Rislev sogn

(Fensmark-R. kom.) omgives af Herlufmagle og Fensmark so., Sorø amt (Herlufsholm so. i Ø. Flakkebjerg hrd.) og Skelby so. Langs det sydl. so. skel løber Susåen. I den vestl. del er landskabets hovedelement en jævnt bølget moræneflade, hvori der ved istidens slutning ved vandets virksomhed er udgravet en del lave partier, som Valmosegrøft og det store bassin, der opfyldes af den nu afvandede og delvis opdyrkede Slagmose. Oven på fladerne ligger strøet enkelte små, toppede bakker som Havrebjerg (29 m) og Kirkebakke (27 m). Slagmose begrænses mod ø. af en høj, stejl skrænt fra et højtliggende, skovbevokset bakkeland (højeste punkt Vesterhøj 73 m), der rummer den betydelige Stenskov. Jorderne er de fleste st. gode morænelersjorder. Gennem so. går jernbanen Ringsted-Næstved (Rislev hpl.) og landevejene Sorø-Bavelse-Næstved og Ringsted-Næstved.

Areal i alt 1950: 1212 ha. Befolkning 7/11 1950: 410 indb. fordelt på 115 husstande. (1801: 324, 1850: 409, 1901: 332, 1930: 384).

I sognet byerne: Rislev (1344 Riislef; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1860, udv. 1930) m. sognebibl. (opret. 1870; 1050 bd.), forsamlingshus (i skolens gymnastiksal, opf. 1909), andelsmejeri, frysehus (anl. 1951), fiskemelsfabr. (opf. 1935), jernbanehpl. og telf.central; Gerdrup (1459 Gerderop; u. 1794); Køberup (her? 1344 Kæpæthorp, *1346 Købæthorp; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Gangesbro. – Gårde: Bakkegd. (22,5 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 281, grv. 181); Søgd. (21,3 tdr. hartk., 108 ha; ejdsk. 252, grv. 167); Langevrå.

R. so., der sa.m. Fensmark so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 139. lægd og har sessionssted i Næstved.

Den hvidkalkede kirke, indviet til Vor Frue, består af kor m. flad altervæg og skib af granitsten fra romansk tid, samt gotisk tårn og våbenhus. Den rundbuede s.dør er bev., om end omdannet ind mod skibet. Af de romanske vinduer er bev. 3, et i korgavlen, et i korets n.mur og et i skibets n.mur. Skibets romanske v.gavl ses velbev. i mellemste tårnrum; her er der også spor af romanske kvaderriller. I senromansk tid synes kirkens gesims at være fornyet af munkesten, delvis bev. på n.siden. I gotisk tid indbyggedes hvælv, hvoraf kun det vestl. i skibet er bev. I sengotisk tid o. 1500 er tilføjet et tårn m. fladbuede glamhuller og kamtakkede blændingsprydede gavle, samt et våbenhus m. glat gavl ud for skibets s.dør. 1860–63 ommuredes korets s.side og ø. taggavl, samt tårnets s.side m. trappehus og taggavlene; i det indre ombyggedes korhvælvet og skibets ø. hvælv. – Altertavle ligner den i Fensmark. Kalk fra 1561 m. sgpr. Niels Pedersens og to kirkeværgers navne. På alteret to malmstager fra 1589. Romansk granitfont m. firpasformet kumme svarer til Skelbys (Mackeprang. D. 77, 78, 81). Messingfadet er sikkert købt i Næstved 1628. I korbuen hænger krucifiks fra o. 1400–1500, m. tydelige ældre stiltræk, stor kongekrone og adskilte ben; gotiske krabbeblade langs korstræets arme. Prædikestol fra 1863 m. 4 sengotiske apostelfig., som opr. hørte til altertavle fra 1496 fra Esrum (nu i Nationalmus.); tavlen stod længe i Holme Olstrup kirke, Hammer hrd. og sen. på Holmegård. Stolestaderne er af fyr; den østligste gavl i hver række har ungrenæssancesnitværk fra o. 1560–70 (indskr. m. sgpr. Niels Pedersens navn), de øvr. er bruskbarokke arbejder fra 1636 af Hans Stub fra Næstved. En jernbeslået pengeblok af eg m. tagformet ryg er sikkert et omdannet monstranshus. Den ene klokke har Krabbernes og Skeelernes våben og årst. 1715, den anden fra 1618 er omstøbt 1927. På klokkestolens egetømmer er skåret årst. 1773.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 640–47.

Rislev og Køberup var hjemsted for den gl. sjæll. adelsslægt Grib. Vilgrib el. Grib Gunnersen skrev sig 1382 til R. Sønnen, væbn. Jens Gribsen, skrev sig 1411 til K., men 1416 til R. Hans broder Gødeke Gribsen erhvervede 1423 gods i R. og skriver sig 1433 i R., og dennes søn Claus Gødiksen Grib nævnes 1436 i R. og skrives 1440 af R. Flere af Jens Gribsens børnebørn havde ved 1443 ejendom i R. En af dem, Lydeke G., solgte 1458 gods i R. til hr. Oluf Axelsen Thott. Ca. 1468 solgte Grib Jensen, boende i Skovkloster, den søndre del af Rislev hovedgd. til Oluf T.s enke fru Anne Present. 1440 og 1456 nævnes en væbn. Jens Snubbe af Rislev, 1473 en væbn. Peder Nielsen af R. Også nedenn. Eiler Bosendal (i Nåby, Skelby so.) boede en tid i R. (før 15/12 1477).

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 535–40.

I Gerdrup har ligget en hovedgd. (tidl. fejlagtigt sammenblandet med en hovedgd. i G. i Eggeslevmagle so.) ejet bl.a. af medl. af slægten Snubbe, af hvilke kendes Peder S. af G., nævnt 1384–1413, formentlig fader til Niels Snubbe af G., nævnt 1440, og ovenn. Jens S. af Rislev. Jep S. af G., der antages at være søn af Niels S., nævnes 1454 og sen. Bo Jensen (Lilliesparre), der 1468 kaldes af G., g.m. Margrete S., skænkede 1486 G. by til Skovkloster mod kost og bolig på livstid. 1500 fremtrådte Knud Barritsen i G. på Tybjerg herredsting, og også hans søn Peder Knudsen Barritsen nævnes i G. (1506).

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 489–92.

Byen Luderup (*1279 Ludethorp, 1492 Ludrop; u. 1805), om hvilken endnu L. bro over Valmosegrøften minder, havde efter matr. fra 1600t. 5 gårde og endnu 1844 6 gårde. Den er nu helt nedlagt og jorden lagt under Bakkegd. og Søgd.

Skove: Stenskov (1482 Steensskow; i alt 279 ha, heraf dog kun ca. 200 ha i R. so.) hører til Herlufsholm. Terrænet i skoven er meget bakket; her sognets højeste punkt, Vestenhøj 73 m.

Fredede oldtidsminder: Forstyrrede langdysser findes ved Gerdrup, n.f. R. og i Stenskoven, sidstnævnte sted 2, samt en høj, Vestenhøj; en anden høj sø.f. R. – Sløjfet: 3 ubest. dysser og 3 høje. – I Kirkebakken er fundet 2 ret rige grave fra yngre romersk jernalder med guldfingerring, bronzekar og glas.

Genforeningssten, rejst 1920, i anlæg ved gadekæret. – Grundlovssten 1949 smst.

Ved kirken lå tidl. Eriks Sten (Schmidt. DK. 160).

Litt.: KirkehistSaml. 5. R. IV. 1907–09. 410.