Sigersted sogn

(Bringstrup-S. kom.) omgives af Ringsted kbst., Høm so., Præstø amt (Vrangstrup so. i Tybjerg hrd.), Alsted hrd. (Alsted og Kirke Fjenneslev so.) samt Bringstrup so. og Ringsted Landso. Det jævnt kuppelformede terræn hæver sig fra ø. og s., hvor henh. Ringsted å og Suså danner so.grænsen, og det kulminerer ved Sigersted med 62 m. En tilsvarende, men mindre bakkekuppel breder sig omkr. Skellerød. Det skovløse moræneland har de fleste steder en frugtbar lerbund, og kun få steder (Viemade) findes engjord. Gennem so. går jernbanen Kbh.-Korsør (Bringstrup trinbræt), banen Ringsted-Næstved samt hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 1293 ha. Befolkning 7/11 1950: 537 indb. fordelt på 155 husstande. (1801: 368, 1850: 533, 1901: 583, 1930: 601).

I sognet byerne: Sigersted (*1228 Siarstadhæ, o. 1370 Sierstæthæ; u. 1795) m. kirke, forskole, mejeri (Pilevang), vandværk og telf.central; Skellerød (*1100t. Skylffuerøghæ, 1378 Skyelruth; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Englerup (1384 Ænglorp; u. o. 1793) m. elektr. ml. og vandml.; Langemose; Havrebjerg Huse; Sigersted Huse m. teglværk. – Gårde: Englerupgd. (18,5 tdr. hartk., 114 ha; ejdsk. 279, grv. 159); Skovagergd. (12,6 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 178, grv. 112); Herredsfogedgd. (12,8 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 180, grv. 105); Germershøj; Valbrøndsgd.

S. so., der sa.m. Bringstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 66. lægd. og har sessionssted i Ringsted.

Kirken, der ligger højt og har gl. kampestensdiger mod ø. og n., består af romansk kor og skib samt våbenhus, v.tårn og nordkapel fra sengotisk tid. Den romanske kirke, kor og skib, s. 756 har haft apsis og er en kampestensbygn m. hjørnekvadre og kridtstensindfatninger om døre og vinduer. Den tilmurede s.dør spores v.f. den nuv., mens n.døren delvis er opslugt af en gotisk arkade. I korets n.mur tilmuret rundbuevindue. Skibet har i hver langmur haft tre vinduer, det østl. i n. og de to vestl. i s. kendelige. Midtvinduet i s. har rester af trækarm. Høj, smal korbue flankeret af næsten lige så høje halvrunde sidealternicher. I triumfgavlen aftryk af korets og skibets romanske tagværk. O. 1300 er skibet forlænget mod v. m. tegl og kamp; i gavltoppen et ligearmet kors dannet af fem gulvfliser. Kort efter er apsis nedrevet (fundamenter konstateret 1932) og en ny gavl opf., delvis af tegl, m. indvendig smiget, nu tilmuret ø.vindue. O. 1400 overhvælvedes koret, og ved sa. tid er våbenhuset i s. opført. Derefter er skibet overhvælvet m. tre fag krydshvælv, og o. 1500 tilføjedes et v.tårn m. trappehus i s. Ved sa. tid byggedes et hvælvet n.kapel med en smuk blændingsgavl. Tagværkerne er næsten overalt gotiske. – I sydl sidealterniche kalkmaleri o. 1250: Skt. Michael. Sengotiske ornamenter er overhvidtet. – Romansk alterbord af kridtkvadre med helgengrav, hvori 1933 fandtes en blykapsel med relikvier indsvøbt i byzantinsk silketøj, nu i Nationalmus. Alterbordspanel o. 1600, altertavle 1596 i høj-renæssance med skriftfelter (»katekismustavle«) begge rest. 1933 af H. Munk. Et tidl. altermaleri, kongernes tilbedelse, sign. Lucie Marie [Ingemann] 1829, ophængt over indgangsdøren. Alterkalk og -disk 1685, Næstved prøvesølv. Alterstager o. 1650. Messehagel af sølvbrokade, beg. 1800t. Skriftetavle til optælling af altergæster, 1696, nu i Nationalmus. Romansk granitfont på muret fod (Mackeprang.D. 36). Sydtysk dåbsfad o. 1550 m. bebudelsen og graverede initialer m. årst. 1674. Korbuekrucifiks, gotisk, o. 1400, i tårnrummet. Prædikestol i højrenæssance, o. 1610 af sa. mester som stolen i Ringsted. Rest. 1933 af H. Munk. Stoleværk: 1) I skibet er 25 gavle fra 1546, Køge-arb., foldeværksfyldinger og cirkelfelter med bomærkeskjolde og sammenhængende, nu forstyrret indskr. (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 31); 2) i tårnrummet er en gruppe gavle fra o. 1575, vist fra sa. værksted som dørfløj i Høm. Alle gavlene har staffering fra 1691. Sengotisk jernbunden pengeblok. I n. kapellet egetræsskab fra 1952 (arkt. K. Gottlob). Orgel 1944, tegnet af Th. Havning. Klokker: 1) 1624 af Rudolf Borkart med gentagelse af ældre støbernavn fra o. 1550: Karsten Mideldorp; 2) 1772, M. C. Tro(sc)hell m. fam. Knuths våben. – Epitaf i barok, 1698 over Mads Jørgensøn Brask i Skellerød og hustru. Gravsten: 1) 1630 over degnen Lauritz Nielsøn, † 1631; 2) Mats Jørgensen (dødsår ikke udfyldt) og hustru; 3) Niels Thøgersen, † 1722. En gravflise af tegl med glasur, 1500t. er nu i Nationalmus. I kirken er ophængt en kårde fra 1700t., sikkert fra Niels Thøgersens begravelse. Ved kgd.s udvidelse 1918 fandtes i nø.-hjørnet svage spor af en kirkelade. I tårnets syld en sten m. usædvanlig dybe skålformede fordybninger og hjulkors.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 430–42.

På kirkeskibets ndr. væg er 1865 opsat en tavle over fire i 1864 faldne soldater fra sognet, 1920 forsynet med en stukkatur-indfatning med Sønderjyllands to løver og årstallene 1864–1920.

I Sigersted har i middelalderen ligget en mindre hovedgd., hvortil 1384 nævnes væbn. Johannes Bosen Kældersvend og sen. Boetius Johannis (Sparre), der 1398 af Sorø kl. fik livsbrev på S., hvortil han nævnes 1402. 1408–36 nævnes til S. væbn. Lasse Fiend, landsdommer i Sjælland. I 2. halvdel af 1400t. nævnes Peder Jensen i S. 1511 omtales Ringsted kl.s gods i S., ligesom kronen har ejet gde i byen.

If. 1688-matr. bestod Englerup af 5 gde med i alt ca. 27 tdr. hartk. Byen er tidl. blevet forvekslet med E. i Volborg hrd., hvortil hr. Steen Basse må henføres. Til E. i Sigersted so. kan formentlig henføres landsdommer i Sjælland, væbn., sen. ridder Herlug Nielsen (Snekken) († tidligst 1433), der nævnes til E. 1384–1433.

Om Englerup vandmølle (nævnt 1664) se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 142. Laur. Hansen. Fra det gl. Ringsted og Egnen deromkring. 1949. 149–63. Jørgen Andersen. Viggo Stuckenberg. I. 1944. 53–55, 71–74 og passim.

En vildtbanesten på volddiget ml. Sigersted og Fjenneslev so.

Fredede oldtidsminder: 2 forstyrrede dysser; den anselige høj Hagbards Høj (opr. Hagehøj), over 6 m høj, med noget ujævn overflade, s.f. byen, på randen af Susådalen; lidt nordligere Elmehøj. I kirketårnets v.side er indmuret en sten med hjulkors og skålgruber. – Sløjfet: En runddysse, en langdysse (Signes Bur), 2 andre dysser og 14 høje. – S.f. S. nær åen er fundet s. 757 en ret rig grav fra yngre romersk jernalder. – Til S. (Sigari oppidum) knytter Saxo det især fra folkevisen og Oehlenschlagers tragedie kendte sagn om kong Sigers datter Signe og den no. kong Hamunds søn Hagbard, medens slaget mellem Siger og Hagbards broder Hake skal have stået ved Alsted. Traditionen knytter hovedpersonerne til Hagbards Høj og den sløjfede langdysse Signes Bur; som kong Sigers grav udpegedes en langstrakt, naturlig bakke ml. Ibskærgd. og Gadekærsgd.

Litt.: AarbSorø. 1917. 1–29; 1920. 58–71; 1923. 134; 1947. 75–76. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VII. 1925. 165–77; sa., 2. Udg. 1930. 42–79.