Als sogn

(A. kom.) begrænses i ø. og s. af Kattegat og Mariager fjord og omgives på landsiden af Visborg og Skelund so., Hellum hrd. (Solbjerg so.) og Fleskum s. 1116 hrd. (Mou so.). Til so. hører også den lille holm Pletten i Mariager fjord. Den dominerende terrænform er den hævede havbund fra stenalderen. Mod n. er de udstrakte flader især opbygget af ældre strandvolde og mellemliggende, tørveudfyldte strandlaguner (rimmer og dopper), hvoraf en stor del bærer skov eller en kratagtig vegetation af moseplanter, birk og ene. Mod s. er fladen derimod langt mere ensartet og de fleste steder en fortrinlig landbrugsjord, ikke mindst efter de store afvandingsarbejder 1942–47, hvorved ca. 2400 tdr. land blev beskyttet mod oversvømmelser ved hjælp af diger dels langs fjorden og dels langs Brødens grøft. Herved udtørredes også Flaskesø og Måen (Maden). Flere vandløb krydser so., og heraf er de største Sellegård bæk, Haslevgård å og (langs det vestl. so.skel) Præstebæk. Sø. f. Helberskov breder sig et strandvolds- og klitområde, der om sommeren er et meget besøgt udflugts- og badested, men i øvrigt er der god badestrand langs det meste af den 18 km lange Kattegatkyst mellem Tofte skov og Als odde, og på sa. strækning er der en mængde sommerhuse og feriekolonier. Op over den lave litorinaslette hæver der sig nogle moræneøer, begrænset af stejle stenalderhavklinter. Den største af »øerne« huser byen Als med den smukke kirke yderst på kanten af den græsbevoksede klint, mens Helberskov og til dels Hurup er knyttet til mindre »øer«. Højest af disse morænedannelser er dog den, der ligger ml. Tofte skov og Lille Vildmose, og som når en højde af 26 m. Af skovene er den indhegnede Tofte skov den største og ejendommeligste, ikke mindst ved sin vildtbestand. Ved Als odde en mindre anlægsplads.

Areal i alt 1955: 6831 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 2569 indb. fordelt på 757 husstande (1801: 1116, 1850: 1622, 1901: 2074, 1930: 2355). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1432 levede af landbr. m.v., 472 af håndv. og industri, 126 af handel og s. 1117 omsætning, 114 af transportvirksomhed, 60 af administration og liberale erhverv, 305 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 41 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Als (*1195 Alnest, *1259 Alnæs, 1436 Alnes, Alns, 1486 Als; u. 1795) – bymæssig bebyggelse med 1955: 644 indb. fordelt på 198 husstande (1930: 457 indb.) – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1956, arkt. A. Skyum), bibl. (opret. 1942; 3200 bd.), museum, forsamlingshus (opf. 1885), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1949), stadion, biograf, badehotel, afholdshotel, Als Spareog Laanekasse (opret. 1882, 31/3 1960: indskud 4,2 mill. kr., reserver 361.000 kr.), andelsmejeri (Ravnborg, opret. 1888, omb. 1908), tommestokfabr., værktøjs- og metalvarefabr., maskin- og pladerørsfabr., møbelfabr., cementmurstensfabr., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Helberskov (*1390 Ellwerskow, 1486 Hylleborskoff, 1512 Helberskow; u. 1800) m. cementmurstensfabrik og maskinstat.; Odde (1577 Aadegaard; u. 1800); Buddum (*1466 Bwthom, 1473 Buum; u. 1796); Fruerlund (1531 Froerlund; u. 1800); Øster Hurup (*1421 Hurup; u. 1800 og 1803) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 523 indb. fordelt på 173 husstande (1930: 311 s. 1118 indb.); fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 360 levede af landbr. m.v., 380 af håndv. og industri, 109 af handel og omsætning, 105 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv og 174 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole (opf. 1957, arkt. A. Skyum), bibl. (opret. 1940, 2400 bd.), af holdshjem (m. forsamlingssal), badehotel, lejrpl., stadion, sportshal, Øster Hurup Spare- og Laanekasse (opret. 1914, 31/3 1960: indskud 1,6 mill. kr., reserver 400.000 kr.), filial af Ålborg Diskontobank, andelsmejeri (Søvang, opret. 1893), posteksp., sommerhusbebyggelse og Hurup ø-havn (bygget 1934 efter forberedende arbejder af N. K. M. Wittrup, udv. 1957, ing. J. Sørensen og E. V. Ramsing) m. andelsfiskeeksport og toldkontrolsted; Nørre Hurup; Sonder Hurup; Als Overdrev; Als Brohuse; Tofte (*1454 Thofftegaardt, *1514 Thoffte; u. 1801) m. skovfogedbol. – Saml. af gde og hse: Sellegde (*1415 Selytofft, *1557 Sellegaardtz marck; u. 1803); Hedegde (1536 Hyegaard, 1542 Hedegaard); Haslevgde (*1473 Haslegaard, 1486 Haslegard) m. vindues- og isoleringsfabr.; Halvrebene; Helberskov Udflyttere; Langerim (1688 Lang Rendhuus); Vejhse; Nørregårds Hede; Als Odde m. udskibningssted m. fyr, lodsstat. og hjemmeværnsgården m. skydebaner. – Gårde: Poulsenseje (6,5 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 270, grv. 134); Bønderskov (1664 Bundtzschouff, 1688 Bønderschouf); Løkkegd. (1546 Lyckegaard); Hvirvelkærgd.; Vibæk.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hellum og Hindsted hrdr.s provsti, Ålborg stift, hører under 71. retskr. (Terndrup) og har tingsted ved retskredsens bitingsted Hadsund; so. hører under 45. politikr. (Hadsund), Ålborg amts søndenfjordske lægekr. (Ålborg), under Ålborg amtstuedistrikt med amtstue i Ålborg, 54. skattekr. (Hellum og Hindsted hrdr.s skattekr.), 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Bælum). So. udgør 5. udskrivningskr., 407. lægd med sessionssted i Hadsund.

Den meget anselige kirke, der ligger højt på en banke lige ud mod Kattegat, består af senromansk apsis, kor og skib med to sengotiske tilføjelser: tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygn. er overvejende opf. af munkesten, og apsis har en lav, ikke særligt fremtrædende skråkantsokkel, mens den øvr. kirke ikke har synlig sokkel. På n.siden af kor og skib er der en dobbelt savsnitfrise; hele s.siden er stærkt skalmuret uden gl. enkeltheder. Begge de rundbuede døre er bev., s.døren i brug, n.døren tilmuret i murflugten og synlig som indvendig niche; en tilmuret, rundbuet præstedør skimtes på korets s.side. Et opr. rundbuevindue ses tilmuret på korets n.side. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv. Den rummelige, senromanske bygn. er snarest opf. i perioden o. 1250–75. I sengotisk tid indbyggedes der i kor og skib krydshvælv, og fra sa. tid, o. 1500, stammer også den spidse korbue og v.tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Tårnrummet har mod s. et højtsiddende, falset spidsbuevindue og et lignende, men større mod v. Gavlene vender i n.-s. N.gavlen har blændingsdekorationer af romaniserende karakter: i midten en rundbueblænding, ved siderne store blændingsfelter med stigende rundbuer med firkløver- og våbenblænding. S.siden er fra 1959 med udmurede blændinger (arkt. A. Skyum). Våbenhuset, der har bjælkeloft, har glat kamtakgavl, og den udvidede dør flankeres af to tilmurede, tragtformede lysåbninger. Kirken er istandsat 1928 (arkt. E. Packness). – Over det murede alterbord er som altertavle ophængt et epitaf fra o. 1630 over sgpr. Morten Madsen Hvass, † 1623, sgpr. Christen Pedersen Thising, † 1640, deres hustru Anne Christensdatter samt Mads Mortensen Hvass, † 1674, og dennes hustru Maren Christensdatter Knabe. Skriftfelterne er overdækket med løse plader med bibelsprog, og i midterfeltet sidder der et maleri af korsfæstelsen fra 1700t. Et par tidligere altermalerier fra 1800t. er ophængt i kirken. Messingstager o. 1700. Romansk granitfont med to fremtrædende hoveder på kummen og klokkeformet fod med hjørneblade (Mackeprang. D. s. 1119 197, 200). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestolen fra o. 1660 er et enkelt snedkerarbejde med snosøjler. Den hviler på et ældre fodstykke, o. 1600, bestående af fire tæt sammenstillede korinthiske søjler. Et ganske godt sengotisk korbuekrucifiks – kun selve figurens torso bev. – ligger på en ligbåre fra 1700t. på våbenhusets loft. I våbenhuset en degnestol o. 1600. Klokker: 1) 1617, Hartwig Quellichmeier; 2) 1750, B. Holtzmann. Kirkeskib: Fuldriggeren »Håbet«. – Epitaf – se altertavle. Gravsten: sgpr. Morten Madsen Hvass, † 1623, og sgpr. Chr. Pedersen Thising, † 1640, m.fl. (se epitaf); 2) sgpr. Niels Johansen Kall, † 1702, og hustru.

På kgd. er bl.a. begr. zoologen Søren Jensen, † 1902, og husmandsføreren Jens Jensen, † 1930.

Haslevgård. 1374 skrev adelsmanden Johannes Pallesen sig til Hosløff, mul. H. 1478 og 1486 tilhørte H. bispen i Viborg, men sen. kom den til Glenstrup kloster og blev 1514 tillagt Mariager kloster. 1536 lå den under Ovegd. og blev med denne 1565 af kronen skødet til Jørgen Lykke til Overgd. Hans sønnesøns datter, fru Christence Lykke til Overgd., ejede den 1660, da hun overlod den til Agathe Brockenhuus for livstid. Den bestod da af 4 gde samt mølle. Fru Christences mand Fr. v. Arenstorff fik 1676 bevilling på at gøre den med ml. og skov (15 1/2 tdr. hartk.) til en ladegd. under Overgd. og underlægge H. et stykke eng (13 tdr. hartk.), kaldet Lovnkær. Han tillagde den Als kirke og komplet gods, men sædegårdsfrihed blev den 1683 nægtet. 1710 lå den endnu under Overgd. (30 tdr. hartk.), men fulgte sen. med Havnø, hvis ejer Andreas v. Arenstorff o. 1752 lod den omdanne til bøndergde. 1778 var den delt i 3 lige store gde og en mølle. I beg. af 1800t. ejedes den ene af gårdene af sandflugts- og overkrigskomm. Lars Lassen († 1843), af hvis opbudsbo den 1821 købtes på auktion af J. Kjeldsen for 3600 rbdl. sølv; 1827–37 ejedes den af prokurator Manderup Due, derefter af Gerdt de Lichtenberg (sen. til stamhuset Bidstrup), der allr. fra 1831 ejede H. mølle. Møllen ejedes sen. s. 1120 i mange år af S. Jermiin; 1898 købtes den af Jens Mortensen, der udstykkede den i 12–14 mindre ejendomme. Vandmøllen nedlagdes o. 1914 samtidig med vandstandsreguleringen af H. å.

Litt.: M. Larsen. H., i HimmerlKjær. XLVII. 1958. 184–218. DLandbr. VI· 1935. 721–22.

Hedegård afhændede Vor Frue kloster i Ålborg 1509 til kronen. 1536 lå den under Ovegd., med hvilken den siden fulgte.

Poulsenseje er samlet af justitsråd P. Poulsen omkr. 1856. Han solgte den 1896 (25 tdr. hartk.) til Laurids Svanholm til Porsgd., fra hvem den 1897 gik over til sønnen Frederik Svanholm, som 1910 solgte den for 110.000 kr. til ejendomskomm. Langberg og Beck i Randers. De frasolgte en del jord og afhændede s.å. P. til forv. Nielsen fra Børglumkloster. 1911 købtes den af Jens Rasmussen, derpå af H. Olsen, 1913 af brødrene K. og L. Rønne. Sidstn. blev eneejer, og efter hans død købtes den på auktion 1933 af N. Lübech († 1937), hvis søn C. Lübech nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 720–21.

S.f. Haslevgde lå en landsby Torup (*1483 Torup, 1512 Tordop), i hvilken Viborgbispen har haft gods. Den nævnes endnu 1543. Landsbyen Kragelund (1551 Kraggelundt; u. 1803) i Tofte skov ødelagdes o. 1600 delvis af sand. To gde eksisterede endnu o. 1900.

Als Hjemstavnsmuseum er indrettet i en gammel staldlænge fra Buddum, der flyttedes hertil i 1948; det åbnedes 1950 og er indrettet som et gl. stuehus til en bondegd.

Als præstegårds gl. stuehus og højremsladen er fredet i kl. B.

Ved Hurup anlagde Søren Testrup til Viffertsholm en lille havn og et fiskerleje, som kongen 17/12 1784 gav visse privilegier.

I Als bys anlæg en buste over husmandsføreren Jens Jensen, Als Brohuse († 1930).

Skove: Den nordl. del af so. er dækket af Tofte skov (1611 Tofft), der er på 1889 ha, hvoraf ca. 900 ha er bevokset, ca. 320 ha med løvtræ og ca. 580 ha med nåletræ. Terrænet er fladt. Jordbunden består af et tørveagtigt lag, derunder er et lerlag og under dette igen sand. Bevoksningen er en sammensætning af forsk. træarter: rødel, birk og enkelte bøge, og spredt forekommer en del ege. Nåletræet findes i plantninger fra forholdsvis nyere tid. Væksten er almindeligvis ringe for alle træarter p.gr.af den høje grundvandstand. Skoven indgår i Lille Vildmoses vildtreservat, der er indhegnet med et 36 km langt hegn og er en af de største private dyrehaver i det nordl. Europa med en betydelig bestand af råvildt, kronvildt (ca. 500 stk. i Tofte skov og L. Vildmose) og vildsvin (ca. 35 i Tofte skov og L. Vildmose). Vildsvinene er i de sen. år blevet stærkt reduceret af ejeren, grev Schimmelmann, Lindenborg, p.gr. af deres tilbøjelighed til at undvige og beskadige de tilstødende marker. Nåletræet lider meget af vildtets skrælning og fejning af barken.

Sydligere i so. findes flere, mindre skove, således Poulsenseje skov, 20 ha, hvoraf løvtræ 7 og nåletræ 13 ha, samt skoven til Haslevgårde, 22 ha. Ø. Lovnkær skov og Bønderskov (1688 Bønderschouf) og den lille skov ved Fruerlund er opdelt på flere forsk. ejere.

Litt.: Carl Raaschou. Skovene i A. sogn, HimmerlKjær. XLVI. 1957. 53–59.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i dette lavtliggende so., men der er fundet spor efter jernalderbebyggelse på Bjerget i Helberskov og i Tofte skov.

Genforeningssten, Hurup-stenen, rejst 1920 ca. 1 km v.f. Hurup, ved vejen fra Hurup til Solbjerg.

I Als so. fødtes 1873 zoologen Søren Jensen, 1875 overlærerinde, forkæmper for kvindesagen Thora Pedersen.

Litt.: M. Larsen. Haslevgårde, HimmerlKjær. XLVII. 1958. 184–218. Th. Johansen. Af Brogaards Historie, HimmerlKjær. XXIX. 1940. 97–110. M. Larsen. Om degne- og skoleforhold i A., Ø. Hurup og Helberskov, HimmerlKjær. XLI. 1952. 340–98. Chr. B. Lund. Lidt om Aalefiskeriet i Mariager Fjord ud for Als Sogn, HimmerlKjær. XL. 1951. 69–73. Carl Raaschou. I maaen. Hyrdeliv i Helberskov. Budstikken. 1956. 113–22. C. Klitgaard. Lidt om de ældre Præster i Als. HimmelKjær XIV. 1925. 352–62.