Barrit sogn

(B.-Vrigsted kom.) omgives af Rårup og Klakring so., Lille Bælt samt Stouby, Vrigsted og Nebsager so. Det noget ujævnt bakkede, stedvis småkuperede moræneplateau ligger omkr. 60 m o.h. og har næsten overalt en leret overflade af god bonitet. Kyststrækningen mod Lille Bælt er delvis skovklædt (Barrit Tykke, Sønderskov, Staksrode skov) m. ret høje skrænter, og de mest besøgte udflugtssteder er Stenhøj strand og Barrit strand. Andre skove er Hesselskov på skrænterne s. 970 ned mod den ådal, der danner skel til Stouby so. Gennem so. går en landevej ml. Vejle og Juelsminde.

Areal i alt 1960: 2847 ha. Befolkning 26/9 1960: 1458 indb. fordelt på 445 husstande (1801: 836, 1850: 1250, 1901: 1424, 1930: 1510, 1955: 1456).

I sognet byerne: Over Barrit (*1333 Barwith, 1462 Baræth; u. 1779) m. kirke (lidt n.f. byen), præstegd., centralskole m. realafd. (opf. 1956, arkt. G. Kjølby), bibl. (på skolen; opret. 1913; 2050 bd.), kom.kontor (opf. 1949, arkt. P. Kirkegård Christensen), sognegård m. forsamlingssal (opf. sa. m. centralskolen), privat hvilehjem, sportsplads, filialer af Vejle Bank, Horsens Landbobank og Bjerre-Hatting Herreders Sparekasse, kro, minkfarm og telf.central; Barrithule (1356 Barwythole; u. 1779) m. maskinfabr. (landbrugsmaskiner); Barritskov by (1664 Baarit schouffs bye; u. 1779) m. Sigurd Stenhøjs maskinfabr. (kompressoranlæg, hydrauliske billøftere m.m.; 200 arb. og funktionærer); Barrit stationsby m. andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1937, ing. J. F. Engberg) og posteksp.; Breth (*1408 Brent, 1458 Breedh, Bredh; u. 1778); Staksrode (*1238 Barrit Rud, *1408 Ruthe, *1475 Baruid(t) Rude; u. 1783) m. filialbibl. (i gl. skole). – Saml. af gde og hse: Barrittykke; Hovedsbanke; Breth Surmose (*1426 Smemosze, *1509 Suermoessze); Lavrsgård (1683 Lausgaardt); Gramtange (1546 Gramtange); Barritlund (*1443 Baruedlund). – Gårde: hovedgd. Barritskov (*1261 Barritzskow, 1323 Barwiithscogh; 77,9 tdr. hartk., 717 ha, hvoraf 350 skov; ejdv. 2667, grv. 1206, heraf under hgd. 62,5 tdr. hartk., 329 ha; ejdv. 1770, grv. 857); Nørløkke; Røjkærgd.; Rand (1664 Rande); Enemærkegd. (1664 Eenemerchet); Brethgd.; Korsbækhoved (1683 Korsbech Hofuit), skovridergd.; Barritskov vandml., ude af funktion.

B. so., der sa. m. Vrigsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 120. og 121. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af kor m. tresidet afslutn., skib og tårn mod v. samt kapel mod n. I det ydre præges bygn., der skal være opf. af frådsten, helt af en skalmuring m. røde mursten i slutn. af 1800t., så at den ganske ligner den tids nyromansk-gotiske nyskabelser. Murene er leddelt m. stræbepiller og har foroven rundbuefriser. Også indvendig er alle enkeltheder udslettet ved overpudsning. Korpartiet, der i sin nuv. skikkelse skyldes en korudvidelse midt i 1300t., har tresidet ribbehvælv og kort, spidsbuet tøndehvælv, medens skibet har fire fag krydshvælv på stærkt fremtrædende vægpiller – den alm., østjy. type fra anden halvdel af 1400t. Også tårnet, der i sin kerne er sengotisk, virker helt ommuret med sit firesidede spir ml. fire blændingsprydede spidsgavle. Kun i kapellet er middelald. murværk af munkesten synligt, men også dette er ændret i tidens løb, bl.a. 1725. Sen. rest. har fundet sted 1787 og 1879. Et †våbenhus på s.siden blev fjernet ved den store ombygning, og indgangen forlagdes til tårnrummet. På korbuen og andre steder er der kalkmalede dek. fra restaureringstiden. – Nyromansk alterbord. Altertavle m. egetræsramme (arkt. V. Norn) om maleri, nadveren, af J. Thrane 1731, istandsat 1918 af S. Rønne. Kalk m. renæssanceknop og fod og bæger fra 1746. På bægeret våben og initialer for Tønne Reedtz og L. F. Levetzau. Tilsvarende oblatæske m. stempel for Knud Rasmussen Brandt, Horsens (Bøje. 2098). Kraftige, sengotiske stager på løvefødder. Romansk granitfont m. glat, cylindrisk kumme på keglestub-fod. Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af syndefaldet. Nyromansk prædikestol og krucifiks. Klokke 1874. – I kapellet otte kister m. lig af slægten Reedtz: Kmh. Tønne Reedtz, † 1669, og hustru; generalmajor Vald. R., † 1724, og hustru; kmh., oberst Tønne R., † 1743, og hustru, samt general G. Balthasar Samitz, † 1732, og hustru, f. Reedtz. Endv. to gravfaner.

På kgd. er bl.a. begr. skuespillerinden Ane Grethe Antonsen, † 1930.

Barritskov tilhørte 1261 hr. Niels, der stiftede franciskanerklosteret i Horsens, 1314 og 1323 hr. Mogens Jensen, derpå dennes søn Mogens Mogensen og 1356–1483 fire generationer af slægten Manderup, alle ved navn Niels Manderup og alle riddere. Den sidste efterlod B. til sin datter Anne Manderup, g. m. Christen Holck, der levede endnu 1502; deres søn Manderup Holck nævnes som ejer indtil 1537 (ved skifte 1513 fik han sin søster Sophies part i B.), og gden kom derpå til sønnen Hans Holck († 1565) og dennes søn Manderup Holck, med hvem denne linie af slægten uddøde 1588, hvorpå søsteren Kirsten Holck ved ægteskab bragte B. til rigsråd Steen Brahe til Knudstrup († 1620). Deres datter Birgitte Brahe bragte den (1638 og 1662: 108 tdr. hartk.) til rigsråd Frederik Reedtz til Tygestrup († 1659), hvis søn oberst Tønne Reedtz († 1669) arvede den. Hans enke Elisabeth Sehested († 1705) skødede 1700 B. (60, m. gods m.m. 311 tdr. hartk.) til sin søn Valdemar Reedtz († 1724), som efterfulgtes af sin søn, kmh., etatsråd Tønne Reedtz († 1743), hvis enke Lucie Emerentze Levetzau beholdt gden (1770: 60 tdr. hartk., hvoraf 11 skov- og mølleskyld, tiender 69, gods 375 tdr. hartk.) til sin død 1774. Den kom da til svigersønnen, statsminister, gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz til Rosenholm († 1802), i hvis tid skovene forhuggedes meget. If. dennes testamente oprettede hans slægtning gehejmestatsminister Niels Rosenkrantz († 1824) af Ryegd. i Volborg hrd. og B. m.m. stamhuset Rosenkrantz, som efter hans død kom til grev Henrik Jørgen Scheel († 1862), grev Frederik (Fritz) Chr. Rosenkrantz Scheel († 1912) og grev Henrik Jørgen Scheel († 1917) (se i øvrigt II. 1158). 1913 købte grev Adolph Brockenhuus-Schack til Giesegd. B. for ca. 1 mill. kr. til sin søn, hofjægerm. grev Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack († 1949), efter hvem fættersønnen, grev J. K. B. Brockenhuus-Schack overtog den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Westergaard i DSlHerreg. IV. 489–98. Sa. B. Gods og Eiere. 1921, DLandbr. V. 36–39.

Den ældre, 1914 nedbrudte hovedbygning udgjorde et malerisk, sluttet, trefløjet anlæg, hvis enkelte huse var opf. til forsk. tid i 1500t. Borggden lå på et i v.bredden af en lille, nu udtørret sø indgravet snævert, firsidet voldsted af middelald. oprindelse. Af de eksisterende bygn. var s.fløjen s. 972 ældst, opf. antagelig o. 1500 el. kort derefter i 90 cm svær kassemur og uden sokkel rejst på en rå kampestenssyld. Over kælderen, hvis østre del havde bev. opr. egebjælkeloft, medens den vestre del var afdækket m. en sen. indbygget tøndehvælving, var huset i to stokv.; de opr. små vinduer m. flade rulleskiftestik kunne påvises, og under taget var der spor af en udkraget buestikgesims, sandsynligvis underlag for et øvre halvstokv. V.gavlen var i nyere tid blevet flyttet 2 m mod v. og afvalmet, men af ø.gavlens udformning kunne det formodes, at huset opr. havde haft kamtakker. Gennem bygn., hvis murværk var af høj kvalitet og mærkeligt velbev., førte en snæver, overhvælvet gennemkørselsport, foran hvilken der på s.siden opr. har stået et fremspringende porttårn, hvis fundamenter m. rester af en muret brobue fremdroges ved nedrivningen. Porttårnet er mul. fjernet i forb. m. bygn.s restaurering 1728 og da erstattet m. en høj kvist m. vind over porten. Opr. har nedre stokv. haft ét rum på hver side af porten, mens det øvre stokv. i sin fulde udstrækning har været i ét. Den grundmurede s.fløj er i sin tid opf. op ad ældre huse i v. og ø.; af disse, der sandsynligvis kun har været i bindingsværk (den østre i to stokv.), påvistes fundamentrester; til det vestre, der på gårdsiden har haft et tårn, var to murede kældernedgange. Også i n. har der stået en ældre bindingsværksbygning, førend den 1914 nedrevne, meget interessante egebindingsværksfløj opførtes ved 1500t.s midte. Bygn., der var i to stokv. over en rå kampestensgrund, der på n.siden var ført op i betydelig højde over voldskrænten, var konstrueret m. gennemstukket og fornaglet bjælkelag i etageadskillelsen og fasede knægte under taget; ml. stolperne, der gik gennem begge etager, var i hvert fag to sæt løsholter, og i det nedre stokv. krydsende skråstivere, men to lodrette poster i det øvre, en nu meget sjældent forekommende konstruktion. Tavlen var af munkesten, men v.gavlen grundmuret i nyere tid. Bygn., hvortil kun var ganske få vinduer og lemme, synes stedse at have været benyttet som økonomifløj uden beboelse og m. kornloft i øvre stokv.

Til afløsning af den gl. bindingsværksfløj i ø. havde Steen Brahe og fru Kirsten Holck 1597–98 som anlæggets hovedfløj opf. et anseligt våningshus i to stokv. m. høje, opr. utvivlsomt svungne, men nu ret afdækkede gavle. Ø.muren ud mod søen var ført uden for det ældre voldsted og opf. på et underlag af bøgestammer, der ved sænkning af søens vandstand i nyere tid mørnedes. Ø.fløjens murværk (i krydsskifte) var af ringere kvalitet end s.fløjens, og bygn. havde kun kælder (m. krydshvælv) i den sdr. trediedel. På ø.siden var to stærkt fremspringende »hemmeligheder« gennemløbende til taghøjde. På gårdsiden angav murankre bygherrens forbogstaver og årst. 1597, og en våbenprydet sandstenstavle m. indskr. og årst. 1598 var indsat over døren. Den ganske enkelt udformede bygn. havde bev. sine opr. vinduer m. ellipseformede stik, men ndr. gavl var 1728 nedtaget og taget afvalmet. I nedre stokv.s sdr. ende var bev. en sal m. opr. loftsdek. (kartoucher m. mands- og kvindehoveder), men ellers bar bygn. i det indre som i det ydre vidnesbyrd om den gennemgribende modernisering, som kmh. Tønne Reedtz foretog 1728; af håndværkerne kendes desværre kun murerm. Johan Maintou fra Nibe. En anselig hovedtrappe m. svejfede egetræsbalustre førtes op til ø.fløjens øvre stokv., der udstyredes m. stor pragt, specielt riddersalen m. døre og paneler bemalet m. båndværkskompositioner og eksotiske figurer i Nicolas Bonnarts manér, og rig stukdek. om kaminer og i loftet, der havde allegorisk plafondmaleri.

En lavere, kort v.fløj er i løbet af 1500t. el. 1600t. opf. til erstatning for den ældre bindingsværksfløj, men må være forsv. kort efter 1793.

Da geheimeråd Fr. Chr. Rosenkrantz til Ryegård og Egholm m.fl. 1774 arvede Barritskov, ophørte denne med at være fast opholdssted for sin ejer, og i det flg. årh. kom bygningerne i forfald. Som nævnt bevirkede en delvis bortledning af søens vand i årh.s midte, at ø.fløjens ø.murs fundering svækkedes, og fra 1880erne opgaves bygningerne definitivt. Forfald og ødelæggelse syntes ved grev Adolph Brockenhuus-Schacks erhvervelse af ejendommen 1913 at være skredet så stærkt frem, at der ikke blev søgt nogen mulighed for at opretholde den alderstegne borggård, idet man gik ud fra, at hele bygningsanlægget var lige så brøstfældigt som ø.-muren. Ved nedrivningen, der under ledelse af arkt. Gotfred Tvede indledtes jan. 1914, viste denne formodning sig imidlertid at være direkte urigtig.

Nedbrydningen af Barritskov er et af de smerteligste tab, vor hist. arkitektur har lidt i 1900t., et tab, der er så meget større, som der hverken ved nedrivningen blev foretaget tilfredsstillende opmålinger el. (bortset fra s.fløjen) undersøgelser af det gl. herresæde, hvis ærværdige, forglemte borggård kun søgtes opretholdt som et stemningsfuldt ruinparti i det smagfulde haveanlæg, der m. stor bekostning skabtes som ramme om den for grev Knud Brockenhuus-Schack opførte ny hovedbygning. Denne, der lagdes 36 m nv.f. den gl. borggård på en højde m. storslået udsigt over det parklignende landskab ned mod Vejle fjord, opførtes ved arkt. Gotfred Tvede 1914–16 som en herskabelig, ganske enkelt udformet, to stokv. høj rødstensvilla m. attikaprydet s. 973 risalit på ø.siden og en ved en kraftigt modelleret sandstensportal betonet, for midten skævt siddende hovedindgang på v.siden. Bygningen, der har højt, afvalmet tag, står ved en kort mellembygning i forb. m. den lavere sidefløj i n., i hvis mure bindingsværkstømmer fra den gl. n.fløj er anv. dekorativt. I v.gavlen er Steen Brahes indskriftstavle indmuret samt en ny tavle til minde om gårdens flytning. Af den gl. borggårds udstyr er endv. panelværk og døre (dog stærkt suppleret) anv. i spisestuen, og en del af det bemalede loft fra 1598 i en forstue.

Ladegården lå opr. i det lavere terræn s.f. den gl. hovedbygn., men 1880–84 opførtes nø. herfor de endnu stående, anselige rødstensavlsbygninger m. forpagterbolig.

Den store have er anl. af landskabsgartner E. Glæsel; som nævnt er de nu stærkt overgroede ruiner af den gl. hovedbygn. bev. af dekorative grunde. Tønne Reedtz havde v.f. den gl. hovedbygn. anl. en anselig fr. have, hvoraf rester ses.

Strandmøllen i Barritskov blev 1356 af Peder Ulfsen Mule solgt til Niels Manderup jun.

I Staksrode Vesterskov, ca. 300 m fra Stranden ligger det middelald. Voldsted Staksevold, bestaaende af en nærmest rektangulær Midterbanke (ca. 26 × 34 m ved Foden) omgivet af en nu vandfyldt Grav, hvis Bredde varierer fra 10 til 19 m. Udenom Graven er anl. en Vold, der mod v. naar en Højde af ca. 2 m og en Bredde foroven af 8 m, mens den i ø. kun er ca. 1 m høj og 2,5 m bred. I nø. er Volden afbrudt for Tilledning af Vand til Graven. Ved den ydre Fod af den vestl. Vold ligger et Plateau, ca. 50 × 10 m, beskyttet af en foranliggende tør Grav.

I 1870erne foretog den dav. Ejer, Grev C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs, Gravninger paa Voldstedet og atter i 1941–42 gjorde Nationalmuseet (ved C. L. Vebæk) Voldstedet til Genstand for Undersøgelser i Forb. m. en Oprensning af Gravene, hvorefter disse fik tilledt Vand, samt en Rest. af Grundmurene for det rektangulære Stenhus paa Midterbanken. Fundamentet (indvendig Maal 8,20 × 6,10 m, Tykkelse 1,50 m) er af Kampesten m. en af Munkesten muret Døraabning ved sv. Hjørnet. Fundamentet synes opført paa det opr. Terræn før Midterbankens Fyld opkastedes omkr. det. Ved Undersøgelsen fremdroges endv. Planker fra en Træbro, som har forbundet Volden m. Midterbanken over Gravens smalleste Sted i nv. og endelig fandtes paa Plateauet foran V.volden Syldsten formodentlig fra en Bindingsværksbygn. Der er fundet Mønter fra Slutn. af 13. og fra 14. Aarh., enkelte Vaaben m.m. (AarbAarh. 1521. 138. AarbVejle. 1945. 78–93).

I so. har ligget en lb. Have (1462 Hawe), der nævnes flere gange o. 1500. Også Stavsøre (*1408 Staffør, 1457 Stafsøræ) synes at være navn på en lb. Hovedgården heri skødede Jacob Kalf 1408 til Roskildebispen, der 1457 mageskiftede den til hr. Johan Bjørnsen (Bjørn). Navnet genfindes vistnok i Stagsevold (opr. Stavsørevold), navn på voldsted i Staksrode (opr. Stavsørerode?) Vesterskov, som menes at angive den gamle beliggenhed af Rosenvold i Stouby so. – Af forsv. gde i so. nævnes Gammelgård (*1443 Gammellgaard) i Barritlund, Tovskov (1502 Tofskoff) samt Breth Torp (*1408 Brendtorp, 1475 Bredsthorp), der 1664 var delt i to gde.

I Strandkanten stik s.f. Barritskov har der ligget et Voldsted, som lod sig spore indtil for faa Aar siden. Nu har Havet bortskyllet de sidste Rester. Anlægget beskrives som en kredsrund Borgbanke, 12 m i Diam., samt et Forværk, begge Dele omgivet af Grave. Et Hjørne af en munkestensmuret Bygning var en Tid synlig.

Skove: Mod s. langs Vejle fjord forekommer megen skov. Til Barritskov hører således Sønderskov (1683 Synderschov), 170 ha, Barrit Tykke (1475 Barrit Thyøcke, Baritzthiøcke), 104 ha, og Lammehave, 6 ha. Det samlede Barritskov skovdistr., 350 ha, omfatter foruden de nævnte skove Klakringhaver, 70 ha, i Klakring so., jf. s. 982. Træartsfordelingen er: bøg 125 ha, eg 50 ha, andet løvtræ 87 ha, nåletræ 70 ha og et ubevokset areal på 18 ha. Terrænet er bølget m. flade partier. Enkelte steder er jordbunden en del leret m. højtstående grundvand. Ca. 100 gl. ege er fredede if. deklaration. Skovene ejes af løjtn. J. K. B. greve Brockenhuus-Schack. Staksrode skov (*1492 Staffsiø rode), delt i Øster- og Vesterskov (1664 Westerschouff) samt Rand skov, 222 ha, hører under Boller statsskovdistr., jf. Uth so. s. 951. Omtr. midt i Staksrode Vesterskov ligger det middelald. voldsted, Stagsevold, formentlig pladsen for det ældre Rosenvold. I Staksrode skov findes en grube, kaldet Polakhullet, hvor under Svenskekrigen en mængde polakker, der var dræbt af bønderne, skal være begr. Ved Rand ligger den til præsteembedet hørende skov, 9 ha.

Fredede oldtidsminder: 7 stengrave, hvoraf de 5 ligger på Barritskov, og af disse ligger 3 i en s. 974 gruppe på marken ø.f. gden; en af dem indeholder et polygonalt dyssekammer uden dæksten, en anden en noget forstyrret jættestue; i Barrit Tykke ligger en langdysse m. forstyrret kammer. I Staksrode statsskov ligger to dysser m. fjernede kamre. Endelig en lille høj i Barrit Tykke. – Sløjfet el. ødelagt: 18 stengrave og 13 høje; en af stengravene vides at have været en jættestue. Alle mindesmærker ligger el. lå i so.s sydl. halvdel. – En urnegravplads fra ældre romertid kendes n.f. Barrithule, en jernalders boplads fra Korsbækhoved.

I B. so. fødtes 1733 biskoppen Tønne Bloch, 1855 skuespillerinden Ane Grethe Antonsen.