Ibsker sogn

(I. kom.) begrænses af Sønder herred (Neksø kbst., Bodilsker so. og Povlsker plantage), Øster Marie so. og mod n. og ø. af Østersøen og Svaneke kbst. Sognet har mod n. en indskåren klippekyst på 1,7 km med Listed fiskerleje og bådehavn. Østkysten mellem Neksø og Svaneke, 7 km, er på grund af svanekegranittens tilbøjelighed til uregelmæssig smuldring meget forrevet og indskåret. Smuldringsmaterialet, årsdalegrus, aflejres flere steder langs kysten, og en større aflejring under den senglaciale sænkning er nu genstand for erhvervsmæssig brydning ved Grisby. Ved ø.kysten 2 1/2 km s.f. Svaneke fiskerlejet Årsdale med bådehavn. Hele sognet ligger i granitområdet, og terrænet er ret stærkt kuperet med temmelig brat fald mod kysten. Det højeste og mest kuperede område ligger mod sv. i Ibsker Højlyng, der dannes af Helvedesbakkerne mod ø. og Paradisbakkerne mod v.; højeste punkt er 113 m, 1,3 km v. herfor trig. stat., 108 m. Dette områdes landskabelige skønhed fremkommer ved, at granitplateauet her gennemkrydses af en mængde tætliggende sprækkedale, men stedet har mistet meget af sit oprindelige præg ved, at de tidligere lyngklædte klipper efterhånden er tilplantet med nåleskov. Granitten i Paradisbakkerne er ret dekorativ sort- og hvidflammet og er genstand for brydning i områdets nordl. udkant. Bortset fra Højlyngen, hvor morænedækket kun er et tyndt lag morænesand, er undergrunden ellers dækket af frugtbart moræneler. So. gennemstrømmes mod n. af Vaseå og Grynebæk, mod ø. af Skovsholm s. 548 bæk og Flisebæk. Af skovområder findes Ibsker Højlyng og private småskove. Gennem sognet går fra Svaneke amtsvejene Svaneke-Neksø, Svaneke-Ibskirke-Neksø, Svaneke-Øster Marie og Svaneke-Gudhjem. Desuden udgår fra Ibskirke en amtsvej mod Øster Marie.

Areal i alt 1950: 3238 ha. Befolkning 7/11 1950: 1630 indb. fordelt på 468 husstande. (1801: 949, 1850: 1391, 1901: 1607, 1930: 1733). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1175 levede af landbrug m.v., 246 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv og 169 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Ibskirke (*1335 beati jacobi, 1425 Jæep kyerkye soghen, 1457 sancte Jeppis kirkæ, 1580 Ibsker Sogen) m. præstegd. (opf. 1813, sidst rest. 1948) og forskole (Nordre Skole, opf. 1906) m. folkebogsaml. (2500 bd.) tæt ø.f. kirken; 1 km mod s. Ibsker forsamlingshus (ombygget 1953) m. kom.kontor og sportsanlæg (anl. 1954) og tæt s. herfor andelsmejeri (Vaddam, opf. 1887, ombygget 1923 og udv. 1950–51) og andelskølehus (opf. 1952). – Saml. af gde og hse: Klinteby (*1489 Klindbye) m. traktørsted og i udkanten af Paradisbakkerne Fjeldstauan, Danmarks første vandrehjem (opret. 1919 af rektor Hartvig-Møller); Paradisgde (1528 Paradissegd.) m. sommerrestaurant og tæt v. herfor stenbrud i Bertelegårdsløkken (A/S Vald. Handberg, se s. 455; der optages råsten af paradisgranit til bygnings- og monumentsten); Brændesgde (1490 i Brenghe, 1569 Brendes by) m. privat folkepark og restaurant (Brændesgårdshaven, 7 ha, åbnet 1933, sal bygget 1939); Brændesmark; ved n.kysten fiskerlejet Listed (1379 Lysta) s. 549 – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 239 indb. fordelt på 88 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 for Listed og nedenn. Årsdale tilsammen flg.: 384 levede af landbrug m.v., 159 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 123 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. forskole (opf. 1881), missionshus (Ebenezer, opf. 1899, Indre Mission), forsamlingshus (opf. 1917), silderøgerier (10, hvoraf 5 i drift), andelsfiskesalgsforening og fiskerihavn m. 4 bassiner (anl. før 1872, udv. og ombygget 1878 og 1891, ing. H. Zahrtmann; vanddybde i indløb 3 m, ved kaj 2,8–2,2 m, vandareal 0,36 ha; 15 hjemmehørende både; to røde, faste fyr og toldopsynsmand under Svaneke toldkammer); s.f. Svaneke Grisby, m. grusgrave (på Frennegd.s og Nørregd.s jorder; der optages årsdalegrus) og fiskerlejet Årsdale (1410 Osdael) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 525 indb. fordelt på 152 husstande; om fordelingen efter erhverv se ovf. under Listed – m. forskole (opf. 1922), 3 missionshuse (Bethel, opf. 1923, for Indre Mission, et for Luthersk missionsforening, opf. 1884, og et for Evang.-luthersk missionsforening, opf. 1938), forsamlingshus (indr. 1902 i gl. skole), ml., vandværk (grl. 1911, udv. 1917, ny brønd 1934, vindmotor, efter ny boring 1954 el-pumpe, ing. J. Klindt-Jensen), silderøgerier (14, hvoraf 12 i drift), andelsfiskesalgsforening m. filetfabrik og isværk (stiftet 1918, årl. omsætning 1,5 mill. kr.) og fiskerihavn m. 3 bassiner (grl. 1869, udv. 1871, udbygget 1885 og 1900; projekt til udv. udarbejdet 1955; vanddybde i indløb 2,5 m, ved kaj 2,0 m, vandareal 0,36 ha; m. 25 hjemmehørende s. 550 både (5–14 t), ophalerbeding (15 t), ledefyr (to røde lanterner overeet på kysten) og toldopsynsmand under Svaneke toldkammer); Nørremark. – Gårde: Frennegd. (1515 Freynnegd., Fregnegd.; 20,7 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 165, grv. 102); Tingfogedgd. (16,7 tdr. hartk., 68,4 ha; ejdsk. 136,5, grv. 71,8); S. Brændesgde (2 gde, henh. 15,3 tdr. hartk., 59,7 ha; ejdsk. 131,3, grv. 64,6; og 14,7 tdr. hartk., 54,1 ha; ejdsk. 108,0, grv. 62,0); Skovsholm (proprietærgd., 1622 Schousholm; 14,6 tdr. hartk., 74,2 ha; ejdsk. 135,5, grv. 75,5); N. Brændesgd. (13,5 tdr. hartk., 51,2 ha; ejdsk. 108,5, grv. 59,1); Ryttergd. (1685 Ryttergd., 13,0 tdr. hartk., 55,4 ha; ejdsk. 122,0, grv. 62,4); Nørregd. (1632 Nørregd.; 12,5 tdr. hartk., 59,4 ha; ejdsk. 113,0, grv. 62,9); Kølleregd. (1693 Kiøllergd.; 12,3 tdr. hartk., 46,8 ha; ejdsk. 95,1, grv. 55,1); Munkegd. (1684 Munchegd.); Timannegd. (1685 Timandegd.); Rågeskovsgd.; Helletsgd. (1624 Hellffuedisz gd.) m. stenbrud; Rabækkegd. (1688 Rabechegd.); Tyskegd.; Hindsegd.; Kåsegd. (proprietærgd., 1624 Kaasegd.); Pilegd. (1687 Pilegd.); Tygegd. (proprietærgd.); Kroggd. (1528 Kragegd.); Homannegd. (1624 Hoffmannegd.); Ellesgd. (1598 Ellisgd.); Hullegd. (1658 Holegd.); Puggegd. (1624 Pugegd.); Kysgd. (1530 Kiusseby); Præsteboet (1569 ett præsteboo). Sydl. i so. hotel Halleklippen.

I. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Svaneke kbst. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Larsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 15. lægd og har sessionssted i Svaneke.

Kirken, som er opkaldt efter Skt. Jakob, består af romansk kor m. apsis, skib samt et meget anseligt og svært bygget v.tårn, alle fire afsnit opf. af rå og kløvet kamp på en profileret rundstav-sokkel, der ligesom kirkens øvrige detaljer er hugget af silurkalk. Dette tidligmiddelalderlige anlæg er ret velbev. og sløres kun lidet af 2 sen. tilbygn. (et vistnok gotisk kampestens våbenhus foran s.døren og en stor korsarm mod n. fra 1870), men de opr. enkeltheder er næsten alle forsv. el. halvt ødelagt, n.portalen således ved tilbygn. af korsarmen, s.portalen i forb. m. en dørudvidelse. Den sidste har dog bev. sit kalkstens tympanon, der på undersiden har et lille nedhæng og omgives af et profileret bueslag. Af ikke alm. interesse er det rummelige tårn, som er det mest anselige på øen næst efter Åkirkes. Det er på 4 stokv., med undtagelse af det øverste alle hvælvede, hvert m. 2 parallelle tøndehvælv, båret af en firkantet midtpille, og alle m. retning på langs af kirken. Mens tårnrummet (1. stokv.) kun er tilgængeligt fra kirkeskibet, mod hvilket det åbner sig m. 2 runde buer, har begge de næst følgende etager pyntelige døråbninger ud til det fri, antagelig at opfatte som pakhusdøre, gennem hvilke der kunne indhejses varer til oplagring i de af favnetykke mure og svære hvælvinger omgivne rum, hvis kølighed må have gjort dem velegnede til fx. at opbevare det smør, der, så langt man kan skue tilbage, har været øens vigtigste skatte- og handelsvare. Det havde i hvert fald ikke været nødvendigt at hvælve de to mellemstokv. af hensyn til et evt. forsvar, og af aktive forsvarsindretninger besidder det fæstningsagtigt afstængte tårn ikke det mindste spor. Det sidste gælder også for kirkens anselige klokketårn, som står i s.diget, og som opr. har gjort tjeneste som kirkegårdsport, idet tårnets 2 etager høje kampestens underbygn. foruden den stadig benyttede indgang fra kirkegården har haft en tilsvarende, nu delvis tilmuret portal mod s., ud til præstegården. Tårnets klokkestokv. er som vanligt formet som et lille bindingsværkshus m. saddeltag.

Litt.: Hvem byggede hvad. 1952. 246. DanmKirk. VII. Bornholm.

Altertavlen er et maleri (Kristus i Gethsemane) af C. W. Eckersberg 1846. En sengotisk Mariafigur af lybsk herkomst fra o. 1500 er nu ophængt på arkadepillen i skibets v.ende. s. 552 Et røgelsekar indsendtes 1833 til Nationalmus. Senromansk, gotlandsk kalkstensdøbefont af »bægerbladstypen«. I n.fløjen et korbuekrucifiks fra slutn. af 1500t. Prædikestolen er af nyere dato, til dels kopieret efter prædikestolen i Skt. Bodilskirke. Series pastorum fra 1777. De to klokker er støbt 1773 (M. C. Troschell) og 1822 (Gamst). – I våbenhuset en gravsten fra 1568 over Oluf Mortensen og en fra 1615 over Kirsten Niels Pers Datter. På kgd. står bl.a. monumenter over præsterne Holger Finchenhagen Olivarius († 1815), Joh. Chr. Melbye († 1838), C. A. Købke († 1840) og David Borgen († 1845).

På kgd. er begr. læreren og historikeren J. A. Jørgensen, † 1908.

If. ældre forf. skal der ved Frennegd. have ligget et kapel, indviet til Skt. Andreas, som man har ment kunne have forb. m. de ndf. nævnte bodtomter. Dette beror dog sikkert på en misforståelse, og de i 1700t. omtalte murlevninger, som man anså for rester af kapellet, kan have stammet fra en fiskerbod, svarende til de i 1890’rne udgravede. Disse ligger for øvrigt kun ca. 1 km fra bykirken, det fordums kapel, i Svaneke.

Litt.: BornhSaml. 1900. 125 f.

I so. fandtes 1691 3 proprietærgde, 36 selvejergde, 20 vornedegde og 3 vornedehuse. –

Frennegd. var en af de gde, som slægten Lang samlede omkr. Maglegd. (se s. 544), og som ved Peder Oxes enke, Mette Rosenkrantz’ mageskifte m. kronen 1578 tilfaldt denne. 1630 overdrog kongen F. på livstid for tilgodehavende sold til herredskapt. i Ø. hrd. Just Nicolai, der imidlertid forbrød den ved sin optræden under svenskekrigen 1645. Derpå havde oberstløjtn. Johan Hundermark og fra 1646 Johan Lillie gden. 1659 fik landskapt. Niels Gumløs († 1664) den. Han fulgtes som kapt. og på F. af Peder Jacobsen Kofoed. Dog synes rådmand i Svaneke Hans Leidring også en tid o. 1664 at have haft F. i fæste. Ved auktionen 1744 købtes gden af dens fæster fra 1727 Ancher Anthoni Kofoed for 1440 slettedaler. (DLandbr. IV. 1932. 685–87). – Skovsholm tilhørte 1572 mester Peder Mogensen Uf, hvis søster Margrethe s. 553 ægtede Christen Clausen Køller († efter 1586). Deres søn af sa. navn som faderen, sen. landsdommer († 1628) arvede inden 1600 efter morbroderen S., som efter hans død overgik til broderen, major Jacob Clausen Køller († 1632), hvis enke, den pommerske adelsdame Maria von Rhade (el. Raade) bragte den til sin 2. mand, kapt., sen. major Christian Maccabæus († 1664), der landsforvistes 1646 p.gr.af sin holdning 1645, men benådedes 1650 og døde på S. Han afstod 1660–61 gden til sine 2 sønner Christian og Jacob Maccabæus, af hvilke den første, sen. kapt. († 1688) 1662 udkøbte broderen. Da han døde stærkt forgældet, overgik S. til panthaveren vicelandsdommer, sen. landsdommer Ancher Anthoni Müller († 1716), der bortforpagtede den. Efter hans død overgik den til stedsønnen, købmand i Neksø Peder Kofoed († 1717), hvis fader også havde haft pant i den af Maccabæus. Efter enkens død tilfaldt S. hendes kun 8 år gl. søn Johan Christopher Pedersen Kofoed, hvis formynder 1724 bortpantede den til Peder Hansen Splitz († 1762), der 1732 købte den efter at have ægtet ejerens søster. Den nedarvedes herefter i hans slægt, som førte navnet Kofoed og endnu ejer den. Splitz opførte 1732 nye bygn. De brændte 1879, men de smukt dekorerede paneler, døre og loft reddedes og overlodes Dansk Folkemuseum. (J. A. Jørgensen. Skovsholms Hist. 1904. DLandbr. IV. 1932. 689–90. Krarup og Tuxen. Landbrugets Udvikling. VI. 1912. 151–161). – Brændesgd. var en af Bornh.s gl. herredsfogedgde, som af lybækkerne blev inddraget under Hammershus. 1429 nævnes Jesse Pedersen, foged i Brenge, 1490 og 93 herredsfoged Lass Jensen i Brengh. 1544 overlod lybækkerne B. til den bornh. frimand Tønnes Viltfang, som var gået i deres tjeneste. I 1600t. havde den 1685 afsatte herredsfoged Valentin Deckner B. i fæste. (DLandbr. IV. 1932. 684–85). – Kåsegd. hørte 1671 under Skovsholm, men ejedes 1688 af Herman Kaais. – Også Tygegd. hørte 1671 under S. 1694 ejedes den af Niels Tygesen. – Kølleregd. beboedes 1598 af Hans Køller, 1624 af Claus Køller, 1689 af Hans Kiøller, og ejedes 1693 af Peder Hansen Kiøller. En Rasmus Køller nævnes i so. allr. 1555. – Tyskegd. beboedes 1610 af Chlaus Thydsk. – Munkegd. beboedes 1664 af Peder Munck, ejedes sen. til 1716 af Jens Munch og til 1750 af Jens Hansen Munch. 1821 ejedes den af Morten Mikael Munch. – Ryttergd. ejedes 1624 af Peder Ryter, i 1680erne af Jens Rytter og 1727 af Jacob Rytter. (DLandbr. IV. 1932. 688–89). – Hindsegd. beboedes 1626 og 64 af Hindtze Hansen. – Timannegd. beboedes 1610 af Bertil Thimandt, 1625 af Berendt Thidemann. Gdens navn er således et slægtsnavn, men et endnu levende sagn forklarer navnet derhen, at de kun 10 mand, der var i live efter den store pest, samledes her. – Tingfogedgd. beboedes 1661 og 68 af Hans Olsen, tingfoged i Ø. hrd. (DLandbr. IV. 1932. 690–91. Krarup og Tuxen. Landbrugets Udvikling. VI. 1912. 161–74). – En Ledegd. nævnes i 1500t. og 1600t. – Fiskerlejet Listed nævnes første gang 1379, da ærkebisp Niels Jonsen (Bild) for 40 mk. sølv pantsatte 6 boder i havnen Lysta til høvedsmanden Johannes Uf, som selv fornylig havde ladet dem opføre i ærkebispens navn. – Fiskerlejet Årsdale nævnes første gang 1410 som havneplads for kønigsbergerne, der her synes at have haft oplagsplads for salt og tønder til brug ved sildefiskerierne. – En væbn. P. Svendsen nævnes i Skt. Jeps so. 1457, en væbn.? P. Jul 1490.

Skove: I sognets sydvestl. del Højlyngen, et stærkt kuperet, klippefyldt parti, der for år tilbage alene var dækket af lyng, men som nu i overvejende grad bærer trævækst. Den østl. mindre del betegnes Helvedesbakkerne (1676 Helluide), mens hovedpartiet hedder Paradisbakkerne (1676 Paradis). Terrænet er højt, højeste punkt således 113 m o.h., og gennemskåret af mange dybe kløfter m. bratte klippevægge og små fjeldsøer, Skottedal m. Skottedam, Grydedal m. Grydesø, Kodal, Dybedal, Majdal, Ravnedal og Tamperdal. En stor del af området er fredet på grund af sin storslåede naturskønhed, således fra 1932 ca. 40 ha af Ibsker Husmænds plantage (i alt 280 ha). Denne plantage omfatter den vestl. del af Paradisbakkerne. 180 ha af den er tilplantet m. rødgran og skovfyr, mens resten i overvejende grad henligger som hede. I plantagen findes en stor sten – Alterstenen el. Offerstenen (Schmidt. DK. 176) m. skålformede fordybninger. Andre lign. vandreblokke i Paradisbakkerne er Slingesten (Schmidt. DK. 174–75) og Ligstenen (Schmidt. DK. 176). Den store Rokkesten (Schmidt. DK. 177–78) i Helvedesbakkerne, der vejer 25–30 tons, lader sig let sætte i gyngende bevægelse. Spredt i terrænet træffer man de tre »pilte« (stenvarder) – Østerpilt, Midterpilt og Vesterpilt, der i tidl. tid tjente som vejvisere. Mange steder iagttages skurestriber fra istiden i den blottede granitundergrund. Den mørke og hornblændeholdige granit er i øvrigt særlig karakteristisk ved at være gennemvævet af lysere meget kvartsrige pletter, hvorved den antager et »flammet« udseende, der gør den anvendelig til mange formål. Granit fra Paradisbakkerne er bl.a. anvendt til søjlerne i Kbh.s rådhushal og i monumentsoklerne i Ørstedsparken. s. 554 Ene (Juniperus communis) forefindes alm. i lyngbakkerne. Her har man i øvrigt fundet en edderkop, den eneste danske fugleedderkop, Atypus affinis, der foruden kun kendes fra et par sjællandske lokaliteter. 1919 oprettede daværende rektor ved Gl. Hellerup Gymnasium, Hans Hartvig-Møller, Bornholms og Danmarks første uofficielle vandrehjem »Fjældstauan« i Paradisbakkerne. Fra 1930 har det været tilsluttet herbergsringen. Mens Ibsker Husmænds plantage udgør kernen i Paradisbakkerne, er det omgivende skovareal fordelt på en række gårde, herunder højdepartiet Klint med flere fredede, gl. ege.

Litt.: K. A. Petersen. Om Ibsker Højlyng, BornhSaml. 1909, 74–85; særtryk i rev. udg. 1926.

Langs kysten ligger 4 fredede skanser, en inden for bugten n.f. Frenne odde, to n.f. Neksø, hvoraf den ene hedder Lerskreds batteri samt Malkværnskansen, hvor Albret Wolfsen faldt 9/6 1645 med to våbenfæller i kamp mod svenskerne. Til minde herom rejstes 1901 på skansen 3 bavtastene, den største og midterste m. indskr. (af M. K. Zahrtmann): »Albret Wolfsen 9. Juni 1645. Han stred for Konge og Fædreland og maatte ærligen dø« (se Hans Ellekilde i BornhSaml. 1932. 99–126. P. K. Stibolt smst. 1933. 33–42).

So. er rigt på oldtidsminder. Fredet er: 3 jættestuer, Hallebrøndshøj på Frennegd. mark, Sillehøj ved Knarregd. og rester af en ved Skovsholm. 18 høje, hvoribl. den store, 4 1/2 m høje Bavnehøj ved stranden ø.f. Fløjlegd., den anselige Korrehøj på strandløkkerne ved Kroggd. og Grydehøj ved Stenskov. 2 røser. 14 bautasten; af disse står 3, deribl. øens højeste bevarede bautasten, på Frennemark, et delvis lyngklædt areal s.f. Svaneke, tidl. eksercerplads for militsen. Lidt sydligere, ved Grisby, står en gruppe med 5 bautasten; ved Ibsker søndre skole står Pindstenen, den eneste bevarede af en hel gruppe; ved Tingfogedgd. står en høj bautasten på højen Skåningehøj. Ved Frennegd. er der på Glanebjerg og Pærebakken klippekuller med skålgruber, samt Offerstenen, ligeledes med skålgruber. Dernæst er fredet voldanlægget Gamleborg i Paradisbakkerne og 2 mul. opr. sammenhængende voldanlæg ved Tingfogedgd.; Gamleborg er en ret stor granitklippe, hvis naturlige utilgængelighed er forstærket ved en ret svær vold, bygget af sten og klippestykker; undersøgelser har vist, at det drejer sig om en tilflugtsborg fra germansk jernalder. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue, 18 høje, mindst 40 røser, mindst 20 bautasten, foruden den foran nævnte gruppe ved Pindstenen. – Af bopladser fra ældre stenalder har vi en fra maglemosekulturen ved Grisby og en fra ertebøllekulturen på Frennemark, hvor der også findes et par bopladser fra yngre stenalder (jættestuetid). Ved Grisby er fremkommet et stort depotfund fra yngre bronzealder med 3 bøjlenåle, 4 spiralarmringe, 7 halsringe, 2 celter, 12 segle, spiralfingerring af guld m.m. Brandpletgravpladser fra ældre jernalder findes på granitbakken Himmelshøj, hvor der er undersøgt 164 brandpletter, på Mandhøj, hvor der er undersøgt et lign. antal brandpletter og ca. 60 røser, samt ved Klippegd. og Holkemyr; en brandplet på sidstnævnte plads indeholdt en bronzekedel og jernsporer fra ældre romersk jernalder. Ved Sortmulde og Dalshøj, begge nær Brændesgde, er der i de sen. år undersøgt bopladser m. hustomter fra germansk jernalder, der har givet gode fund fra denne ret dunkle periode af vor oldtid; ved Dalshøj, hvor bebyggelsen går tilbage til ældre jernalder, blev der bl.a. fundet en del romerske guldmønter. Flere andre steder i so. er der antagelig lign. pladser, tykke lag af mørk kulturjord, hvori der ofte er fundet guldsager, således ved lergraven Sylten, Hindsegd. og Ved Højene. I kammeret til en nu sløjfet jættestue ved Saltholm er fundet en betydelig guldskat fra germansk jernalder, bestående af en barre og 29 mønter. Ved Munkegd. er fremkommet et betydeligt vikingetids sølvfund, bestående af en stor, snoet halsring, en mængde brudsølv og 896 mønter, mest eng. og ty., de yngste fra 1002. – På Frennemark er fundet nogle hustomter fra middelalderen, antagelig fiskerboder, lejrede omkr. den lille Frennehavn; de viser sig som aflange fordybninger, omgivet af en jordvold m. rester af kampestensmur; i tomterne er der fundet redskaber, dyreben, lerkarskår og mønter fra 13–1400t.

Litt.: O. Klindt-Jensen i BornhSaml. 1930. 212–18. G. Rosenberg i Aarb. 1929. 189–262. O. Klindt-Jensen i NationalmusA. 1951. 15–23. N. Breitenstein smst. 24–28. R. Skovmand i Aarb. 1942. 122–26. H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 182. E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 324–28; Efterskrift til sa. 1897. 2–3.

I Årsdale findes en kilde, Orkilden, hvor der tidl. holdtes kildefest Skt. Hans aften.

Salmedigteren Arvid Pedersen var fra 1549 til sin død ml. 1554 og 58 sgpr. i I. Lokalhistorikeren J. A. Jørgensen var 1864–1902 lærer i I.