Øksendrup sogn

(Langå-Ø. kom.) omgives af Hesselager, Langå og Svindinge so. samt Vindinge hrd. (Frørup so.). Grænsen til Vindinge hrd. dannes af Kongshøj å, mens Fiskebæk danner skel til Svindinge. Begge de nævnte ådale antages at være opstået som tunneldale under et isdække, men til forsk. tid. Over det jævnt bakkede og lermuldede terræn hæver sandbanken Blissinge høj sig til 60,4 m, og fra dens top er der vid udsigt over Østfyn. I en lavning, der fra Kongshøj Mølle fortsætter sig i sydl. og sen. i østl. retning, ligger Birkmose og Gammellyng. Lidt skov langs Kongshøj å. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Svendborg (Øksendrup stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1950: 744 ha. Befolkning 7/11 1950: 465 indb. fordelt på 134 husstande. (1801: 239, 1850: 334, 1901: 418, 1930: 492).

I sognet byerne: Øksendrup (*1375 Øxendrop, jf. *1327 Okstorpdam; u. 1804) m. kirke, skole (opf. 1911, arkt. D. Rasmussen) m. sognebogsaml. (opret. 1937; 900 bd.), kom.kontor (udv. 1937, arkt. Th. Nygaard), stadion (anl. 1941) m. friluftsscene og befrielsessten, kro (ombygget 1938), andelskølehus (opf. 1950), vandværk (anl. 1935), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Tangå (1361 Tange; u. 1804). – Saml. af gde og hse: Miklenborg m. forsamlingshus (opf. 1903). – Kongshøj Mølle m. maskinstat. og elektricitetsværk (i det tidl. Hammerværk (1851–95), fabr. for landbrugsredskaber); strømmen fra højspændingsværket sælges til Fynsværket, der igen forsyner oplandet.

Ø. so., der sa.m. Langå so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Ryslinge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 54. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken, der ligger ud til landevejen, er en romansk kampestensbygning m. hjørnekvadre og skråkantsokkel af granit, opr. bestående af skib og lige afsluttet kor. Et lille, højtsiddende vindue ses midt på skibets n.mur; dets opr. træramme er nu på Nationalmuseet. I sengotisk tid er koret forlænget mod ø. og overhvælvet med to fag krydshvælv; samtidig udvidedes korbuen. Den glatte ø.gavl har et nu tilmuret fladbuet vindue i spidsbuet spejl. Sengotisk er ligeledes våbenhuset mod s. og v.tårnet, begge af munkesten. Tårnet er herredets eneste »forkert vendte«, m. blændingsgavle i n. og s. Gavlenes kamtakker er sen. nedtagne. Tårnet har v.dør i dobbelt spidsbuet spejl. Tårnrummet, der forbindes m. skibet ved bred spidsbuet arkade, har samtidigt, ottedelt ribbehvælv. Tilsvarende hvælvinger er sen. indlagt i skibet. I nyere tid er på begge langsider opf. stræbepiller, udformet som lave sprængbuer, og ved tårnets sv.hjørne er anbragt en særdeles dekorativ, høj og svær sprængbue, der står skråt ud fra hjørnet. – Stor sengotisk kirkegårdsportal m. køreport mod v. Moderne ligkapel på kgd. – I det murede alterbord findes en dobbeltkapsel af bly m. relikvier. Altertavlen er et højrenæssancearbejde fra 1613 m. slanke søjler og gode udskæringer; i det forsænkede midtfelt en kopi af A. Dorphs Getsemanebillede, malet af N. Lindberg 1937. Det ældre tavlemaleri, en ringe kopi af C. W. Eckersbergs Getsemanebillede fra 1824, er ophængt i tårnrummet. Malmstøbte gotiske alterstager m. løvefødder. Den romanske granitdøbefont, hvis fod er skjult i gulvet, har glat kumme m. profileret mundingsbælte. Dåbsfad fra o. 1600, af sa. svære kvalitet som de sydty. fade. Prædikestol fra 1588 (jf. Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 168) med charmerende ungrenæssance-ornamentik. Lydhimmel i højrenæssance 1610–20. På skibets n.væg er ophængt et sengotisk krucifiks, jævnt værkstedsarb. fra o. 1500; korstræet er overdådigt prydet m. korsblomster. Nygotiske stolestader, ganske som i Langå. Præstetavle i skibet. Kirkeskibet er en model af skoleskibet »Danmark«. Orgel på pulpitur i tårnrummet. I en gravhvælving under koret hvilede tidl. oberst H. F. Pultz, † 1714, og flere af hans familie. Den mindre klokke er støbt af Cordt Kleiman i Lybæk 1636.

I Ø. by har ligget en hovedgd. Øksendrupgård, hvortil fra 1498 nævnes væbn. Markvard Hansen Hundermark († tidligst 1516), som 1506 var herredsfoged i Gudme hrd. Han fulgtes af sønnerne Claus († tidligst 1545) og Peder Markvardsen Hundermark († o. 1589). Sidstn., der senest fra 1561 var landsdommer i Fyn, er formodentlig snart blevet eneejer af Ø., som 1589 tilhørte sønnen Claus Pedersen Hundermark til Gerdrup († 1593, begr. i Eggeslevmagle kirke; se III. 862).

I Tangå har ligget en hovedgd. Tangegård, som i lang tid var et af Rosenkrantz-slægtens hovedsæder. En 1351 nævnt Peder Nielsen til »Dythiang«, som man tidl. har villet henføre hertil, hører utvivlsomt hjemme i Døjringe i Alsted hrd., Sorø amt (III. 737f.). Hr. Niels Esgesen (af slægten Lange-Munk) († ml. 1381 og 1390) skødede 1376 sin gd. Tange m. et enemærke, som kaldtes Boholts fang, Tange mølle m.m. til marsken hr. Evert Moltke († senest 1381), som 1375 af Jep Jensen i Tjæreby havde fået skøde på dennes del af Boholt og Boholts fang, Tange mølle og gods i Øksendrup so. 1378 pantsatte Evert Moltke for 70 mark purt sølv i kølnsk vægt T. m.v. til sin svend Otte Strangesen (Bild), fra hvem den 1391 indløstes for 80 mark purt sølv af hr. Niels Jensen (Rosenkrantz), som indtil 1424 skrives til T., skønt det i et dombrev fra 1403 hedder, at Evert Moltkes enke, Kirsten Timmesdatter (Abildgaard), der var 2. gang g.m. hr. Henning Podebusk d. y., havde skødet T. m. alt dens tilliggende til dronn. Margrethe. Niels Jensen fulgtes af sønnerne hr. Niels Nielsen (Rosenkrantz) († senest 1452) og hr. Ludvig Nielsen (Rosenkrantz) til Palsgård († ml. 1490 og 1492), der af Niels Gundesen (Lange-Munk) († 1511) købte en søsterlod i T., som var denne tilfaldet m. hans hustru Anne Nielsdatter (Rosenkrantz) († 1535), datter af ovenn. Niels Nielsen. Ludvig Nielsen fulgtes formentlig af sønnen Claus Ludvigsen (Rosenkrantz) († senest 1525), hvis søn Mogens Clausen Rosenkrantz († 1560) fra 1511 skrives til T., hvorom han 1539 havde strid m. Niels Lange. Senest 1552 bortmageskiftede han T. til broderen Axel Clausen Rosenkrantz († 1564). Fra ham kom den senest 1553 til svogeren Peder Christensen Dyre til Hjelmsø, fra hvem den tillige m. andet gods inddroges under kronen, da han blev sindssyg, og 1568 afhændedes den til Otte Brahe og Peder Oxe. Kort efter (senest 1589) er T. forsv. som hovedgd. 1740 hørte den under Egeskov.

Litt.: PersonalhistT. 2. rk. VI. 1891. 46–75; 3. rk. III. 1894. 119–26.

Voldstedet ved Tangågård, der nu er udpløjet og delvis bebygget, bestaar af en rummelig, naturlig Banke omgivet af Tangåen paa tre Sider og af en Lavning paa den fjerde. Ved en Undersøgelse 1941 paa en Del Banken fandtes Fundamenter fra spinkle Bygninger, som var s. 848 brændt. Voldstedets egl. Bygn. har vist ligget, hvor den nuv. Tangågård er opført. Nogle af Bygningerne synes at staa paa ældre Kampestensfundamenter, ligesom der skal have været nu forsv. Kældre af Munkesten.

Skove: Mod n. på brinken langs Kongshøj å 11 ha skov – Øksendrup skov – til Tåruplunde i Frørup so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i dettes østl. del har der været en runddysse og 6 høje, hvoraf den ene antagelig har været en stengrav, idet der i den er fundet en del flintøkser og mejsler. – I mosen Gammellyng er der fundet okser m. knust hoved og flintsager, tydende på tilstedeværelsen af en stenalders offerplads.

Ø. so. var anneks til Frørup so. indtil 1553, da det blev anneks til Langå.

Litt.: Louis P. Jensen. En sydøstfynsk Lokalhistorie. 1951.