Hadsund sogn

(H. kom.) grænser i s. til Mariager fjord og omgives af Vive og Visborg so. Fra det bakkede terræn længst mod n. (Rovsbjerg ved skellet til Vive so. er 58 m) skyder der sig nogle smukke, skovklædte dale (Linddale) ned mod Hadsund by, der ligger på stejlt skrånende terræn ned mod fjorden, hvor bakkerne fl. st. ender i stejlskrænter. Fra skovpavillonen i byens vestl. udkant er der en smuk udsigt over fjorden og havnen. Baglandets sandede jorder har mange plantager (Mariehøj plantage, delvis i Vive so.) og smukke lyngbakker, der sammen med Linddale er et besøgt s. 1132 udflugtssted. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund-Randers (Hadsund stat.) og landeveje til Randers, Mariager, Hobro og Ålborg. En svingbro for såvel jernbane- som landevejstrafik fører over Mariager fjord. Til so. hører den lille holm Lemospold.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
(Kort). 1 Kommuneskole2 Teknisk Skole. Vandrerhjem3 Kommunekontor4 Politikontor5 Bibliotek6 Rutebilstation7 Posthus og telegrafstation8 Bryggeri9 Afholdshotellet10 Andelsmejeri11 Hadsund og omegns Sparekasse12 Hadsund Apotek13 Campingplads14 Diskontobanken15 Hotel Hadsund16 Falcks Redningskorps17 Eksportslagteri. Offentligt slagtehus18 SvineslagteriG.E.C. Gads ForlagRevideret 1960. Geodætisk Institut Eneret

1 Kommuneskole

2 Teknisk Skole. Vandrerhjem

3 Kommunekontor

4 Politikontor

5 Bibliotek

6 Rutebilstation

7 Posthus og telegrafstation

8 Bryggeri

9 Afholdshotellet

10 Andelsmejeri

11 Hadsund og omegns Sparekasse

12 Hadsund Apotek

13 Campingplads

14 Diskontobanken

15 Hotel Hadsund

16 Falcks Redningskorps

17 Eksportslagteri. Offentligt slagtehus

18 Svineslagteri

G.E.C. Gads Forlag

Revideret 1960. Geodætisk Institut Eneret

Areal i alt 1955: 706 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 3692 indb. fordelt på 1223 husstande (1921: 1971, 1930: 2588).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 1133
(Foto). Udsigt fra Hadsund over broen over Mariager fjord.

Udsigt fra Hadsund over broen over Mariager fjord.

I sognet byen: Hadsund ladeplads (1467 Haddeswnth) m. kirke, præstebol., kom.skole (opret. 1878, ny bygn. 1911, arkt. F. Skøt), realskole (opf. 1896, privat til 1936, derefter kom.), i forb. m. kom.- og realskolen opførtes ny skole 1952 (med dekoration af Robert Risager) teknisk skole (opf. 1915, arkt. Skøt), folkebibl. (opret. 1911; 10.300 bd.), missionshus (Tabor, opf. 1900), kom.kontor (opf. 1937), politistat. (opret. 1919), apotek (opf. 1906), alderdomshjem (opret. 1905, ny bygn. 1940), Falcks Redningskorps, stadion (opf. 1943), markedspl., hotel, afholdshotel, restaurant, skovpavillon, cafeteria, Hadsund Diskontobank (filial af Aalborg Diskontobank), Hadsund og Omegns Sparekasse (opret. 1885; indskuddene var 31/3 1960: 11,4 mill. kr., reserverne 910.000 kr.; H. og Omegns Sparekasse 1885–1935. 1935.), andelsmejeri (opret. 1892, indtil 1916 fællesmejeri), bryggeri og mineralvandsfabr., cigarfabr., kridtslemmeri, betonvarefabr., cementstøberi, frugtsaftfabr. (m. frugtplantager i byens omegn), savværk, trævarefabr., tømmerhandel, bogtrykkeri (Hadsund Folkeblad), mørtelværk, svineslagteri, eksportslagteri, maskinstat., jernbanestat. (endestat. for Ålborg-Hadsund banen, opret. 1900, og Randers-Hadsund banen, opret. 1883, den sidstn. er ført over fjorden til Sdr. Hadsund ved en 260 m lang svingbro), rutebilstat., posteksp., telf.central, havn m. dampskibseksp. (D.F.D.S.), lodsstat., toldkontrol og skibsbyggeri og (længere mod ø.) fiskerihavn m. fiskeeksportforretning (fiskerihavnen bygget 1937, trafikhavnen udv. 1953). – Saml. af gde og hse: Hadsund Hse; Søndergde (1664 Søndergaards fang) m. planteskole; Rosendal, sammenbygget med Hadsund; Sindholt Gde (1688 Nørre-, Sønder Sindholdt); Visborg Skovmark (delvis i Visborg so.)

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

s. 1134

Hadsund ladeplads – 1955: 3484 indb., fordelt på 1175 husstande (1930: 2415) – ligger på n.siden af Mariager fjord i et stærkt kuperet terræn på skråningen, der fra morænelandet, dannede stenalderhavets gl. kystklint, strækker sig ned til det lavtliggende, marine forland. Fra Hadsund er der 24 km til Hobro ad landevejen n. om fjorden, 26 km ad landevejen s. om fjorden, 13 km adlandevejen til Mariager, 44 km ad landevejen og 53 km ad jernbanen til Ålborg, og 33 km ad landevejen og 53 km ad jernbanen til Randers. Mariager fjord danner ved H. en snævring, kaldet Hadsund, i hvis nordl. del sejlrenden fører tæt forbi byen. Ved H. fører en ca. 280 m lang vej- og jernbanebro (bygget for ca. 1/2 mill. kr. ved ing. Monberg, 1904) over Mariager fjord. Fra broen fører den korte Brogade mod nv. opad til hovedgaderne; fra Brogade fører Vestergade mod sv. og fortsætter i landevejen mod Hobro, og dens fortsættelse Storegade mod nø., sen. drejende mod n.; ved Storegade deler sig den nordl. ende i Nørregade, der går mod nv. og fortsætter i landevejen mod Ålborg, og Østergade, der fører mod nø. og fortsætter i vejen til Als. Storegade er byens vigtigste forretningsgade. Mens bebyggelsen i den centrale bydel for største delen består af sammenhængende husrækker, domineres byens ydre dele af énfamiliehuse olgn. Ved bebyggelsen Hadsund Huse ved Ålborgvejen i byens nordl. udkant når bebyggelsen op i 41 m o.h. Maleriske kløfter, Linddale, i den gl. kystklint er delvis storbeplantede. Jernbanen fører fra broen mod nø., idet den holder sig i det lave, marine forland. Byens banegård, Hadsund Nord, ligger neden for skrænten i udkanten af den centrale bydel, ikke langt fra Storegade. Langs fjorden ligger bl.a. havneanlæg og fabrikker. S.f. broen findes en bebyggelse, Søndre Hadsund, i Vindblæs sogn, Randers a.; denne kan opfattes som en forstad til H.

H. er en ret betydelig oplandsby med betydelig handel. Broen over Mariager fjord gør den til et ikke uvigtigt trafikcentrum for det sydøstl. Himmerland og de nordvestl. dele af Randers a. Over halvdelen af byens erhvervsaktive befolkning arbejder dog i industrien; vigtigst er byens store svineslagteri.

Aage Aagesen docent, dr. phil.

Hadsund so. oprettedes ved indenrigsmin. cirkulære af 1/4 1921 ved udskillelse af de bymæssigt bebyggede dele af Vive og Visborg so. H. so. hørte under dels Skelund-Visborg kom., dels Vive kom. indtil 1/4 1937, da Hadsund kom. oprettedes ved forening af disse to kommuner.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

H. so., der sa. m. Skelund, Visborg og Vive so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Als so. So. udgør 5. udskrivningskr., 409. (b) lægd og har sessionssted i Hadsund. H. er sessionssted for lægderne 407–11.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger højt i byens nordøstl. del, er opf. 1897–98 (indv. 14/8 1898), tegnet af arkt. A. Wiinholt. Bygn., der er af røde mursten, er formet som en korskirke med ottekantet centraltårn – alt i nyromanske stilformer. Korsskæringstårnet rummer en høj kuppel, hver af korsarmene er overdækket af tøndehvælv, og korsets østl. arm, der er kor, afsluttes med en halvrund apsis. – Altertavlen består af et maleri, Maria Magdalena, Maria og Johannes ved korsets fod, kopi efter L. Tuxen ved Olga Smith, skænket af etatsrådinde Magdalene Kjellerup til Visborggård. Et par små balusterformede barokstager er af ukendt herkomst. Klokken er ophængt i et lille klokketårn i forb. m. ligkapellet. Kirkeskib: Koffardiskibet »Ane«.

Erik Horskjær redaktør

Skove: Den vestl. del af so. er dækket af hede og lyngbakker, krat og skov, således en del af Tygeslund skov, ca. 42 ha, der tilhører kom. I skoven, smukt beliggende på en bakke ved fjorden, en pavillon. Endv. ligger kom.s alderdomshjem her.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

s. 1135

Fredede oldtidsminder: 7 høje, deriblandt en større i Linddale. – Sløjfet el. ødelagt: 18 høje. – Køkkenmøddinger er fundet midt i byen (ved hotellet) og ved Sindholt gde.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: A. J. Bak. Hadsund Stationsby, i Jyske Byer og deres Mænd. VIII. 1917. Søren Vasegaard. Ladepladsen Hadsund, Sund Sans. XXIV. 1937. 186ff. C. Klitgaard. En Slagtning i H. HimmelKjær V. 1916. 386–94. S. Rasmussen. H.-egnens Fugle. Da. ornitologisk Forenings Tidskr. XVIII. 1923. 1–23.