Heldum sogn

(Klinkby kom.) omgives af Lemvig kbst. samt Rom, Lomborg og Tørring so. Det jævnt bakkede, men af erosionen temmelig stærkt furede istidslandskab falder mod ø. stejlt af mod Lem vig, mens det mod v. begrænses af en dyb litorinafjord, hvori ligger Hornsø (28 ha) på skellet til Tørring so. Mod s. bliver landskabet mere småbakket, men næsten overalt er jorderne af god beskaffenhed. Gennem so. går jernbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn og landevejen Lemvig-Thyborøn.

Areal i alt 1962: 451 ha. Befolkning 26/9 1960: 127 indb. fordelt på 31 husstande (1801: 58, 1850: 59, 1901: 89, 1930: 110, 1955: 104).

Heldum so. udgjorde indtil 1962 sa. m. Tørring so. én sognekom.; ved kgl. resol. af 3/2 1962 er denne kom. fra 1/4 1962 at regne sammenlagt m. de 2 hidtidige kom. 1) Hygum-Hove og Vandborg-Ferring til Klinkby kom., omfattende ved folketællingen 1960: 2640 indb. fordelt på 720 husstande.

I sognet Heldum kirke (*1231 Høldum, 1330–48 Hældum) og kværnfabr. – Gårde: Sdr. Vinkel (1585 Vinckel, 1638 Sønder Vinckel; 18,5 tdr. hartk., 105 ha; ejdv. 440, grv. 188); Nr. Vinkel (1638 Nør Vinckel); Ø. Vinkel; Ballegd. (1595 Ballegaardt); Østergd. (1638 Østergaard); Kirkegd. (1595 Kierckegaardt); Heldumbol; Vanggd.; Mark (1586 Marck).

H. so., der sa. m. Tørring so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør s. 183 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 208. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den lille kirke består af romansk kor og skib m. våbenhus mod s. fra 1909. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder ses den retkantede n.dør tilmuret, medens s.døren er udslettet i forb. m. anbringelse af en sen. dør længere mod v. I koret er der mod ø. og n. rundbuevinduer, og indvendig står korbuen flankeret af sidealternicher, hvoraf der i den ndr. er fundet rester af et kalkmaleri, Kristus som verdensdommer, medens den sdr. er forstyrret ved gennembrydning for prædikestolens opgang. Under en påsat brand 19/11 1908 ødelagdes korets tagværker og bjælkeloft, og ved genopbygningen (arkt. Hother Paludan) fornyedes korgavlens top, ligesom der opførtes et våbenhus. Koret fik cementtagsten, skibet har blytag. – Ved branden ødelagdes en del af det gl. inventar, således den enkle altertavle, der if. Pont.Atlas var fra 1706 og havde et maleri fra 1846. Den nuv. altertavle er et maleri fra 1909 af Niels Bjerre (Gethsemane). Af kalken reddedes foden, der har skænkerindskr. 1623 for Knud Gregersøn og Anne Gregersdatter. Den er repareret 1793 på bekostning af Rasmus Christensen i Bjerregård. Stager i sen barok, o. 1700. Enkel romansk granitfont. Prædikestol af nyere dato, vistnok fra 1909. Klokken, der er ophængt i en tømret stabel ved skibets v.ende, er fra midten af 1200t. og har majuskelindskr., »ave maria«, hvis bogstaver er dannet af vokstråde med spiralrullede ender (Uldall. 18). – Epitafium 1758 over Niels Nielsen Bierregaard, Nr. Vinkel, † 1737, m. hustru og elleve børn (JySaml. IV. 260 og Personalhist. T. 3. Rk. II. 193). En romansk gravsten m. kors er indsat over våbenhusets dør. I skibets v.ende har der været åben begravelse, tilh. Sdr. Vinkels ejere.

Sønder Vinkel var ligesom Nr. V. en gl. selvejergd., der o. 1688 (16 tdr. hartk.) tilhørte Christen Jensen. Fra 1724 ejede Iver Pedersen Qvistgaard til Skikkild halvparten og fra 1737 hele gden. 1727 beboedes den af Oluf Dahl (sen. til Vadskærgd.). Bl. de flg. ejere var Chr. Breinholt til Kabbel, efter hvis død 1804 den kom til sønnen Jens Breinholt (sen. til Staby Kærgd.), som 1829 skødede den (16 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 4200 rbdl. rede sølv til sin søn N. M. Breinholt († 1872). Derefter kom den (18 tdr. hartk.) til hans sønner Jens Breinholt († 1885) og J. S. Breinholt († 1912), der ved broderens død blev eneejer. 1912 arvedes den af deres nevø N. Breinholt Agger; nuv. ejer er sønnen J. S. B. Agger.

Nørre Vinkel var en selvejergd., der 1635 tilhørte Knud Gregersen, 1643 Niels Christensen Holbech og 1688 Rasmus Andersen (12 tdr. hartk.). Fra 1724 tilhørte den Niels Nielsen Bierregaard († 1737) og hans enke Kirsten Mikkelsdatter († 1759), hvorefter den kom til litteraten Joh. Fr. Wedel (tidl. til Gudumkloster, † 1800), som 1770 skødede den (12 tdr. hartk.) m. gods (15) for 7000 rdl. til Rasmus Øllgaard til Bramminge († s.å.), hvis datter Karen Øllgaard, enke efter Simon Andrup til Vadskærgd., 1782 skødede den til forv. på Rysensten Søren Hasle († 1804), hvis enke Karen Lanng 1809 ved auktion solgte den for 9300 rdl. til Jens Stokholm (sen. til Kabbel), som 1830 skødede den (12 tdr. hartk.) for 1600 rbd. rede sølv til sin stedsøn Christen Breinholt Møller († 1885), fra hvem den kom til sønnen Chr. Møller.

Litt.: H. P. Barfod. Om Familien paa Nørre-Vinkel, JySaml. 1872–73. 260–70.

Ballegård nævnes 1537, da Marquordt Eriksen tildømmes tre søsterdele i B. if. skødebrev til hans oldefader Mattis Jensen i Hættestrud på fire søsterdele. 1767 kom den ved giftermål til Peder C. Kastberg († 1814) og derefter til enken Mariane Christensdatter og sønnen M. B. Kastberg († 1872), som 1871 solgte den (15 tdr. hartk.) for 37.000 rdl. til A. Hagensen fra Ullerup. 1882 kom den til Mads Kjær og overtoges sen. af enken og 1904 af sønnen Mads Kjær, som 1916 solgte den til ejendomshandler Langballe, Århus, der 1917 overdrog den til J. Chr. Knudsen. Sen. ejere er S. P. Rahbek, K. Kjeldager Sørensen og, fra 1957, H. Jensen. Fra B. er i ejendomshdlr. Langballes tid udskilt en ny gd. Vanggd.

Hættestrud (*1300 Hettestrudt) skødedes i 1300 til Vestervig kloster, der her havde »åben kælder«. Sen. boede Marquardt Eriksens oldefader Mattis Jensen, der levede o. 1470, i H., og 1537 synes Marquardt Eriksen (mul. identisk m. M. E. i Fastergd.) at have ejet H., som da beboedes af Hans Friis. Af Rasmus Clementsens arvinger blev den solgt til rigshofmester Mogens Gøye, hvis datter Eline G. nævner den 1552. 1633 tilskødes bondegden H. fru Ingeborg Parsberg til Volstrup, men 1683 er den forsv.

Gården lå vistnok på Sdr. Vinkels Nørremark, hvor man endnu i 1800t. oppløjede bro- og mursten af en gd. kaldet Hæstrup (O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 332).

S.f. Vinkelgde, ved Hoberstoft, omtales 1638 en hellig kilde (Schmidt.DH. 151).

Foruden ovenn. Hættestrud lå i so. gdene Godrum (1733 Goderim), Brændgd. (1546 Brendgaard), Brankborg (1585 Branckborre) og Overgd. (1546 Ofvergrd), der vist er identisk m. gden Hoberskov (1595 Hoberschoff) s.f. Vinkel.

Fredede oldtidsminder: Blåbærhøj n.f. kirken. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje, alle ml. Heldum og Sdr. Vinkel.

I H. so. fødtes 1832 politikeren N. B. Breinholt, 1886 germanisten Christen Møller.