Råsted sogn

(R. kom.) omgives af Idum, Vind og Ulfborg so. samt Hjerm hrd. (Vemb og Bur so.). Ved det østl. so.skel løber Idum å mod n., mens Lilleå på et stykke danner skel til Ulfborg so., indtil den munder i Storå, der skiller so. fra Hjerm hrd. Reguleringer af såvel Lilleå som Storå (et 4 km langt dige langs sidstn.) har muliggjort afvandingen af store engarealer langs de to vandløb. Den nordl. del af so. er en del af Storåens hedeslette, en jævn, sandet flade, hvorpå ligger Stenumgårds plantage. På kanten ml. hedeslette og bakkeø ligger i et indsande Råsted plantage, og sø. herfor finder man et ret typisk bakkeølandskab m. enkelte partier, der har modstået mange årtusinders erosion (Møgelbjerg og Femhøje, begge 44 m), og herigennem slynger sig Lilleå, langs hvis løb der ved Nymølle s. 424 og Gammelmølle er indrettet dambrug. So. er rigt på plantager, der dækker tidl. lyngbevoksninger. Gennem det går hovedvej A 16 (Ringkøbing-Holstebro).

Areal i alt 1962: 3550 ha. Befolkning 26/9 1960: 242 indb. fordelt på 66 husstande (1801: 192, 1850: 272, 1901: 263, 1930: 351, 1955: 263). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 223 levede af landbr. m.v., 1 af håndv. og industri, 4 af handel og omsætning i øvrigt, 3 af administration og liberale erhverv og 11 af formue, rente, understøttelse olgn.

I sognet Råsted (1330–48 Roosteth; so. u. 1798) kirke. – Saml. af gde og hse: Gl. Råsted (1424 Gamle Rostæ, -Rosthe); Blæsbjerg (*1514 Blesbierg); Ormstrup (1664 Ormstrup; delvis i Idum so.); Hvolby (*1457 Holby); Hvoldal (1610 Huoeldael); Knudsig (*1512 Knudsiig). – Gårde: Øgelstrup (1522 Ygelstrup); Stenumgd. (1507 Stenum, *1512 Stenumgaard); Ll. Stenum (1492 Lidle Stenum); Gl. Stenum (*1512 Gammel Stenum); V. Femhøj (1610 Fembhuiff); Brandsbjerg (1688 Brandsbierg); Mosegd. (1610 Moesgaard); Snerp (1664 Snerp); Arnsbjerg (1610 Andsbierg); Gårsdal (1492 Garpdall, 1610 Gaardzdael, Garpsdal, 1664 Garsdall); Gammelmølle (1664 Gammel Mølle) og Nymølle (1664 Ny Mølle), begge med dambrug; møllerierne er nedlagt.

R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Idum so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 90. retskr. (Holstebro) m. tingsted i Holstebro, under 61. politikr. (Holstebro), 59. lægekr. (Holstebro), 23. amtstuedistr. m. amtstue i Holstebro, 70. skattekr. (Ringkøbing) og amtsskyldkredsens 3. ejendomsvurderingskr. (Hjerm hrd.) samt a.s 3. folketingsopstillingskr. (Holstebro). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 23. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Opr. vinduer er bev. på n.siden, 2 i skibet og 1 i koret, alle tilmurede ligesom n.døren; s.døren er udvidet. Den meget høje korbue har skråkantede kragsten. Det indre har bjælkelofter. Tårn og våbenhus er senmiddelald. tilføjelser af udflyttede kvadre og munkesten. Af tårnets n.-s.vendte gavle har den ndr. bev. sin blændingsdekoration. s. 425 Tårnrummet, der tjener som materialrum, har ottedelt ribbehvælving og en (nu blændet) spidsbue mod skibet. Våbenhusets dør omgives udvendig af en stor blænding, ligesom de indvendige langvægge er opdelt af rektangulære blændinger. Kirken er delvis hvidkalket, kor og skib har blytag, tilbygningerne tegl. En hovedistandsættelse (arkt. J. Foged) fandt sted 1955. – Alterbordet er muret af granitkvadre. Altertavle i renæssancestil m. kannelerede søjler og akantusornamentik; midtfeltets maleri (den korsfæstede) er i lighed m. stafferingen fra beg. af 1800t. De svære malmstager er skænket 1603 af Conr. Husman, hvis navn og våben de bærer. Romansk granitdøbefont af vestjy. type (Mackeprang.D. 407). Glat messingdåbsfad m. tilhørende låg; dåbskande af tin fra o. 1850. Prædikestol, m. lydhimmel, i renæssancestil; i arkadefelterne findes malede symboler fra beg. af 1800t. Opgang fra koret gennem triumfmuren. En degnestol fra o. 1600 m. gavlparti fra 1700t. samt en præste- el. herskabsstol fra 1700t., begge m. staffering i rokokostil, er nu flyttet til skibets v.ende. Af de øvr. stolestader er de nederste fra 1646, resten en forenklet efterligning fra 1846. I kirken hænger en lille som barkskib rigget skibsmodel fra 1916; desuden findes en jernbunden kirkekiste af eg og et harmonium.

Stenumgård har været en hovedgd., af hvilken en tredjedel 1512 af Niels Lauridsen Skadeland i Odsgd. skødedes til Niels Clementsen til Blæsbjerg. 1531 og 1545 nævnes Jacob Vognsen til S., 1569 og 1585 tilhørte den sønnen Jens V. († o. 1600), 1601 og 1609 hans søn Mikkel V. († o. 1620), hvis døtre Margrete og Anne Vognsdatter (begge sen. i Karisegd.) 1635 solgte den (1638: 24 tdr. hartk.) til fru Ide Lange til Nr. Vosborg. Med hendes datter Susanne Juel († 1685) kom S. til amtmand Erik Qvitzow til Udstrup, der 1652 solgte den til fru Elsebe Juel til Brusgd., enke efter Ove Juul († 1644), som 1662 til gden havde 86 tdr. hartk. bøndergods. Ved indførsel hos hende kom den (24 og 67 tdr. hartk.) 1670 for 3764 rdl. til Christen Linde (sen. til Volstrup), der kompletterede den. Fra ham gik den (1688: 16 1/2 tdr. hartk.) til sønnen Frands Linde, der 1757 transporterede den til sin svigersøn Chr. D. Friedenreich til Palstrup, som 1771 overdrog den til sin søn Christen Linde Friedenreich. Hans dødsbo solgte den (20 1/2, 31 og 220 tdr. hartk.) ved auktion 1786 for 31.200 rdl. til Niels Wad til Øgelstrup († 1797), der frasolgte en del af godset. Fra sønnen Chr. Wad udlagdes den til Statsgældsdirektionen og blev 1825 (22 tdr. hartk., hvoraf 5 1/2 ufri) af kongen skødet for 1800 rbdl. r. s. til Niels Jensen Vejrup († 1849), som før 1845 afstod gden til sin søn Christen Hansen Nielsen († 1883), der 1879 skødede den til sønnen Niels Christensen. Han solgte den 1889 for 59.000 kr. til entreprenør, sen. dir. G. Kirk, der 1918 afhændede den til fabr. F. Hammer, Tommerup, og dir. J. P. Jensen, Århus. 1922 blev den efter flere ejerskifter udstykket af kreaturkommissionær Th. Sørensen, Bækmarksbro, hvorefter hpcl. 1927 kom til Filip Filipsen og sen. til brødrene Petersen, af hvilke Joh. Jensen købte den 1934. Nu ejes den af Chr. Torp. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 222.

Hovedbygningen, der skal være opf. 1810, er et enkelt enetages hus m. stråtag og halvvalmede gavle. Façaden mod haven er grundmuret, mod gården står den i bindingsværk m. en karnap kronet af en rund fronton.

Øgelstrup var en hovedgd., der har tilhørt slægten Juel (stjerne). Den siges at have tilhørt den Palle Juel, der levede o. 1350 og som sa. m. sine søskende ejede meget gods i Råsted og Idum so. Hans oldebarn Palle Juel boede på Udstrup, hvorefter Ø. hørte under denne gd. endnu 1661 (23 tdr. hartk.). 1666 tilhørte den ridefoged Thomas Andersen Wendtzel, som havde købt den af rådmand Morten Mikkelsens enke Kirsten i Kbh. 1683 ejedes den af Christen Linde, hvorefter den (1688: 11 tdr. hartk.) enten bortfæstet el. bortforpagtet lå under Stenumgd. 1754 døde fæsteren Christen Wad på Ø., som 1786 tilhørte hans søn Niels Wad (sen. til Stenumgd., † 1797) og dennes enke Mette Tang († 1813), fra hvis søn Laur. Wad den 1824 ved auktion kom til O. A. la Cour (sen. til Timgd.) for 2710 rbdl. r. s. Han solgte den 1827 til sin svoger Lars Jepsen, hvis enke Maren Strandbygaard ejede den (1850: 13 1/2 tdr. hartk.) til sin død 1857, hvorefter den overtoges af sønnen Bartholin Jepsen, der 1862 solgte den til Chr. Lauritsen († 1925), hvis søn Andr. L. overtog den 1917. Nu ejes den, stærkt udstykket, af Harry Simonsen.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Ulfborg Herred. 1900. 184–88. DLandbr. VIII. 1936. 221–22.

1465 nævnes Niels Juel i Råsted.

Dorte Juel, der i 1300t. var g. m. Christiern Arnestsen Skram, siges at være af Gammel Råsted. s. 426 1485 fik Predbjørn Clausen Podebusk Gl. R. ved indførsel, som han fik bekræftet 1538. 1688 tilhørte den (6 tdr. hartk.) Christen Linde til Volstrup.

På Arnsbjerg mark ved Lilleå er der en hellig kilde (Schmidt.DH. 153).

Skove: De tidl. udstrakte hedestrækninger er nu brudt af flere plantager. Til Ulborg statsskovdistr. (jf. Ulfborg so. s. 423) hører Damhus plantage, 126 ha, Ormstrup plantage, 77 ha, Blæsbjerg plantage, 16 ha, samt den nordøstl. del af Katborg plantage. Råsted plantage, 105 ha, hvoraf 70 ha bevokset m. bjergfyr, resten m. andet nåletræ, tilh. kom. Den er anl. 1883 på delvis afføget, yderst mager jord og på græsbunden klit samt for en dels vedk. på hede. Stenumgård plantage, 123 ha, anl. 1891, tilh. propr. Laurids L. Villemoes, Skærum Mølle. Theuts plantager, 389 ha, består af Theuts plantage, 333 ha, og Hvoldal plantage, 56 ha. 346 ha er bevokset m. nåletræer, 15 ha m. løvtræer. Tilplantningen er sket i årene 1943–48. Plantagerne tilh. fru ing. H. Theut, Viborg. Endv. ligger en del (289 ha) af Vind plantage (jf. Vind so. s. 436) i Råsted so. Ca. 150 ha er tilplantet siden 1948. Den ei anl. 1942 på tidl. hede. Fjer er A/S Plantningsselskabet af 1. Juni 1942. Endelig findes der en del mindre plantager i so.

I so. nævnes tidl. bebyggelserne Grandsborg (1610 Grandzborgh), Hummersborg (1664 Hummersborrig, 1688 Hommersberg), Helsig (1664 Helszig) og Hedehuse (1688 Heedehuse).

Fredede oldtidsminder: 39 høje og to langhøje. Nø.f. Blæsbjerg ligger en ret stor, smuk høj; ellers er højene gennemgående ret små. Sv.f. kirken ligger på en bakke gruppen Femhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 16 høje.

Råsted so. var indtil 1909 anneks til Ulfborg, men blev da anneks til Idum.

I R. so. fødtes 1883 forf. K. K. Nicolaisen.