Vellev sogn

(V. kom.) omgives af Houlbjerg, Aidt og Hvorslev so., Middelsom hrd. (Sdr. Vinge, Torup og Langå so.) samt Randers a. (Laurbjerg so. i Galten hrd.). Grænsen til Middelsom hrd. dannes af Gudenåen, mens Tjærbæk på et stykke danner skel til Houlbjerg og Lilleå til Randers a. Det storformede, højtliggende bakkeland kulminerer i Dejehøj med 108 m, mens Flinthøj når 100 m. En række dale har gravet sig ned i bakkelandet, dels mod v. (Ansedal) og dels mod n. (Kovdal, Øksendal), hvor de gennemskærer de bugtede s. 489 skrænter, som skiller det høje land fra Gudenådalens brede terrasse. På denne ligger Ulstrup by (største delen i Hvorslev so.) og Sofienlund teglværk, der anvender oligocænt ler. Skov og plantage findes mange steder på skrænterne (Toholt skov, Enslevkær skov).

Areal i alt 1960: 2703 ha. Befolkning 26/9 1960: 1190 indb. fordelt på 356 husstande (1801: 483, 1850: 661, 1901: 1063, 1930: 1215, 1955: 1115). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 672 levede af landbrug m.v., 265 af håndværk og industri, 37 af handel, 46 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, pension, formue olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Vellev (*1207 Warløf, *1204–15 Wælef; u. 1805) m.kirke, præstegd., centralskole (opf. 1929, arkt. Vang-Nielsen, Skals), forskole, so.bibl. (opret. 1933; 1600 bd.), Vellev Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1961: indskud 599.000 kr., reserver 54.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1937, arkt. E. V. Lind, Skive), savværk og telf.central; Enslev (*1447 Enskløff, 1491 Entsløff; u. 1782); Tostrup (1327 Thorstorp; u. 1780); en mindre del af Ulstrup stationsby (resten i Hvorslev so.) – bymæssig bebyggelse; den i Vellev so. liggende del havde 1955 278 indb. fordelt på 78 husstande (1930: 161 indb.); fordelingen efter erhverv i denne del af stationsbyen var 1950 flg.: 16 levede af landbrug m.v., 130 af håndværk og industri, 13 af handel, 12 af transportvirksomhed og 24 af administration og liberale erhverv; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Kovdalgde (1497 Kowedaell); Vellev Mose. – Gårde: hovedgd. Østergd. (*1400 Østergaard; 15,9 tdr. hartk., 181 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 480, grv. 270); Rosenfeldt (15,3 tdr. hartk., 91 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 400, grv. 187); Enslevgd. (9,4 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 325, grv. 140); Sparregd.; Juellund; Holm (1328 Holm, 1333 Wærlæfholm); Kalstrup; Holmris; Grevhaven; Friisbak; Vindbjerg; Mosegd.; Vellevgd.; Christiansholt skovfogedbol.; Overmølle (1405 Ower Atherp møln).

V.so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 493. lægd og har sessionssted i Hammel.

Den ret anselige kirke består af romansk kor og skib med sengotisk, stærkt ombygget tårn mod v. Den romanske bygn. er overvejende opf. af frådstenskvadre, dog med nogle granitkvadre, rå kampesten og al, på en svagt hulet skråkantsokkel af granit. Begge de opr. døre, rundbuede med kragsten i rundbuet spejl, ses indvendig tilmuret som nicher, og rundbuevinduer ses tilmuret, ét i korets ø.væg, ét i n.væggen og to i skibets n.væg. Korets ø.gavl har stigende rundbuefrise (optrukket med puds), og korets og skibets langmure, der deles af lisener, har ligeledes optrukne rundbuefriser. Korbuen med skråkantprofilerede kragsten er bev. Kor og skib har sengotiske hvælv fra bispen Jens Iversen Langes tid (1449–82), koret to krydshvælv, skibet to krydshvælv og vestligst et otteribbet hvælv. Fra sa. tid er vistnok en sen. tilmuret præstedør vestligst i korets s.mur samt det nederste af tårnet af munkesten med otteribbet hvælv. Dets øvre dele, der var nedfaldet (inden 1768), genopbyggedes 1863 med et pyramidespir, og underrummet blev forhal, ved hvilken lejlighed et †våbenhus på s.siden blev fjernet. – I koret er 1898 fremdraget romanske kalkmalerier o. 1175–1200, rest. af E. Rothe, genrest. 1940 af E. Lind. Fremstillingerne, der er fragmentariske, viser på ø.væggen Herodes og barnemordet i Bethlehem samt på n.væggen en gejstlig med kors, vist et stifterbillede (Nørlund-Lind. K. nr. 50). På hvælvene er der sengotiske ribbedekorationer, bomærker, våben for Jens Iversen Lange samt på skibets n.væg en ligeledes sengotisk Kristoforus. – Altertavlen er et maleri, Gethsemane 1864 af Th. Jensen. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont m. glorieprydede mandshoveder, gudslam og evangelistsymboler (Mackeprang. D. 288–90). Glat fad. Meget ejendommeligt kronet korbuekrucifiks o. 1250–1300 i franskpåvirket stil med adskilte fødder og fornyede arme. Prædikestol i forsinket højrenæssance 1633. Klokke 1393, opr. støbt til en kirke i Hoegstraten ved Antwerpen (Uldall. 147). – I tårnrummet er 1863 s. 490 indmuret tre gravsten: 1) herredsfoged Jens Larsen Leth, † 1600, og hustru (over hvem der if. Pont.Atlas skal have været et †epitafium i kirken); 2) sgpr. Peder Hansen Randers, † 1651, og hustru; 3) udslidt indskr. Udvendig i tårnets n.mur fem bondegravsten af granit, én over Peder Sørensen, † 1695, de andre vist fra 1700t.

Østergård (da i Houlbjerg so.) blev 1400 pantsat af hr. Niels Krag til Niels Manderup. Fra 1460 skrives Eggert Vesteni til den; 1494 skødede han den, Årup og Årup ml. til Axel Lagesen Brok, men fik lov til at bebo Ø. til 1497. Axel Broks datterdatter Mette Albertsdatter Bydelsbak († 1513) bragte godset til sin mand Mogens Gøye, der 1501 ejede det. Datteren Eline Gøye († 1563) ejede det 1552; Ø. var da beboet af en bonde. Hendes bror Axel Gøye var g. m. Dorte Lindenov, hvis bror Hans Johansen Lindenov 1581 mageskiftede Ø. til kronen; denne mageskiftede den (22, gods 328 tdr. hartk.) 1661 til Henrik Thott med tilladelse til igen at oprette den til hovedgd. (nu henregnet til Vellev so.). S.å. skødedes den til rentemester Mogens Friis, der forøgede dens takst med 20 tdr. hartk. af Årup by og lagde den under grevskabet Frijsenborg. Ved dettes opløsning 1920 afgaves Ø. til udstykning; der oprettedes 11 statshusmandsbrug; hovedparcellen (16 tdr. hartk.) afhændedes 1921 til gdens forpagter Jacob Hjorth, der 1923 solgte den til forpagter P. Lindbøg-Hansen († 1940) for 315.000 kr. Den ejes nu af enkefru M. Lindbøg-Hansen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 600–02.

Rosenfeldt købte J. P. Ravn 1907 af Poul Nielsen; han tilkøbte en del jord og opførte de nuv. bygn. 1961 overdrog han den til sin søn, dyrlæge N. Ravn.

Tvilum kloster mageskiftede 1497 gden Kovdal til kronen.

Eskil Jensen skødede 1328 sin gd. i Holm (Vellevholm) m. ml., en gd. i Hesselskov m.m. til hr. Niels Brok den ældre. 1333 frafaldt Peder Munk og Torsten af Hinge alle krav på dette gods, som Niels Brok havde overdraget hr. Ebbe Galt; dennes enke fru Inger ejede V. endnu 1351. I 1400t. lå gden under Dronningborg slot. Den mageskiftedes 1579 af kronen til Sidsel Oxe til Bidstrup; derpå kom den til Ingeborg Bille til Bidstrup, af hvem kronen 1595 søgte at få den tilbage, da den havde skov midt i kongens jagt og herredets bedste ladested for pramme.

N.f. Gden Holm ø.f. Amstrup ligger i den af Brandstrup Bæk gennemstrømmede Dal et stort Voldsted, Gårdstedet, der dog er saa stærkt udpløjet, at Enkeltheder i Anlægget vanskeligt lader sig erkende. Til Grund for Voldstedet synes at ligge en naturlig opr. af Mose el. Sø omgivet oval Højning, der ved Tværgrave har været opdelt i to el. tre Banker af uens Størrelse. Der er paa Voldstedet oppløjet Munkesten. Trods Ødelæggelsen synes det at kunne fastslaas, at Anlægget er senmiddelalderligt.

If. Traditionen skal der her have ligget et »Kloster«, hvorfor Voldstedet ogsaa benævnes Holm Kloster (AarbAarh. 1911. 91 f.).

Efter kgl. resol. af 1698 blev Enslev by oprettet til en hovedgd. Enslevgård (24 tdr. hartk.) under grevskabet Frijsenborg. Den afbrødes før 1770 af grev Chr. Friis, og jorden deltes ml. Vellev og Enslev byers beboere.

Hr. Stig Andersen (Hvide) skødede 1342 sit gods i Årup og Houlbjerg til sin bror Uffe Andersen. Å. fulgte med Østergd. 1494; den havde 1664 4 gde. Byen lagdes under Østergd. og henregnedes fra 1661 til V. so., mens den tidl. hørte til Houlbjerg so.

Vellev kirke henlagdes 1303 til skolemesterembedet i Århus.

Adskillige bebyggelser i so. er forsv., således landsbyerne Bjørnstrup (*1442 Biørnstrop) s.f. Vellev, forsv. i 1400t., Årup (1342 Aathorp) ved Gudenåen, i slutn. af 1600t. lagt ind under Østergd. (se ovf.), Brandstrup, kun kendt fra nyere tid som led i naturnavne, og Havreholm (*1501 Haffre hollum), gdene Kalstrup (*1461 Kalstrup), den nuv. gd. Kalstrup er ikke en direkte fortsættelse af den gamle, Bredsgård (*1661 Bredsgd.) i Enslev, Kalvehave (*1442 Kallehaffue), Søgård (*1661 Siøgd.) i Enslev, husene Kirkehuset (1688 Kierkehuuset) i Vellev og Teglhuset (1688 Tegellhuuset) samt møllen Nedermølle (1491 Neyers mølle).

Skove: Kun mindre, spredte skove og plantager som Toholt skov, der hører under Frijsenborg.

Fredede oldtidsminder: En lille langhøj og 15 høje, hvoribl. hrd.s største høj, den 6 m høje Dejehøj ø.f. Tostrup og den også ret store Sielagerhøj nv.f. Vellev. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, s. 491 8 langhøje og 102 høje. Særlig tæt har højene ligget n.f. Vellev; omkr. gden Frijsbak har der således ligget 25 høje og 9 langhøje, og en anden gruppe havde 10 høje. – Ved Ulstrup, s.f. åen, er fundet to store irske bronzeøkser (Jay Butler i Kuml 1955. 36–45.

Litt.: Frands Holm. Om Præsterne i V. So., AarbAarh. 1913. 81–97. Sa. Fra V. So. 1913.