Gudbjerg sogn

(G. kom.) omgives af Langå, Gudme og Brudager so., Sunds hrd. (Tved, Kirkeby, Lunde og Kværndrup so.) samt Gislev og Svindinge so. Det ret højtliggende og noget bakkede terræn deles af Stokkebæks dybe dal i en nordl. del med jævne former og en sydl. del med et mere markeret relief (Højlunds bakke 93 m). Et næsten sammenhængende skovbælte strækker sig gennem so. fra n. til s., og v.f. dette er overfladen enten mere småkuperet (Ellerup Kohave) el. stærkt bakket (Gudbjerg skov, Lakkendrup mark og Brændeskov). I Ellerup Kohave ligger Uglekrog bakke (102 m) og i Gudbjerg skov Højbjerg (113,4 m). Her i so.s sydvestlige dele er jorderne ret sandede eller stenede, men sandjorder findes også ved Sejet n.f. Mullerup. Derimod har so.s østlige del gode, lermuldede jorder. Ved Gudbjerg teglværk findes en geologisk interessant forekomst af ler fra tiden lige før istiden, nematurellaleret. Af de mange, store skove kan nævnes Brenderup Vænge, Ellerup Hestehave, Ellerup Vænge, Skovløkke, Mullerup skov, Skramsvænge, Gudbjerg skov, Lakkendrup skov, Brændeskov, Langkilde skov. Af moser findes den store Sortemose, der afvandes af Vejstrup å og næsten er under kultur, samt i v. Bøllemosen. Ved landevejen i Gudbjerg ligger den til folkefester og gymnastikstævner benyttede Gudbjerglund. Gennem so. går den gl. landevej Svendborg-Nyborg over Ørbæk.

Areal i alt 1950: 4385 ha. Befolkning 7/11 1950: 1772 indb. fordelt på 459 husstande. (1801: 855, 1850: 1261, 1901: 1508, 1930: 1812). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1113 levede af landbrug m.v., 340 af håndværk og industri, 72 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 145 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gudbjerg (1433 Gudhberghe; u. 1802) m. kirke, præstegård, skole, forsamlingshus (opf. 1891), kom.kontor (siden 1940) m. sognebibl. (opret. 1922; 2500 bd.), alderdomshjem (opf. 1950), hotel, filial af Andelsbanken, ml. (Højlunds Mølle), vandml., andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1913 og 1930, 6000 t mælk årl.), ornecentral, teglværk (A/S, ø. herfor) og posthus; Ellerup (1468 Æwældur, 1476 Æweldurp; u. 1774 og 1818) m. skole og friskole (opret. 1872); Brenderup (*1423 Bendorf, 1452 Brægendorp; u. 1802); Lakkendrup (1452 Lakkedorp, 1546 Lackendrup; u. 1801) m. skole (opf. 1912, arkt. D. Rasmussen); s. 870 Brændeskov (1610 Brendeschouff) m. forskole (opf. 1921, arkt. D. Rasmussen), skole, vandml. m. savværk og savværk. – Saml. af gde og hse: Kilen, delvis i Brudager so.; Grøftehave; Gudbjerg Mark; Lakkendrup Mark; Åhuse; Gudbjergskov; Gudbjerglund; Ellerup Kohave; Sejet. – Gårde: hovedgd. Mullerup (*o. 1470 Mulderup, 1476 Muldurp; i alt 67,1 tdr. hartk., 637 ha, hvoraf 250 skov; ejdsk. 1209, grv. 700; heraf under hovedgd. 47 tdr. hartk., 298 ha; ejdsk. 766, grv. 422); Brændeskovgd. (1536 Brendeskouf Gaard); Brenderup Vænge (skovejendom); Brenderupgd. (9,7 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 189, grv. 132); Stjernegd.; Davidsgd.

G. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Oure so. So. udgør 3. udskrivningskr., 45. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken, ligger på en højning midt i byen. Dens ældste dele er det romanske kor og skib af granitkvadre på en usædvanlig høj, profileret dobbeltsokkel. Et lille højtsiddende romansk vindue ses på skibets n.side. I senmiddelalderen er koret, der opr. havde apsis, udvidet mod ø., af munkesten m. anv. af kvadre fra den romanske ø.gavl, også de krumhugne. Et fladbuet, mangefalset vindue i ø.gavlen er nu blændet. Kor og skib har hver to fag 8-delte sengotiske krydshvælv på lave, falsede piller. Ligeledes i sengotisk tid tilføjedes et stort våbenhus ved s.døren samt et tårn mod v., begge af munkesten. Tårnet har trappehus i s. uden spindel. Alle gotiske tilbygninger har trappegavle, våbenhuset endv. blændingsprydet gavlfelt. Tårnrummet, der er forbundet m. skibet ved en høj, spidsbuet arkade, har indbygget krydshvælv m. ribber, hvis nedre del er profilerede. Ved korets n.side er i 1580erne af Niels Friis til Hesselagergård opf. et sakristi, af munkesten fra kirkeladen, der af sa. grund nedreves (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 191). Sakristiet har svungen renæssancegavl og grathvælv; op ad n.væggen er muret en lille kamin, hvori siden en lille 1700t.s vindovn er anbragt. Kirken har overalt hæsligt formede nygotiske jernvinduer. – Altertavlen er en af S. Dahl 1860 malet kopi efter et maleri i Dresden af Francesco Francia (Kristi Dåb), indsat i stor nygotisk ramme. En nu forsv. fløjaltertavle var efter sigende erobret i Sverige (Aarb. 1889. 98). Alterstager fra o. 1700, m. Anders Skeels og Sophia Amalie Winds våben. Stor romansk døbefont af granit m. bredt, akantusprydet mundingsbælte. Dåbsfad af sydty. type fra slutn. af 1500t. Prædikestolen er et smukt højrenæssancearbejde fra o. 1600 m. Niels Friis’ og Vibeke Gyldenstiernes våben. Nye stolestader og orgelpulpitur i tårnrummet. I koret hænger en gravfane over Anders Skeel til Birkelse og Mullerup, † 1702. I skibet mindeplade over Jens Theodor Kragh, sgpr. i Gudbjerg 1889–1908. Smst. er indmuret gravsten over sgpr. Isak Sidenius, † 1852. I våbenhuset ligsten over præsten Hans Gamalielsen, † 1640, Knud Andersen, forrige foged på Mullerup, † 1670, og præsten Hans Nielsen Lopdrup, † 1677. – Den store klokke er støbt i Rostock 1624, den mindre er fra 1851. – På kirkegården er opstillet en granitsten m. indhugne smedetegn: hammer, tang m. hestesko, økse og plov; stenen er fundet under kirkegulvet. I våbenhusets v.mur er indmuret gravsten over provst Hans Chr. Wegener, † 1831, og sønnen, gehejmearkivar Caspar Frederik Wegener, f. i Gudbjerg 1802, † 1893. På kirkegården endv. ligsten over kammerherre Fr. Chr. Scheel, † 1798, og hustru Catharina Elizabeth de Cicignon til Nakkebølle, † 1815, og over etatsråd, apoteker Chr. D. A. Hansen til Mullerup, † 1916. – 1866 fandtes bag degnestolen, der da fjernedes, et middelalderligt røgelseskar, nu i Nationalmuseet.

Mullerup tilhørte i 1400t. Claus Eriksen (Bjørn) († tidligst 1512), som pantsatte den og Popholtgård m.v. til hr. Bjørn Johansen (Bjørn) og Bild Pedersen og derefter 1477 skødede den (»min sædegd. Moldorp gard m. teglladen og møllen«) samt Popholtgd. og mere gods til Palle Andersen (Ulfeldt) († senest 1513), der også fra o. 1475 havde haft pant i den. Han fulgtes af sønnen Christopher Pallesen (Ulfeldt) († 1571), som solgte den til rigsråd hr. Peder Lykke († 1535), hvis søn hr. Jørgen Lykke til Hverringe († 1583) derpå fik den i søskendeskifte. Han solgte og mageskiftede den før 1548 til kansler Johan Friis til Hesselager († 1570), som d.å. havde en bonde Peder Hansen boende på den mod en årl. landgilde på 1 td. smør. Hans besiddelsesret blev bestridt af Christopher Urne til Rygård på dennes hustru Kirsten Pedersdatter Lykkes vegne, men Johan Friis fik 1548 låsebrev på M. tillige m. andet gods og lagde den under sit s.å. oprettede stamhus Hesselager (se s. 852). Han fulgtes af broderen Henrik Friis til Ørbæklunde († 1571), og denne af datteren Lisbeth Friis s. 871 († 1631), som 1575 ved ægteskab bragte M. til Jakob Huitfeldt til Lillø og Berritsgård († 1583). Efter hendes død kom den til datteren Øllegaard Huitfeldts († 1619) mand Knud Axelsen Gyldenstierne til Timgård († 1636), som nævnes hertil 1632, da han skiftede m. sine børn. Hans datter Lisbeth Gyldenstierne († 1650) bragte efter hans død M. til sin mand hr. Mogens Sehested til Holmgård († 1657), der fulgtes af sønnen Niels Sehested († 1681), som dog måtte afstå 243 tdr. hartk. af godset til sine søstre Karen og Anne Margrethe Sehested som deres arveparter. Hans broder, major, sen. generalløjtn. Jens Mogensen Sehested († 1685), skødede 1683 som formynder for broderens arvinger M. m. jus patronatus til Gudbjerg kirke (482 tdr. hartk.) til Chr. Larsen Krarup. Imidlertid synes handelen dog først at være kommet i stand sen., thi Niels Sehesteds enke, Christence Lindenov oprettede 1687 en købekontrakt om M. med Krarup, der 1700 skødede gden (234 tdr. hartk. if. ny matr.) til kapt. Anders Jørgensen Skeel til stamhuset Birkelse († 1702), som fulgtes af enken, Sophie Amalie Vind († 1743) og efter hendes død af sønnen, etatsråd, sen. gehejmeråd Holger Skeel († 1764), hvis enke, Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone († 1779) 1767 skødede M. til sønnen, major, sen. kmh. og gehejmeråd Frederik (Fritz) Chr. Skeel († 1798). Hans enke, Catharina Elizabeth, f. de Cicignon († 1815), ejede derpå M., som efter hendes død af arvingerne solgtes ved auktion 1815 for 570.000 rdl. i sedler til Gebhard greve Moltke (-Hvitfeldt) til Glorup († 1851). Han solgte den 1842 for 53.000 rdl. i sedler og 72.600 rdl. i sølv til sønnen, kmh., højesteretsass. Henrik Moltke († 1847), hvis enke, Marie Sophie Frederikke, f. v. Buchwald († 1895) 1847 skødede den til svigerfaderen for 125.000 rdl. og en årl. apanage på 3200 rdl. Han fulgtes af sønnen, landstingsmand, kmh., sen. gehejmekonferensråd Adam Gottlob greve Moltke-Hvitfeldt († 1876), hvis søn, gesandt i Paris, kmh. Gebhard Léon greve Moltke-Hvitfeldt († 1896) 1877 overtog M. for 1.000.000 kr. og 1882 solgte den for 1.600.000 kr. til apoteker og fabrikejer. etatsråd Chr. Ditlev Ammentorp Hansen († 1916), stifteren af Farmaceutisk Læreanstalt, som opf. den nuv. hovedbygn. og bortsolgte hovedparten af fæstegodset. Han fulgtes af enken, Agnes Mathilde, f. Hedemann († 1930), efter hvis død sønnen, den nuv. ejer, hofjægerm. Einar Hansen, der siden 1919 havde haft M. i forpagtning, 1931 købte den ved off. auktion for 725.000 kr. En del af skoven blev solgt fra. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 240–47. DLandbr. III. 1930. 178–80. Fyns Tidende 7/8 1955.

En ældre hovedbygn. var opf. 1710, af bindingsværk i to stokv. og m. to sidefløje. Den afløstes 1884–87 af den nuv. bygn., opf. af arkt. Charles Abrahams i fr. renæssance m. røde mure, lyse sandstensindfatninger, talr. udbygninger og karnaptårne. Den store park, der ligger østl. for bygn., præges af lange lindealleer, anl. under Holger Skeel, der også havde ladet den ældre hovedbygn. opføre. I parken findes mindesmærke over Holger Skeel, rejst af hans hustru Regitze Sophie Gyldenkrone; desuden et monument m. bronzerelief over etatsråd Chr. D. A. Hansen.

Brændeskovgård skødede kronen 1536 til kansler Johan Friis til Hesselager († 1570). Den hørte da til Kirkeby so. i Sunds hrd., men Johan Friis lagde den under Gudbjerg so. 1589 tilhørte den hans brodersøn Niels Friis til Ørbæklunde († 1610). If. 1688-matr. havde den ca. 21 tdr. hartk. og ejedes da af Niels Krag. Sen. blev den delt i 2 bøndergde.

I Gudbjerg har mul. i middelalderen ligget en hovedgd. Væbn. Niels Pedersen i Gwdbærigh nævnes 1476–88.

I G. So. findes hele fire Voldsteder. De to ligger i Mullerup Skov SØ.f. Gaarden, og af disse synes Traditionen at knytte Navnet Knudstrup til det nordligste, der bestaar af en stor, nærmest kvadratisk, lav Borgplads omgivet mod N., S. og Ø. af ca. 7 m brede Grave, der nu, ligesom den opstemmede Sø, som i sin Tid maa have beskyttet Voldstedets V.side, er tørlagte. Langs Randen af Borgpladsen ligesom langs Gravens Yderrand er Spor af lave Volde. SV.f. ligger et lille af en halvrund Grav beskyttet Plateau, hvis opr. Form ikke nøje lader sig bestemme, fordi Anlægget af en Skovvej har bragt nogen Forstyrrelse i Terrænet her. Der er ikke fundet Bygningsrester paa Voldstedet.

Lidt S. herfor og Ø.f. den omtalte Skovvej findes det andet Voldsted, der bestaar af to lave Banker, en mindre (ca. 30 m i Tværmaal), den egl. Borgbanke mod V. og en større Ladegaardsbanke mod Ø., begge vistnok naturlige. Borgbanken, der har nogenlunde lige Sider i N., Ø. og S., medens V.sidens Forløb er noget uregelmæssigt, beskyttes i N. og Ø. af nu tørlagte Grave og til de andre Sider af Mose. Paa Banken, der har Spor af Volde langs s. 872 Randen ud for Gravene, ligger spredt Mængder af Murbrokker. I nyere Tid er der hentet en Del Fyld her. Ladegaardspladsen er ikke, bortset fra den Grav, der adskiller den fra Borgbanken, omgivet af Grave og synes i det hele ikke at have været Genstand for større Tildannelse. Der er et Par Steder paa Pladsen fundet Munkesten.

I Skoven Skramsvænge ligger et betydeligt og velbev. Voldsted, bestaaende af en høj firesidet Borgbanke (ca. 35 m i Kvadrat), omgivet af delvis naturlige Gravsænkninger, hvori Vandet fra den langs Nordsiden forbiløbende Stokkebæk har været ledet. Voldstedet er en smuk Prøve paa en middelald. Motte.

Endelig ligger i den nordl. Udkant af Skoven Øghave ved Brændeskov Voldstedet Slotsbanken, der bestaar af en lav langagtig Banke strækkende sig i N-S., omgivet af naturlige Sænkninger. Den nordl. Del af Banken er under Dyrkning, mens den sydl. ligger i Skov, tæt tilgroet ligesom de tre ovenn. Voldsteder. Paa den sydl. Del udgravedes 1912 under Nationalmuseets Ledelse (v. C. M. Smidt) et af raa Kamp opmuret Bygningsfundament, ca. 5,8 × 8 m i Firkant.

I Ellerup nævnes 1664 gården Kludeszgaard, 1563 omtales Smedehussiit på Gudbjerg gade.

Skove: Midt ned gennem so. strækker sig fra n. til s. et skovbælte m. længst mod n. den selvstændige ejendom Brenderup Vænge (156 ha) på fladt el. svagt bølget terræn og en jordbund, der overvejende består af et godt muldlag på lerbund, i den sydøstl. side dog grusunderlag. Træartsfordelingen: bøg 68 ha, eg 20, andet løvtræ 16 og nåletræ 40 ha. I skoven en mægtig og smuk eg (5,1 m i omf. og 26 m høj). Til Mullerup hører skovene Ellerup Vænge (66 ha), Skovløkke (49 ha), Mullerup skov (68 ha) og Skramsvænge (59 ha). Terrænet veksler fra fladt i Ellerup Vænge og til dels i Skovløkken til bølget og bakket m. størst højde 85 m i Rytterhoved i Skramsvænge. Bøgen er hovedtræarten, den dækker 127 ha, men er for de ældre bevoksningers vedkommende af ret ringe kvalitet. Eg dækker 13 ha, andet løvtræ 38 og nåletræ 61. Gudbjerg skovdistrikt (209 ha) omfatter Ellerup Hestehave (31 ha), Lakkendrup skov (36 ha) og største delen af Gudbjerg skov (142 ha). Terrænet er fladt el. bølget. Jorden findes velegnet til dyrkning af bøg, eg, ask og rødgran. Træartsfordelingen: bøg 120 ha, eg 11 ha, andet løvtræ 12 ha og nåletræ 49 ha. Gudbjerg skov blev frasolgt Mullerup 1932. En mindre del af skoven (ca. 40 ha) tilhører Broholm, og her findes nogle enkeltstående, ret anselige, dog ikke særlig høje, gl. bøge. En af dem kaldes »Kammerherrebøgen«, mens en anden, »Kammerherreindebøgen«, nu er væltet. Et parti ved skovfogedhuset er fredet. Begrænset af Skramsvænge mod n. ligget Gudbjerg Præsteskov (31 ha) som et samlet hele af noget langstrakt form på kuperet terræn. Her 11 ha bøg, 5 ha andet løvtræ og 16 ha nåletræ. Brændeskov med Fløjterup skov (145 ha) hører under Broholm. Terrænet er bølget. Jordbunden består af sand og grusblandet ler. Hovedtræarten er bøg. Langkilde skov (42 ha, hvoraf bøg 27, andet løvtræ 5 og nåletræ 10) er en selvstændig ejendom.

Fredede oldtidsminder: I den lille skov Gudbjerglund ligger et mærkeligt kompleks af 4 langdysser, henh. 106, 41, 19 og 117 m lange; kun den ene har to kamre m. dæksten, den ene dog nedskredet; den længste er næsten udjævnet, så kun nogle få randsten ses. Ved Lakkendrup en langdysse m. dæksten over kammeret; i Mullerup skov en runddysse m. ødelagt kammer. – Sløjfet: Under G. 3 langdysser, 3 ubest. stengrave og en høj, under Ellerup 2 langdysser, en anden stengrav og 4 høje, under Lakkendrup en gravkiste. – Ved Ellerup er fundet et par ret rige urnegrave fra ældre rom. jernalder, den ene m. våben, den anden m. bronzekedel, spand, øse m.m. Ved G. er fundet en rom. bronzestatuette.

Gudbjerglund, 2 ha, blev beplantet 1923–24. Her genforeningssten 1930, endv. en del store sten til minde om historiske begivenheder og personer: stavnsbåndets løsning, grundloven, 5. maj, politikeren Hans Christensen, højskoleforst. Th. Dissing o.fl.

Ved sogneskellet til Brudager so. lå indtil 1920 Sortebro kro, der nu er flyttet til Den fynske Landsby ved Odense (Svendborg Avis 7/9 1956).

I Gudbjerg so. fødtes 1657 legatstifterinden Dorthe Hansdatter, 1802 historikeren, gehejmearkivar C. F. Wegener, 1811 hans broder højskolemanden og præsten Johan Wegener.

Litt.: Fra Svenskekrigen 1658–59, i SvendbAmt. 1912. 175–78. Bidrag til Gudbjerg Sogns Historie. Redigeret af Knud Grøftehauge. 1949. – Om Ellerup friskole: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 56–57.