Ågerup sogn

(Å.-Kirkerup kom.) omgives af Hvedstrup, Fløng og Himmelev so., Roskilde fjord samt Kirkerup so. Langs det nordl. so.skel løber Kildemose å, der får tilløb fra Maglemose å fra s. De lave partier ved fjorden er hævet havbund fra stenalderen, og herfra går der en dragforbindelse ud til den lille holm Bolund, der på alle sider er omgivet af græsklædte klinter. Nogle sandede bakker i ø. (Bukketornehøj, 34 m) når indtil 35 m, men i øvrigt har den småbakkede overflade en ret god, lermuldet jordbund. Gennem det næsten skovløse so. går helt mod v. hovedvej 6 (Roskilde-Hillerød).

Areal i alt 1955: 1248 ha. Befolkning 1/10 1955: 462 indb. fordelt på 140 husstande (1801: 314, 1850: 390, 1901: 464, 1930: 438).

I sognet byerne: Ågerup (* o. 1160 Akætorp; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole, kom.kontor (opf. 1952, arkt. Højgaard Jensen), bibl., sportsplads (1950), alderdomshjem (opf. 1953, arkt. Højgaard Jensen), ml.; St. Valby (1257 Walby Østre; u. 1789) m. Kbh. Vandforsynings pumpestat. og andelsmejeri, L. Valby (*1300 Walby wæstræ; u. 1798), 2 gde: Slæggerup (1574 Sleggerup). – Gårde: Grynbjerggård (12 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 210, grv. 115); Slæggerupgård (13,8 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 200, grv. 116); en gård i Lille Valby (matr. nr. 1, 13,3 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 235, grv. 125); Kildebjerggård; Hørlandsgård.

Å. so., der sa.m. Kirkerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Himmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 418. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke hegnes til alle sider af en middelald. kirkegårdsmur, i ø. med en rundbuet dør i lille portal med kamtakker. Bygn. består af romansk skib med sengotisk ø.forlængelse, unggotisk våbenhus i s. og højgotisk v.tårn. Skibet er opf. af kampesten, med granitkvadre på hjørnerne og kridtsten omkr. døre og vinduer. Skibets opr. døre, der begge er rundbuede og højere end sædvanligt, er bev.; n.døren står dog kun som indvendig blænding, og s.døren er udvidet i den ydre murflugt. Ø.f. dørene ses i hver langmur et tilmuret romansk vindue; i det sydl. sidder en opr., rundbuet træramme. O. 1300 byggedes våbenhuset, af munkesten i munkeskifte; dets glatte gavl, hvori et tilmuret fladbuet vindue spores, har top- og fodtinder. Tårnet, fra o. 1400, er af munkesten med bælter af kampesten fra skibets nedbrudte v.gavl. Tårnrummet har samtidigt krydshvælv og lav, spidsbuet arkade mod skibet. Tårnrummets og mellemstokværkets vægge præges af dybe spareblændinger. Tårnet har blændingsløs trappegavl. Den ligeløbede tårntrappe er indbygget i n.murens liv; en dør på tårnets n.side fører nu ind til trappen, hvortil der opr. har været adgang ad en dør i skibets nv.hjørne. Denne dør fik dog kun en kort funktionstid, thi ved skibets overhvælving, der ses at være foretaget næsten umiddelbart efter tårnets fuldførelse, opførtes i hjørnet en hvælvingspille, der spærrede for døren. O. 1500 blev det romanske kor nedrevet og et nyt opf. af munkesten i skibets højde og bredde, med udflyttede hjørnekvadre og mønstermurværk af kampesten i den med højblændinger og kamtakker prydede ø.gavl. Østligst i koret adskiltes som i Glim (s.d.) ved en tværgående skillemur et smalt korridoragtigt sakristi med tøndehvælv, fladbuet åbning mod kirken og små vinduer i s. og ø., det sidste nu tilmuret. I ny tid er sakristiet indrettet til ligkapel, døren mod koret blændet og en yderdør brudt i ø.gavlen. Det egl. kor har opr. krydshvælv over falsede hjørnepiller. Sydligst i ø.væggen findes en lille gemmeniche. Tre støttepiller på skibets langmure er moderne. – Kalkmalede dekorationer fra o. 1575 er 1933 konstateret på korets vægge, i korbuen og på tårnhvælvet; de var slet bev. og blev atter overkalkede. – Sengotisk alterbord af munkesten, muret op ad ø.væggen. Alterbordspanel fra Caspar Lubbekes værksted 1652, med udskårne hermer (Kristus og apostle) ml. arkadefelterne, i hvilke Michael Maler fra Kbh. 1654 har malet gammeltestamentlige profeter. Altertavle fra 1629, næsten identisk med tavlen i Fløng, med store prydsøjler og bruskbarokke enkeltheder; i storfeltet er indsat en niche med Thorvaldsens Kristus i gips. I postamentet er malet »Gabriel Kruse Agneta Thot Anno 1629«. Sengotiske alterstager af malm. Romansk døbefont af granit, en variant af Roskilde-typen (Mackeprang. D. 405). Sydty. dåbsfad fra o. 1550 med syndefalds-relief og hund- og hjort-friser. Fontelåg fra o. 1650, måske af Caspar Lubbeke. Prædikestol fra Brix Michgells værksted o. 1620 med de af denne kunstner sædvanligt anvendte dydehermer og bibelske relieffer; samtidig himmel. Nyere stolestader. Moderne orgel. Kirkens to klokker er begge senmiddelald., den ene indskriftløs, den anden med lat. indskrift er støbt af Oluf Kegge og Johannes Pauli 1488 »til ære for den hellige jomfru Maria«. – På skibets n.mur marmorepitaf over præsten Frederik Monrad, † 1758. Over s.døren mindetavle over provst L. A. Hiorth, † 1838, og hustru, † 1848. Ved n.muren monument over præsten Jeppe Christensen Quistgaard, † 1850. I våbenhuset er opstillet gravsten over præsten Hans Faxe, † 1626, opr. bisat i åben begravelse i sakristiet, og over præsten Carsten Lauritzøn, † 1655; begge sten er prydet med bomærkeskjold og evangelistcirkler. s. 1124 – I præstegårdens hønsehus er fundet kisteplade af kobber over kancelliråd Georg Arnold Schöbel, sekretær i tyske kancelli, f. 1675 i Magdeburg.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 734–44.

På kgd. er begr. præsten P. N. Petersen, † 1916, sgpr. her 1886–1901.

Fr.borg Landevej førtes indtil Forlægningen 1931 over Maglemose Aa ad en smuk Bro, Gerebro, udført af Stenplanker hvilende paa en Strømpille midt i Aaløbet. Broen, der er dateret 1771, staar velbevaret lidt Ø.f. Landevejen.

I Bistrup Ladegaards Have i Lille Valby stod indtil 1954 en romansk granitdøbefont, der da skænkedes til den nyrestaurerede Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Fredede oldtidsminder: Ø.f. Ågerup 3 langdysser og 2 dyssekamre, de 2 sidste med dæksten; ved Store Valby 3 langdysser, alle med dæksten; den ene, der er afvæltet, har mange skålgruber. Dernæst 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 13 dysser, hvoraf 6 har været langdysser; 3 runddysser og 19 høje. – Ved Gerebro en køkkenmødding. Ved Store Valby er under en sten gjort et betydeligt depotfund fra yngre bronzealder, bestående af 30 segle, 2 spydspidser, 2 celter, flere ringe m.m.

Genforeningssten i Ågerup 1921.

I Bolund-engen den store erratiske blok Bolundstenen (Schmidt. DK. 384).

Ved gravning efter sten fandtes 1839 på en mark i Store Valby skår af en lerpotte med 631 mønter, da., eng. og ty., gemt hen ca. 1050.

Litt.: Aagerup-Kirkerup. Træk af Sognenes Historie, AarbKbhAmt. 1946.