Vissing sogn

(Galten-V. kom.) omgives af Galten, Lerbjerg, Laurbjerg, Ørum, Værum og Haslund so. Mod ø. i so., på skellet til Galten so., løber Vissing å i et bredt dalstrøg af senglacial oprindelse, og v. herfor hæver terrænet sig i et kuperet bakkelandskab, der kulminerer længst mod v. i Lysnet (131 m, trig.stat.). Den højtliggende, tertiære undergrund af rødfarvet, plastisk ler skinner frem mange steder og udnyttes i teglindustrien og som klinkerbeton. I Randersgd.s tørvemose er der ved tørvegravning skabt en sø på 2 ha.

Areal i alt 1961: 1204 ha. Befolkning 26/9 1960: 394 indb. fordelt på 109 husstande (1801: 260, 1850: 375, 1901: 411, 1930: 450, 1055: 406).

I so. byen: Vissing (*1340 Viszingh sogen; u. 1792) m. kirke, skole (opf. 1883, udv. 1924 og 1952, fra 1959 3-klasset, de ældre klasser undervises i Vinterslev centralskole), so.bibl. (i skolen; opret. 1941; 1525 bd.), forsamlingshus, sportspl. og ml. (ikke i drift). – Saml. af gde og hse: Holtgde. – Gårde: Randersgd. (17,4 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 416, grv. 209); Øksenholt (1688 Øxenholts Jord); Duelund; Frydensang; Kærballegd.; Elkærgd.

V. so., der sa. m. Galten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 377. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille, blytækkede kirke består af kor og skib samt våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre m. skråkantsokkel. S.døren, der er omdannet i gotisk tid, benyttes endnu, mens n.døren er tilmuret og kun ses udefra som en rundbuet niche m. profil af rundstav. Et romansk vindue ses tilmuret på skibets n.side. I den sen. middelalder fik skibet hvælvinger, mens koret stadig har bjælkeloft. I sa. periode byggedes våbenhuset af røde munkesten i to stokv.; dets svære mure kunne tyde på, at man her står over for underdelen til et tårn; kammen, hvori klokken er ophængt, er påmuret i nyere tid. En brand har engang hærget kirken, hvorved kvadrene, navnlig på n.siden, blev ildskørnede. 1879 ombyggedes koret m. murstensgavl, og 1890 er kvadermurværket omsat. I det indre, hvor korbuen i senmiddelalderen er gotisk omdannet, har man 1948 fremdraget en spinkel kalkmalet rammedek. på skibets tre hvælv, på n.væggen tillige et indvielseskors og et pentagram. Det nye alterbord (1949), der 1956 er rykket frem, bærer en renæssancetavle fra 1633, bred og tredelt m. svære prydbæltesøjler og sidevinger; i midtfeltet et gl. nadvermaleri, og i det tvedelte topstykke den korsfæstede og opstandne Frelser. Nyt knæfald 1956 (arkt. P. Thommesen). Alterstager 1585. Enkel, romansk granitfont i korbuen. Prædikestol m. skåret årst. 1611 i postamentfeltet har udsmykning m. dobbeltsøjler og intarsiastjerner og er utvivlsomt udgået fra sa. værksted som stolen i Haslund (ovf. s. 791); de ældre farvelag er genfremdraget 1945. Himlen over prædikestolen er barok og ved malet årst. dat. 1664. Af kirkens ældre stoleværk er en del paneler genanv. ved orgelet i skibets v.ende. På en hvælvings pille i n.siden er ophængt et middelald. røgelseskar. Kirken er 1949 rest. (nyt gulv, el-varme m.m.) ved arkt. P. Thommesen. Kirkeskib: Fuldriggeren »Håbet«, fra 1932.

Randersgård var tidl. fæstegd. under Frisenvold, men købtes o. 1760 af Lars Pedersen. A. J. Breinholt solgte den 1922 til P. Pedersen, der 1924 forenede den m. en nabogd.

Litt.: DStørreGde. I. 302–03.

I so. lå bebyggelsen Vissingtorp (1389 Vysyngthorp, jf. 1683 Terp). 1684 omtales gdene Søndergård og Teglgård.

Skove; Der findes en del skov, således Pilkær skov, Bybæk skov og Tusø skov, der alle er opdelt i flere parceller, tilh. so.s gde.

Af Vissing by brændte 26/6 1775 14 gde og 12 hse.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so.; men der har været 6 høje, hvoribl. de to Loddenhøje v.f. byen; den ene var 6 m høj.

Litt.: P. Christensen. V. Bys Udskiftning, AarbRanders. 1916. 107–20. Kr. Pedersen. Den store Ildebrand i V. Mandagen d. 26. Juni 1775, smst. 1939. 16–25. Se desuden Galten so.