Gassum sogn

(Spentrup-G. kom.) omgives af Gjerlev hrd. (Kærby so.), Hald, Spentrup og Asferg so. samt Onsild hrd. (Svenstrup og Hem so.). Grænsen til sidstn. so. følger en tidl. tunneldal, hvori Kastbjerg å løber mod ø. Den mest jævnt bølgede overflade hæver sig mod ø. til et mere kuperet bakkeland (højeste punkt 78 m), der er led i en israndslinie, som fra Mariager kan følges mod sø. over Hald til Mellerup. De sandmuldede jorder er ret rige på skov og plantage (Allestrupgd. og Randrup plantager, Dyrby krat). Fra Gassum strømmer Kåtbæk mod s. 758 v., tidl. omgivet af mose- og kærstrækninger, hvoraf der nu kun er lidt tilbage. Gennem so. går landevejen Mariager-Randers.

Areal i alt 1961: 2954 ha. Befolkning 26/9 1960: 953 indb. fordelt på 277 husstande (1801: 407, 1850: 529, 1901: 740, 1930: 992, 1955: 988).

I so. byerne: Gassum (1401 Gasum; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m.i 1960: 272 indb. (82 husstande) – m. kirke, skole (7-klasset), so.bibl. (i skolen; opret. 1938; 3400 bd.), forsamlingshus (opf. 1886), politistat., kommunal sportspl. og telf.central; Hvidsten (1343 Hwiitsteen; u. 1782) m. skole, filialbibl., mindelund f. Hvidstengruppen, Hvidsten Kro og andelsmejeri (Fredensborg, opret. 1889); Dyrby (1401 Dygherby; u. før 1805). – Saml. af gde og hse: Over Randrup (*1460 Randrup); Balgde; Hvidsten Vestermark; Dyssehse; Sparrehse. – Gårde: Neder Randrupgd. (8,8 tdr. hartk., 155 ha, hvoraf 42 skov; ejdv. 405, grv. 185); Allestrupgd. (1488 Allistorp).

G. so., der sa. m. Spentrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 397. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I de i ny tid stærkt omsatte mure sidder den tilmurede n.portal m. ufuldstændige rundstavagtige søjler og tympanon m. løvefigur, vist af sa. hånd som den på portalen i Sdr. Onsild (Mackeprang.JG. 239). Den helt forsv. s.portals tympanon m. båndsløjfe er i Nationalmus. Et enkelt rundbuet vindue m. monolitoverligger er bev. tilmuret. I sengotisk tid indsattes i koret ét, i skibet to fag krydshvælv, og korbuen blev udv. Fra sa. tid er tårnet, der er opf. af genanv. kvadre og munkesten. Dets underrum, der har krydshvælv, fungerer som våbenhus, vist siden 1846, da tårnet i det ydre blev stærkt ommuret og fik en lille portal mod s. i senempire. Et †våbenhus ved s.siden blev vist ved denne lejlighed nedrevet. – Alterbordet af kridtkvadre bærer en udskåret altertavle i barok fra beg. af 1700t., udf. af Peder Jensen Essenbæk, givet af kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgd. Den er istandsat 1946 af P. Kr. Andersen. Balusterformede renæssancestager. Godt korbuekrucifiks fra o. 1500–10. Romansk granitfont m. løver af Himmerland-Mariager-type på leddelt pyramidestubfod (Mackeprang.D. 214, 216). Sydty. fad o. 1575, m. bebudelsen og stempel RS samt graverede våben og initialer fra 1615. Lille prædikestol i renæssance fra 1608 på muret fod. Herskabsstole 1564 m. våben for Maren Ibsdatter m.fl. – I tårnrummet mindetavle over de af de ty. besættelsesstyrker 29/6 1944 henrettede modstandsfolk, Hvidsten-gruppen.

Hvidsten ejedes 1343 af Niels Jensen, 1476 af Anders Benderup, 1499–1525 af sønnen Jep Benderup. Gden arvedes af datteren Maren Ibsdatter, hvis navn og 1564 ses på stolestade i Gassum kirke. Hun var g. m. Erik Juul til Hedegd. (Glesborg so.) († før 1559); deres datter Dorthe ægtede Jesper Munk (Vinranke-M.) til Hungstrup, hvis søn Lars Munk († 1601) 1584 skrev sig til H. Ved skiftet solgtes rimeligvis hovedgden, mens jordegodset, 3 gde i H. by, lå under Hungstrup til 1619, da det mageskiftedes til kronen. Hovedgden (21 tdr. hartk.) mageskiftede Laurids Ebbesen (Udsen) til Tulstrup 1623 til kronen, der sen. udlagde den som ryttergods (1688 15 tdr. hartk.).

Litt.: Paul Gleerup. Hovedgden H., i AarbRanders. 1933. 5–62.

I Dyrby lå tidl. en hovedgd., der 1401 og 1422 ejedes af Jep Nielsen; 1430 af hans søn Niels Jepsen og 1467 af dennes to svigersønner Anders Christensen (Glob?) og Jep Poulsen (Benderup). s. 759 Sidstn. skrev sig 1469 til D. og ejede endnu 1488 4 gde i D. 1543 ejedes den af Niels Poulsen (Børialsen); 1579 mageskiftede Henrik Gyldenstierne til Ågd. den til kongen, som 1580 forlenede den til Knud Mogensen (Løvenbalk) og 1593 til Peder Munk (Lange). 1605 lå den under Dronningborg og 1662 (19 tdr. hartk.) under Trudsholm.

Dyrbygård el. Dyrby Hovgård blev samlet 1847 af fuldmægtig C. V. Jacobsen, Randers; den var da 14 tdr. hartk. 1865 solgte H. J. L. Hoff den for 30.000 rdl. til forv. Chr. Steenberg; den tilhørte derefter G. Tügel og P. N. M. Carlsen, indtil forv. A. N. C. Steen 1898 købte den for 58.000 kr. Efter at være brændt ned solgtes den 1906 for 84.500 kr. af Clausager til J. P. Nielsen, og kort tid efter udstykkedes den af tømrerm. Chr. Brandt.

I G. brændte 18/5 1904 8 gde og hse, deribl. skolen.

En genforeningssten er 1920 rejst ved landevejen n.f. Hvidsten.

Hvidstengruppen var en af de tidligst organiserede modstandsgrupper, der hovedsagelig havde våbenmodtagelse til opgave. Gruppen blev arresteret af tyskerne og 8 af de mandlige medl., bl.a. kroejer Marius Fiil, hans søn og svigersøn, henrettet 29/6 1944. En mindesten er rejst i et lille anlæg i Hvidsten by, en sten m. portrætrelief over Marius Fiil i krohaven.

I Dyrby nævnes tidl. en gd. Kobbergd. (1688 Kaabergaard), der 1688 var øde og delt i tre dele.

Skove: I det sydøstl. hjørne ligger Allestrupgard plantage, 154 ha, anl. 1897, der udgør en del af en samlet plantageejendom på 247 ha, der tilh. A/S Allestrupgård og St. Blichers plantage (jf. Spentrup so. s. 757). Dyrby krat, der ligger smukt på skrænten ned mod Kastbjerg å, tilh. egnens gde og tjener til samlingssted ved møder om sommeren. Johnsens plantage, 30 ha, mod ø. langs grænsen til Kærby so., tilh. I/S Kjellerup Vesterskov. Randrup plantage, 42 ha, der ligger v. i so., er anl. 1891. Den tilh. propr. Søren S. Vestergaard, Mariagerkloster.

Trevolden er en ca. 1 km lang vejspærring, mul. tidl. middelald., hvoraf dog nu kun den nordl. del, 145 m lang, er bev. og fredet. Den består af 3 paralleltløbende volde, 0,65–1,20 m høje, m. lidet dybe grave imellem; bredden er ca. 25 m. Tæt ø.f. Trevolden fører en lav dæmning, antagelig et gl. vejanlæg, over Glovdalen.

I Kæret n.f. Dyrby ligger Voldstedet Ulvholm, en firsidet, 30 × 30 m, 5 m høj Banke. Borgbanken har øjensynlig i ældre Tid været omflydt af Vand, der i N., hvor der nu er en Grøft, har gaaet helt ind til dens Fod, medens den paa de 3 andre Sider er omgivet af 10 m brede Grave, der er begrænset af Dæmninger. I SV.-Hjørnet er en opr., i SØ.-Hjørnet en sen. dannet Aabning gennem Dæmningen. Ved en af Nationalmus. 1953 foretagen Prøvegravning er det konstateret, at Bankens nederste Del er en naturlig Sandaflejring, som er blevet tildannet og forhøjet. Dens Fod har været beskyttet af nedrammede Stolper og Slangværk, medens Siderne er forhudede med opstablede Lyngtørv. Paa Topfladen, der synes at være planeret, er ikke fundet Bygningsrester, men Fund af forkullet Bygningstømmer i Graven tyder paa, at der paa Banken har staaet en Træbygning. En Vejdæmning, anlagt paa Faskiner, fører fra det højere Land i S. ud over Engen til Voldstedet. Der er ikke Fund, der kan datere Anlægget.

U. nævnes som Hovedgd. under Chr. I, men voldstedet synes at være ældre. Efter Traditionen skal den være ødelagt i Clementsfejden, og Dyrby Hovgd. skal have været dens Ladegaard.

Ved den nordvestl. gd. i Randrup findes de fredede ruiner af et middelald. kapel el. kirkebygn., og der ses også her rester af gl. diger og et gadekær. 1548 nævnes Niels Buge i R. – Også ved Dyrby og Hvidsten (der 1419 nævnes som et so.) skal der have været kirker, hvis beliggenhed er påvist henh. ø.f. Dyrby og v.f. Hvidsten (Aage Sørensen i AarbRanders. 1939. 44–52).

Fredede oldtidsminder: 28 høje, en røse og 3 stenkredse. Flere af højene er ganske anselige: Skelhøj i Randrup plantage, de to Kulshøje n.f. Dyrby og en høj sø. f. sa. by. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 3 langdysser, en langhøj, 112 høje, en stenkreds, 2 røser og 1 bautasten. En meget anselig, nu sløjfet høj, var Møgelhøj nv.f. Dyrby. – Fra Randrup stammer et offerfund fra yngre bronzealder med to hængekar, to halsringe og 4 spiralringe, fundet sammen i en mose.