Tørring sogn

(Klinkby kom.) omgives af Nissum bredning, Lem vig, Heldum og Lomborg so. samt Vandfuld hrd. (Hove og Hygum so.). Grænsen til Vandfuld hrd. løber i bunden af en dybt indtrængende litorinafjord og fortsætter langs Hove å for at løbe tværs gennem den 1956 tørlagte 90 ha store Vestersø. En anden litorinafjord, hvori den 28 ha store Hornsø, danner skel til Heldum so. Det marine forland omfatter også den nordøstl. del af so. m. den 70 ha store Gjeller sø, en gl. strandsø, der er skilt fra Nissum bredning ved et krumoddesystem, der mod ø. udvider sig til et fed m. lyng og græsbevoksning. Her ligger Gjeller odde og Follup odde. Fra de gl. stenalderkyster hæver terrænet sig op til en bakkeryg, der kulminerer i Bavnehøj m. 46 m, mens Tørring kirke ligger på 44 m. Jorderne er her mest lerede, og kun stejlskrænterne bærer lidt skov el. plantage. S.f. jernbanen skifter terrænet karakter til en småkuperet dødisoverflade, der hører til randzonen for sidste istids hovedopholdslinie. Gennem so. går jernbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn (Balleby stat.) og landevejen Lemvig-Thyborøn.

Areal i alt 1962: 1648 ha. Befolkning 26/9 1960: 583 indb. fordelt på 160 husstande (1801: 470, 1850: 497, 1901: 675, 1930: 638, 1955: 588).

Tørring so. har indtil 1962 sa. m. Heldum so. udgjort én sognekom.; ved kgl. resol. af 3/2 1962 er denne kom. fra 1/4 1962 at regne sammenlagt med de to hidtidige kom.: 1) Hygum-Hove og 2) Vandborg-Ferring til Klinkby kom., omfattende ved folketællingen 1960: 2640 indb. fordelt på 720 husstande.

I sognet byerne: Tørring (1330–48 Tiringh, 1482 Tøring) m. kirke, præstegd., missionshus (opf. 1892), mineralvandsfabr. (i tidl. skole) og telf.central (Tørring Kirke); Tørring Huse m. andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1905) og telf.central; Balleby (1523 Bolliby, 1595 Balbye) m. jernbanehpl. – Saml. af gde og hes: Mågd. (1614 Maagaard); Gransgde (1595 Grandtzbøll, 1664 Granndtzgaard); Underbjerg (1642 Under bierig); Lomforbæk (1595 Lombforbeck); Søgde (*1462 Søegaardtz jordt); Kokholm (1547 Kockholm); Kallesø (*1499 Kalsøø, 1558 Kallidsøe); Sønderkær. – Gårde: hovedgd. Vadskærgd. (*o. 1400 Vaseker, Vasekær, 1531 Waskiergaard, Weskergord), udstykket; Finkesgd.; Lykkesgd. (1628 Lyckisgaard); Dusgd. (1585 Dusgaard); Sudergd. (1595 Sudergaardt); Ager (1638 Auer); Grøntoft; Dalgd. (1595 Dallgaardt); Halegd. (1638 Halgaard); Eskebæk (1638 Eskibeck); Nørkær (1638 Ved Kiær); Sejbjerg (1638 Seibiere); Ø. og V. Kobberholm (1672 Kaaberholm); Nygd.; Lindskrog (1664 Lindz Krog); Stor (1664 Stoer); Veje (1614 Veye); Pinholt (1665–66 Pinholt); Poldbjerg (1604 Pølborrig, 1688 Polborre boell); Blåbjerg; Bæksgd. (1638 Begsgaard); Lovmandsgd. (1549 Mattis Laamannds gaardt, 1638 Loumandsgaard); Hummersgd. 1549 Las Hommers gårde; (1638 Hummersgaardt); Søndergd. Tørring søndre skole (opf. 1886), også kaldet Heldum skole. På Gjeller odde en feriekoloni.

T. so., der sa. m. Heldum so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 207. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den højtliggende kirke (viet Johannes Døberen, sml. klokke) består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, karnis over skråkant. Begge de retkantede døre ses tilmuret, og desuden er der to tilmurede vinduer, ét i skibets s.væg, ét i koret mod n. I korets s.mur er der et lavtsiddende, af to monolitter dannet »spedalsk-vindue«, der dog ikke ser ud til at være opr. I skibets s.mur er der foruden flere kvadre m. stenhuggerfelter én m. et meget smukt indristet kors, ml. hvis arme, som udgår fra et kvadrat, der er volutformede ornamenter (Mackeprang. JG. 313). Indvendig står den runde korbue m. skråkantprofilerede kragbånd. Skibet har bjælkeloft, og i koret er der i sengotisk tid indbygget et krydshvælv på skjoldbuer. Det sengotiske tårn, der er opført af munkesten, genanvendte kvadre og kampesten, har krydshvælvet underrum, der er indr. som våbenhus, idet den spidse tårnbue er udmuret m. en retkantet dør. En meget lav, fladbuet dør i rummets nø.hjørne fører ud til trappetårnet. Tårnets murværk er i vid udstrækning skalmuret, men endnu står dog n.gavlen m. seks skråt afskårne højblændinger og synligt fodtømmer. Ved reformationstiden er der i skibets n.side indsat store fladbuevinduer, mens s.sidens er fra slutn. af 1800t., da også korets gavltop blev ommuret m. små mursten. M. undt. af koret, der har tegltag, er bygn. blytækt. – Der er fundet spor af kalkmalerier fra midten af 1500t. – Alterbordet dækkes af et panel fra midten af 1600t. m. portalfelter og balusterprofilerede pilastre. Altertavlen s. 181 er en enkel fløjtavle i renæssance fra 1601, bekostet af Ove Lykke. Den har i fløjene malerier fra 1673, Kristus med verdenskuglen og Moses med Lovens tavler. I storfeltet er der et tarveligt maleri fra o. 1850, Kristus velsigner vinen og brødet, og i topfeltet Opstandelsen, malet af Johs. Malling 1914, da tavlen blev istandsat. Kalk i barok o. 1675, et Viborg-arbejde af Peder Rasmussen (Bøje² 3496). Svære barokstager o. 1650 m. vaseled på balusterskaftet. Romansk granitfont, vestjy. bægerbladstype (Mackeprang.D. 161). Lille, sydty. fad o. 1550–75 med Bebudelsen. Prædikestol i renæssance, o. 1625, m. volut-søjler og portalfelter, hvori der ved en istandsættelse 1922 maledes kopier af evangelistbillederne på stolen i Bøvling kirke. Klokke 1506 m. lang minuskelindskr. på latin, der nævner Johannes Døberen som kirkens værnehelgen. Den er vistnok støbt af Peter Hanssen (Uldall. 234). – I tårnets fodmure er indsat to romanske gravsten af granit (Løffler.Gr. t. VII), og i tårnrummet to udslidte 1700t.s sten. Under koret er der en tilkastet gravkælder for fam. Friis, Vadskærgd., hvilket bevirker, at koret er hævet fem trin over skibet.

Vadskærgd. tilhørte i 1300t. Christiern Nielsen, der solgte den til Jep Olsen Lunge. Sen. tilhørte den Niels Friis, der nævnes 1522, hans søn Godske Friis 1540–84 og dennes søn Jørgen Friis († 1632), der forøgede godset m. flere selvejergde (1638: 21 tdr. hartk.). Hans søn Just F. arvede gden og købte ligeledes gods til den, inden han døde ugift 1661. Den tilfaldt så hans brodersønner Otte Friis til Astrup og Mogens Friis, der sen. oprettede Frijsenborg og 1662 købte Ottes halvpart af V. og noget gods. 1663 mageskiftede han gden til rigsadmiral Ove Gieddes arvinger, af hvilke sønnen amtmand Knud Giedde (sen. til Hastrup, † 1707) blev eneejer. Fra ham udlagdes den 1690 ved indførsel til hans søstersøn amtmand Ove Lange til Kragelund, som 1693 skødede V. m. gods (21 og 59 tdr. hartk.) for 1832 rdl. til forp. på Bangsbo Christen Andersen Gjerum († 1700), der forøgede hartkornet til i alt 180 tdr. Hans enke Mette Christensdatter († 1711) skænkede 1700 sin halvpart til sin svigersøn, præst i Saltum Jacob Lauridsen Holm, men tilbagekaldte straks gavebrevet. Da hun 1703 giftede sig med byfoged Peder Therkelsen Schmidt, overdrog hun igen V. m. gods og tiender til Jacob Holm, efter hvis død 1717 hans enke Anne Marie Christensdatter for 14.000 rdl. overtog V. (21, 29 og 227 tdr. hartk.), der ved hendes død 1718 kom til børnene, af hvilke sønnerne Jacob og Christen H. 1722 skødede 2/3 af V. til deres svoger byfoged Rasmus Jørgensen i Nykøbing († 1746), der havde arvet 1/3 af V. med sin hustru, men 1725 ved tvangsauktion måtte sælge gden (21, 29 og 237 tdr. hartk.) for 6615 rdl. kroner og 101 rdl. kurant til generalmajor Chr. Fr. Levetzau til St. Restrup, som 1734 solgte den (i alt 287 tdr. hartk.) til Oluf Madsen Dahl († 1772), der 1759 skødede den (21, 29 og 266 tdr. hartk.) til sin søn Mads Olufsen D. († 1773), der tilkøbte 111 tdr. hartk. bøndergods. Hans enke Inger Lauridsdatter Vadum bragte 1774 gden til sin anden mand Jørgen Gleerup til Dybvad, som frasolgte godset og 1775 ved auktion solgte V. m. tiende og kirkegods (21, 20 og 6 tdr. hartk.) for 5000 rdl. kurant til købmand Simon Andrup, Lemvig († 1779). Han solgte 1778 V. for 6100 rdl. til Alexander Nyboe (sen. til Krogsgd. i Gudum so.), som 1794 skødede den (21, 20 og 6 tdr. hartk.) samt 13 huse til forp. på Rammegd. Markus Sweistrup († 1825), som 1806 fik tilladelse til udparcellering og 1807 skødede hovedparcellen (16 tdr. hartk.) og Tørring kirke for 10.600 rdl. til Mads Jensen Agger († 1842). Han overdrog den 1835 til sin søn Jens Chr. A. († 1864), efter hvis enke Cec. Joh. Smiths død 1867 den ved skøde af 1869 kom til deres søn Mads A. († 1918), hvorefter den tilfaldt hans søn Knud Lauritz A. († 1955). Den købtes da af fru E. Christensen, som 1956 solgte den til J. Krabbe, der s.å. videresolgte den (15 tdr. hartk., 90 ha) til jordlovsudvalget, der udstykkede den; hovedparcellen ejes af A. Lindemann og F. Lind Pedersen. – Godsarkiv i NLA.

Fra V. stammer digteren Chr. Fr. Wadskjær († 1779), hvis fader Søren Mogensen var forpagter på V.

Litt.: S. Nygård. V., JySaml. 3. Rk. 1906–08. 283–346. Chr. Møller Hansen. Træk af Vadskærgaards Historie, AarbHards. 1938. 12–81. Jens Sølvsten. V., DSlHerreg. Ny S. III. 356–60.

Hovedbygningen, som er opført i én etage af grundmur, er bygget 1860 af J. C. Agger.

1497 gav Søren Stygge til Søgd. på Holmsland sin rettighed i sin gd. »Sø« i Tørring so. til Gudum kloster. 1499 ejedes den af Erik Ottesen Rosenkrantz til Boller. 1688 havde den 12 tdr. hartk., og 1770 lå den (2 gde à 6 1/2 td. hartk.) under Vadskærgd.

Hovedgaarden Sø har ligget ved den østl. Ende af Hornsø, hvor der i Engen lige neden for en Skrænt ses en aflang, ubetydelig Højning. Ved Opførelsen af et Skeldige her er i Jorden fundet Kampe- og Munkesten, og i Søbredden skal der være truffet Egepæle. De nu synl. Spor paa s. 182 Stedet giver dog ingensomhelst Mulighed for et nøjere Indtryk af det forsv. Gaardanlægs Karakter.

Lidt ø. herfor har ligget en Vandmølle.

Gjeller- og Vester Sø, hvor der før har været rigt fiskeri, som ødelagdes navnlig ved stormfloden jan. 1839, blev 1869 overtaget af et aktieselskab, der inddæmmede og søgte at udtørre dem, men det mislykkedes, og søerne købtes da 1871 af et interessentskab, der lod dem tilgro med rør, som bragte godt udbytte, men ved stormfloden i 1895 sprængtes dæmningen, og søerne fyldtes med saltvand; sen. er der opført nye diger.

På en mark ved Halgd. fandtes if. Resens Atlas en hellig kilde, Hr. Rafns Kild (Schmidt.DH. 151).

I en høj, kaldet »Trollehøy«, på Gjellerø (nu Gjeller odde) skal ca. 1600 være fundet en stor mængde »lædermønter« og guldmønter.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1936. 81 f.

Skove: Kun spredte småbevoksninger.

Af forsv. gde i so. kan nævnes Stjerneborg (1581 Sternborg), Brandsgård (1642 Brandtzgaard), Sig (1664 Siig), Gamsmark (1664 Gamsmarck) og Bremsløv (1664 Bremszløff). Endv. huset Kneberholm (1688 Kneberholms Huusz). Underbjerg kaldtes tidl. også Tørringbjerg (1595 Under Thøringbierigh).

Fredede oldtidsminder: 18 høje, der hovedsagelig ligger på bakkerne n. og ø.f. Tørring kirke, dels ø. og sø.f. Kokholm. Flere af dem er ganske anselige, således: 3 høje, hvoribl. Bavnehøj n.f. kirken, Kløvenhøj ved Kokholm og 3 høje v.f. Kallesø. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje. – I den lille mose Sortkær sø.f. Kallesø er fundet et lerkar med 1800 ravperler fra beg. af den yngre stenalder. I en høj ved Nr. Kokholm er fremkommet et rigt gravfund fra ældre bronzealders sen. del m. sværd og skafthulsøkse af bronze.

I T. so. fødtes 1847 politikeren og præsten J. J. Bjerre, 1855 politikeren og landmanden P. Bjerre, 1875 forf. Thøger Larsen.

Litt.: Vider. II. 492–97.