Vive sogn

(Hadsund kom.) grænser mod s. til Mariager fjord og omgives af Ove, Rostrup, Visborg og Hadsund so. Et dalsystem gennem so. fra n. til s., hvori Fuglebæk løber mod n. og Vive Møllebæk mod s., deler so. i en østl. del med mere storformede bakker (Rovsbjerg 58 m, Mariebjerg 57 m), der i smukke skovklædte skrænter falder stejlt af mod fjorden, og en vestl. del med en mere højtliggende og urolig overflade, hvori talrige små moser og vandhuller peger hen på afsmeltningen af en dødis. De sandede bakker, der tidl. bar megen lyng, er nu beplantede eller opdyrkede. Mod ø. ligger de største skove, Tygeslund skov og Mariehøj plantage, der begge er besøgte udflugtssteder. Gennem so. går landevejen Hobro-Hadsund.

Areal i alt 1955: 2622 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 713 indb. fordelt på 200 husstande (1801: 352, 1850: 524, 1901: 869, 1930: 754).

I sognet byerne: Vive (1268 Wifø; u. 1793) m. kirke, præstegd. (Marienborg), skole (opf. 1857–58, udv. 1877 og 1905), forsamlingshus (opf. 1912); Østergde (*1473 Østhergaardt; u. 1784); Grevelund (*1449 Greffuelwndz skow, 1473 Greffuelundh). – Saml. af gde og hse: Røde Hse; Vive Hede m. skole (opf. 1912, privatskole til 1922); Halkær (*1468 Halekier, Hallekier). – Gårde: Tygeslund (2,4 tdr. hartk., 113 ha, hvoraf 85 skov; ejdv. 390, grv. 78); Vivebrogd. (1664 Wed Wiffue Brou, 1688 Wifue Broehuus) (11,7 tdr. hartk., 200 ha, hvoraf 115 skov; ejdv. 400, grv. 146); Dalsgd. (1436 Dalsgard), udstykket (hpcl. 77 ha); Mariehøj; Nybrogd.; Stevn (1268 Styfnæ, Styhfnø; u. 1794) m. kalkbrud (Hadsund Kalkværk).

Af Vive so. udskiltes ved indenrigsministeriets cirkulære 1/4 1921 en bymæssig bebygget del (med i 1921: 581 indb.), der henlagdes under det ved sa. cirkulære oprettede Hadsund so. (se s. 1134).

V. so., der sa. m. Hadsund, Skelund og Visborg so., udgør én sognekom. (Hadsund) og sa. m. Rostrup so. ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Als so. So. udgør 5. udskrivningskr., 410. lægd og har sessionssted i Hadsund.

Kirken består af romansk kor og skib samt tårn i v. og våbenhus i s., begge fra sengotisk tid. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på kraftig karnissokkel, og begge dens døre er bevaret, n.døren med lige overligger åben til varmeanlægget, s.døren i brug med tympanon, hvori der er indhugget to sidestillede rundbuer. Midt på hver af skibets flankemure står som ind- og udvendige nicher et rundbuevindue med monolitoverligger. Korets ø.vindue, der også er tilmuret, har overligger med buet overkant og en tilsvarende løs vinduesmonolit står ved våbenhuset. Indvendig står kor og skib med bjælkelofter, og korbuen er udvidet, spidsbuet. Dens romanske kragsten sidder indmuret i tårnets v.hjørner. Det sengotiske v.tårn er opf. af udflyttede kvadre og munkesten, og dets lille krydshvælvede underrum åbner sig i fuld bredde mod skibet ved en spidsbue. Udvendig på tårnets n.side fører en kort fritrappe op til en ligeløbende trappe i murtykkelsen. Tårnets ydre er stærkt skalmuret med små sten, bl.a. i 1801 (jerncifre). Dets tag er lagt med munketegl (suppleret i ny tid), og spærfødderne er synlige i gavlene. Våbenhuset, der er fra sa. tid som tårnet, er ligeledes af munkesten og kvadre s. 1130 – en svær kvader med tovstav ved kanten ligger over døråbningen – og gavlen har tre rundbuede højblændinger. Kirken restaureredes 1938 ved E. Packness, hvorved gulvet sænkedes 17 cm og blev lagt af gule mursten. – Alterbordet af granitkvadre er stærkt omsat. Altertavlen er en fløjtavle i ungrenæssance fra 1592, vistnok opr. fra Astrup kirke, men skænket hertil og omdannet 1608 med nyt topstykke i højrenæssance og stærkt manierede malerier af Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten, sign. LLVH. På fløjenes ydersider våben for Iver Juul og Ingeborg Parsberg. Den er istandsat 1940 af J. Th. Madsen. Kalk o. 1700 af Chr. Lemmich, Mariager (Bøje. 2333). Stager i senklassicisme af tin og messing, givet 1852 af G. de Neergaard. Romansk granitfont med lovehoveder og svære bukler (Mackeprang. D. 226). Sydty. fad o. 1575 med Spejderne i Kanaan. Godt korbuekrucifiks o. 1500, beslægtet med det i Als. Prædikestolen er et ret enkelt snedkerarbejde fra o. 1600. De øverste kirkestole har gavle med joniske pilastre, også fra beg. af 1600t. Klokke 1706, Fr. Holtzmann, m. våben for Chr. Seefeld og Leena Rosenkrantz. Kirkeskib 1949: Barken »Dana«. – Mindetavle over sgpr. Ole Hansen Sadolin og fam., begravet på kgd. Ved ø.gavlen gravsten: 1) Oluf Nillson, † 1707, og fam.; 2) Andreas Adriansson, † 1731, og hustru Maren Olufsdatter, † 1748, gift 2. m. forpagter Bagge Christenson Ingstrup, der har lagt stenen.

Dalsgård. 1436 skødede fru Merete af Mølhave D. og D.s fang til Jens Thomesen (Seefeld). (Et vidne af 1464 på, at han og hans far havde haft D. i 80 år, er falsk). Han levede endnu 1471; året efter ejede sønnen Tyge Jensen (Seefeld) D.; han var vist netop død, da sønnen Jens Tygesen (Seefeld) 1511 skrev sig til gården. Den afbrændtes i grevefejden og fulgtes siden med Visborggård, som Jens Tygesen havde erhvervet med sin hustru Inger Bjørn. 1638 tilhørte den (83 1/2 tdr. hartk.) Knud Enevoldsen Seefeld, der også skrev sig til den 1648, skønt han da havde afstået den til sin bror Peder Seefeld († 1674), fra hvem den ved højesteretsdom af 1672 blev udlagt til gehejmeråd Erik Krag til Bramming, hvis enke Vibeke Rosenkrantz 1675 skødede den til Peder Seefelds svigersøn Frederik Ejler Gjedde († 1705), hvorefter den tilfaldt sønnen kaptajn Ove Gjedde († 1716) og dernæst dennes enke Anne Høeg (Banner). Hun døde 1731, og efter hendes testamente gik D. over til hendes bror Niels Høegs (Banner) enke Dorte Gjedde († 1743) og derefter til major Tyge Høeg (Banner) og hustru Ide Sofie Gjedde, men han solgte den 1759 (44, 7 og 229 tdr. hartk.) til Niels Møller, som 1768 fik bevilling på at frasælge godset og s.å. ved auktion solgte D. (33 tdr. hartk., gods 52) til forpagter på D. Mads Thygesen († 1775), hvis enke Maren Nielsdatter 1779 ægtede Edv. Wium († 1804), som 1792 skødede D. til sin stedsøn Thyge Thygesen til Randrup († 1842). Fra ham gik den over til svigersønnen C. H. Lund, der fraskilte flere parceller og 1855 solgte D. for 34.000 rdl. til P. Jacobsen, som 1875 afhændede den (17 tdr. hartk.) for 140.000 kr. til landinspektør N. Svanholm, som 1899 solgte den og Tygeslund for 166.000 kr. til forstkandidat Knud Dahl, der 1900 afhændede dem (23 tdr. hartk.) til teglværksejer Th. Hollesen. Han solgte 1916 D. for 170.000 kr. til Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt, som udstykkede den. D. ejes nu af dir. F. Obel. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 734.

Hovedbygn. der bestod af fire bindingsværksfløje i ét stokv., blev i slutn. af 1700t. delvis nedrevet, så at der kun bevaredes en sidefløj, som sen. er udvidet og moderniseret.

Tygeslund blev 1847–48 bygget på en parcel af Dalsgd. af C. D. Lund, som 1853 solgte den til kmh. S. W. Mylius, der 1866 afhændede den for 33.000 rdl. til løjtn. Müller i Randers, men atter måtte overtage den og 1869 solgte den (6 tdr. hartk.) for 26.000 rdl. til Kassel. Han afhændede den 1870 til kammerjunker Benzon, som 1881 solgte den til N. Svanholm til Dalsgd., med hvilken den fulgte, til Th. Hollesen 1902 solgte den for 70.000 kr. til forstkandidat, bankdirektør Helge Svendsen (navneforandring til Spanding). 1919 solgtes den for 350.000 kr. til kammerjunker Fr. Castenskiold-Benzon, der 1927 solgte den til kapt. O. Høegh-Guldberg († 1950), hvis søn B. Høegh-Guldberg nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 731–32.

Hovedbygn., der ligger ud til fjorden, er en statelig bygn. i to stokv. med frontispice, opf. 1849.

Vivebrogård blev opret. 1768 af Niels Møller af parcellerne Vive Bro og Vive Vorde m.m. af Dalsgd., da han udstykkede denne. Efter hans død 1780 solgtes den med tiender og gods (9, 7 og 28 tdr. hartk.) på auktion for 7787 rdl. til Ole S. Rohde († 1791); han solgte den 1786 for 7600 rdl. til forpagter på Trudsholm Peder Møller († 1819). Af Severin v. Deden til Kongstedlund s. 1131 blev den 1807 solgt til svigersønnen Sigwart Altewelt Færch, som 1824 skødede den (9, 7 og 23 tdr. hartk.) for 2500 rbdl. sølv til amtsforv. H. Svanholm til Sebberkloster, efter hvis død 1835 den med Vive sogns konge- og kirketiende (13 1/2 tdr. hartk.) som gave kom til Johan Mikael de Neergaard, forhen til St. Restrup († 1837). Hans søn Peter Carl Ferdinand de Neergaard solgte den 1865 til landmåler J. Otto Johansen, hvis søn Hakon Johansen 1900 solgte den (13 tdr. hartk.) for 68.400 kr. til overretssagfører F. Neergaard-Petersen († 1940), hvis to døtre nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 732–33.

Øster Stevn solgte Erik Nielsen Gyldenstierne af Tim 1444 til Jens Thomesen Seefeld til Dalsgd.; sønnen Tyge Seefeld fik 1478 godset tildømt af Chr. I, og hans søn Jens Seefeld måtte o. 1515 føre proces om Ø. S. med Anne Johansdatter (Vognsen af Stenshede) og hendes søn Morten Roed. Sidstn. førte endnu 1552 proces med Enevold Seefeld om godset. 1666 skødede Peder Seefeld til Dalsgd. bondegden Stevn (9 tdr. hartk.) for 700 rdl. til Niels Vinter, der på dens grund byggede Stevnhoved 1668. Fra 1685 tilhørte den hans søn løjtn. Anders Vinter († 1699) og dennes enke Margrethe Urne. 1712 blev den (8 tdr. hartk.) med Vive sogns tiender (13 1/2 tdr. hartk.) solgt for 2686 rdl. af Chr. Vinter til Johannes Svane til Visborggd., men 1721 ejedes den af Mads Mikkelsen Wilsberg († 1757), som 1753 solgte den til fru Birgitte Sophie Sehested på Villestrup, hvorefter den blev nedlagt.

I so. nævnes tidligere gdene Marislet (1459 Marislææth, Lille Marislæth) ved Barshøj, som tilhørte Viborgbispen, og Abildgård (1486 Abelgardh), der 1486 af Mariager kloster mageskiftede med en gd. i Spentrup (Randers amt). Røde Huse har heddet Kattrup, som anført i Pont.Atlas.

En mindesten om befrielsen 5/5 1945 er rejst midt i byen.

Skove: Mariehøj plantage, 271 ha, hvoraf bøg 3, nåletræ 201 og ubevokset 67 ha, er anlagt 1899 på forholdsvis ringe jord, hvoraf en del med alunderlag. Ejer: H. Engberg. Ved Mariager fjord ligger Tygeslund skov, 113 ha, hvoraf 84 er bevokset. Bøg indtager 33, eg 3 ha, andet løvtræ 5 og nåletræ 47 ha. Terrænet er meget kuperet og gennemskæres af 3 slugter. Jordbunden er gennemgående let, men veksler en del fra sted til sted og er således god i slugterne. Vækstbetingelserne er i øvrigt bedst for nåletræ. Ejer: Bertel Høegh-Guldberg, Tygeslund. Længere mod v. ligger Vivebrogård skov, 115 ha, hvoraf bøg 11, eg 3, andet løvtræ 8 og nåletræ 82 ha. Der skelnes ml. Lunden med Skrænten og Vesterskov, i alt 101 ha, Gamle plantage, 4 ha, og Rishøj, 2 ha. Den overvejende del, ca. 100 ha, er plantage, anlagt 1901, men senere udvidet. Bøgen forekommer hovedsagelig på en meget stejl og smal skrænt ned mod Mariager fjord.

Fredede oldtidsminder: 3 store hellekister, hvoraf de to, ved Merritsholt og Svalhøjgård, har givet betydelige fund af stridsøkser, flintdolke, lerkar m.m. 54 høje, hvoriblandt de anselige grupper Bavnehøje, 4 høje nø.f. Vive, og de 3 Solhøje nordligst i so. – Sløjfet el. ødelagt: En hellekiste og 48 høje. – Køkkenmøddinger kendes fra Tygeslund og Vivebrogård, bopladser fra bronze- og ældre jernalder fra Vive præstegårdsjord, hvor der også er fundet en lerkargrav fra ældre romersk jernalder. Ved Vivebrogård er fundet en helleristningssten med hjulkors, cirkler og skålgruber.

Litt.: JySaml. X. 11–13.