Østerild sogn

(Ø. kom.) omgives af V. Han hrd. (Tømmerby, Vesløs og Arup so.), Limfjorden (Hovsør havn), Lønnerup fjord, samt Hunstrup og Hjaremål so. I so. en enklave af Vesløs. Største delen af so. er en lav, temmelig jævn flyvesandsslette s. 577 (Østerild klit), hvoraf dog store dele er beplantet (Østerild Klitplantage). I ø. går den jævne flade over i vejlearealerne omkr. Østerild fjord og Vesløs og Arup vejler. Den vestl. landvandskanal til disse vejler ligger til dels i so. De bedste engstrækninger findes på v.siden af Østerild fjord, hvor de er beskyttet mod oversvømmelser ved fjorddiget, der går fra Hovsør over Hovsørrøn til Arup. Kun en lille del af so. er bakket moræneland med højeste punkt Ravnshøj (29 m). Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Østerild stat.), hovedvej A 11 og en landevej fra Østerild mod Vesløs.

Areal i alt 1955: 3628 ha. Befolkning 1/10 1955: 755 indb. fordelt på 227 husstande (1801: 442, 1850: 672, 1901: 684, 1930: 691). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 402 levede af landbrug m.v., 146 af industri og håndværk, 35 af handel og omsætning, 31 af transportvæsen, 22 af administration og liberale erhverv og 87 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Østerild stationsby (1268 Høstrøld, Høstrild, 1442 Østrild; u. 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 329 indb. fordelt på 112 husstande; fordelingen efter erhverv i stationsbyen var flg.: 60 levede af landbrug m.v., 117 af håndværk og industri, 31 af handel og omsætning, 31 af transportvæsen, 19 af administration og liberale erhverv og 65 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole m. sognebibl. (opret. 1939; 2500 bd.), forsamlingshus, Hunstrup-Østerild Spare- og Laanekasse (opret. 1919, indskud 31/3 1960: 2,5 mill. kr., reserver 166.000 kr.), savværk og emballagefabr., maskinstat. (Nordthy), afholdshotel, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vesterby (1608 Vester i Bye; u. 1798) m. andelsmejeriet Nordthy (opret. 1896); Sønderby (u. 1798); Hovsør (1374 Hoszhøør; u. 1784) m. skole (opf. 1901); Tovsig (*1483 Thousøø; u. 1799) m. maskinstat. og plantørbolig; Havland; Havør Huse. – Gårde: Abildhave (1638 Arbildhaffue); Vestergd. (1638 Westergord); Spanggd. (1600 Spanngrdt); Søndergd. (1606 Søndergrdt); Dalgd. (1600 Dalgrdt); Abildgd. (1565 Abelgaard); Hostrup (1638 Hostrup); Ballegd. (1600 Balle, 1688 Storre Ballegaard).

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hunstrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 557. lægd, der har sessionssted i Thisted.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. fra 1800t. Den romanske bygn. er opf. o. 1160 (jf. møntfund) af granitkvadre på skråkantsokkel. Korgavlen s. 578 er efter en sammenstyrtning 1914 helt omsat, og i forb. hermed fandtes i det gl. murværk syv mønter fra midten af 1100t., som tilnærmelsesvis daterer bygningen. På korets s.side har været en smal præstedør, der står som indvendig niche. Skibets s.dør, der er retkantet, er i brug, men noget omb. 1935, mens n.døren spores som indvendig niche. Ø.vinduets knækkede overligger, der ikke genindsattes, er prydet med et lille indristet kors på nedadvendt månesegl. Opr. vinduer er bev. i n.murene, ét i koret, to i skibet, alle uden overliggere. I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen m. skråkantsokkel og profilerede kragsten. Da korgavlen styrtede sammen, fandtes der højt i ø.væggen tre lydpotter, hvoraf den bedst bevarede nu er i Nationalmus. Det sengotiske tårn, der har sa. bredde som skibet, er forneden af udflyttede kvadre og derover af røde munkesten. Underrummet, der siden 1935 benyttes som ligkapel og i denne anledning fik moderne v.dør (arkt. Hother Paludan), har en nu tilmuret rundbuet åbning mod skibet og overdækkes af et otteribbet krydshvælv. Af gavlene, der vender »forkert« mod n. og s., har n.gavlen bev. fem foroven afskårne højblændinger, mens s.gavlen 1705 er ommuret med små sten. – Det romanske alterbord er muret af granitkvadre som en firkantet blok på skråkantsokkel og med skråkantet monolitplade, hvori en helgengrav. Altertavlen består af tre malerier fra 1878 af A. Riis-Carstensen, Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. I dens fodstykke postamentfelter af en lutheransk fløjtavle med staffering fra 1712 og o. 1775. Kalken har fod fra 1685 og bæger fra 1777 med spejlmonogrammer for Fr. Berregaard og hustru Sophie Augusta. Stager o. 1600, svarende til dem i Hjaremål. Alterkrucifiks-gruppe fra 1700t. m. blystøbte figurer. Romansk granitfont, tybo-type (Mackeprang. D. 165). Sydty. fad o. 1575 med portrætmedaljon af Cicero. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1450–1500 med arme fornyet 1712. Prædikestol fra slutn. af 1500t. af Kollerup-type, men med glatte felter, svarende til den i Sennels. Stoleværk 1937. Klokke 1913, Smithske Jernstøberier – Gravsten over sgpr. Knud Lund, † 1823, på kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 342–49.

Slægten Krabbe af Østergård ejede tidl. gods i sognet. 1536 stadfæstedes en dom, hvorved Sofie Mogensdatter (måske datter af Mogens Krabbe, der døde 1505) fik tilkendt Østerild mark, mens det hedder, at Lucas Krabbe kun havde »brugelighed« til den ene gård, han havde i Østerild. Lucas K.s broderdatter Maren Kjeldsdatter K. ejede 1596 Vestergård.

Anne Sørensdatter Mund († 1650), gift med Bertel Lauridsen (Hørby), skrev sig til Østerild.

1268 skænkede Esbern Vagnsens hustru Gro Gundesdatter to gårde i Østerild til Clara Kloster i Roskilde. (Jf. Borup Østergård i Ræer so.).

Skove: Største delen af Østerild Klitplantage, 1525 ha, ligger i so. Den består af 60 ha med forsk. løvtræarter og 1022 ha med nåletræ, hvoraf 350 ha med bjergfyr. 443 ha er ubevokset. Terrænet er nærmest fladt, og jorden fugtig hedebund. Plantagen, der tilhører staten, er anl. 1888.

I so. nævnes gden Ved Kirke (1664 Wed Kierch) og et hus Rødemølle (1600 Ryemølle, 1664 Røde Møll).

Fredede oldtidsminder: 15 høje, hvoribl. den anselige gruppe Firhøjene s.f. Østerild. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje. – Ø.f. Østerild og ved Hovsør er der stenalders køkkenmøddinger.

Hovsør, ved den lille indskæring Hovsør havn, der danner indløbet til Lønnerup fjord, har tidl. haft betydning ved sin havn. I 1400t. og beg. af 1500t. tog flere borgere fra Thisted bopæl der p.gr.af den gode havn, og lang tid var den Thisteds medbejler. I et af Fr. I 17/3 1532 udstedt privilegium hedder det, at borgerne i »Haassøe« i Thy skulle være skattefri i 5 år, »fordi de bygge og byggende vorde i Haaszøe og paa det, at de des bedre skulle komme til Næring og Bjæring og opbygge samme By«; de skulle i sa. 5 år være toldfri undt. ved Falsterbo og Skanør. Denne købstadsret, som byen synes at have fået ved dette privilegium, blev imidlertid allerede frakendt den 1542, og Thisted blev den sejrende; men endnu ved midten af 1700t. var Hovsør havn vinterhavn for Thisted. I 1800t. tabte den sin betydning, efter at Thisted havde fået sin egen havn, og nu er Lønnerup fjord desuden blevet inddæmmet.

Østerild so. var indtil 1/4 1923 i kommunal hens. forenet med hovedsognet Hunstrup.

Litt.: AarbThisted. 1912. 18f. (indskrifter). N. Sodborg. Anders Møller Tovsig, sst. 1921. 174–80.