Rødovre kommune

Rødovre kommune omgives af Kbh., Hvidovre, Brøndbyerne, Glostrup og Herlev. Mod ø. ligger Damhussøen (1562 Languedtzdam) og Damhusengen, hvorigennem Harrestrup å strømmer. Det i øvrigt jævne terræn gennemskæres af Kbh.s gamle landfæstning, Vestenceinten, og kom. passeres af hovedvej 1 og ringvej 3B.

Areal i alt 1955: 1144 ha. Befolkning 1/10 1955: 27.007 indb. fordelt på 8836 husstande (1801: 338, 1850: 534, 1901: 716, 1930: 5836). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i fig. grupper: 709 levede af landbrug, 9700 af håndværk og industri, 2896 af handel, s. 947 1742 af transport, 2128 af administration og liberale erhverv, 1313 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 216 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Rødovre (1313 Awarthæøfræ, 1664 Rødoure; u. 1780) m. R. kirke (se s. 124–25), Grøndalslund kirke (se s. 125), rådhus (se I, s. 743–44), R. skole (se s. 197), Hendriksholm skole (se s. 197), Tinderhøj skole (se s. 197), Valhøj skole (se s. 197), R. statsskole (se s. 218), handelsskole, teknisk skole (se s. 234), alderdomshjem (se s. 417), kom.bibl. (se s. 212), Hendriksholms filialbibl., Ungdomsgården, stadion (se s. 400), svømmestadion (Vestbad) (se s. 554–55), politistat., Falcks Redningskorps, apotek, banker og sparekasser, biograf, Damhuskroen, mejeri, biscuitfabr., maskinfabr.; Islev (o. 1370 Estløwa) m. I. kirke (se s. 125), I. skole (se s. 197), filialbibl., kolonihaveskolen på Islevgd., dyreinternat, bank, biograf, kro, jernbanestat., møbelfabr., savværk, radiofabr., cementvarefabr.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Rutebiler, se I, s. 698–702, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Opdragelseshjem, se II, s. 448, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 474–75, Kommunale værker, se II, s. 538, Brandvæsen, se II, s. 552.

Rødovre kom. omfatter i kirkelig henseende 3 sogne under Sokkelund hrd.s vestre provsti, nemlig Rødovre, Islev og Grøndalslund so. (udskilt 1958), der hver udgør ét pastorat. Kom. har tingsted i Rødovre og udgør Rødovre retskr. og Kbh.s vestre lægekreds, men hører i øvrigt under de sa. kr. som Hvidov kom. Kom. udgør 1. udskrivningskr., 27. lægd og har sessionssted i København.

Hele Rødovre kom. betragtes som forstad til København.

Rødovre kirke, se s. 124–25.

Kirken tilhørte i middelalderen Kbh.s kapitel, men patronatsretten overgik ved reformationen til kongen. 1702 nævnes kirken atter under Sjællands biskop. Ligesom Hvidovre lå Rødovre so. opr. under Smørum hrd. Kirken blev ganske ødelagt under svenskekrigen 1658, og befolkningen fik besked om at søge Brønshøj kirke. Fra 1671 til 1904 var Rødovre anneks til Brønshøj. Derefter stod kirken i en vis forbindelse m. Vanløse kirke, indtil sognet blev helt selvstændigt 1930.

Islev var 1538 en landsby med 6 gde og bortforlenedes s.å. til fru Sophie Predbjørnsdatter Podebusk, enke efter rigsråden hr. Albrecht Jepsen Ravensberg († 1532). Ved hendes død 1540 faldt lenet tilbage til kronen. Omkr. 1574 blev alle gde efter kgl. ordre nedlagt og Islev mark udlagt som en indhegnet enghave til høavl. En engfoged førte tilsyn dermed. 1650 bortforpagtedes Islev mark for 5 år til øverste renteskriver, sen. borgm. i Kbh. Peder Pedersen († 1669) mod en årl. afgift af 1000 dl. 1655 ophørte denne forpagtning. – 1793 besluttede kronen at bortsælge I. mark, der inddeltes i 15 parceller (i alt 47 tdr. hartk.), 4 af disse overlodes husmænd mod årl. afgifter, de øvrige bortsolgtes på aukt. s.å.

Litt.: Jul. Pedersen. Rødovre Sogn. 1948. 40–43, 123–33. Arne Sundbo i HistMKbh. 2. Rk. III. 1927–28. 312.

Islevgård er opret. på 3 parceller (i alt 10 tdr. hartk.) af Islev mark af fhv. forp. af Dronninggård Jørgen Berg (skøde 1795), der opførte bygn. Ved hans fallit overtog Den alm. Enkekasse efter auktion gden (skøde 1807) for 7010 rdl. Efter frasalg af en af parcellerne overgik I. 1810 til gross., cand. theol. Andreas Fr. Beyer († 1847) for 16.000 rdl. 1814 lagdes efter kgl. bevilling Hanevadsgård i Herlev so. sa.m. I. Efter Beyers fallit fik tidl. pakhusforv. Salomon Lindegaard 1820 skøde på gden, men Beyer og hans familie fik brugsret og fra 1832 en art ejendomsret. 1845 brændte gden, der s.å. solgtes til propr. Carl Chr. Broe for 49.300 rdl.; han videresolgte 1864 I. til teglværksejer Chr. Pedersen, der allr. 1868 afstod gden (m. 20 3/8 tdr. hartk.) til skolelærer Hans Jacob Albrecht Schiøtt for 70.000 rdl. Af denne købte propr. Johs. Madsen 1879 gden for 180.000 kr., men denne overdrog den s.å. for 170.000 kr. til forv. Anthon Jensen. Sidstn. afstod 1902 ejendommen til propr. N. Pedersen, i hvis tid bortsalget af byggegrunde påbegyndtes. 1916 kom I. (m. 16 tdr. hartk.) til Hans Ove Emmerich Suell for 227.500 kr. 1918–19 fandt der hyppige ejerskifter sted. 1919–26 ejedes gden af propr. Fr. Legarth, der solgte den til forp. Chr. N. Lind for 450.000 kr. Ved hans fallit overtog Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1932 I. ved tvangsauktion, men solgte den n.å. for 217.000 kr. til sognepræst Kristen Amby, Skuldelev, der videresolgte den til godsejer C. C. H. Omø, fra hvem den 1937 for 301.625 kr. kom til Statens Jordlovsudvalg. Nu påbegyndtes en udstykning af jorden i 1100 havelodder, mens I. (med 7 tdr. land) 1943 solgtes til Kolonihaveforbundet for Danmark for 50.000 kr. S.å. indrettedes I. til havebrugsskole for kolonihavedyrkere med havebrugskandidat Albert Wilh. Eduard Ronge som forstander.

Litt.: Jul. Pedersen. Rødovre Sogn. 1948, især 133–42. DLandbr. I. 1930. 650 f. A. F. Beyer. Bemærkninger i Anledning af, at Amtsraadet har frakiendt mig Ret til at være Sogneforstander. 1842. Sille Beyer. Slægterne Beyer og Høst. 1862.

Islevhus har formentlig opr. været bolig for engfogden, der førte tilsyn med høavlen på Islev mark (s.d.), men navnet overtoges i slutn. af 1700t. efterhånden af landstedet Rolighed, der 1756 ejedes af sognepræst ved Holmens kirke Mathias Hviid († 1759); hans enke Karen Hviid, f. Fjeldsted († 1804) fik 1770 skøde på 2 jordstykker, der brugtes til ejendommen, men solgte 1772 R. for 950 rdl. til generalkollektør ved tallotteriet Johan Christopher Koes, som dog kun beholdt stedet til 1774. Ejendommen, der efter 1812 mistede sin karakter af lystgård og blev en bondegård, fik nu større tilliggende. Fra 1812 anvendtes kun navnet I. om den. I. har efter 1849 meget hyppigt skiftet ejer. I indeværende årh. er gden næsten helt udstykket.

Litt.: Jul. Pedersen. Rødovre Sogn. 1948. 142–47. DLandbr. I. 1930. 651 f. L. Bobé i HistMKbh. IV. 1913–15. 617.

Tostegård el. Tostehavegård skal have været en enestegård i Rødovre so., beliggende ved Roskilde landevej. Tostehave (Torsthawe) ødegårdsjord nævnes 1651. Markbogen 1682 omtaler en øde gd. Tostehavegård uden bygn., men med 2 vange, der brugtes af bønderne i Rødovre. 1769 var kun navnet Tostegård tilbage.

Litt.: Jul. Pedersen. Rødovre Sogn. 1948. 48, 50, 207.

Sagn knytter Torben Oxe, der fra 1514 el. 1515 til sin henrettelse 1517 var lensmand på Kbh.s slot, til egnen om Islevhus (»Slotsherrens Bro«, jf. Viggo Stuckenbergs digt), uden at der historisk kan oplyses noget om en sådan forbindelse.

Torbenhus er en betegnelse for en tidl. fattiggd., opf. 1885, der fra 1901 til efter 1. verdenskrig var udlejet til krigsministeriet. Fra denne tid skriver navnet Husumkasernen sig.

Litt.: Jul. Pedersen. Rødovre Sogn. 1948. 39, 122, 156–58, 185.

Damhuskroen kaldtes 1688 Langvertsdamshuus efter det gamle navn på Damhussøen.

Efter at der i adskillige år havde været ulovligt krohold i det vagthus ved dæmningen, der stemmede Damhussøens vand op og førte den gl. Roskilde landevej over lavningen, udstedtes den 1. kroholdsprivilegium 25/7 1757 til sognefoged Jacob Olsen. I den flg. tid var Damhuskroen et benyttet bedested for de personer, der benyttede landevejen. Med den moderne trafiks udvikling ændrede kroen karakter og blev nærmest et forstadsgæstgiveri. Adskillige politiske møder har fundet sted i kroen.

Litt.: Aage Welblund og Arthur G. Hassø. Gamle Landevejskroer fra Kbh. til Korsør. 1946. 125–44.

Fredede oldtidsminder: Den anselige Valhøj nu i nyt villakvarter på Henrik Cavlings allé. – Sløjfet: Den anden af Valhøjene, Horshøj på Rødovre mark og Tinderhøj på Islev mark.