Olstrup sogn

(Errindlev-O. kom.) omgives af Errindlev so., Østersøen, Rødby kbst. samt Tågerup og Torslunde so. Den overordentlig jævne moræneflade sænker sig langsomt mod s., hvor so. omfatter største delen af Saksfjed inddæmning (1876) med de heri liggende forhenværende øer (Magleholm og Lyttesholm). Afvandingen af de tørlagte områder sker ved pumpeværket og sluserne ved Billitse. Saksfjed inddæmning, der mest henligger som græs el. plantage, begrænses ud mod den åbne Østersø af St. og Ll. Brunddrag, to sandede dragdannelser med indtil 7 m høje klitter og bagved liggende strandenge. I forlængelse af Brunddragene, hvor diget bøjer mod n., ligger den lille Drummeholm. På yderkysten af Brunddragene det meget besøgte Hyldtofte Østersøbad. So.s moræneområder er gode og lerede i stærk kontrast til inddæmningernes sandede og ret ufrugtbare dele. Foruden de her liggende plantager hører Lungholm skov til so., der gennemskæres af landevejen Rødby-Errindlev.

Areal i alt 1950: 1803 ha. Befolkning 7/11 1950: 404 indb. fordelt på 102 husstande. (1801: 225, 1850: 328, 1901: 485, 1930: 492).

I sognet Olstrup kirke (1454 Olstrop), enligt liggende, og byerne: Bjernæs (*o. 1200 Biarchnes, 1454 Biergness; u. 1790 og 1819) m. skole; Assenbølle (1429 Asmyndebøle; u. 1790 og 1826). – Saml. af gde og hse: Pilet (1569 Pillidz By; u. 1790 og 1819); Bjernæs Fælled; Bjernæs Husby; Billitse Mølle m. sluse; Horskær, en del i Errindlev so.; Lungholm Huse. – Gårde: Hovedgd. Lungholm (1664 Lungholmb), tidl. hovedsæde for baroniet Sønderkarle (i alt 99,9 tdr. hartk., 1498 ha, hvoraf 178 skov; ejdsk. 1631, grv. 976, deraf under hovedgd. 72,4 tdr. hartk., 290 ha; ejdsk. 1090, grv. 644); Lykkenssæde (13 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 210, grv. 131); Bjernæsgd. (14,9 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 243, grv. 147); Piletgd. (m. Sølyst i Tirsted so., 29,7 tdr. hartk., 187 ha; ejdsk. 401, grv. 281); Lyttesholm under Lungholm; Søndergd.

O. so., der sa.m. Errindlev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 248. lægd og har sessionssted i Rødby.

Kirken, (viet Skt. Laurentius) består af romansk kor (bygget først) og skib, som i gotisk tid er forlænget mod v., alt af røde munkesten, samt på s.siden et lille bindingsværks trappehus og et moderne våbenhus. Den meget lille romanske kirke har ny granitsokkel og nymuret gesims over en gl. tandsnitfrise. Skibets opr. rundbuede døre i portalfremspring er begge tilmurede. s. 808 Af de romanske vinduer er flere bevaret som blændinger. V.forlængelsen, opf. på kampestenssyld, har i s. en falset, fladbuet portal m. gl. egetræsdør og i v. kamtakket blændingsgavl. Trappehuset, som fører op til kirkeloftet, nævnes tidligst i 1700t. Ved en hovedrest. 1892 (arkt. H. C. Glahn) fornyedes bl.a. våbenhuset, som før var af bindingsværk. Udvendig står kirken m. blank mur og mange åbne bomhuller. På kgd. stod 1586 en tømret klokkestabel. Det indre er overhvælvet m. krydshvælvinger, hvoraf det lille korhvælv synes opr., mens skibets tre ulige store hvælv er indbygget i gotisk tid, de to østligste inden udv. mod v. Et kalkmaleri forestillende Dommedag fra o. 1570 afdækkedes 1936 (E. Lind) i skibets ø.hvælv. – Som altertavle tjener et bronzekrucifiks fra 1875 m. et maleri (Jerusalem) som baggrund. Tidl. har kirken vistnok haft en altertavle af katekismustype fra o. 1585, hvoraf dele opbev. i Stiftsmus. To døbefonte, en lille romansk granitfont (vievandskar?) og en senromansk gotlandsk kalkstensfont af »bægerbladstypen«. På dåbsfadet, fra 1600t., er graveret to våben (Sparre og Basse). Prædikestol i senrenæssance fra 1622 m. fantasifulde hermer og apostelfigurer. En series pastorum opsat af sgpr. Jacob Clausen o. 1650 skal opr. have hængt i Errindlev kirke. På skibets nordvæg står en udsk. helgenfigur fra 1300t., rimeligvis forestillende Skt. Laurentius. Klokken, fra 1814, er ophængt i en glug i vestgavlen. I skibets gulv ligger to barnegravsten fra 1677 og 1686.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 703–14.

Lungholm er opbygget, hvor tidl. Olstrupgård lå. Denne gd. tilhørte o. 1450 hr. Erik Pors til Øllingsø († før 11/11 1474) g.m. Gertrud Hermansdatter van Hafn († tidligst 1488); de lå i proces m. Oluf Henriksen (Gøye) til Kelstrup, der 1455 fik halvdelen af O. tilkendt ved dom. Den anden halvdel tilfaldt efter hr. Eriks død hans 3 sønner Herman, Niels og Hans, der efterhånden skødede deres parter til hr. Eskil Gøye til Krenkerup († 1506). Efter hr. Eskil arvede sønnen rigshofmester Mogens Gøye († 1544) gden og efter ham hans søn Albrecht Gøye († 1558), der var g.m. Anne Rosenkrantz Ottesdatter († 1589), og så deres datter Margrethe Gøye († 1594), der var g.m. Peder Brahe til Krogholm († 1610). Efter sidstn. fik sønnen Axel Brahe († 1613) O. Da han døde barnløs, bragte hans enke Elisabeth Rosensparre († 1627) 1622 O. ved ægteskab til sin 2. mand Palle Rosenkrantz. O. var da delt i to bøndergde, der ikke altid i tiden forud havde været på sa. hånd (Erik Christiernsen Pors skrev sig således 1566 til O.). Palle Rosenkrantz nedbrød o. 1639 de to gde tillige m. byen Pugerups 3 gde og lagde deres jorder under den nyopret. herregd. Lungholm, opkaldt efter hans 3. hustru Lisbet Jørgensdatter Lunge (Dyre) (gdens »grå dame«) (endnu 1755 stod på østenden af laden: P. R. K. 1639). Hun styrede efter ægtefællens død 1642 dennes mange ejendomme og tilkøbte som han jordegods til L. 1649 skiftede Lisbet Lunge, der selv først døde 1659, m. børnene, hvorved L., Krenkerup og Rosenlund tilfaldt den 12-årige Jørgen Rosenkrantz († ugift 1660). L. og Rosenlund kom til søsteren Mette R. († 1665) og dennes ægtefælle Erik Rosenkrantz til Rosenholm († 1681). Deres søn viceamtmand Holger Rosenkrantz købte 1684 sine søskendes part i L. (1688: 71,4 tdr. hartk. med 238,6 tdr. land under plov) og tog ophold der, men døde allr. 1690. Hans enke Margrethe Markvardsdatter Rodsteen ægtede 1695 amtmand Flemming greve Holck (myrdet 1701). Efter hendes død 1711 tilfaldt L. datteren af 1. ægteskab Charlotte Amalie Rosenkrantz († 1722), der 1709 ægtede etatsråd Børge Trolle († 1739), som mageskiftede den 1721 til Hans Fr. Kaas (Mur-K.) († 1723) mod Lykkesholm (Vindinge hrd.); han solgte 1723 L. til gehejmeråd Chr. Ditlev greve Reventlow (d. Æ.), og L. (hartk. 71 3/8 tdr. ager og eng, 376 1/4 tdr. bøndergods og 18 7/8 tdr. kirketiender foruden skov- og mølleskyld, i alt 471 1/4 tdr. hartk.) indgik 1729 i dennes nyopret. grevskab Christiansborg (sen. kaldet Kristianssæde) (se s. 834), hvorunder den var forpagtergård til 1784, da Chr. Ditlev greve Reventlow if. kgl. bevilling udskilte L. sædegd. m. skove, bøndergods og tiender (i alt 448 1/2 tdr. hartk.) og solgte godset til Poul Abraham baron Lehn († 1804) for 38.700 rdl.; han forenede det med Højbygård og oprettede 1803 stamhuset Sønderkarle af de to godser for sin datter Johanne Frederikke friherreinde Lehn (g.m. kammerjunker Fr. v. Wallmoden til Fuglsang og Priorskov († 1823)). Efter hendes død 1805 tilfaldt stamhuset søstersønnen Poul Godske v. Bertouch, der 1819 (patent 1828) ophøjedes i den friherrelige stand med navnet Bertouch-Lehn, samtidig m. at stamhuset blev til baroniet Sønderkarle (i alt 1573 tdr. hartk.). I forb. m. erektionen bestemtes, at besidderen ikke fik større skattefrihed end hidtil og ikke kunne udøve amtmandsforretninger på lenet. P. G. lensbaron B.-L. døde allr. 1831, lensbaronessen Margaretha, f. Klauer, 1836. Sønnen (Johan) Julian (Sophus Ernst) Bertouch-Lehn var da mindreårig og overtog først 1846 baroniet, som han besad til sin død 1905; han begyndte 1853 bortsalget af baroniets 133 gde s. 809 og 4 bolsteder m. 950 3/8 tdr. hartk., opførte nye bygn. (se ndf.), anlagde en 13 ha stor park i eng. stil og oprettede i Errindlev Studehave en indhegnet dyrehave. På hans initiativ lagdes efter 1872 det nyopførte dige langs Lollands sydligste klitter, hvorved baroniet indvandt ca. 1045 ha. Omkostningerne ved inddæmningen (10 km dige på baroniets grund) blev en så hård belastning, at baroniet i en del år fra 1878 kom under administration, hvori dog lensbaronen selv deltog. L. bortforpagtedes fra nu af til De danske Sukkerfabrikker. 1905 succederede den eneste søn hofjægermester Poul Abraham lensbaron Bertouch-Lehn. 1925 afløstes baroniet, der da bestod af hovedgdene Højbygård og L. samt avlsgdene Råhavegård og Saksfjedgård (ca. 300 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 245 tdr. indtaget til skov ca. 10 tdr., bøndergods ca. 18 tdr., det fra Østersøen indvundne areal 26 tdr. hartk.), i bankaktier 18.000 kr., i fideikommiskapitaler ca. 2.362.683 kr. Ved overgangen til fri ejendom betaltes til staten 1.400.000 kr. i afgift, mens der til successorerne blev henlagt 1.639.631 kr. Fra L. afgaves ikke jord. Ved lensbaronens død 1928 fik den ældste søn Poul Johan lensbaron Bertouch-Lehn († 1936) Lungholm gods m. Saksfjedgård, det inddæmmede areal samt Lungholm og Favrsted skove, mens enken Sophie lensbaronesse B.-L., f. Løvenskiold beholdt resten af det tidl. baroni, der efter hendes død 1937 overgik til hendes yngste søn gesandt Rudolph baron Bertouch-Lehn. Hans søn Poul Chr. baron B.-L. ejer fra 1939 L., medens hans farbroder Julian lensbaron B.-L. arvede successorfond II. – Godsark. LAS.

Litt.: Rud. Bertouch-Lehn i DSlHerreg. II. 1943. 261–70. Sa. Slægten Bertouch i Danmark og Norge. 1944, passim. Sv. Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 159–61. F. Krogh. De danske Majorater. 1868. 133–39. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 242–55. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 443–52, jf. 193 f., 199 f. DLandbr. IV. 1932. 311–13. J. Tholle. Lungholm Have, AarbLollF. 1949–51. 77–101.

Hovedbygn. består af tre fløje. De to sidefløje, opf. 1639, er i eet stokv. m. kamtakkede gavle og kvistgavle på midten. Sidefløjene nærmer sig hinanden mod n., hvor hovedfløjen ligger. Denne, opf. 1856–57 ved arkt. Winstrup, er i to etager m. takkede gavle svarende til sidefløjene. 1906 tilføjedes ved arkt. H. C. Glahn et tårn m. spir mod gårdsiden og to korte sidefløje til haven, men det blev nedrevet 1954.

Lykkenssæde fæstedes 1820 af R. Hansen Munk. 1853 købte hans søn Hans Rasmussen Munk den til selveje og ejede gden til 1892, da den for 44.000 kr. overdroges til hans søn Karl Fr. Hansen Munk, der 1907 for 106.000 kr. solgte den til propr. H. C. Schoppe.

Piletgård ejedes i de sidste årtier af 1800t. af Almer Nielsen, som 1905 solgte den til propr. Edvard Madsen, fra hvem den 1907 for 112.000 kr. kom til den nuv. ejer propr. H. Jørgensen, der tillige ejer Sølyst.

Bjernæsgård købtes 1887 på auktion af J. V. Hansen, der solgte den til Jacob Peter Glud; han videresolgte 1905 B. til ovenn. Karl Fr. Hansen Munk, Lykkenssæde, der kaldte gden Mariesminde. 1907 købtes B. af propr. Chr. P. Christiansen for 108.500 kr.; han tilkøbte 8,5 ha og gav gden sit nuv. navn.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 309 f., 313–16.

Forsv. bebyggelser: landsbyen Olstrup og Olstrupgd. (*1455 Olstrup gd.), se under Lungholm, og Pugerup (1454 Pugerrop), der er nedlagt o. 1640 og jorden lagt under Lungholm; endnu i 1800t. eksisterede der et Pugeruphus, ligesom navnet Pugerupsletten på et areal n.f. Bjernæs minder om den forsv. by.

Skove: Lungholm skov (43 ha, Sønderkarle skovdistrikt) omgiver herregården Lungholm på alle sider. Den del, der ligger nærmest hovedbygn., indgår i parken, hvor man finder mange sjældne træer og buske. I skoven en bænk »Kandidatens Bænk« opkaldt efter forfatteren H. F. Ewald. Helt mod s. i sognet en plantage på inddæmmet areal, der også tilhører Lungholm.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men på Bjernæs og Pilet marker har der været et ret stort antal nu sløjfede småhøje og stenkredse; alene på en mark i Pilet skal der være ryddet 17. – Fra Lungholm stammer en af de ret sjældne ansigtsurner fra yngre bronzealder.

Mindesten over nogle 1944 nedskudte allierede flyvere rejst i Lungholm inddæmning.

I so. har været en hellig kilde, Skt. Olufs kilde, hvor der i sin tid holdtes store markeder; de forlagdes 1636 til Nysted, samtidig med at markederne i Tågerup og Sædinge henlagdes til Rødby. (Schmidt. DH. 125. AarbLollF. 1924. 53. Kanc. Br. 22/7 1634, 12/11 1636).