Toreby sogn

(T. kom.), herredets og amtets største, grænser i ø. til Guldborg sund og Bredningen og omgives i øvrigt af Kettinge, Bregninge, Døllefjelde, Fjelde, Radsted og Majbølle so. Til so. hører øerne Kejlsø (7,3 ha) og Lilleø (2,7 ha) i Bredningen. Det jævnt bølgede terræn sænker sig i so.s midte ned mod en af Flintinge å gennemstrømmet bred dalfure, rig på enge og moser med tørveskær. Dalen var i istiden afløbsrende for smeltevandet og fortsætter sig i nordvestl. retning ud i Sakskøbing fjord. Smeltevandet synes også at have spulet hen over det flade land v.f. dalen, hvor jorden i visse partier er ret stenet. I forbindelse hermed står sikkert den store rigdom på flintesten, der i høj grad præger stengærderne, såvel som stenbestrøningerne på halvøen Skejten og de delvis blotlagte kalkforekomster, som måske er ført med af isen. Nø.f. Flintinge å ligger en normal moræneoverflade (13 m i Grænge Mølleby), hvis rand mod Flintinge ådal er furet af gl. vandløb. Ved Hanemose teglværk findes lagdelt ler i et tidl. søbassin. Den lange, smalle bakkerække, der fra n.f. Sundby kan følges langs Guldborg sund og ind i Hamborgskov, er en ås, der afspejler isbevægelsens retning mod nv. Højeste punkt i åsen er 12 m. I øvrigt er jorderne de fleste steder lerede og kalkrige. So. er rigt på skove (Grænge skov, Storskov, Toreby skov, Hamborgskov, Indelukket, Flintinge Byskov, Tømmerholt, Rykkerup skov, Teglskov, Østerskov, Sønderskov, Sløsserup skov, Frostrup Indelukke, Frostrup skov og Holteskov). Desuden ved Guldborg sund mange haver og frugtplantager. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nysted (Toreby trinbræt, Flintinge stat. og Sløsserup trinbræt), Nykøbing-Nakskov (Nagelsti trinbræt og Grænge stat.) og anlægsarbejderne til jernbanen Nykøbing-Rødby Havn; endv. hovedvej 7 (Nykøbing-Nakskov) og landevejen Nykøbing-Nysted. Over Guldborg sund s. 888 fører to broer, begge forsynet med svingbro til skibenes passage. Nordligst ligger Chr. IX.s bro, der er en vejbro, sydligst jernbanebroen.

Areal i alt 1950: 7049 ha. Befolkning 7/11 1950: 4191 indb. fordelt på 1220 husstande. (1801: 1740, 1850: 2382, 1901: 2875, 1930: 3665). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1639 levede af landbrug m.v., 1388 af håndværk og industri, 440 af handel og omsætning, 163 af transportvirksomhed, 148 af administration og liberale erhverv og 379 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 34 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Toreby (*1231 Thoræby; u. 1775) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 267 indb., fordelt på 74 husstande; fordelingen efter erhverv var i Toreby by og nedenn. Grænge stationsby 1950 flg.: 52 levede af landbrug m.v., 288 af håndværk og industri, 48 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, forskole, centralskole (opf. 1954–56, arkt. Albert Petersen), missionshus (i den gl. rytterskole), forsamlingshus, alderdomshjem, sognebibl. (opret. 1910, 2500 bd., fordelt ml. alderdomshjemmet, Grænge skole og Flintinge ny skole), kom.kontor, sportsplads, savværk, andelsmejeri, elektricitetsværk, vandværk og hpl. (Nykøbing-Nystedbanen); Øster Toreby, bymæssig bebyggelse, forstad til Nykøbing – med 1950 i alt: 371 indb., fordelt på 126 husstande; fordelingen efter erhverv var i Ø. Toreby forstadsbebyggelse og nedenn. Sundby forstadsbebyggelse 1950 flg.: 121 levede af landbrug m.v., 411 af håndværk og industri, 253 af handel og omsætning, 50 af transportvirksomhed, 73 af administration og liberale erhverv og 119 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv. – m. forskole, politistat., vandværk og jernbanehpl.; Flintinge (*1231 Flyntingi; u. 1788) m. præstebol., forskole, vandværk, s. 889 posteksp. og jernbanestat.; Grænge (*o. 1450 Graffwinge, 1498 Grengæ, 1509 Greffwinge; u. 1828), bymæssig bebyggelse – med 1950 i alt: 256 indb., fordelt på 83 husstande; om fordelingen efter erhverv se ovf. – m. to forskoler, vandrehjem, A/S Grængegd.s teglværk, A/S Hanemose teglværk, andelsmejeri, kro, frysehus, vandværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Nagelsti (*1315 Nafflæstigh, 1502 Nagelstii; u. 1775) m.forskole, elektricitetsværk, telf.central, savværk og finérfabr., planteskole og frugtplantage; Sundby (*1315 Swnby), bymæssig bebyggelse, forstad til Nykøbing – m. 1950 i alt: 668 indb., fordelt på 205 husstande – m. feriekoloni, vandværk og den gl. færgegd.; Rykkerup (*1231 Ryggøthorp, 1483 Røgorpæ; u. ml. 1808–16) m. vandværk; Sløsserup (*1423 Sløszerup; u. 1801) m. jernbanehpl. – Sml. af gde og hse: Frostrup (*1456 Frostropp); Nagelsti Skovhuse, sammenvokset m. Ø. Toreby; Skibeholt; Grænge Skovby m. skole (ml. Grænge og Grænge S.); Hanemose m. teglværk; Grænge Mølleby m. telf.central; Geltofte (1397 Gyæltofte, nedl. som landsby 1637, nu udstykn. fra Rosenlund); Krattet m. Sønderskovhjemmet (optagelseshjem, opret. 1917 af fru B. de Neergaard til Fuglsang); Brohusene, forstad til Nykøbing; Strandby. – Gårde: Hovedgd. Rosenlund (1664 Roeszenlundtz Gd.; 44,7 tdr. hartk., 212 ha; ejdsk. 630, grv. 418); hovedgd. Fuglsang (1403 Fwglesog, 1423 Fwglesank; i alt 186,9 tdr. hartk., 1813 ha, hvoraf 831 skov; ejdsk. 3727, grv. 2257, deraf under hovedgd. 70 tdr. hartk., 373 ha; ejdsk. 1200, grv. 674), under hovedgd. Priorskov (1609 Priorskouf) 40,5 tdr. hartk., 240 ha; ejdsk. 590, grv. 381, under Flintingegd. 21,3 tdr. hartk., 127 ha; ejdsk. 270, grv. 156 og under Nagelsti Skovgård 18 tdr. hartk., 108 ha; ejdsk. 340, grv. 224; Grængegård s. 890 (15,1 tdr. hartk., 131 ha; ejdsk. 526, grv. 233); Langgård; Sundby Færgegd., udstykket; Birket (*1443 Birck; u. efter 1805). Hanemosegd., plejehjem.

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 216. og 217. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (viet til Skt. Mikael) er amtets største landsbykirke og består af romansk kor, der har haft apsis, og skib, senromansk v.tårn, gotisk sakristi på korets n.side, gotiske sideskibe samt på s.siden et våbenhus, der er moderne ombygget. Alt af munkesten i munkeforbandt. Allr. den romanske kirke er usædvanlig stor. Den har haft profileret sokkel og under gesimsen enkle el. krydsede buefriser. Skibets døre har stået i portalfremspring, vinduerne er delvis bev. i tilmuret stand under sideskibstagene. I det indre ses på korets ø.gavl en falset bue fra apsiden, der er nedrevet i unggotisk tid, hvorefter buen er lukket m. en mur m. et spidsbuet, trekoblet vindue. Koret har haft bræddeloft m. stor hulkel. Det senromanske tårn har lisener på hjørnerne og mod v. en rundbuet dør til det lave tårnrum, hvorfra igen en dør har ført ind til skibet. Mod s. sidder et rundbuet, dobbeltsmiget vindue. En vindeltrappe m. helstens spindel er indbygget i tårnets nv.hjørne. Det øverste stokv. under pyramidetaget er en sen. tilføjelse. Sakristiet har opr. kun haft indgang fra koret. Rummet er dækket af to lave krydshvælv. Sdr. sideskib er bygget i to omgange. Ældst er østre fag, der har været forbundet m. skibet ved en stor, rund arkadebue, som sen. er udfyldt m. en spidsbue, mens rummet fik krydshvælv m. stærkt fremspringende pærestavsribber. Den øvr. del af sideskibet har til at begynde m. haft lavtsiddende, spidsbuede vinduer og store, runde arkadebuer mod skibet og åben tagstol. Sen. er indbygget tre grove krydshvælv. Af hensyn til takten i arkadepillerne er de vestl. 2 m overdækket m. en spidsbuet tøndehvælving. Efter sdr. sideskibs opf. er skibet forhøjet og har mod ø. fået en rig blændingsgavl. Langmurene på denne højkirke har vinduerne siddende i dybe indvendige nicher, n.sidens vinduer er nu tilmurede. Kort efter opførelsen er højkirken blevet overdækket m. store, seksdelte hvælv, og måske samtidigt har koret fået sin ottedelte hvælving. Ndr. sideskib er større end det sdr. og vistnok bygget efter højkirken. Ydermuren er inddelt ved støttepiller, i andet fag fra v. spores en tilmuret dør, de andre fag har opr. haft store, spidsbuede vinduer. Sideskibet har haft selvstændige gavle med fuld kamgavl og egen tagryg m. tagflade mod højkirkemuren. Dette er sen. ændret således, at sideskibet har fået fælles tag m. højkirken. Indvendig har sideskibet høje, elegante hvælv fra o. 1500 og åbner sig mod midtskibet m. arkadebuer som i s.siden. – I sakristiet findes kalkmalerier fra 1300t.s beg., der 1920 er rest. af E. Rothe. Bl. de smukt tegnede, men fragmentarisk bev. figurer ses den tronende Kristus, Johannes Døberen, profeter, Salomons dom, Isaks ofring, Moses, Mikaels dragekamp og en biskop m. to sidefigurer, hvoraf den ene er navngivet som Cleoboles. På triumfvæggen er fremdraget en basunengel fra sa. periode. 1888 blev på korets hvælv fremdraget kalkmalerier af lidelseshistorien fra o. 1500; de blev atter tildækkede. – Altertavlen er et stort oliemaleri (gravlæggelsen), en kopi af Peruginos bill. fra 1495 sign. Albert Küchler 1849. I kirken opbevares en altertavle i ung-renæssance fra o. 1590 af sa. type som Hillested kirkes, men stærkt omdannet. I storstykket er indsat et maleri fra 1850 (Kristus velsigner de små børn). Alterkalken er 1659 skænket kirken af C. Kisevetter og hustru A. K. Kampzerin; den er forbedret 1684 og endelig fornyet 1825. Oblatæsken fra 1764 er skænket af sgpr. H. Brügman og hustru D. M. Ryge. Sygekalken fra 1758 m. våben og initialer for Catharina Margaretha Lehn. Alterstager fra 1600–25. Et romansk røgelseskar fundet i Nagelsti og nu i Stiftsmuseet stammer mul. fra kirken. Romansk døbefontskumme af granit, helt ødelagt ved ophugning, m. nederl. dåbsfad fra o. 1625. Korbuekrucifiks fra o. 1325 m. sidefigurer fra o. 1250 m. rest. farver fra 1723 hænger nu i ndr. sideskib. Prædikestol m. himmel og opgang i bruskbarok af Jørgen Ringnis. Stafferingen fra 1722 er genfremstillet. Herskabsstole fra 1567 m. reliefskårne våben for Rud, Bølle, Hardenberg og Lykke. Af fire lyseskjolde af messing fra o. 1650 ophængt i koret er de to givet 1782 af Peder Hansen Pommer og Maren Madsdatter. Kirkens ene klokke er støbt 1595 af Michel Westphal på alle sognemændenes bekostning, den anden, opr. fra 1588, er omstøbt af H. C. Gamst, Kbh. 1793. – Epitafium opsat 1643 af foged på Kærstrup Hans Brems over hans forældre Hans Knudsen og Anne Nielsdatter, kontursavet egetræsplade bemalet m. bruskbarok ornamentik og et bill. af Ezekiels syn, et udmærket arb., nu i sdr. sideskib. I ndr. sideskib en tavle af no. marmor over provst Hans Brügmann († 1774) og hustru Dorothea Margaretha Ryge († 1778). I gravkapellet i tårnrummet en stele af no. marmor udf. 1791 af Wiedewelt for Catharina Margaretha s. 891 von Walmoden († 1788). Smst. er henstillet en gravramme af eg lagt o. 1600 af sgpr. Peder Mikkelsen over hans hustru Anne Ottesdatter. I kapellet står endv. fem kister, hvoribl. Christopher Georg v. Wallmoden, friherre til stamhuset W. i det Hildesheimske, herre til Fuglsang og Priorskov godser, gehejmeråd, ridder, kmh. og amtmand († 1793), samt hans ovennævnte hustru Catharina Margaretha († 1788). En kårde fra 1600t., der er ophængt i sdr. sideskib, angives at have tilhørt en svensker, som blev dræbt foran våbenhuset.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1001–24.

På kgd. er begr. præsten, skolemanden og politikeren stiftsprovst Frederik Nielsen, † 1867 (sgpr. her fra 1863) og præsten og teol. forf. Harald Saabye, † 1919, (sgpr. her 1884–1913).

Rosenlund hed opr. Geltoftegård; den lå i den nu forsv. Geltofte by (se ndf.). Erik Emune gav biskop Ricolf af Odense († før 1158) en del af G., selv købte denne den anden del, men skænkede sit gods der til Skt. Knuds kloster i Odense. I senmiddelalderen havde medl. af slægten Gøye dette gods som len, således Mads Lauridsen Skytte (Gøye), der 1397 skrev sig til G., og hans søn Jens Madsen (Gøye) († før 16/3 1465), der 1445 af biskop Henrik Ulfeldt af Odense fik tilskødet G.gd., by og fang, Birket by m.v. og 1463 tog låsebrev på godset. Af hans børn nævnes sønnerne Henrik Jensen (Gøye), der endnu 1483 var sgpr. i Toreby, 1472 i G. og Erik Jensen (Gøye) († tidligst 1467) 1455–56 smst.; en datter var vist g.m. den Hans Bosen, der ellers skrev sig til Døllefjelde, men 1458 i G., og en anden datter fru Marine Jensdatter (Gøye), der var g.m. hr. Eggert Eggertsen Krummedige, solgte 1490 G. til hr. Eskild Gøye til Krenkerup, under hvilket gods G. hovedgd. derefter lagdes. 1569 nævnes Geltoftegård som et fhv. herresæde og ejedes da af fru Anne Ottesdatter Rosenkrantz († 1589), enke efter Albrecht Gøye; hun havde da strid m. lensmand på Ålholm Albert Oxe om G.gd.s skove. Også i den flg. tid havde G. ejere fælles m. Krenkerup. Endnu 1632 omtales den som G.gd. og tilhørte da Palle Rosenkrantz, der genoprettede den som hovedgd., lagde landsbyen G.s gde under dens hovedgårdsmarker og kaldte gden Rosenlund; han opførte også 1638 nye bygn. til gden, der i alt væsentligt stod uforandrede til 1906–07. Efter Palle Rosenkrantz død 1642 arvedes R. af datteren Mette Rosenkrantz († 1665) og hendes ægtefælle Erik Rosenkrantz til Rosenholm. Efter sidstn.s død 1681 kom R. (1688: 51.44 tdr. hartk. m. 173,2 tdr. land dyrket areal) til Jørgen Skeel til Krenkerup og havde derefter ejere fælles m. denne gd., hørte allr. før 1700 under Krenkerup (Radsted) birk (se s. 883–86) og var fra 1736 en del af stamhuset Krenkerup. Ved grevskabets overgang til fri ejendom 1924 afgaves i h. t. lensloven fra R. 195,75 ha (ca. 33 tdr. hartk.), der udstykkedes i 29 selvstændige brug og 2 tillægsparceller. R. ejes nu af Henrik L. E. G. lensgreve Haugwitz Hardenberg Reventlow til Krenkerup og Allindemagle. – Chr. Sonne var forp. af R. 1905–19.

Litt.: C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 59. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 95–97. DLandbr. IV. 1932. 446 f.

Hovedbygn., opf. 1906–07 ved arkt. H. C. Glahn, er i een etage m. kælder og mansard og har frontispice over indgangsdøren.

Fuglsang nævnes første gang 1403, da Laurids Nielsen (Kabel af Tostrup), der tidl. havde ejet Krenkerup og Agerup, skrev sig af F. 1423 ejedes gden af hr. Axel Andersen (Mule af Kærstrup), der døde barnløs, men 1440 pantsatte F. til en jomfru Mette Hemmingsdatter. Hans søster Sidsel Andersdatter (Mule af Kærstrup) var g.m. den sen. hofmester hr. Jens Bondesen Due til Torp († tidligst 1419), og deres datter fru Mette Jensdatter Due († tidligst 1453, g.m. hr. Lyder Kabel) skænkede 1446 F. gd. og gods til Maribo kloster, der derefter 1448 udlejede ejendommen til hende. Klostret fik 1453 gaven stadfæstet af hendes brodersøn Mikkel Due til Torp († tidligst 1455) og erhvervede endnu 1473–75 den ret, som hr. Jens Due (Thott) († tidligst 1487) og hans søster Berete Bondesdatter (Thott) († senest 1485), hvis fader var søstersøn af ovenn. hr. Jens Due, kunne have i F. Da havde klosteret dog for længst – 1457 – mageskiftet gden til landsdommer på Lolland Oluf Andersen Gøye († før 14/6 1464); hans enke Cecilie Pedersdatter ægtede landsdommer på Lolland Johan Venstermand († tidligst 1506), som 1480–92 nævnes i F. Oluf Gøyes datter fru Sophie Gøye arvede gden og skrev sig 1503, 1504 og 1507 til F., hvor hun sidstn. år boede som enke efter landsdommer på Lolland Henning Venstermand, der 1494–1506 nævnes i F. 1509–10 skrev Erik Clausen Neb († efter 13/5 1511) sig på F.; han efterlod sig næppe arvinger, og gden synes gennem hans moder Birgitte Clausdatter Daa († 1522) at være kommet til hendes 2. ægtefælle hr. Mads Eriksen Bølle († 1539). Hans datter Dorte Madsdatter Bølle († 1545) bragte ved ægteskab F. til hr. Knud Jørgensen Rud til Vedby og Møgelkær († 1554) el. i hvert fald til deres søn hr. Erik Knudsen Rud († 1577 på F.). Af hans børn skrev Peder Rud († ugift 1592), Knud Rud til Sandholt m.v. († uden livsarvinger 1611) og Corfitz Rud til s. 892 Sandholt m.v. († 1630) sig til F. Sidstn.s datter fru Helvig Rud til Enggård († 1638) arvede gden og bragte den til ægtefællen rigsråden hr. Gregers Krabbe til Torstedlund. Gennem deres datter Vibeke Krabbe kom F. ved ægteskab til Christian Daa til Ravnstrup, som 1661 solgte gden til dronn. Sophie Amalie, der 1664 ved et mageskifte m. kronen afrundede godsbesiddelsen. Efter hendes død 1685 kom F. (1688: næsten 61 tdr. hartk. m. 238,2 tdr. land jord under plov) til kronen og blev derunder, indtil gd. (hovedgdstakst 61 tdr. hartk.) og gods (hartk. ager og eng 509 1/2 tdr., skov ca. 5 tdr. og tiender 65 3/4 tdr.) 1726 sa.m. Priorskov (s.d.) efter afholdt auktion solgtes til kmh., stiftsbefalingsmand Chr. Carl v. Gabel til Giesegård for 57.405 rdl. kur. (nemlig for F. hovedgdstakst 60 rdl., for sa.s bøndergods og tiender samt Priorskovs hovedgdstakst 50 rdl., endelig for Priorskovs bøndergods og tiender 40 rdl., alt i kr. pr. td. hartk.).

Allr. s.å. videresolgte Gabel dog godserne til Abraham Lehn. Ved hans død 1757 arvede datteren Cathrine Margrethe († 1788) F. og Priorskov, der i skiftet vurderedes til 60.000 rdl. kur. (gæld derpå 30.000 rdl. kur.); hun ægtede 1759 sen. gehejmeråd, stiftamtmand Christopher Georg v. Wallmoden († 1793); deres søn Fr. v. Wallmoden († 1823) arvede gden, som han 1819 for 295.000 rdl. solgte til etatsråd, landvæsenskommissær Peter Johansen Neergaard. Efter hans død 1835 arvedes gden af sønnen kmh., amtmand Johan Ferdinand Neergaard († 1849), der lod opføre en ny hovedbygn. Hans enke Charlotte Louise Elisabeth N. besad derefter gden, som sen. overgik til sønnerne Carl Peter Ulrich Neergaard († 1863) og cand. polit. Rolf Viggo Neergaard, som lod en ny hovedbygn. opføre (se ndf.) og ligesom sin fader ofrede meget på haven. Efter R. V. N.s død 1915 ejede enken Bodil N., f. Hartmann, kendt for sit kristelige og sociale arbejde, F.; hun bortsolgte 1916 største delen af bøndergodset, ca. 300 tdr. hartk. Hun skænkede 1947 Fuglsang og Priorskov godser m. avlsgdene Flintingegård og Nagelsti Skovgård til Det Classenske Fideikommis. – Godsark. LAS.

Litt.: Henny Glarbo i DSlHerreg. II. 1943. 345–49. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 52–54. C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 27 f. Bodil Neergaard. Spredte Træk af mit Liv. 4. udg. 1952. 55 ff. HistTidsskr. II. 1841. 107, 121. DLandbr. IV. 1932. 437–40.

Hovedbygn., opf. 1868–69 ved arkt. J. G. Zinn i Rosenborgstil m. kamtakkede gavle, er omgivet af stensatte grave og en stor have. Bygn. består af en hovedfløj i een etage over kælder m. 3 korte gennemgående tværfløje, der ligesom hovedfløjen har trappegavle. Materialet er røde mursten. I det indre er flere af værelserne dek. m. korintiske søjler i træ el. sten, og interiørerne rummer en malerisamling af fornem kvalitet, i hvilken Marstrand, Zahrtmann og O. Bache er repræsenteret. I den store musiksal hænger en kopi af Raphaels sixtinske madonna malet af Jørgen Roed. – Parken, der omgiver hovedbygn., er delvis anlagt af Joh. Ludv. Mansa, og fra hans tid stammer en lille pavillon m. kassetteloft. Anlægget er sen. udvidet og ændret og rummer flere sjældne træer.

Det er uvist, hvornår Priorskov er blevet hovedgd.; den har formentlig haft ejere fælles m. Fuglsang fra 1500t. 1609 var der trætte ml. brødrene Knud Rud († 1611), Corfitz Rud († 1630) og deres svoger Jakob Lykke til Torp og Tanderup, om Priorskov og ejendom burde ligge til Fuglsang under den takst, som denne gd. var sat for i deres skifte, el. burde takseres og gå til skifte ml. dem igen. Afgørelsen på denne strid kendes ikke. I matr. 1664 anføres udsæden til P. særskilt, men dens hartk. medregnes i øvrigt da som i matr. 1688 under Fuglsangs hovedgdstakst. Det er først herefter, at P.s hovedgdsjorder udvides. Da Fuglsang sa.m. P. 1726 skødedes til Chr. Carl v. Gabel, oplystes det om P. hovedgd., at den var indrettet af adsk. gdes jorder, nemlig 2 gde i Korsemarke by (s.d.), 2 gde, 2 huse m. jord og 1 uden jord i Povlstrup (s.d.) og 1 gd. (kaldet Tyskegården) i Toreby foruden et par jordstykker fra gde i Toreby og Grænge, i alt hovedgdstakst 38 1/2 tdr. hartk. ager og eng; bøndergodset udgjorde 1726 303 1/8 tdr. hartk., skov 3 5/8 tdr. hartk. og tiender 25 1/2 tdr. hartk. P. og Fuglsang (s.d.) har siden haft fælles ejer og hører nu begge under Det Classenske Fideikommis. Hovedbygn. er opf. 1854 efter brand. En gl. lade bærer årst. 1774.

Litt.: C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 28. DLandbr. IV. 1932. 442 f.

Til Fuglsang og Priorskov godser var knyttet et eget birk, Fuglsang og Priorskov birk. 1726 fik Chr. Carl v. Gabel birkerettighed til de to godser, men 1731 sammenlagde Abraham Lehn efter kgl. bevilling dette birk m. hans andet birk Berritsgård birk. 1773 udskiltes F. og P. godser på ny i et særligt birk, da de ikke længere havde ejer tilfælles m. Berritsgård. Tinget holdtes derefter på Fuglsang. 1856 indlemmedes birket i Musse hrd.s jurisdiktion.

Ved landevejen n.f. Fuglsang, hvortil Guldborg sund tidl. har nået ind, ligger gdens ældste voldsted, Gammelholm, bevokset m. træer. Den rundede borgholm (ca. 50 m i ø.-v., s. 893 ca. 29 m i n.-s.) omgives af 2 vandfyldte grave m. mellemliggende vold. På selve borgpladsen, hvor der er indrettet en åben begravelse for J. F. Neergaard til Fuglsang m. hustru, er man stødt på middelald. mure.

I sa. strandenge, tæt ø.f. Flintingegd. og s. f. udløbet af Flintinge å, ligger det s.k. Voldsted, bestående af 2 træbevoksede, lave rundede holme n. og s.f. hinanden. På og omkr. dem findes mange store, rå kampesten. Fra det lidt højere land i n. og v. fører fra n. en dæmning, der synes at være naturlig, ud til ndr. holm. I øvrigt kan kun en arkæologisk undersøgelse afgøre, om der virkelig er tale om et voldsted, el. om det hele er en tilfældig naturlig forekomst.

Omkr. Fuglsang findes flere smukke prøver på de s.k. kniplingsstengærder.

I den vestl. del af Priorskovs mark er der fundet gl. murrester.

I Sløsserup har ligget en for længst forsv. hovedgd. Fjermersolle, hvori Gunder Ingemarsdatter Grubbe, Niels Duus’ efterleverske, arvede halvdelen, som hun 1381 oplod til sin broder Niels Ingemarsen Grubbes søn Ingemar Grubbe til Tersløse og Vallekilde. 1423 pantsatte Poul Jensen og hans hustru Tyre en dem tilh. søsterdel i F. til Poul Brand. Sen. omtales Peder Brand († før 1487) af S. 1451, som formentlig har ejet hovedgden i S. by, der fra 1487 omtales som Sløsserupgård; hans børn (sønnen Peder Brand og datteren Birgitte Pedersdatter) skødede 1487 og 1501 deres rettigheder i S. gd. til hr. Eskild Gøye til Krenkerup († 1506), fra hvem den kom til sønnen den bekendte Mogens Gøye. 1552 beboedes gden af en hoverigørende bonde.

Toreby, hvor kronen allr. på Valdemar II.s tid havde gods, var et gl. kronlen m. eget birk. 1496 havde landsdommeren på Lolland Johan Venstermand T. birk i forlening, 1502 havde en Jørgen Jensen (jf. under Krøngegård, se s. 815) det. 1508 var det overgået til Ejler Eriksen (også kaldet Madsen) Bølle, der fra 1523 havde det frit på livstid. Ved hans død 1535 kom det til svigersønnen Markvard Tidemand til Søbo, der ligeledes beholdt det til sin død 1550. Hans enke Karen Eilersdatter Bølle, der ægtede Lage Urne til Rygård, havde lenet som pant sa.m. hr. Jakob Brockenhuus til Damsbo, indtil rigshofmesteren Peder Oxe 1570 som lensmand på Nykøbing slot fik det. Ved hans død 1575 kom det m. Nykøbing len s. 894 til Henrik Norby († 1594) indtil 1577 og derefter til Henning Gøye, som 1582 mistede T. og Majbølle birker; de kom da til lensmanden på Ålholm rigsråden Hak Holgersen Ulfstand († 1594), indtil de 1588 indgik i dronn. Sofies livgeding.

Torebygård omtalt 15/8 1509 er utvivlsomt en fejlskrivning for Orebygård (Stedn. XI. 1954. 133).

Nagelsti birk var 1502 forlenet til Johan Venstermand. Sen. lå det under Nykøbing len, men indehavdes o. 1524–39 som pantelen af rigsråden Mads Eriksen Bølle (pantet forhøjet 1526 og 1531) (1529 fik rigsråden hr. Johan Urne til Rygård og Engestofte ret til at indløse lenet, hvilket næppe skete). 1531 modtog Erik Madsen Bølle ventebrev på birket at nyde uafløst for livstid; han havde det fra 1539 til sin død 1562. Sidstn. år udbetalte kongen pantesummen. Claus Ottesen Huitfeldt til Krumstrup besad lenet som regnskabslen 1562–67 sa.m. Sørup (på Falster). 1567 kom det m. Sørup og Gedser len til Albert Oxe, der n.å. blev lensmand på Ålholm. Derefter kom birket under Nykøbing len og forlenedes 1575 med dette til Henrik Norby († 1594). 1582 synes birket at være lagt under Ålholm.

Flintingegård er opret, som en avlsgd. under Fuglsang-Priorskov godser ved sammenlægning 1881 af 3 bøndergde og en eng. Den overgik 1947 efter testamentarisk disposition af fru Bodil Neergaard, f. Hartmann til Det Classenske Fideikommis.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 440 f.

Grængegård solgtes 1898 af justitsråd Alstrup for 240.000 kr. til A/S Grængegårds Teglværk. Avlsgden var 1899–1935 bortforpagtet til forp. Chr. Sonne († 1941).

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 443–45.

Fra Sundby var der fra gl. tid færgefart til Nykøbing, omtalt i kongebrev 1516, overgik 1726 i privat eje. 1852 anskaffedes trækfærge, men bygningen af Chr. IX.s Bro 1867 overflødiggjorde farten (J. Jørgensen. Af Sundby Færgesteds Historie fra de ældste Tider til 1867, AarbLollF. 1949–51. 376–86; 1952–54. 157–80).

De to små landsbyer Korsemarke (1332 Korsmarke) og Povlstrup (* 1400t. Poullstrup), der lå ved Nagelsti og 1664 hver havde 2 gde, er i 1700t. lagt under Priorskov. – Landsbyen Geltofte (1397 Gyæltoftæ), der 1568 havde 8 gde, blev 1637 nedbrudt og lagt under hovedgden G. (nu Rosenlund); en nyere udstykning af en del af Rosenlunds jord har nu fået landsbyens gl. navn. – Landsbyen Birket (* 1445 Birckett, Byrckett by), der lå sø.f. Rosenlund og 1688 havde 4 gde, udflyttedes efter 1805, hvorefter navnet kun gælder en enkelt gd. – 1568 omtales bebyggelsen Lille Fugelsang, 1670 nævnes Hamborggd. i T., 1682 Brandgd., Durupegd. (øde) og Wraagd. i T., Westergd. og Østergd. i Flintinge og Sværtegd. i Nagelsti.

Hyaas fæste er en for længst forsv. bebyggelse, nævnt * 1381.

Det tidl. udskibningssted Svenskebro ved Grænge Skovby skal have navn efter, at svenskerne under krigen 1659 her byggede en bro til Falster, bestående af svære træstammer; rester af disse fjernedes 1903 ved en uddybning af sejlløbet.

Skove: Over 1/5 af arealet er dækket m. skov. Til Ålholm (Ålholm-Bremersvold skovdistrikt) hører Grænge skov (333 ha) og Sløsserup skov (67 ha). Begge har fladt el. svagt bølget terræn. Jorden er mulddækket, og undergrunden er i den første skov overvejende stift ler, i den anden noget sandblandet. Bøg er hovedtræarten. Lidt sø.f. Grænge skov den under Fuglsang (Det Classenske Fideikommis) hørende skov Storskov (603 ha) m. partierne Toreby skov og Hamborgskov. Terrænet alm. fladt m. lave engdrag. Jordbundsforholdene gennemgående gunstige. Lerblandet sand m. mulddække, dog således at morklædte partier ikke er ukendte. Bøgen, der er hovedtræarten, er ofte velformet. I øvrigt forekommer eg, ask og rødgran alm. I skoven en meget høj bøg, »Hejrebøgen«. Andre skove under Fuglsang er Flintinge Byskov (137 ha), Flintinge Sønderskov (68 ha) og Indelukket (19 ha). I parken mange sjældne træer. På den fredede halvø Skejten ved Fuglsang en rest af den naturlige egeskov (jf. Dansk Skovforenings Tidsskr. 1918. 542–44). Dernæst en række skove under Krenkerup, nemlig Frostrup skov m. Hestehave og Holteskov, Frostrup Indelukke, Birket Østerskov, Teglskov, Rykkerup skov, Tømmerholt og Fyrrevænge. I Frostrup skov en del ask (jf. Askemellemskoven paa Hardenberg, Dansk Skovforenings Tidsskr. 1924. 337–67). Til hovedgd. Rosenlund hører Kragholt (3 ha).

Sognet er meget rigt på fredede oldtidsminder: 4 runddysser, 16 langdysser, 5 dyssekamre, 2 kistegrave, 6 jættestuer, 36 høje og 1 stenkreds. De mange stengrave ligger fortrinsvis i Storskoven og i Flintinge Byskov, men også nogle i Rykkerup skov og på T., Flintinge, s. 895 Nagelsti og Priorskov marker; højene, der næsten alle er små, ligger hovedsagelig i Storskoven og Grænge skov. Flere af mindesmærkerne er meget anselige: I Flintinge Byskov en anselig, fritliggende jættestue, hvorfra et betydeligt fund af flintsager og keramik i Nationalmuseet. I Rykkerup skov en anden, meget anselig jættestue, helt afdækket, uden jordhøj; en tredie anselig jættestue ved Sløsserup. 2 smukke runddysser m. dæksten på plads findes i Storskoven, anselige langdysser ved Flintinge, ved Priorskov og i Storskoven. – Sløjfet el. ødelagt: 1 runddysse, 7 langdysser, 19 ubest. dysser og stengrave, 1 dyssekammer og 38 høje. – På et næs ud mod Guldborg sund ved Nagelsti Engmose findes en betydelig boplads fra jættestuetiden, undersøgt af Nationalmus. og Maribo Stiftsmuseum; flere bopladser fra sa. tid kendes omkr. Nagelsti. Fra denne by stammer også et offerfund fra yngre bronzealder: hængekar, celt, armringe m.m.

Litt.: Th. Mathiassen i AarbLollF. 1952–54. 295–306.

Genforeningssten ved kirken rejst 1921. Befrielsessten 1945.

Af sgpr. i T. nævnes foruden de to s. 891 nævnte latindigteren Hans Jørgensen Sadolin 1556–76, forf. Hans Hansen Nordrup 1748–50, forf., stiftsprovst H. P. Koefoed-Hansen 1867–83, salmehistorikeren S. Widding 1913–23.

På Fuglsang fødtes de fire søskende: 1840 nationaløkonomen og politikeren N. C. Frederiksen, 1843 landøkonomen Erhard Frederiksen, 1845 pædagogen Kirstine Frederiksen, 1846 laboratoriebestyreren og mejerimanden J. D. Frederiksen.

Litt.: Byskrå trykt i Vider. I. 1904–06. 249–55. P. Petersen. Træk af lollandsk Landboliv i Fæstetidens Dage, AarbLollF. 1913. 32–44; jf. smst. 1914, 163 f. Chr. Ringsing. Midsommergilderne i Nagelsti, smst. 1921. 49–53. Sa. Smedemordet i Nagelsti, smst. 1925. 109–15.