Seem sogn

(S. kom.), herredets største, omgives af Obbekær so., Ribe kbst., Ribe Domkirkes landso., Tønder a. Roager, Spandet og Højrup so. i Hviding hrd.) og Haderslev a. (Gram so. i Frøs hrd.). N.grænsen dannes hovedsagelig af Gelså og dens fortsættelse Ribe å, ø.grænsen for en del af Gelså. Gennem so. løber Nørbæk, der løber gennem den tidl. udtørrede Munkesø, der nu igen har vand. Den sydl. del af so. er bakkeøterræn, bølget, m. højder på indtil 38 m (Falbjerg, Ildenbanke), sandet; ved en ret markeret erosionsskrænt grænser det mod den hedeslette, der opfylder den nordl., største del af so., dannet af de smeltevandsfloder, der har fulgt Gelsås og Fladsås dale, og som her forenede sig og dannede denne sandslette, som hist og her har ujævnheder, forårsaget af flyvesand. Mod ø. er der endnu en del hedestrækninger, og her ligger også de ret store Stavnager og Varming plantager; 450 ha af Varming hede har staten købt og tilplantet, undt. 32 ha langs Nørbæk, der er naturfredet. Gennem so. går landevejene fra Ribe til Haderslev og Toftlund.

Areal i alt 1960: 3850 ha. Befolkning 26/9 1960: 829 indb. fordelt på 234 husstande (1801: 537, 1850: 560, 1901: 731, 1930: 822, 1955: 847). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 539 levede af landbr. m.v., 135 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 81 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Seem (*o. 1200 Seem; u. ca. 1771 og 1787–88) m. kirke, præstebol. og andelsmejeri (opret. 1912); Varming (1317 Warmhøgh, 1433 Warmyngh; u. 1802); Høm (*1380 Høm) m. skole (opf. 1942, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1888; 1500 bd.), forsamlingshus (opf. 1900) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skallebæk (*1432 Schalebech Mølle) m. skole (Seem-Varming skole, opf. 1942, arkt. Jac. E. Kjær) m. afdelingsbibl. og telf.central; Varminglund; Snepsgde (1606 Snepsgaarde) m. Statens Specialarbejderskole (opret. 1954 i Rønnehavegd., nu i Snepsgd., som staten har købt); Hømlund; Høm Østermark; Favrholt (* o. 1275 Fogherhalt, 1391 Fogerholt; u. 1779 og 1785); Favrlund; Hømvejle; Vesterlund; Gelsbro (1641 Gielszbroe). – Gårde: Seemgd. (1438 Seemgarth; 18,0 tdr. hartk., 151 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 300, grv. 143); Stavnagergd. (1542 Stauenacker); Vestergd.; Munkegd. (*1470 Munckegaardt); Munkehøjgd.; Karkovgd. (1300–20 Karchouæth).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ribe Domkirkes landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 6. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den blytækte kirke, der er viet Skt. Andreas, består af senromansk kor m. apsis og skib samt sengotisk tårn i v. Den senromanske bygn. er opført af tuf og munkesten på en karnis-profileret granitsokkel m. rille. I det ydre er tufstensmurværket helt dækket af delvis sen. munkestensmurværk, men alting tyder på, at teglen har været anv. fra første færd. Skibets flankemure har hver tre blændingsfelter adskilt af lisener og foroven afsluttet af trappefriser. Begge dørene, der er tilmurede, har rundbuede stik af store, krumhugne granitsten, mod n. tre, mod s. fire. Apsis, der i øvrigt er helt skalmuret, har tre rekonstruerede rundbuevinduer, korets n.side ét. De øvr. vinduer er af nyere dato. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, kor og skib listedelte bræddelofter. Korbuen er rund, m. spinkle kragsten. I triumfmurens ndr. side er der en genåbnet sidealterniche; den sydl. er forsv. ved gennembrydning af prædikestolens opgang. På et ret tidligt tidspunkt, formentlig o. 1400, er skibets v.gavl ommuret af røde munkesten m. en blændingsgavl (nu synl. fra tårnets mellemstokv.), bestående af syv spidsbuede højblændinger ledsaget af savskiftestumper. I sengotisk tid, formentlig o. 1500, byggedes v.f. skibet det kraftige tårn af røde munkesten. Dets fladloftede underrum, der har rundbue mod skibet, fungerer siden en hovedistandsættelse 1900–01 (arkt. Estrup) som våbenhus, idet det gl., vistnok også sengotiske ved skibets s.side da blev fjernet. Opgangen er ved skibets nv.hjørne ad en fladbuet dør i spidsbuet spejl. Overdelen, der er delvis skalmuret (bl.a. 1806, jerncifre og Chr. VII.s initialer på v.siden), har spir af tørninglensk type m. spidsbuede højblændinger og savskiftestumper i spidsgavlene om det firesidede spir. – 1884 fremdroges svage rester af †kalkmalerier, bl.a. en ret lille, sikkert gotisk Maria med barnet under baldakin på triumfmuren, og 1891 afdækkedes rester af en vistnok senromansk terningbort under loftet på triumfmuren. De flade bræddelofter har en oliemalet dek. fra 1700t., i koret englehoveder, i skibet marmoreret ornamentik. – I det murede alterbord er der i en tufsten udhulet en helgengrav, der ved undersøgelse 1901 viste sig at indeholde relikvier af Johannes Døberen, Skt. Agapitus, Willibrord, Pancracius, Godehard, Cantianerne og Skt. Gereon fordelt i to blykapsler. Altertavlen er et ganske flot snedkerarb. i senrenæssance fra o. 1640–50 m. toskanske søjler. I snitværket er der, vistnok allr. fra første færd, indsat ti apostelfigurer fra en sengotisk tavle. I storfeltet 1800t.s-kopi efter Leonardos Nadveren. En ejendommelig Mariatavle fra o. 1400 er i Nationalmuseet. Alterkalken har sengotisk knop, men er i øvrigt fra 1844. Balusterformede barokstager m. kraftigt kugleled, o. 1650. Degnestolen har gotisk stavværksornamentik. I koret står der et skab m. forkrøbbede listefyldinger og regenceornamentik, o. 1700. Ganske godt, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500. Gotlandsk, keglestubformet kalkstensfont på høj, rund fod (Mackeprang.D. 288). Glat, nyere fad. Prædikestolen, der har opgang gennem triumfmuren, er et renæssancesnitværk fra 1625–50 m. korintiske hjørnesøjler og portalfelter, der har relieffer af Kristi fødsel, dåb, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart. Samtidig himmel. Stoleværket er delvis fra slutn. af 1500t. m. foldeværksfelter. I v.enden af skibet pulpitur og orgelforside fra 1733 m. Chr. VI.s initialer, malet 1739. I tårnrummet er der to små messeklokker og i tårnet to klokker: 1) Skriftløs, senromansk, vist af sa. støber som den i V. Vedsted; 2) Meilstrup, Randers, 1870. Over den tilmurede s.dør sidder et solur af sten. På loftet henstår en ligbåre fra 1700t. – Epitafier: 1) Delefoged på Schackenborg Henrik Jørgensen Rønnov, † 1698, og hustru Anna Nisdatter. Tredelt tavle m. snosøjler og korsfæstelsesmaleri. 2) Gravskjold over samme. 3) Nicolai Chr. Pilov, † 1698. Riffelmaleri m. Korsfæstelsen og Opstandelsen samt relief af Dommedag. 4) Hans Nissen Hansen, faldet ved Dybbøl 17/3 1864. Slidt gravsten over ovenn. Nic. Chr. Pilov.

Ved S. har der i den tidl. middelalder været et benediktinerkloster (indv. til Jomfru Maria), om hvis grundlæggelse og hist. der ikke vides meget. I 2. halvdel af 1100t. er det vistnok befolket af cisterciensermunke fra Herridsvad kloster i Skåne, som Ribebispen Radulf kort før sin død 1171 indkaldte. 1173 drog munkene imidlertid bort og grundlagde i stedet Løgum kloster. Efter en usikker angivelse skal der dog endnu i beg. af 1200t. have boet enkelte munke i S. Klostret har mul. stået ved Munkesø på Munkegd.s grund; både denne gd. og Munkemølle (nu Skallebæk ml.) og to andre gde i so. hørte under Løgum kloster indtil 1501, da Ribe bispestol erhvervede dem ved mageskifte.

Seemgård har vist sin oprindelse fra den befæstning i Seem, som hertug Valdemar af Sønderjylland s. 1051 opførte i krigen mod Erik Menved, og som han ved forlig af 1306 (gentaget 1313 og 1314) forpligtede sig til at nedrive igen. 1406 nævnes adelsmanden Erik Jonsen af Seem, hvis enke Edel el. Elene 1438 solgte S. for 160 mark lybsk til biskop Christiern i Ribe, som mageskiftede den til bispestolen. S.å. nævnes Lave Jensen (Urne) i S., som han vel har haft i forlening af bispen. Efter reformationen tilfaldt S. kronen, som 1537 gav biskop Iver Munk gden m. det meste af bøndergodset i Seem so. uden afgift på livstid. Efter hans død 1539 kom den atter til kronen, som pantsatte den til Claus Sested, men snart efter lagdes den under Riberhus. 1661 overdrog Fr. III den (1664: 2 gde på i alt 16 1/2 tdr. hartk., 1688: 12 1/2) til generalfeltmarskal Hans Schack, der 1671 indlemmede den i det da oprettede grevskab Schackenborg, hvorfra den overdroges i arvefæste. Af arvefæstere kendes bl.a. fra 1749 Chr. Jacobsen, som 1756 opførte to bygn. efter en brand, hans søn Jacob Christiansen, hvis enke Maria Christiansdatter ved skifte 1784 overdrog arvefæstet til sønnen Chr. Jacobsen, efter hvis død det 1827 kom til hans svigersøn Jens Riis. Han skødede det 1860 (gden var da 15 1/2 tdr. hartk.) til Jørgen Fr. Riis, der 1878 købte gden som ejendom af grevskabet Schackenborg og s.å. skødede den for 160.000 kr. til gæstgiver Peder Hansen Tange i Ribe. 1888 blev den (18 tdr. hartk.) ved tvangsauktion udlagt for 97.000 kr. til Jacob Riis, som 1903 skødede den til Andreas Karkov, der 1906 skødede den til Nis J. Wind, hvis søn Poul Hansen Wind overtog den 1916. Nu ejes den af fru A.C. M. Wind.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 496–98.

En hovedbygning opførtes 1756 efter brand; gården brændte atter 1780 og 1868. Den nuv., grundmurede, rødkalkede, skifertækte bygn. er opf. 1869–70; den har kamtakkede gavle og gennemgående, toetages frontispice m. svungen afdækning og flankeres af to fritliggende fløje.

I Varming nævnes 1488 Volrad Lagessøn og 1509 Laurs Follertsen (Urne).

En gd. Åbjerg (1479 Aaberii) i Varming tilskødedes 1479 dominikanerklosteret i Ribe.

Skove: En del plantager, således Stavnager plantage, 68 ha, der overvejende består af blandingsbevoksninger af bjergfyr og gran. Den er anl. 1916 og tilh. et aktieselskab. Varming plantage, 50 ha, hvoraf tilplantet 41 ha, anl. 1912, tilh. brødrene Simonsen. Favrholt plantage, 10 ha, og Rønnehaves plantage, 10 ha, tilh. gde. En skov – Seemgård skov, 12 ha – ejes af fru A. C. M. Wind, Seemgård. I so. ligger endv. 454 ha af Lindet statsskovdistr. (jf. Højrup so. i Tønder a.) m. 288 ha fordelt til Varming plantage og 166 ha til Nørbæk plantage. De nævnte plantagearealer er sammenkøbt i årene 1940–43 og derefter tilplantede. En del af det i reglen flade og sandede areal har tidl. været dyrket som landbrugsjord.

Fredede oldtidsminder: 15 høje, hvoraf flere er ret store: En høj i haven til Rønnehavegd. og to i en højgruppe på 5 (samt 4 sløjfede) ved Skallebæk. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. En af dem, ved Varming, indeholdt en grav fra den sen. del af ældre bronzealder m. dolk m. guldbelægning, bøjlenål og 2 guldspiralringe. – Gravpladser fra ældre romersk jernalder kendes fra Seem og Hømlund, begge steder m. urnegrave.

S. var tidl. et eget sognekald. Ved reskr. af 24/6 1683 blev kapellanerne i Ribe kompastorer til S.; nu hører det under det residerende kapellani i Ribe.

I S. so. fødtes 1879 gymnastikinspektøren Else Thomsen.