Skast sogn

(S. kom.) omgives af Esbjerg kbst., Brøndum, V. Nebel, Grimstrup, V. Nykirke, Sneum og Tjæreborg so.; ø.grænsen dannes af Gummesbæk. So. ligger på Esbjerg bakkeø m. jævnt bølget terræn, ret højtliggende (Mølhøj og Bavnehøj, begge 39 m o.h.); jordbunden er sandet og gruset, mod n. dog m. underlag af moræneler. Hede findes næsten ikke mere; mod s. findes Solbjerg og Sloths plantage. Gennem so. går hovedvej A 11 (Varde-Ribe-Tønder), hovedvej A 1 (Esbjerg-Kolding) og landevejen Andrup-Ålbæk.

Areal i alt 1960: 3304 ha. Befolkning 26/9 1960: 1173 indb. fordelt på 336 husstande (1801: 348, 1850: 468, 1901: 718, 1930: 1010, 1955: 1215). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig s. 877 1960 i flg. grupper: 676 levede af landbr. m.v., 218 af håndv. og industri, 66 af handel og omsætning i øvrigt, 41 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 101 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skast (Skads; 1292 Skastæth; u. 1773–74 og 1793) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1905), kom.kontor (opf. 1964, arkt. Have-Jørgensen) og filial af Varde Bank; Briksbøl (*1513 Brixbøl; u. 1793) m. centralskole (opf. 1960, arkt. Riis Olsen), bibl. (i skolen; opret. 1930; 1750 bd.) og sportsplads; Andrup (1380 Arnthorp; u. 1793) m. kapellanbol., forsamlingshus (opf. 1902) og filial af Esbjerg og Omegns Sparekasse; Smørpøt (1638 Smørpøtt; u. 1796); Sadderup (1482 Sabdrop, 1508 Sadderup; u. 1799); Solbjerg (1292 Solbiærigh; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Lunde (1371 Lundermark, 1664 Lunde; u. 1796) m. A/S Vestjysk Tørrestation og Lucernemelsfabr. (i tidl. skole); Knude (1563 Knude); Oksvang (*1406 Exæwang, 1488 Oxwongh; u. 1793). – Gårde: Trekanten; Tudegd. (1563 Thude); Tårngd.; Lundegd.; Smedegd.; Enggd. – Korskro ved landevejskrydset; her er der motorbane.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. det i Esbjerg indlemmede Jerne so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sneum so., bortset fra at Skast so. hører under amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Skast hrd.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 28. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Den meget anselige, blytækte kirke (viet Skt. Morten) består af romansk kor og skib, begge allr. i romansk tid forlænget, samt sengotisk tårn i v. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre, sine steder overmåde store, på en skråkantsokkel, delvis ledsaget af rille, og m. profilgesims, skråkant og rundstav. Allr. på et tidligt tidspunkt er koret forlænget mod ø., skibet mod v. Den retkantede s.dør ses tilmuret, ligesom n.døren retkantet. En præstedør på korets s.side er genåbnet 1890. Af de opr. vinduer ses på skibets s.side tre tilmurede. De har tagformede overliggere, og flere af dem er prydet m. egnens liljeornament. Fire tilsvarende vinduer ses på skibets n.side og to på koret. I korgavlen er der et (nu) retkantet vindue. På korgavlen er der en billedkvader m. en hjort i relief. Indvendig står den runde korbue m. profilerede kragsten og sokler. I sengotisk tid blev der i kor og skib indbygget hvælv, og vistnok ved sa. tid tilføjedes i v. det ret uanselige tårn m. krydshvælvet underrum, nu anv. som våbenhus. I det ydre præges tårnet, der har opskalket pyramidespir, helt af en skalmuring m. små, røde mursten fra 1877. 1890 blev bygn. underkastet en gennemgribende restaurering (arkt. Estrup, Horsens). Ved denne lejlighed nedbrødes et †våbenhus ud for s.døren, der blev lukket. – I koret er der fundet kalkmalerispor, vist fra 1400t. – På det nye, murede alterbord står der en renæssancetavle fra 1620, givet af Jep Sørensøn, Solbiere, og Niels Lavridsøn, Sadrop. Den har moderne malerier fra 1930 af Ole Søndergaard, bekostet af Kristine Nielsen. Nogle ældre altermalerier fra 1700t. er ophængt i våbenhuset. Små, balusterformede barokstager. Romansk granitfont, variant af den sydvestjy. type (Mackeprang.D. 174). Prædikestol i sen renæssance, 1618. Nyere stoleværk. Klokke 1906, omstøbt af en smuk klokke fra 1702. Epitafium over Jørgen Bruun til Krogsgård, † 1759, og hustru (deres og andres kister stod indtil 1857 i et afskilret rum, vist tårnrummet); endv. over Lambert Hansen, † 1788, og hustru. Gravsten over ungkarl Hans Christensen, † 1742.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 88f.

Oksvang var en hovedgd., som har tilhørt Ribe bispestol og ved reformationen tilfaldt kronen. 1406 nævnes, antagelig som bispelig lensmand, Niels Jensen af O., 1488 Markvard Juel i O. og fra 1498 Henrik Stampe († o. 1539), hvis enke Karen Munk beholdt lenet. 1542 nævnes Hans Munks enke Maren Spend, hvis søn Christoffer Munk (Lange) til Krogsgd. († 1582) 1544 af kronen købte O., som han solgte til sin broder Jørgen M. († 1577), hvis sønner Hans M. (henrettet 1616) og Frederik M. († 1634) 1591 skrives til O., som 1609 siges at tilhøre sidstn. 1636 lå den under Krogsgd., og 1661 ejede jomfru Kirsten Rothkirck bl.a. 4 gde i O. à 6 1/2 tdr. hartk.

Paa den østl. Del af Oksvangs Bymark fandtes endnu i Slutn. af 19. Aarh. Spor af et Voldsted.

Skove: Ca. 41 ha af den 1908 anlagte Solbjerg plantage (hvoraf en del kaldes Sloths plantage), i alt 140 ha, hvoraf de 99 ha ligger i Tjæreborg so., jf. s. 876. En plantage på 16 ha tilh. gdr. Emil Abildgaard, Skast.

I so. lå gden Brændgård (o. 1440 Brengard) og Pughuset (*1513 Pughuset).

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer, firsidet, m. flad dæksten, og 39 høje. Lige nv.f. Skast kirke findes en gruppe på 4 store høje, hvoraf Bavnehøj er over 6 og Kongenshøj over 4 m høj. Meget stor er også Torshøj ved Lunde; den er 7 m høj, men dens midtparti er bortgravet. Også i en have ved Solbjerg er der en ret stor høj. I Sloths plantage er der en gruppe på 5 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 154 høje. Ml. Solbjerg og Sadderup har der været en stor højgruppe, og det samme har været tilfældet ved Korskroen, hvor endnu enkelte er bevaret. Mange af højene har været stenalders enkeltgravshøje, hvoraf adsk. er undersøgt. En bronzealdergrav i en høj på Briksbøl mark indeholdt en pålstav og en guldarmring. – S.f. Tingheden, hvor der har været mange gl. vejspor, er der undersøgt en tuegravplads fra keltisk jernalder. En yngre romertids grav ved Oksvang indeholdt en bronzespand.

Litt.: C. L. Vebæk. En dysse i SV.-Jylland, AarbRibe. 1944–47. 310–21.

Skast so. hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. Jerne, men blev fra 1/4 1914 en selvstændig kom.

Litt.: J. Madsen. Fra Jerne og Skads Sogn, AarbRibe. 1910. 55–90.