Tistrup sogn

(T. kom.) omgives af Torstrup, Horne, Ølgod, Ansager og Hodde so.; mod sidstn. dannes grænsen delvis af den skovkransede Kybæks dal, hvor Letbæk Ml. er et søgt udflugtssted. So. ligger helt på Varde bakkeø med svagt bølget terræn m. højder mod n. indtil 46 m o.h.; jordbunden er sandet, dog m. pletter m. lerunderlag; der er en del moser og flere småsøer, hovedsagelig fremkommet ved mosers opgravning. Der er ingen hede, mod s. lidt skov og plantage (Kraruplund, Assenbæk plantage). Gennem so. går den vestjy. længdebane (Tistrup og Gårde stat.) og landevejen Nørholm-Ølgod.

Areal i alt 1960: 3993 ha. Befolkning 26/9 1960: 1876 indb. fordelt på 571 husstande (1801: 414, 1850: 609, 1901: 1427, 1930: 2024, 1955: 1966). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 879 levede af landbr. m.v., 409 af håndv. og industri, 109 af handel og omsætning i øvrigt, 128 af transportvirksomhed, 59 af administration og liberale erhverv, 42 af anden erhvervsvirksomhed og 232 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tistrup (1330–48 Tiistorp; u. 1787) m. Tistrup stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 613 indb. fordelt på 217 husstande (1930: 648, 1955: 644); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 33 levede af landbr. m.v., 222 af håndv. og industri, 74 af handel og omsætning i øvrigt, 81 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 27 af anden erhvervsvirksomhed og 138 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, to skoler (opf. 1923 og 1952, centralskole, arkt. P. Riis Olsen og Jørgensen), realskole (opf. 1961, sa. arkt.), bibl. (i hovedskolen; opret. 1926; 3900 bd.), missionshus (opf. 1908, arkt. Th. Mortensen), alderdomshjem (24 pl.), m. kom.kontor s. 837 (opf. 1907, udv. 1958, arkt. P. Riis Olsen), biograf (opf. 1932), Hotel Tistrup, afholdshotel, kro, Hodde-Tistrup Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1890; 1964 var indskuddene 2,7 mill. kr., reserverne 269.000), filialer af Varde Bank og Andelsbankens Varde-afd., ml. (el. drift), foderstofforening m. mølleri og korntørreri, andelsmejeri (opret. 1883, omb. 1909), cementvarefabr., maskinfabr., savværk, plasticlistefabr. »Primoplant«, radio- og fjernsynskassefabr., mørtelværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Gårde (1584 Gorde; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 210 indb. fordelt på 67 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 28 levede af landbr. m.v., 84 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 30 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1954, arkt. P. Riis Olsen og Jørgensen) m. afdelingsbibl., missionshus (i gl. skole; opf. 1927), hotel, filial af Hodde-Tistrup Sognes Spare- og Laanekasse, foderstofforening m. mølleri (el. drift), sportsplads, andelsmejeri (opret. 1916, arkt. Lind), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hesselho (*1495 Heesellhodt) m. teglværk; Hauge (1537 Hafve; u. 1790); Haugegde; Galtho (*1495 Galtho, 1578 Galthovidt; u. 1786); Galtho Hede; Gødsvang (*første halvdel af 1300t. Giøtzwang; u. 1789); Hetofte (1638 Hietofft); Agerkrog (1638 Aggerkrog) m. stadion og lystanlæg; Snorup (1461 Snororpp, Snorarpp; u. 1790); Tønding (1579 Thynding; u. 1788); Bredho (1537 Bredhofdt) m. møbelfabr. (i tidl. skole); Krarup (1461 Krararpp, Krarup; u. 1817); Ure (1406 Wræ); Kragsborg (1638 Krasborig). – Gårde: Gejlgd. (1638 Geill); Løvborg (1638 Løffbierig); Feldgd. (1638 Feld, 1688 Feld March); Strebelgd.; Uregd. (1406 Vrægard); Fruergd.; Østergd.; Hesselhogd.; Galthogd.; Assenbæk Mølle (1537 Assenbeck, 1638 Assenbeck møll) m. dambrug; 1964 er ml. købt af Skt. Georgs gilderne og indrettet til spejdercenter; Letbæk Mølle (1610 Letbeck Mølle) m. sommerrestauration.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hodde so. ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 61. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken, der ligger midt i Tistrup, er hegnet af et stendige, hvori der er fundet mange slaggeblokke fra jernudvinding i oldtiden (JySaml. 5. Rk. IV,2. 124). Murede kgd.indgange i s. og v. m. aftrappede granitplader og kugle, fra 1700t.s sidste halvdel. Kirken består af romansk kor og skib, senmiddelald. tårn i v. samt i s. et våbenhus stærkt omb. 1925. Kor og skib er over en skråkantsokkel opført af granitkvadre, korets ø.mur samt knap 2 m af de tilstødende langmure dog ommuret m. små sten, antagelig af A. C. Teilmann 1770 (smedejernsinitialer og årst. på korgavl). Nu intet spor af n.døren, der endnu 1886 (Uldall) havde bev. sin retkantede overligger svarende til s.døren, der ødelagdes 1925. Opr., udvendig blændede vinduer ses i korets n.mur og midt i skibets s.mur, mens kvadre fra to romanske vinduer er indsat i hver af det ombyggede våbenhus’ langmure, det østre m. skråfas på de tre øvre sider, en udformning der jævnligt forekommer på Vardeegnen (Aarb. 1894. 269). Opr., rundbuet korbue m. krumhugne kvadre og retkantede kragbånd samt skråkantsokkel. Den vestligste del af skibets murstensmur i n., der mangler sokkel, er mul. en sen v.forlængelse. Senmiddelald. tårn, af munkesten, men ommuret i de øvre partier, antagelig 1740 (smedejernsårst. i s.). Adgang i n. ad en fritrappe til 1. stokv. gennem en opr., fladbuet dør. Pyramidetag m. den Teilmannske trane som vejrfløj. Våbenhuset, ombygget og stærkt udvidet under rest. 1925 (arkt. Aa. Bugge), var opr. af munkesten men omsat m. kvadre fra skibets s.mur; i gavlen et solur fra 1785. Hele kirken er overhvælvet m. tilsyneladende samtidige, ret sene hvælv fra o. 1600, der har retkantribber, m. tilsvarende vederlagskragbånd, på falsede hjørnepiller. I skibets mellemste hvælv spor efter kalkmalerier, mul. de i Pont.Atlas. V. 736 omtalte fædr. og mødr. våbner for Niels s. 838 Krag (til Agerkrog). – Alterbordet, af jernalkvadre afsluttet af et rulskifte munkesten, er antagelig omsat i renæssancetiden. Nyere alterbordspanel i renæssancestil. Altertavlen er et maleri, fra 1898, Kristus på søen, sign. »Jul. Paulsen, Copi af H. Agersnap«, i søjleramme fra 1934 (arkt.Aa.Bugge). På tårnets s.væg hænger den tidl. altertavle, svarende til Torstrups, m. veludførte malerier sign. »Andr. Windfeld Fec. 1764«, midtpå nadveren, flankeret af Moses og Aron og øverst Jesu bøn i Gethsemane, alt indfattet i rokokoværk. Alterkalk og disk 1796 udført af Bendix Gijsen, Kbh. Vinkande og oblatæske, sorte m. guldkors, fra Den kgl. Porcellænsfabr. Små renæssancealterstager fra 1600t.s 1. fjerdedel, m. spor efter tre fødder. Alterskranke m. støbejernsbalustre, fra 1800t.s slutn. Romansk granitdøbefont af den vestjy., glatkummede type m. hjørneknopper på foden (Mackeprang.D. 407). Dåbsfad som i Horne, »L. Frølich pinx. L. Vieth sculp. 1857«. Messingkande 1917, af F. Bruun. Velskåret prædikestol if. skåret indskr. skænket 1611 af »Nels Krag«. Under pilasterbårne arkader relieffer af evangelisterne flankerende opstandelsesscenen. Samtidig underbaldakin og himmel, hvis kartouchetopstykker bærer våbner for giveren og hans frue samt for Hans Lange og Karen Strangesen til Nørholm. Den opr. snedkerstaffering dækket af nystaffering 1940 ved kirkemaler Stenholdt-Jensen. Stolestader fra o. 1874 svarende til Hornes, efter tegn. af arkt. Chr. Hansen. Nygotisk præstestol i korets nv.hjørne. Orgel m. 8 stemmer, udført af »A. C. Zachariasen, Aarhus«, og pulpitur fra 1925 opsat over indgangsdøren i s. Lysekroner fra 1933. Klokke omstøbt 1911 af Christiansen & Schjønning, Åbyhøj pr. Århus. Den forrige var støbt 1853 af P. P. Meilstrup, Randers. En tidl. klokke havde Stephan Ehrenfeld til Nørholm ladet omstøbe 1730 (Pont.Atlas). Mindetavle af træ opsat 1851 af so.s beboere over fem faldne fra so. i krigen 1848–50; på tårnets n.-væg. Fornem gravsten af sort kalksten, m. portrætfigurer, udhugget 1592, over Dorte Daa og hendes to mænd, Otte Clausen til Nørholm, † i Ribe 1571, og Ove Juul til Keldgård, samt en søn og to døtre af 1. ægteskab (CAJensen. Gr. II. 76 og nr. 653). I korets n.væg. Et hvælvet gravkammer midt under koret har tilhørt de ovenn. el. Niels Krag til Agerkrog, † 1650, og hustru Jytte Høeg, der if. Pont.Atlas skal være begr. i kirken.

Litt.: H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 287f.

På kgd. er bl.a. begr. bygmesteren Peder Holden Hansen (kaldet Holdensen), † 1886.

Agerkrog har tilhørt Mogens Nielsen Krag († 1622) og hans søn rigsråd Niels K. († 1650), der skrev sig til A. fra o. 1603 til 1624. 1625 solgte Hartvig Kaas († 1625) den til Hans Skade, som 1632 overlod den på livstid til sin broder Niels S. Også Niels Krags svoger Just Høeg må have haft andel i gden, som han skrev sig til 1630. 1647 solgte Hans Skade den til Iver Vind til Nørholm († 1658), m. hvis datter Karen den kom til hendes mand amtmand Preben v.Ahnen († 1675), som 1668 solgte den (30 tdr. hartk.) m. gods til sin svoger Christen Vind til Nørholm, hvorefter den var forenet m. Nørholm (se s. 828). 1685 var den bortfæstet til Helle Mormand, enke efter Kr. Norby til Lunderup. 1780 fik A. C. Teilmann gden, der var delt ml. 3 bønder, tillagt adelig frihed efter at have lagt 200 tdr. hartk. bøndergods under den. 1790 indgik den i stamhuset Nørholm, hvorfra den 1929 solgtes til forp. B. Bertelsen.

Litt.: H. K. Kristensen i AarbRibe. 1940–43. 209–27. DLandbr. VIII. 1936. 303.

Hovedbygningen var opført af rigsråd Niels Krag 1607–10 bl.a. af materialer fra den nedbrudte kgl. ladegård Nygård (Ø. Starup so., Brusk hrd.), men nedbrødes, efter at gården 1647 var kommet under Nørholm, hvortil bygningerne skal være flyttet. På Pont.Atlas’ tid (1769) var gården beboet af bønder, men havde endnu sine grave; disse kan endnu skelnes v.f. det nuv. stuehus fra 1894.

Uregård blev 1406 tildømt hr. Bjørn Svendsen i en strid ml. ham og Esge Thomsen (Lange). 1490 tilhørte den Strange Nielsens enke Anne Clausdatter (Lange) og hendes børn Claus og Ebbe Strangesen, af hvilke Ebbe S. 1500 fik lavhævd på U. 1690 mageskiftede Conrad Reventlow den (4 1/2 tdr. hartk.) til kongen.

På en plads ved Letbæk mølledam holdt pastor Jens Schjørring 1869 det første folkemøde; han kaldte pladsen Brejdablik el. Baldershave; der er ofte sen. holdt folkelige og kirkelige møder på stedet.

1922 er her rejst en mindesten for rigsdagsmand Niels Møller.

Skove: Kun lidt spredte skove og plantager i so.s sydl. del, Assenbæk plantage, anl. 1901, Enighedslund plantage, anl. 1887. Til Letbæk ml. hører 14 ha. Kraruplund er en levning af gl. egeskov.

Fredede oldtidsminder: 14 høje; ret anselige er Bavnehøj ved Tønding og en høj, der ligger i en gruppe på 7, hvoraf 3 er bev., n.f. Tistrup. – Sløjfet el. ødelagt: 81 høje, hvoraf de fleste lå i so.s sydl. halvdel.

Tistrup so. var tidl. i kommunal henseende forenet m. Hodde, men blev fra 1/4 1923 en selvstændig kom.

I T. so. fødtes 1574 rigsråden Niels Krag, 1611 rigsråden Otte Krag.

Litt.: P. H. Haahr. T., i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. H. Øllgaard. Fra Assenbæk og Skærbæk stampemøller, AarbRibe. 1952–55. 448–53. P. H. Haahr. Af T. sogns saga. 1955. Se i øvrigt under Hodde so.