Gyrstinge sogn

(G. kom.) omgives af Ringsted hrd. (Allindemagle og Bringstrup so.), Fjenneslev, Bjernede og Kirke Flinterup so. samt Holbæk amt (St. Tåstrup so. i Merløse hrd.). Det nordl. sogneskel dannes af den s. 741 205 ha store Gyrstinge sø og den deri udmundende Ringsted å. Den jævnt bakkede overflade består fortrinsvis af leret moræne og afvandes af den 1908 og 1938 regulerede Frøsmose å, der munder ud i Gyrstinge sø. Gyrstinge sø med Ringsted å ligger i v.enden af det store tunneldalsystem, der i slutningen af istiden har ført smeltevandet frem under isen fra Køge bugt til isranden s.f. Åmosen. Mod v. i so. ligger de betydelige skove St. Bøgeskov (med Grævlingebakke, 52 m) og L. Bøgeskov.

Areal i alt 1950: 2030 ha. Befolkning 7/11 1950: 719 indb. fordelt på 207 husstande. (1801: 518, 1850: 729, 1901: 829, 1930: 756). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 528 levede af landbrug m.m., 93 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, to af administration og liberale erhverv og 70 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Gyrstinge (o. 1370 Gyrstinghæ; u. 1794) m. kirke, præstegd., forog hovedskole (ny bygn. under opførelse; arkt. H. Christensen) m. sognebibl. (opret. 1949; 1764 bd.), andelsmejeri (Blødebjerg), andelskølehus (opf. 1950) og telf.-central; Ørslevvester (*1275 Ørsløffwestre; u. 1795) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Gyrstinge Skovhse; Hedemose; Gårdstofte; Vrange Huse; Gyrstinge Præstemark; Blødebo; Brokkenhuse. – Gårde: Ruhedal (12,9 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 185, grv. 114); Søbjerggd. med Sjoldegd. (13 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 177, grv. 111); Frederiksminde skovridergd. ved St. Bøgeskov under Sorø Akad.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Kirke Flinterup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. og udgør 2. udskrivningskr., 49. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken (viet til Jomfru Maria) består af kor og skib fra romansk tid, samt tårn i v. og våbenhus i n., begge fra gotisk tid, og et sakristi i ø., der 1848 afløste den romanske apsis. Den opr. bygn. er af kamp m. enkeltheder af kridt; de fire vestre af skibets seks vinduer er tilmurede, n.døren samt vistnok også korbuen udvidet. På korets sø.hjørne en kvader m. cirkelkors. Henimod 1400 fik kor og skib tre krydshvælv, og lidt sen. udskiltes apsis som sakristi. De middelald. tilbygn. er af munkesten (tårnet hvælvet) og stærkt rest., sidst 1867–68, da tårngavlene fornyedes. På sa. tid blev murene afrenset og store rundbuede vinduer indsat. Gulvfliser, o. 1300, fundet 1939 (nogle i Nationalmus.). – Nye kirkegårdsmure.

Et sæt kalkmalerier fra 1200t., overskåret af hvælvene, er overhvidtede. De nuv. rankedekorationer er fra o. 1500 og rest. 1898; på tårnhvælvet afdækkedes og overkalkedes nogle malerier 1950. – Alterbordet er af munkesten; den smukke, sengotiske forside med maleri o. 1525 af Marias ubesmittede undfangelse har siden 1877 været i Nationalmus. Altertavle, maleri af Kristus i Gethsemane, sign. F. C. Lund 1861. Fra en middelald. altertavle stammer en Maria med barnet, 1300t., nu i cellen i Sorø klosters port sa.m. et krucifiks fra o. 1300 og sidefigurer fra 1450–1500. Romansk granitfont af Roskildetype. Prædikestolen fra o. 1600 svarer til Bringstrup (Ringsted hrd.). Klokker: 1. Støbt 1637 af Hans Meier i Helsingør, 2. 1651 af Claus van Dam i Kbh. – Mindetavle af sandsten over sgpr. og provst Peder Ladorph, † 1741. Gravsten: 1. Udslidt, fra Hans Malers værksted (CAJensen. Gr. 399), 2. Sgpr. Jens s. 742 Poulsen, omkommet i Gyrstinge sa.m. flere ved en højst bedrøvelig ildsvåde 1663, 3. Sgpr. Peder Hansen Lolch, † 1710, og hustru.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 387–94.

På kgd. er begr. Jørgen Thisted, † 1855, sgpr. her fra 1825.

I Gyrstinge har i middelalderen ligget en mindre hovedgd., hvorfra den i 1500t. uddøde adelsslægt Gyrsting(e) sandsynligvis har sit navn. Den nævnes første gang 1260 (el. 1265), da Peder Thygesen (kaldet Rintaff) af G. skænkede Antvorskov kloster alt sit gods, deribl. sin hovedgd. i G., hvorefter han 1265 selv fik ophold på »hospitalet«. Gden må formentlig sen. igen være kommet i privat eje, thi 1387 nævnes væbn. Andreas Olufsen af G., der engang ml. 1395 og 1416 har tilskødet Roskildebispen Peder Jensen Lodehat den.

If. en hartkornsspecifikation fra 1794 lå i Gyrstinge by en gd., som med sine 16 1/2 tdr. hartk. var godt dobbelt så stor som de øvrige gde. Det er formentlig denne gd., som under navnet Ruhedal fra 1800 ejedes af Carl Frederik baron Gyllembourg-Ehrensvärd, der tog ophold her, da han i dec. 1801 havde ægtet Thomasine Heiberg. Da gden brændte 1806, flyttede de til Kbh. Nuv. ejer N. T. Krarup.

Litt.: J. V. Christensen. Gyllembourg og Thomasine Heiberg paa Ruhedal, i Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. udg. 1930. 71–76.

1484 nævnes Oxe af Gyrstinge.

Skove: Mod nø. ved Gyrstinge sø Store Bøgeskov (353 ha) og s. herfor Lille Bøgeskov (161 ha). Terrænet i disse skove er bølget og jordbundsforholdene fortrinlige. Bøgen, der er hovedtræarten, ydes der de bedste vækstbetingelser. Bevoksningsforholdene er i øvrigt meget vekslende, og ask forekommer hyppigt i lavningerne. Langs Gyrstinge sø drives skoven som lystskov. Her findes nogle meget gl. bøge. I Store Bøgeskov har der været to hellige kilder med meget besøgte kildemarkeder (Schmidt. DH. 119). Ved den ene er 1918 anlægget istandsat og væsentligt fornyet. Her holdes nu og da om sommeren et »Kildemarked« samt adsk. folkelige møder. Skovene tilhører Sorø Akademi (2. skovdistrikt). De er begge, dog navnlig Store Bøgeskov, præget af den særegne skovbehandling, distriktets tidl. bestyrer i årene 1907–37, K. H. Mundt († 1945), praktiserede. Under påvirkning af den såkaldte »Dauerwaldwirtschaft«, der i 1920erne gjorde sig gældende overalt i Europa, søgte Mundt at løse de problemer, der knytter sig til udvekslingen af gl. bevoksninger med ungskov, ved at lægge hovedvægten på skovens naturlige foryngelse med bibeholdelse af moderbevoksningen over en længere årrække.

Litt.: Dansk Skovforenings Tidsskr. 1945. 529-54.

Fredede oldtidsminder: Forstyrrede langdysser ligger på Ruhedals og præstegårdens tidl. mark. I skovene findes en runddysse, 3 langdysser, 3 dyssekamre, 2 langhøje, der mul. har indeholdt stengrave, og en mindre rundhøj; alle stengravene er mere el. mindre forstyrrede. – Sløjfet: 20 dysser og ubest. stengrave, hvoraf 5 synes at have været langdysser, 2 runddysser; een høj.

I Gyrstinge so. fødtes 1801 opfinderen S. Hjorth.

Litt.: J. Thisted i KirkehSaml. II. 1853-56. 111-21. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. udg. 1930. 60–79. Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 137–38.