Hasle sogn

(H. kom.), efter afståelser til Århus kbst. det mindste i hrd., omgives af denne samt af Åby, Brabrand og Tilst so. Det bølgede moræneplateau, der i Ellehøj når 73 m og kulminerer m. 78 m, er bymæssigt bebygget. Gennem det går landevejen Århus-Viborg.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 505 ha. Befolkning 26/9 1960: 3723 indb. fordelt på 1194 husstande (1801: 211, 1850: 264, 1901: 354, 1930: 907, 1955: 2906).

s. 201

Fra 1/4 1962 er 150 ha af Hasle so. indlemmet i Århus kbst. Hele Hasle so. er bymæssigt bebygget og forstad til Å.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Hasle (*1203 Hasløch; u. 1780–81) m. kirke, præstebol. m. menighedssal (opf. 1952; arkt. Joh. Sørensen), skole (opf. 1917; arkt. S. Knudsen Sørensen), bibl. (i skolen; opret. 1923; 4200 bd.), spædbørnshjem, aldersrentebol., kro, filialer af Aarhus Privatbank og Handelsbanken, sportsplads (ved skolen), maskinfabr. (I. Campen), møbelfabr. (Telballe), Aarhus Tarmkompagni og mørtelfabr.; Haslevangen, villaforstad til Århus. – Gårde: Haslegd. (udstykket).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

H. so. udgør én sognekom. og sa. m. Skejby og Lisbjerg ét pastorat under Århus kbst. og Hasle hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vejlby so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde (Århus), 279. lægd og har sessionssted i Århus.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille kirke, som har kor, skib, tårn mod v. og et våbenhus mod s., er rigt udsmykket m. romansk billedværk i granitkvadre (Mackeprang.JG. 196, 234). Bygn.s kerne, dvs. kor og skib, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, har billedkvadre i s.døren m. båndslyng og rundstave vekslende m. vilddyr i relief samt et krucifiks i tympanonfeltet. Andre kvadre, der mul. er flyttet fra deres opr. sted, er indmuret ved sa. s.dør, og i det sen. tilføjede tårns sv.hjørne er indsat en kvader m. fremstilling af et menneskepar (hun m. krinolineagtig kjole) samt et fabeldyr m. ring i næsen. Ethvert spor af n.dør er udslettet, mul. ved en ommuring af n.sidens kvadre. I kirkens indre er korbuen bev. m. rigtornamenterede kragsten (båndslyng og løverelieffer). Af kirkens ældste vinduer spores et i korets og et i skibets n.side. Ved kirkens istandsættelse 1956 gjordes flere iagttagelser vedr. bygn. i dens ældre skikkelse. Man fremdrog i koret et gl. lergulv, og ved foden af det af granitkvadre opmurede alterbord fandtes en tyknakket økse fra stenalderen direkte på gulvet under bordets forreste plan. I skibet fandtes rester af pikket stenbro. Kirken blev i den sen. middelalder udv. m. et tårn ved v.gavlen, opf. til dels af genanvendte kvadre (jf. den føromtalte hjørnekvader m. relief) og af munkesten; et par årst. i jernankre, 1749 og 1839, hentyder til istandsættelser. – På det murede alterbord står en tavle fra o. 1600, m. nyere trekantgavl; hovedstykket er ved ret primitive renæssancesøjler tredelt i midtfelt (m. krucifiksmaleri 1841 af S. L. Hiernøe) og i sidefelter m. indskrifter. Fonten af granit er i overensstemmelse m. kirkens øvr. romanske billedværk, smykket m. fabeldyr m. menneskehoveder; sydty. dåbsfad fra 1500t. Prædikestol og stoleværk er fra nyere tid. Kirkens store istandsættelse 1956 (arkt. Johs. Sørensen, Århus) medførte en del ændringer; der kom flisegulv; loftet, som før var fladt gispet, fik synlige bjælker; nyt vindfang i det flisebelagte våbenhus; el-varme; nye kroner og lampetter; nyt orgel (A. C. Zachariasen). Ved tårnet er opstillet fem gravsten fra 1600–1700t. Ligkapel 1918.

Jan Steenberg dr. phil.

Bisp Peder Vognsen gav 1203 bl.a. sin ejd. i Hasle til domkapitlet i Århus; endnu 1648 ejede dette 13 af byens 15 gde.

Haslegård overtog Poul H. Thrige 1878 efter sin far for 105.000 kr.; 1915 solgtes den (13 tdr. hartk.) til Preetzmann, der øgede hartk. til 18 tdr. 1919 kom H. til Th. D. Miller, 1924 til Ludv. Hjortshøj, 1928 til Privatbanken i Århus, der 1929 solgte den til K. M. A. Kruse. 1943 købtes den for 364.300 kr. af jordlovsudvalget, der udstykkede den til byggegrunde og haveparceller.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 459–60.

En genforeningssten er 1920 rejst ved kirken.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 8 nu sløjfede høje. – Nv.f. byen er fundet et par jernalders grave.

H. so. fik, efter at være skilt fra Åby, Skejby og Lisbjerg til annekser.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

På Holmstrupgd. fødtes 1837 forf., teaterdir. Robert Watt.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Rs. Bendixen. Præster i H., Skejby og Lisbjerg fra Reformationen, ØstjyHj. 1957. 144–49, 1958. 118–23, 1959. 120–25, 1960. 118–24, 1961. 109–15.