Sporup sogn

(Røgen-S. kom.) omgives af Århus a. (Sjelle og Skørring so. i Framlev hrd.), Dallerup, Røgen, Skannerup, Gjern, Søby, Hammel og Voldby so. Grænsen til Søby og Hammel dannes af Gjern å, hvis tilløb Gjelbæk afvander Rukær. Den nordl. del er en jævnt bølget moræneflade, mens der mod s. ligger et ujævnt kuperet bakkeland, der længst i sø. i en stor bakkeknude hæver sig til 126 m, so.s højeste punkt. Her ligger også Krarup skov. De lette jorder er ganske gode. Gennem so. går landevejen ml. Låsby og Hammel.

Areal i alt 1960: 1890 ha. Befolkning 26/9 1960: 684 indb. fordelt på 199 husstande (1801: 329, 1850: 560, 1901: 782, 1930: 748, 1955: 700).

I so. byerne: Sporup (*1499 Sporup) m. kirke og posteksp.; Farre (*1424 Farthu, 1482 Fardo; u. 1779 og 1780) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 214 indb., fordelt på 67 husstande – m. skole (opf. 1890; skolevæsenet centraliseret sa. m. Røgen skole 1959, men de gl. bygn. benyttes stadig), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1903, omb. 1957), sodavands- og æblemostfabr. (i tidl. andelsmejeri) og telf.central; Lyngby (*1388 Liungbye; u. 1780). – Saml. af gde og hse: Farre Hede m. skole og afdelingsbibl.; Farre Mark. – Gårde: Lyngbygd. (9,9 tdr. hartk., 88 ha; ejdv. 485, grv. 187); Sporuplund; Smedsiggd.; Rødikgd.; Kulbjerggd.; Kraruplund (*1418 Kraatorp, 1501 Krarop); Løvskovlund; Svingelgd.

S. so., der sa. m. Røgen so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røgen so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 220. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken er en anselig kvaderstensbygn. fra romansk tid, bestående af kor og skib, hvortil der i nyere tid er føjet et tårn. De ældste dele, kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, dog stærkt omsat ved en gennemgribende ombygning 1866. Bev. er den tilmurede n.dør, synl. som niche ind- og udvendig, m. glat tympanonfelt, der sa. m. bueslaget er hugget i én sten. Af s.døren er alle spor udslettet. Nogle romanske vinduer er endnu synl. som nicher indvendig i kirken, to i skibet, ét i koret; bag alteret skimtes endnu det helt tilmurede ø.vindue. I det indre er korbuen bev. m. svære, profilerede sokkel- og kragsten. Kirken er i gotisk tid blevet overhvælvet, tre fag i skibet, ét i koret, alle smykket m. en moderne kalkmalet dek. (fra 1900), der dog delvis efterligner nogle sengotiske kalkmalerier, der fremdroges 1890. Tårnet ved v.gavlen blev bygget 1866, af røde mursten m. indgang mod s., helt svarende til det to år ældre tårn i Røgen. Samtidig blev kirkens mure omsat, og der påmuredes nye gesimser, ligesom korgavlen blev nymuret, alt af røde teglsten. – På alterbordet, der har et enkelt formet forsidepanel, står en altertavle i barokstil i lighed m. den i Skorup, dat. 1676 og forsynet m. Chr. Fischers og Mette Harders våben og navnetræk; hovedstykket har sidevinger og i midten et nadverrelief, flankeret af store figurer, forestillende Matthæus og Lukas, mens topstykket har en udsk. korsfæstelsesscene m. Markus og Johannes ved siderne, formentlig skåret i sa. værksted som den nedenn. prædikestol. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 229, 233). Prædikestolen er ved skåret indskr. dat. 28. marts 1676; i hjørnerne står fire apostle som ramme om felterne, der bærer evangelist-relieffer samt Kristus som salvator mundi. I den nordl., ydre portalblænding er indsat en gravsten over Mogens Nielsen fra Farre, † 16.., og hustru, † 1644. I langhusets v.gavl er indmuret en sten over Christen Pedersen i Farre, † 16.., og hustru (de har skænket kirken en alterkalk 1671) samt en broder; begge sten m. portrætfigurer. – En åben begravelse i kirken for fam. Fischer, omtalt i Pont.Atlas. IV. 215, er i 1850erne nedlagt og kisterne, som havde stået i den, nedgravet på kgd. lige v.f. tårnet; 1893 blev rester af disse kister opgravet, og der fandtes et stykke af en kisteplade m. indskr. over A. Bornichs anden hustru Jytte Krag, † 1693.

Farregård el. Farre Hovgd. er opret. i slutn. af 1600t. og fik 1684 visse privilegier af kongen. 1688 var den på 27 tdr. hartk. og tilhørte Mathias Fischer († 1691) og ass. Peder Rasmussen Lihme, der var g. m. Fischers brordatter Anne Rasmusdatter Fischer. Mathias Fischers svigersøn, major Andreas Bornich beboede gden til 1708, da den kom under det skanderborgske rytterdistr. og udlagdes til bønder. 1792 fik skipper Lars Røgind tilladelse til at udstykke F. (12 1/2 tdr. hartk.) i 7 parceller.

Sporuplund består til dels af den nedlagte Farregd.s jorder og tilhørte 1807 P. Høyer, sen. Jørgen Hansen og hans søn J. P. Hansen (fra 1852 til Brusgd.), Søren Østergaard († 1866) og Th. B. Høiriis († 1902), hvis enke 1903 solgte den (14 tdr. hartk.) for 90.750 kr. til løjtn. M. E. Mikkelsen, der 1912 afhændede den (12 1/2 tdr. hartk.) for 113.500 kr. til S. Sørensen. Sen. ejere er A. de Neergaard, R. Hansen og, fra 1948, P. G. Pedersen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 603–04.

Udflyttergden Lyngbygård tilhørte 1834 Jens Caspersen, derefter hans svigersøn M. Fr. Høyer († 1875) og dennes søn J. C. Høyer († 1882), hvis arvinger solgte gden (13 tdr. hartk.) for s. 586 140.000 kr. til Madsen. Fra ham kom den 1887 til L. Langvad, der 1896 solgte den for 86.000 kr. til Jens Jørgen Rasmussen, som 1915 solgte den for 250.000 kr. til A. Christensen. 1916 kom gden (10 tdr. hartk.) til R. Vester, 1922 til løjtn. Svend Høyer, der 1925 solgte den til P. M. Nielsen, hvis søn J. P. Nielsen 1944 overtog den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 600–01.

På Lyngby mark har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 148.).

Skove: Kun lidt skov. Mod s. Krarup skov, 17 ha, der ejes af gdr. Børge Jensen, Kraruplund.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoraf en ved Farre er ret stor; den ligger nær n.skellet på et sted, hvor der ligger 4 høje og yderligere har ligget 6 nu sløjfede på række. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje, hvoraf de 7 lå i en aflang gruppe s.f. Sporup kirke. – En vikingetidsgrav kendes fra Sporup.

I S. so. fødtes 1882 andelsmanden Marius Byriel.

Litt.: ØstjyHj. 1940. 46–47 (byvedtægt fra Farre 1663).