Haslund sogn

(H.-Ølst kom.) omgives af Vorup so., Sønderhald hrd. (Kristrup so.), Ølst, Galten, Vissing, Værum og Ørum so., en enklave af Værum so. (Værum ø) samt Viborg a. (Grensten so. i Middelsom hrd. og Hornbæk so. i Sønderlyng hrd.). I so. enklaver af Vorup (Vorup enge), Tånum og Hornbæk so. (Jomfruholm). På det ret højtliggende og kraftigt bakkede morænelandskab, der mod s. når til 91 m, fører lyng- og skovklædte skrænter (Tebbestrup bakker) ned til de vide, lavtliggende engdrag langs Gudenåen. Disse er kun delvis bragt under kultur (Tebbestrup kær), mens andre områder er våde og vandfyldte (Bredningen). Jorderne er gennemgående lette og sandmuldede (grusgrave i Tebbestrup), og af skov findes der kun lidt udover skræntbakkernes bevoksning. Gennem so. går den østjy. længdebane og landevejene Randers-Silkeborg og Randers-Skanderborg.

Areal i alt 1961: 1807 ha. Befolkning 26/9 1960: 757 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 396, 1850: 576, 1901: 739, 1930: 712, 1955: 751).

I so. byerne: Haslund (Haslum; 1342 Haslum, 1772 Haslund; u. 1780) m. kirke, præstegd., kom.kontor, ml. (ikke i drift) og brevsamlingssted; Tebbestrup (1342 Tæbbystørp; u. 1784) m. forsamlingshus og grusgrave; Sdr. Borup (* 1428 Borrup). Saml. af gde og hse: Haslund Kær; Tebbestrup Kær. – Gårde: Frederiksdal (17,0 tdr. hartk., 90 ha; ejdv. 390, grv. 170); Amstrupgd. (* 1371 Amstrup; 13,6 tdr. hartk., 74 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 380, grv. 189); Fuglsang (*1484 Fuglesang); Engelsholm; Store Haslundgd.; Karlsberg (m. teglværk).

H. so., der sa. m. Ølst so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 68. retskr. (Randers herredsret) og har tingsted i Randers; so. hører i øvrigt under sa. politi-, læge-, skatte-, skyldkr. s. 791 og amtstuedistr. som Vorup so., men under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Borup). So. udgør 4. udskrivningskr., 383. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på profileret sokkel. I koret er bev. to romanske vinduer, begge noget udv. i lysningen. Den tilmurede n.dør ses endnu; ligeledes ses svage spor af den forlængst tilmurede s.dør. I slutn. af middelalderen forlængedes skibet mod v., og der indbyggedes hvælvinger, to i koret, fire i skibet, ligesom der opførtes et våbenhus; forandringen er mul. sket 1517, idet dette årst. samt navnet på præsten Canutus Schive (if. Pont.Atlas. IV. 423) skal have stået på en af hvælvingerne. De spor af senmiddelald. kalkmalet dek., som er fremdraget ved kirkens istandsættelse 1962 passer godt m. denne datering. Sen. er kirken flere gange rest., især 1868–69: våbenhuset ombyggedes m. kvadermurværk 1868, og et tårn som erstatning for et ældre (mul. fra 1763) opførtes 1869. Kirken er på ny under gennemgribende istandsættelse 1962, arkt. Johs. Exner. – I det indre er den romanske korbue bev. Ved brand 1915 ødelagdes den gl. altertavle fra 1601, ligesom de smukke alterstager, der er skænket til minde om provst Rasmus Kjeldsen, † 1587, blev beskadiget. 1917 opstilledes en anden altertavle m. maleri, fodtvætningen, kopi efter J. Skovgaard ved Hugo v. Bergen. Siden 1947 prydes alteret af et korbuekrucifiks fra 1200t., og et nyt alterbord byggedes af gl. kvadre. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 229f.). Prædikestolen, der if. indskr. er skænket 1612 af provst Jens Jensen, har dobbeltsøjler m. bosserede prydbælter som ramme om arkadefelter m. intarsia-stjerner. Det velbev. stoleværk bærer årst. 1664, 1665 og 1670. På skibets n.væg er opsat et epitafium over provst Otto Thomesen Lyngaae, † 1671, og hustru; en gravhvælving, som 1666 indrettedes for disse under koret, blev nedbrudt 1893. I våbenhuset findes en ligsten over sgpr. Herlov Frideric Krogstrup, † 1746.

Frederiksdal, opr. en bondegd. (7 tdr. hartk.), der hed Engelsholm (jf. ndf.), blev 1830 af boghdlr., exam. jur. Joh. Fr. Smith, Randers, († 1870) forsynet m. en hovedbygn. og 1845 ff. forøget til 22 tdr. hartk. 1856 solgte han den for 62.000 rdl. til M. Kirketerp til Høgholm, som 1857 mageskiftede den for Drammelstrupgd. og 24.000 rdl. til P. H. Kassel, der af en del af dens jorder oprettede en ny gd. (se ndf.) og 1863 solgte F. for 34.500 rdl. til A. K. Houmann, der s.å. solgte den til personalhistorikeren, etatsråd F. Hvass († 1890), der tilkøbte 42 tdr. land fra Haslund præstegd. og 1877 solgte F. for 108.000 kr. til L. Klitgaard, der imidlertid 1896 måtte overlade den (16 tdr. hartk.) til etatsråd Hvass’ enke, som 1898 solgte den for 80.000 kr. til Søren Hansen. Han solgte den 1907 til J. V. Eefsen, der 1917 solgte den (18 tdr. hartk.) for 222.000 kr. til V. Henriksen. Sen. har den været ejet af A. C. Stenbjørn, C. Mogensen, N. Nielsen, C. Nors, H. Ribe-Christensen og H. C. Buhl. 1958 købtes F. af K. Just for 395.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 274–75.

Engelsholm (jf. ovf.) oprettedes o. 1860 af P. H. Kassel. 1869 solgte I. Lassen den (12 tdr. hartk.) for 41.000 rdl. til I. I. Levy i Horsens. H. Levy († 1895) udvidede ejendommen og solgte den (17 1/2 tdr. hartk.) 1879 for 156.000 kr. til amtsrådsmedl. A. Andersen († 1912), der 1912 afhændede den for 147.000 kr. til insp. H. Branth, der 1916 solgte den til Lassen. 1945 solgte L. J. Laursen den til R. Hansen for 296.500 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 273–74.

Nis Hvid (Hind?) af Borup nævnes 1428, og 1456–72 skrives væbneren Peder Hind af H.; hans enke Karine Iversdatter skødede 1478 B. til hr. Axel Lagesen Brok til Clausholm.

Hr. Stig Andersen (Hvide) skødede 1342 bl.a. sit gods i Haslund og Tebbestrup til broderen Uffe Andersen (Hvide).

En genforeningssten, der stammer fra højen Ulvehøj, er 1920 rejst i anlægget Egelund i Tebbestrup.

I so. har ligget en bebyggelse Ovstrup (1660 Oustrup knold) samt gden Risgård (*1429 Riis gaard).

Skove: På det bakkede terræn ned mod Gudenådalen på tidl. lyngbakker flere beplantninger.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so.; sløjfet er Bredenhøj, der har indeholdt et stort stenkammer, og 11 andre høje. – Ved Haslund er fundet en smuk, rigt dek. guldarmring fra germansk jernalder.

Litt.: Anthon Jensen. Slægten Hvass fra Tebbestrup, AarbRanders. 1930. 72–90.