Nørholm sogn

(N. kom.) omgives af Sønderholm so. samt Limfjorden (Nibe bredning, Gøl bredning). So.s centrale dele er en jævnt kuplet morænebakkeø, på hvis n.rand byen Nørholm ligger, og som på alle sider er omgivet afhævede havbundsarealer. Grænsen mellem de to landskabsformer står ofte ret skarpt, undtagen mod ø., hvor et system af krumodder med flyvesandsdække går i fortsættelse s. 1042 af bakkelandet. Mens engene ud til den åbne Limfjord efter afvanding er i god kulturstand, er arealerne til Sønderholmsiden af ringe beskaffenhed, undt. mod ø., hvor der på skellet til Sønderholm er oprettet en del nye brug. Morænejorderne er i den østl. del gode og lerede, men mod v. en del præget af flyvesand (Klithuse). Der er ingen skov.

Areal i alt 1955: 2060 ha. Befolkning 1/10 1955: 560 indb. fordelt på 157 husstande (1801: 490, 1850: 558, 1901: 547, 1930: 581).

I sognet byerne: Nørholm (*1216 Nørholm; u. 1812–13) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1944, arkt. Rudolf Rasmussen, Nørresundby) m. bibl. (opret. 1944, 1200 bd.), forsamlingshus, sportspl. (anl. 1946) og telf.central; Klithuse (Klitgårds Fiskerleje). – Saml. af gde og hse: Mellemholm m. andelsmejeri (opret. 1890); Porsheden; Nørholm Enge (delvis i Sønderholm so.). – Gårde: Klitgd. (*1440 Klitgaard; u. 1812–13), udstykket. I plantagen har Bethesda, Bethania, Frelsens Hær og D.U.I. fra Ålborg feriekolonier.

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderholm so. So. udgør 5. udskrivningskr., 378. lægd og har tingsted i Nibe.

Kirken består nu af skib og kor, tårn mod v. og våbenhus mod n. Skib og kor er fra romansk tid af granitkvadre på sokkel m. skråkant. I ø.gavlen er indsat kvadre fra en tidligt nedbrudt apsis, og tre slanke, gotiske blændinger smykker den m. munkesten ommurede gavltrekant. Mod gavlen er sen. rejst to stræbepiller. I skibets s.mur er indsat flere kvadre m. hugne figurer (mand m. oprakte arme, korslam, roset m.m.). Den retkantede n.dør og et (tilmuret) romansk vindue i korets n.side er bev.; s.døren er tilmuret. Den opr. korbue, hvis nordre kragsten har reliefhugne ornamenter, er i behold. Skibet har fladt bjælkeloft, mens der i koret er indbygget en gotisk krydshvælving. Tårnet, m. blændingsgavle, er en gotisk tilføjelse af munkesten og kvadre. På v.siden en støttepille og et trappehus m. indgang fra det hvælvede tårnrum (nu redskabshus etc.), hvis spidsbuede åbning mod skibet er blændet m. en mur, hvori en dør. På tårnets s.side står årst. 1788. Fra gotisk tid er også det af munkesten og enkelte apsiskvadre opførte våbenhus, hvis takkede blændingsgavl yderligere smykkes af savskifter. Kirken er delvis hvidkalket, tagene teglhængte. – Korhvælvingen har sengotiske kalkmalerier (planteornamentik) i kappefligene (MagnPet. K. 48). – Det murede alterbord dækkes af et antependium. Trefløjet, udskåren altertavle fra beg. af 1500t. I midten Korsfæstelsen, i sidefløjene Knud konge og Skt. Dominicus; ved korset knæler Odensebispen Jens Andersen Beldenak, hvis våbenskjold holdes af en vildmand. Tavlen er rest. 1905 af E. Rothe (Henry Petersen i Aarb. 1889. 89 ff. A. Heise i HistTidsskr. 6. Rk. III. 433 ff.). Kalk og disk fra 1576. Malmstager fra beg. af 1600t. Messehagel m. broderet krucifiks fra 1700t., som i Vrejlev og Sønderholm. I korets n.væg et gotisk monstransskab m. prægtigt udskåret spir. Alterskranke fra 1700t. Romansk granitfont (den opr. fod mangler). Dåbsfad af tin og messing m. fremstilling af skib, havfrue og borg. Prædikestolen, m. lydhimmel, er et rigt billedskærerarb. fra 1632, givet af bonden Poul Nielsen Kraas, † 1649, og hustru Maren Bertelsdatter Kierulff. Sidstn. bekostede 1650 en staffering af altertavlen. Prædikestolen er 1915 sa. m. v.pulpituret og to epitafier istandsat af Ole Søndergaard. Nygotiske stolestader. Det ovenn. v.pulpitur, fra 1700t., har malerier af Kristus og apostlene. På pulpituret et orgel. Over korbuen hænger et lille sengotisk processionskrucifiks. En skibsmodel fra 1827 er ophængt i kirken (Henningsen. KK. 152). I tårnet et sejerværk fra 1700t. Klokker fra 1585 og 1645, den sidste bekostet af Niels Krag til Trudsholm i taknemmelighed over freden m. Sverige. – Epitafier over: 1) Søren Bertelsen Kierulff, † 1659, og hustru Maren Jensdatter samt dennes anden mand ridefoged Urban Andersen Gedsmann i Klitgd., opsat 1666; 2) Mads Sørensen Wolf og hustru Maren Poulsdatter Kraas, opsat i deres levende live 1664. I gulvet bl.a. gravsten over ovenn. Urban Andersen Gedsmann, † 1688, og over Dilman Munchert i Klitgd., † 1725. På kgd. en korsprydet romansk ligsten.

Hovedgaden Nørholm var 1440 og endnu 1649 henlagt til domprovsten i Viborg.

Klitgård var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke. Det henlagdes 1642 til hørernes underhold, men 1627 mageskiftedes K. (1660: 13 td. hartk.) af kronen til generalmajor Hans Frederik Levetzau til Oksholm. Med denne gd. fulgte den til 1802, da den (14 tdr. hartk.) m. ml. og 8 huse blev solgt for 3500 rdl. af O. T. Lange til Casp. L. Buchholtz († 1838), der opdyrkede en stor del af gdens kær. Sen. tilhørte den (18 tdr. hartk.) hans enke og svigersøn Joh. Fr. Klingenberg († 1876), som 1873 solgte den til sin søn gross. Fr. Klingenberg, som 1888 afhændede den for 95.000 kr. til forv. Carl Brun Behrend. 1890 købtes den af D.I.F. Müller, og efter ham overtoges den af Kong Frederik VII.s Stiftelse på Jægerspris, der 1900 solgte den til P. Bjerre Pedersen for 50.000 kr.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 623.

Las Dan i Nørholm nævnes 1458.

Nørholm birk tilhørte 1442 kapitlet i Viborg. I sen. tid omfattede det ikke blot selve Nørholm so., men også spredt gods i Sønderholm samt i Hornum og Vokslev so. 1665 afhændede kronen Nørholm by, 1677 Klitgård, der vel opr. var birkets ladegård. Landsdommerne foreslog 1687, at birket skulle indlemmes i Fleskum-Hornum hrd. m.m., og det forsvandt derefter. – Tingstedet var ca. 1680 ved Nørholm kgd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 254.

Skove: Hist og her mindre plantager.

Limfjordsskrænten (matr. nr. 72 b og 72 a, Nørholm by, og matr. nr. 1bl, Klitgård) er fredet (interessante botaniske og plantegeogr. detaljer).

Fredede oldtidsminder: De to Vesterhøje og tre mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: Mindst 10 høje. Ved gården Jægerspris er der undersøgt en boplads fra ertebøllekulturen. På Porshede er fundet et depot af 4 flintdolke og 3 forarbejder. På Mellemholm er undersøgt en bronzealders bo- og gravplads.

Litt.: P. Simonsen i Aarb. 1951. 217–22. O. Marseen i Kuml. 1953. 121–36.

I Nørholm fødtes 1636 rektoren Mogens Wingaard, 1853 højskoleforstanderen Søren Frederiksen.