup, efter hvis død 1696 gd. og gods overgik til sønnen, sen. generalløjtn. Theodosius v. Levetzau († 1719), hvis enke (af 2. ægteskab) Anna Margrethe Brockdorff († 1763) 1729 for 14.764 rdl. skødede O. (45 3/4 tdr. hartk. m. ml. 2 7/8 tdr. hartk.) og m. 113 1/8 tdr. hartk. tiender og 333 1/4 tdr. hartk. fæstegods samt 194 stader i Limfjorden til sønnen gehejmeråd Hans Fr. Levetzau d. Y., † 1763. Hans enke Sophia v. Eyndten beholdt gden til sin død 1795. Dødsboet solgte endnu s.å. (skøde 1796) O. (48 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 112 1/2 tdr. hartk. tiender og 363 1/2 tdr. hartk. fæstegods samt Ålegård (16 tdr. hartk.) m. 147 tdr. hartk. tiender og 231 tdr. hartk. fæstegods for 64.000 rdl. til hendes næstældste søn, landdrost i Pinneberg, gehejmeråd Albert Philip Levetzau († 1817), som endnu 1795 (skøde n.å.) videresolgte begge gde for 144.000 rdl. til kancelliråd Søren Hillerup til Asdal († 1829), der 1797 solgte O. (48 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 41 1/2 tdr. hartk. tiender og 261 tdr. hartk. fæstegods for 75.000 rdl. til godsejer Ole Tønder Lange til Bratskov, Hans Hansen til Lyngholm og Jakob Bregendahl, Århus Mølle († 1813); dette konsortium bortsolgte en del gods m.m., hvorefter de to sidstnævnte medlemmer deraf 1799 afhændede deres halvpart af O. (46 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 4 tdr. hartk. tiender og 150 1/2 tdr. hartk. fæstegods for 70.000 rdl. til Lange, som s.å. fik bevilling, at hovedgden måtte beholde sin frihed, uanset fæstegodsets bortsalg, og som foretog store inddæmnings- og afvandingsarbejder. Efter Langes død 1814 overdrog hans enke Ingeborg Cathrine L., f. Wilsbech († 1840) 1815 (skøde 1820) O. m. 4 tdr. hartk. tiender (ɔ: Øland kirke), 108 tdr. hartk. fæstegods, 443 sildestader og 74 ålerusestader for 60.000 rbdl. s.v. og 90.000 rbdl. n.v. til major, kmh. Sophus Peter Fr. Skeel, fra 1815 besidder af stamhuset Birkelse. Ved hans død 1826 kom gd. og gods n.å. på auktion for 70.000 rbd. sølv til konsul Niels Chr. Rasch († 1831); hans enke Maren Krag Hviid († 1851) ægtede 1832 gdens hidtidige forv., krigsråd Hans Peter Nielsen († 1863). Denne solgte 1847 O. for 175.000 rdl. til agent Nikolaj Nyholm til Dueholm (Mors) († 1874), som frasolgte gdene Søgård og Hvolgård, og før 1852 for 160.000 rdl. afhændede O. til Carl Julius Sønnichsen, fra hvem gden 1860 kom til fhv. forp. af Christianssæde Carl Friederich Heinrich Goedecke († 1872), som 1865 solgte den til løjtnant Henry Johan Jacob Louis Bruun Neergaard, † 1869. Hans enke Claudine Caroline Elisabeth Bruun Neergaard, f. Skeel, beholdt O. til 1887, da hun solgte den til sin brodersøn, sen. branddir. Otto Skeel († 1945). Denne afhændede 1906 O. til kmh. Hendrik greve Bille-Brahe-Selby († 1938), som 1909 tilkøbte afbyggergden Hvolgård, men 1916 solgte denne og O. til hofjægerm. Sigurd Andersen, som 1935 solgte Hvolgård og afbyggergden Clausholm (s.d.) fra. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 517–23. Sa. Kl. X. 1933. 44–56. Andreas Barfod. Bidrag til Ø Kl. og O.s Hist., JySaml. 2. Rk. III. 1891–93. 26–70. DLandbr. VII. 1935. 406–08.

Hovedbygn. består af to i vinkel sammenbyggede, hvidkalkede fløje i to stokv., hvortil kirken slutter sig som n.fløj, således at borggården er åben mod ø. Bygningerne stammer i deres kerne fra det senmiddelald. nonnekloster, og det gl. murværk er bedst kendeligt i den meget smalle s.fløj, der har cirkelblændinger foroven ml. vinduerne, og hvorigennem den fladbuede port er brudt vistnok 1669. Også v.fløjen har bevaret middelald. murværk, som dog efter indgribende ombygninger, især efter en brand 1870 er lidet kendelige. Der opførtes ved denne lejlighed midt for dens ø.side et rundt trappetårn på ældre fundamenter, som sen. af den nuv. ejer er fjernet og erstattet af en kort udløberfløj indeholdende trapperum. En s. 419 fløj mod ø. har tidl. lukket gården, men den fjernedes o. 1830 af N. Chr. Rasch, som også omdannede flere rum fra klostertiden, deriblandt den s.k. »glittersal« for enden af v.fløjen, nærmest kirken, som havde givet nonnerne adgang til denne.

Clausholm er opstået som en afbyggergd. under Oksholm og overtoges 1916 sa. m. denne af hofjægerm. Sigurd Andersen, som 1935 solgte gden (12 1/4 tdr. hartk.) for 120.000 kr. til forv. på Oksholm N. C. Andreasen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 408 f.

Skove: Oksholm skov, 405 ha, hvoraf 80 ha bøg, 10 ha eg, 4 ha ask og ær, 140 ha andet løvtræ, 119 ha rødgran m.v., 8 ha lærk og douglasgran og 15 ha skovfyr, ejes af hofjægermester Sigurd Andersen, Oksholm. Der findes her ret anselige træer.

Der vides ikke at have været oldtidsmindesmærker på Øland; men der har været en del stenalderbebyggelse. Foruden spredte fund er der på Selbjerg undersøgt en køkkenmødding, der har været beboet både i ældre stenalder og af yngre stenalders grubekeramiske folk. En prægtig guldhalsring fra jernalderen indgik 1857 til Nationalmus. med den oplysning, at den var fundet i vejlen ml. Øland og fastlandet; sen. er det oplyst, at den er oppløjet på Oksholms jord, men at finderen var bange for, at hvis dette blev oplyst, ville godsejeren kræve ringen udleveret.

Litt.: Kuml. 1953. 102–20.

Siden 1557 har præsten i Øland boet i Østerby.

Oksholm havde sit eget birk til 1811.

I Øland so. fødtes 1682 officeren og godsejeren Christian greve Levetzau.

Litt.: D.H. Wulff. Øland Præstegaard og Sognekald, JySaml. 2. Rk. II. 1889–90. 387.