Børglum sogn

(B.-Furreby kom.) omgives af Vejby, Em, Stenum, Vrensted, Furreby og Lyngby so. samt Vennebjerg hrd. (Rubjerg og Jelstrup so.). Klostergrøft danner skel til Vrensted so. En enklave ligger i Stenum so. Det helt dominerende landskabstræk i so. er den morænebakke, hvorpå Børglumkloster ligger, og som i Bålhøj når 53 m. Heroppefra er der en enestående udsigt over det vestl. Vendsyssel, ligesom Børglum bakke selv kan ses viden om fra, ikke mindst ude fra havet. Morænejorder findes yderligere fra Børglum by og videre mod s., hvor store områder tidl. var dækket af hede, Skrolles hede (*1496 Skrolders hede). I øvrigt er landskabsformen den for Vendsyssel karakteristiske jævne og skovløse yoldiaflade, hævede havbundsdannelser fra slutn. af istiden. Disse jorder hører her til den mere sandede type undt. mod nø., hvor lerjorder dominerer. Yoldiafladen begrænses mod sv. af de tidl. enge langs Klostergrøft, som i stenalderen var en fjordarm fra Vildmosen. Af skove kan nævnes Hjortnæs plantage på Skrolles hede og en skov ved Christiansdal. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Vittrup stat. og Skøttrup trinbræt) samt hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 3784 ha. Befolkning 1/10 1955: 1474 indb. fordelt på 413 husstande (1801: 688, 1850: 962, 1901: 1423, 1930: 1719 indb.). I henh. til resol. 15/3 1943 er 238 ha overført fra Børglum so. til Tolstrup so.

I so. ligger Børglum kirke sammenbygget med Børglumkloster samt traktørsted (i den gl. smedie), og byerne Børglum (1611 Børlum; u. 1804) m. kirke (opf. 1937, arkt. Bertel Jensen), præstegd. (opf. 1875, omb. 1953), skole (opf. 1907) m. so.-bibl. (opret. 1953; 1550 bd.), forsamlingshus (opf. 1896, udv. 1949), konditori, s. 323 andelsmejeri (opf. 1902). andelsvaskeri, trådvare- og stålmøbelfabrikken Let, 3 maskinstat., rutebilstat., telf.central; Vittrup (*1448 Wiptorp, Wibetorp, Wihetorp; u. efter 1804) m. kirke (opf. 1937, arkt. B. Jensen) og skole m. bibl. (opret. 1947; 2000 bd.) og i Vittrup stationsby konditori, andelsmejeri (opret. 1918), maskinstat., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Fristrup (1611 Friistrup, u. 1822); Skøttrup (1611 Skiøttrup; u. efter 1804). – Saml. af gde og hse: Vittrup Hede; Mariegde (*1470 Maregaardtt, Marigars lade; u. 1822); Tidselbak; Nr. og Sdr. Løt (*1400 Ludt, 1688 Lyt); Børglum Sønderhede; Børglum Kær; Klostermarken. – Gårde: hovedgd. Børglumkloster (o. 1100 Burhlanis, *1139 Burglanensis, 1330 Byrlum) (41,5 tdr. hartk., 375 ha; ejdsk. 1180, grv. 480); Christiansdal (14,1 tdr. hartk., 229 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 480, grv. 232), Nielsminde (11,2 tdr. hartk., 152 ha; ejdsk. 412, grv. 225); Hjortnæs (1611 Hiorttneess) (11,1 tdr. hartk., 256 ha; ejdsk. 540, grv. 242); Østergd. (1579 Østergaard); Eriksholm. I enklaven V. og Ø. Stenbjerggd. (*1469 Stenbergaardtt; u. 1838).

En lille del af B. so. – med 1955: 10 indb. fordelt på 2 husstande – hører under Tolstrup-Stenum kom., se s. 339. I øvrigt udgør so. sa. m. Furreby so. én sognekom. og sa. m. den i Tolstrup-Stenum kom. liggende del af so. ét pastorat. So. har sa. tingsted og hører under sa. retskr., politikr., lægekr., amtstuedistrikt, skyldkr. og folketingsopstillingskr. som Tårs so., men under 58. skattekr. (Børglum m.fl. hrdr.s skattekr.). So. – bortset fra den i Tolstrup-Stenum kom. beliggende del – udgør 5. udskrivningskr., 508 .lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken (indviet til Maria), hvis vældige blok er synlig viden om, udgør en del af herregden Børglumklosters n.fløj. Den består i ø. af resterne af et romansk kor og korsskæringsfag og i v. af et gotisk basilikalt skib, men begge dele er nu kun torsoer af det storslåede opr. el. påtænkte anlæg (Lorenzen. Kl. VI. 11 ff. Aa. Roussell. Børglum kloster. 3. udg. 1958). Den romanske kirke, hvoraf kun korpartiet og korsarmene blev færdig, er i alt væsentlig opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Det kvadratiske kor har haft en stor apsis, der udv. havde blændarkader på halvsøjler. I de ligeledes kvadratiske korsarme har ø.væggene i hver side været gennembrudt af to bueåbninger, der har ført ind til små kapeller med alternicher, hvoraf de to kapeller nærmest koret har været to fag dybe. I ndr. korsarms nv.hjørne har der været en vindeltrappe. Denne meget rige plan synes at være en videre udvikling af Viborg domkirkes og især Vestervigs, og i hovedmålene stemmer den overens med Viborgs. Trods de rent romanske stilformer kan denne storslåede kirke næppe være påbegyndt før o. 1220, idet man næppe kan tænke sig, at kirken har stået, da en Børglummunk 1215 blev sendt til paven for at udvirke tilladelse til at flytte klosteret. Det kan dog ikke afvises, at en del af de i omegnen løst fundne kvadre og ornamentsten kan stamme fra en ældre kirke. En lille søjlebase (nu i Nationalmus.) har stenmesteren sign. med sit navn Tove. Under de urolige forhold i midten af 1200t. var arbejdet på kirken gået i stå, og først i årh.s slutn. fik man opf. skibets to fag og de fire fag i hvert af sideskibene. Fra denne byggeperiode stammer sideskibenes ydermure og de spidsbuede arkader ml. hovedskib og sideskibe samt sdr. sideskibs østre og vestre hvælv. Endv. synes man at have opf. høje, spidsbuede arkader ml. korsarmene og korsskæringen for at kunne dække denne med et hvælv, som o. 1500 er ombygget, da en brand el. en anden katastrofe har nødvendiggjort en fuldstændig ombygning af højkirkemurene. Samtidig blev hele kirken overhvælvet, i hovedskibet med store stjernehvælv, og måske først nu har man opf. v.gavlen og affundet sig med tanken om, at skibet aldrig skulle få den projekterede længde svarende til klostergårdens udstrækning. I reformationstiden fik den store kirke lov til at forfalde mere og mere, indtil Godslev Budde opnåede Fr. II.s tilladelse til at nedrive korsarmene for at skaffe reparationsmateriale til den øvrige kirke. En sten over n.døren m. Fr. IV.s spejlmonogram og årst. 1722 markerer måske bygningens sidste større rest. Siden da er den af de skiftende ejere blevet pietetsfuldt vedligeholdt, og de af Nationalmus. 1862 fremgravede fundamenter af korsarme og korkapeller er nu anskueliggjort ved udlægning af gl. kvadre, hvoraf en del, der utvivlsomt stammer fra Børglum, er ført tilbage fra Godslev Buddes gd. Rødslet ved Limfjorden, som blev nedrevet af tyskerne under 2. verdenskrig. – Altertavlen dækker hele ø.væggens bredde og er næsten 12 m høj. Den er, som adskilligt andet af kirkens pragtinventar, bekostet af Fr. Kiærskiold før 1734. Stilen er regence med stærk påvirkning af den foregående periodes forkærlighed for akantus-løvværk. Hovedalterbilledet er en kopi af Rubens, Nadveren, malet af M. Chr. Thrane 1727. Over tavlens ndr. sidedør er malet Kiærskiolds navn og våben, over den sdr. hans frues navn og dødsår, 1740. Tavlens velbevarede staffering fra 1750erne skyldes Thurah. På væggen og hvælvet bag alteret er malet en kolossal baldakin. En smuk madonnafigur fra o. 1250 findes nu i museet i Ålborg. Fra en anden Mariatavle stammer en madonna og fire relieffer af nederlandsk arbejde fra o. 1500, nu i Nationalmus., og sst. opbevares en sengotisk Anna selvtredie samt en krucifiksfigur fra 1400t., begge forbavsende landlige arbejder. Oblatdisken af sølv bærer biskop Jacob Friis’ navn og våben († 1486), den dertil hørende kalk er omstøbt o. 1740. Malmstagerne er skænket 1500 af Hans Ilder. Den udskårne alterskranke er jævnaldrende m. altertavlen. Døbefonten af granit har et fad m. Holger Rosenkrantz’ og Sofie Brahes navnetræk og årstallet 1637. Den står i ndr. sideskib i et nydeligt lille dåbskapel med udskårne og malede paneler med talrige puttifigurer, skåret af Horsens-snedkeren mester Jørgen Jørgensen og bekostet af Kiærskiold. Fontehimlen er istandsat 1960. Det store korbuekrucifiks fra o. 1400 har nyere bemaling og hænger nu på sdr. arkadevæg. Prædikestolen er fra o. 1750 og har malerier af Kristus og evangelisterne. Et udskåret gotisk spir, antagelig fra en korstol, er nu i Ålborg Museum. Herskabspulpituret i skibets v.ende er rigt smykket m. akantus omkr. familien Kiærskiolds spejlmonogrammer. Endv. er påmalet Thurahs, hans hustrus og hendes første mands Rantzaus våbenskjolde. Orglet over herskabsstolen, i ren rokokostil, er skænket af Thurah og hans hustru 1750. Et nyere klokkehus af træ på kirkegd. har if. Pont.Atlas afløst et højt, fritstående klokkehus. Den store klokke er sengotisk (Uldall. 131). – Da Thurah lod gulvet omlægge, fandtes murede gejstlige begravelser midt i altergulvet. Herfra er ligsten over biskop Jacob Friis, † 1486, opsat på skibets n.mur. Sst. sidder ligsten over biskop Niels Stygge, † 1533, der »lå tilforn ved ndr. kirkedør«. Under pulpituret og i gulvet v.f. dåbskapellet ligger to brudstykker af ligstenen over ridder Niels Thorstenson, † 1395, med hans indhuggede våben. I korgulvet ligsten over s. 325 sgpr. Niels Jacobsen, † 1621, og på n.muren epitafium for sgpr. Peter Jensen Viborg og hustru, opsat 1644. I sdr. sideskibs v.fag har Thurah ladet opstille et prægtigt gravmæle af forsk. marmorsorter med sit og Rantzaus våben samt putti og attributter, der hentyder til Thurahs militære og kunstneriske virksomheder. Indskrifttavlen er tom, fordi Thurah ikke selv kom til at hvile i gravkælderen under gravmælet, hvor hans svigerforældre m.fl. er bisat. Over for dette gravmæle står en mindesten for N. F. Hillerup, † 1819, og hustru, samt Hillerups fra kgd. indflyttede gravsten. På arkadepillen ved s.døren er opsat en mindetavle for faldskærmsmanden Chr. Mich. Rottbøll, † 1942, med portrætrelief af Elisabeth Bergstrand Poulsen. Selve graven er uden for kirkens ø.gavl under en sten af grønlandsk marmor; ved siden af er opstillet den fra England oversendte gravsten. På kgd. gravsted for mæcenen, stiftamtmd. Chr. Reitzer, † 1736 og for minister, godsejer Chr. Mich. Rottbøll, † 1928.

Kirken i Vittrup, kaldet Børglum vestre kirke, er opf. 1937 (indviet 15/12) for en byggesum af ca. 22.000 kr. ved arkt. Bertel Jensen, Hjørring. Alteret er muret af gule sten; over en lav opsats hæver sig et krucifiks skåret af Hjalte Skovgaard. – Intet i retning af betydningsfuldt inventar el. værdifuld udsmykning. Kgd. anlagt 1950–51.

Kirken i Børglum by, kaldet Børglum østre kirke, er opf. 1937 (indviet 19/12) for en byggesum s. 326 af ca. 22.000 kr. ved arkt. Bertel Jensen, Hjørring. Alteret er muret af gule sten; over det glasmaleri af Trock-Madsen: Kristus med barnet. Intet i retning af betydningsfuldt inventar el. værdifuld udsmykning. Kgd. anlagt 1951.

Børglum, som if. en urigtig fortolkning hos kanniken Ælnoth i hans Knud Konges martyrkrønike fra o. 1120 skal have fået navn efter en dronn. Burlina med bopæl her, var opr. en kongsgd. Her opholdt kong Knud II (den Hellige) sig 1086, da vendelboerne rejste opstanden mod ham. 1139 omtales biskop Self (Sylvester) af B., mens hans forgænger, biskop Kjeld († 1134) kaldes biskop af Vestervig. Mul. er B. i tiden 1134–39 gået over fra kronen til bispestolen (året 1128, der nu står på B., er P. F. Suhms urigtige formodning); vor viden om B.s hist. er også i de flg. år usikker; det er uvist, om præsterne ved stiftskirken nu har dannet et kapitel her, om de har levet efter augustinernes regel, inden præmonstratenserne – mul. allr. i 1180erne i biskop Troels’ tid – oprettede et kloster i B. O. 1215 må et sådant klostersamfund bestående af provst og konvent være stiftet her; moderstiftelsen var klostret Steinfeld i Eiffel ved Rhinen (Kølns stift). B. kloster fik hurtigt meget stor anseelse; biskoppen af Vendsyssel valgte nu B. til sit bispesæde og er mul. flyttet ind i den tidl. kongsgd. (1496 nævnes Børglum biskopgård, hvori da en væbn. Niels Pedersen boede; efter en – helt usikker – tradition skal den have ligget »neden for« (ɔ: s.f.) B. kloster). Sin egen bolig har biskoppen utvivlsomt haft tæt herved. Konventet udgjorde domkapitel, der valgte biskoppen, forrettede gudstjenesterne i den domkirke, der (o. 1220–30) nu oprettedes, og uddannede præsteeleverne. Biskoppen var formelt domkapitlets leder, men en provst var den egentlige forstander for munkene, hans hjælper var prioren; provsterne var fornemme prælater, hvoraf enkelte sad i rigsrådet; de øvrige munke var utvivlsomt til dels adelige. De kaldes alm. »de hvide brødre« (efter deres dragt af hvid uld), men fik 1403 tilladelse til at ombytte den hvide dragt med en sort, brun el. mørk, da B. »ligger i en egn ved havet og derfor hyppigt er fuld af dynd og vandes oversvømmelser«. 1422 fik de efter ansøgning af paven tilladelse til som andre præmonstratenserkanniker ved domkirker at måtte bære almutium (en slags skulderkrave m. hætte) og superpelliceum (korunderklædning). Af provsterne nævnes 1245 Eskil, o. 1250 Olaf Glob, 1304 Johannes (Jens), der nægtede at modtage kapitlets valg til biskop, 1337 Trugillus (Troels), 1345 og 1355 Oluf, 1394 Jens. 1401 resignerede provsten Tetbern, og Jens Nielsen (Panter) udnævntes af paven i hans sted og var provst til 1445. De flg. provster var Jon Jensen 1445–57, Anders Jakobsen (Jepsen) 1462–78, (sen. biskop i Børglum) rigsråden Niels Styggesen Rosenkrantz (se ndf.) 1478–86, Simon Læsø 1486–93, derefter vist Laurends Vestenie († tidligst 1517) 1493–97, mul. (sen. biskop i Odense) Jens Andersen (Beldenak) († 1537) 1497–98, (sen. ærkebiskop i Nidaros) Erik Walkendorff († 1522) 1498–1500, hans broder Anders Walkendorff († 1507) 1500–07, tyskeren dr. Antonius Fürstenberg 1507–19, den tidl. biskop Niels Styggesen (Rosenkrantz) († 1533) 1519–33, hvorefter biskop Stygge Krumpen († 1551) forenede provsti og bispedømme til 1536.

B. kloster samlede sig efterhånden et betydeligt jordegods i omegnen, før 1425 ejede det af større gde Agdrup (Tårs so.) (fra 1415), Burholt (Ø. Brønderslev so.), Elsnab (Ulsted so.) (fra o. 1400–09), Hammelmose m. ml. (Tise so.) (fra 1408), Højris (på Mors) (fra 1413), Mejlsted (Tolstrup so.) (pant fra 1380) og Stadegård (Serreslev so.) (fra 1380). Hertil kom efter 1425 (el. mul. for nogle allr. tidligere) bl.m.a. gods Bangsbo (Flade so.) (senest 1469), Birkumgård på Gøl (senest 1465), Kartoft (nu Tidemandsholm) (Tårs so.) (senest 1469), Ormholt (Torslev so.) (fra o. 1450), Skavange (Torslev so.) (senest 1494), Stenbjerggård (Børglum so.) (senest fra 1469) og Toftegård (Jetsmark so.) (før 1492). 1525 tilhørte sognekirkerne på Gøl samt i Flade, Furreby, Tise, Vejby, Vrensted og Ø. Brønderslev klostret, og da klostrene 1535 takseredes til afgift til kongen, sattes B. højest af alle klostre i Nørrejylland til 3000 mark. I Chr. I.s tid opnåede klostret at få birkeret, der bekræftedes 1484 af kong Hans. Fra 1536 førte den tidl. prior Niels Lauridsen på kongens vegne tilsyn m. klostergodset; men det blev endelig 1540 et len. Lensmænd var i den flg. tid: 1540–47 Albert Andersen Skeel († 1568) m. lenet på afgift og m. pligt at underholde tilbageblevne kannikker (en bestemmelse gentaget 1559), 1557–74 Frands Eriksen Banner til Kokkedal († 1575) (efterhånden som pantelen) og 1574–78 Erik Nielsen Kaas (Sparre-K.) til Lindbjerggård (Ølgod so.) (hvis hustru Kirsten Pedersdatter Galt til Hemmestrup († 1616) efter hans død 1578 beholdt lenet til n.å.s termin). 1579 fik Godslev Budde til Rødslet lenet på livstid. Efter hans død 1622 henlagdes B.kloster til underhold for hofmesteren (d.v.s. forstanderen) på Sorø Akademi, hvilken stilling indehavdes 1623–40 af hr. Just Høg (Banner) til Høgholm († 1646), 1640–49 af rigsråden s. 327 Henrik Ramel († 1653) til Bækkeskov (Skåne); 1649–53 af Falk Henriksen Gøye til Hvidkilde († 1653) og 1653–65 af Jørgen Rosenkrantz til Keldgård († 1675). Sorø Akademi nedlagdes 1665, men den sidste hofmester beholdt indtægterne endnu i 4 år for at få udlagte beløb erstattet. 1669 bortmageskiftede Fr. III imidlertid hovedgden Børglum (67 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. tilliggende fæstegods, i alt 798 1/8 tdr. hartk. til kansler Peder Reedtz, som yderligere 1672 erhvervede birkeretten til klostrets birk samt konge- og kirketienderne af Børglum, Vejby og Furreby so. (i alt 119 1/2 tdr. hartk.). Efter hans død overtog sønnen Chr. Reedtz († 1704) B. (1688: 49,22 tdr. hartk. m. 216,2 tdr. land under plov); men 1689 gik han fallit, og kreditorerne solgte ejendommen til dronn. Charlotte Amalie († 1714), fra hvem den på skiftet sa. m. Dronninglund og Dronninggård ved lodkastning tilfaldt Fr. IV; han mageskiftede disse godser 1715 (skøde n.å.) til søsteren prinsesse Sophie Hedevig, som 1716 solgte B. (50 3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. tiender og fæstegods, i alt 702 1/2 tdr. hartk., til generalmajor Chr. Georg v. Møsting til Rønnovsholm og Fuglsig (Skt. Olai so.) († 1720), der dog endnu s.å. overdrog skødet til forp. på Dronninglund Fr. Kiær (sen. adlet Kiærskiold), der siden også erhvervede godserne Hegnet (Harre hrd.), Halkær (Års hrd.), Baggesvogn (Vennebjerg hrd.), Hæstrupgård og (efter afståelsen af Hegnet) Ågård (V. Han hrd.). Han, der i sagn skildres som en hårdhjertet godsejer, tilkøbte både flere tiender og mere fæstegods; han døde 1738, enken Inger Pop 1740. Deres datter Christiane Marie Kiærskiold bragte ved ægteskab bl.a. B. til ægtefællen Johan Henrik Rantzau, der 1742 overtog B. (50 3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. tiender (306 1/2 tdr. hartk.) og fæstegods (921 1/2 tdr. hartk.), men allr. døde 1748 på B., hvorefter enken 1750 ægtede generalbygmester Laurids Lauridsen de Thurah, der foretog store ombygninger på gden (se ndf.), men 1754 kaldtes til Kbh. og 1756 (skøde n.å.) for 56.000 rdl. og 300 speciedukater solgte B. til oberstløjtn. Jens de Poulson († 1784), en barsk godsejer, mod hvem en bonde 1764 ved en helvedsmaskine forsøgte et attentat. Poulson overlevede, men solgte 1770 gd. og gods for 100.000 rdl. til Marcus Gerhard greve af Rosencrone til Rosendal (i Norge), der 1773 ved ægteskab m. Agnete Marie Hielmstierne og 1774 ved s. 328 sin halvbroder Hans Christopher Londemanns død erhvervede anselige rigdomme. Rosencrone, der 1811 oprettede Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, solgte 1800 B. til Jørgen Qvistgaard til Vibygård (Sjælland), som allr. 1802 (skøde 1809) for 130.000 rdl. kur. afstod ejendommen til Niels Friderichsen Hillerup, der også erhvervede Vrejlevkloster, men boede på B. og solgte en del af tienderne og fæstegodset fra. Efter hans død 1819 bestyrede enken Elisabeth Dyssel Jespersen, der oprettede af byggergden Nielsminde (s.d.), godserne til sin død 1835. Da solgtes B. (50 3/4 tdr. hartk. fri hovedgdstakst og uprivilegeret 26 tdr. hartk.) med Børglum so.s konge- og kirketiende (84 tdr. hartk.) samt fæstegods (672 tdr. hartk.) s.å. på auktion for 182.000 rdl. til cand. jur., sen. stænderdeputeret Chr. Michael Rottbøll, der bortforpagtede B. og oprettede en ny af byggergd. Christiansdal (s.d.), bortsolgte det meste af fæstegodset og afløste hoveriet. Gdens teglværk blev nedlagt snart efter 1835, en ny have anlagdes 1863. C. M. Rottbøll døde 1894, og sønnen Jens Michael Rottbøll († 1912), fra 1878 forp. på B., arvede 1895 gden, som han 1910 solgte til sin broder, landstingsmand, sen. minister Chr. Michael Rottbøll d. Y., der havde arvet Nielsminde og Christiansdal. Denne solgte o. 1915 275 ha af gdens marker til Hjørring amts udstykningsforening, som derpå oprettede 3 små gårde og 7 husmandsbrug, foruden at en del solgtes til naboer, og 1916 afhændede Nielsminde. Efter hans død 1928 solgte dødsboet B. til den yngste søn Henning Rottbøll, hidtil forp. på Christiansdal, der indtil 1936 blev boende her, men ved denne gd.s bortsalg tog bopæl på klosteret. 1953 overtoges B. af sønnen N. H. Rottbøll. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Peter Riemann. Børglum Klosters Hist. 1941. Aa. Roussell. Børglum Kloster. 1937, 3. udg. 1958. S. Nygård i DSlHerreg. 1920. III. 1923. 353–62. Hal Koch i DSlHerreg. III. 1943. 490–501. DLandbr. VII. 1935. 336–39. C. Klitgaard i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 139–50. Ny kirkehist. Saml. IV. 1867–68. 465–73. Lorenzen. Kl. VI. 11–37.

Den hvidkalkede, teglhængte hovedbygn. danner sammen med kirken (s.d.) et fast sluttet anlæg af stor virkning. Den til kirken stødende n.fløj er ligesom v.- og s.fløjen opf. i den sen. middelalder af munkesten i to stokv. Ø.fløjen, der har stødt til kirkens korsarm og sa. m. de andre fløje har lukket sig om en kvadratisk klostergård, har formentlig indeholdt munkenes sovesal og, efter lokal tradition, tillige deres »ragestue«. Den er nu erstattet af en udhusbygning, men stod endnu 1662 i to stokv.; den beskrives 1623 som stråtækt og halvt i ruin. På sa. tid var også de øvrige fløje i dårlig forfatning. S.fløjen havde kælder og en hvælvet borgestue (de nuv. kælderhvælv er fra renæssancetiden), træsvale mod gården, fruerstue (i ø.?), en sal og et kammer i v.enden over borgestuen; gennem fløjen gik indgangen til gården. I v.fløjen var økonomirum, og i n.fløjen op mod kirken gæstekamre bag en træsvale. Endnu da H. C. Andersen besøgte B., skete opgangen til 1. sal ad en stenlagt vindeltrappe, men i øvrigt synes Thurah ganske at have fjernet klosterets middelald. karakter og ladet det genopstå som den barokbygning, den endnu er. Særlig må nævnes indretningen af »kongesalen« med legemsstore portrætter af de oldenborgske konger fra Chr. I til Fr. V. Ved store istandsættelsesarbejder i 1860erne og 1930erne er bygn. sat i udmærket stand, i den sidstn. arbejdsperiode er fremdraget en række spor af klostertiden.

De katolske bisper har ikke haft deres residens på klosteret, men bispegårdens beliggenhed kan næppe knyttes til stednavnet »Bisgård« s.f. klosteret; snarere har den ligget på kgd. el. på bakken mod n., hvor der findes brokker af munkesten, men disse kan også stamme fra en anden bygn. el. en teglovn.

Nielsminde er en af byggergd. fra Børglumkloster. Fru Elisabeth Dyssel Jespersen († 1835), enke efter godsejer, justitsråd Niels Friderichsen Hillerup († 1819), oprettede – vist m. benyttelse af en ældre parcelgd. – på Børglum Klosters hovedgdsmark en gd., der efter hendes ægtefælle kaldtes N. Den forblev under hovedgden, men bortforpagtedes jævnligt, fra 1881 af Chr. Michael Rottbøll d. Y., der ved faderen Chr. Michael Rottbøll d. Æ.s død 1894 arvede denne gd. og Christiansdal (s.d.) og nu n.å. bortforpagtede N., indtil han 1916 solgte gden til et konsortium, som kort efter videresolgte den til et andet konsortium. Snart efter overtoges den af ejendomshandler Lyngbjerg, men kom 1917 fra ham (uden besætning) til bestyrer Petersen og mejeriejer Hjortshøj. 1920 erhvervedes den af propr. Jacob Jensen, der 1923 solgte den til propr. Alfred Mortensen; denne frasolgte 1925 5,5 ha til et statshusmandsbrug. Ejer er nu (fra 1940 for 312.500 kr.) S. J. Kopp Sørensen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 341 f. Peter Riemann. Børglum Klosters Hist. 1941. 227, 254 f. C. Klitgaard og P. Christensen i AarbVends. XX. 1953–54. 84–89. A. Skjødsholm sst. 59–64.

Christiansdal er ligeledes en af byggergd. fra Børglumkloster, opført på Årslev hede og udskilt (m. 12 tdr. hartk.) af godsejer Chr. Michael Rottbøll d. Æ. i 1840erne og efter ham kaldet C. Ved hans død 1894 overgik gden til sønnen Chr. Michael Rottbøll d. Y., der fra 1880 havde forpagtet den og fra 1881 tillige Nielsminde (s.d.), som han ligeledes arvede. Ved hans død 1928 erhvervedes C. og Børglumkloster af sønnen Henning Rottbøll, der fra 1911 var forp. af C. og blev boende sst. til 1936, da han solgte denne gd. for 360.000 kr. til propr. J. Anker-Ladefoged.

Litt.: Peter Riemann. Børglum Klosters Hist. 1941. 252, 254 f. DLandbr. VII. 1935. 339 f.

Hjortnæs nævnes 1543 og var 1688 en enestegd. (m. 8,33 tdr. hartk.). I 1800t. var den en fæstegd., indtil den 1865 if. fæstelovgivningen overgik til at blive en forpagtergd. (m. o. 10 tdr. hartk.). Godsejer Jens Michael Rottbøll fik 1865 overflyttet hovedgdstaksten fra hovedgden Bjørnkær (Biersted so., Kær hrd.) til H. og beholdt efter bortsalget af Børglumkloster 1910 denne gd. Efter hans død 1912 solgte enken Laura Charlotte Marie Kathinka Rottbøll, f. Kipp, n.å. for 162.000 kr. H. til kroejer G. Frederiksen, Hjallerup (sen. ejer af Knivholt), der 1919 overdrog gden til svigersønnen, propr. Chr. Fuglsang († 1956), hvis enke 1959 overdrog den til sønnen C. H. Fuglsang.

Litt.: Peter Riemann. Børglum Klosters Hist. 1941. 255 f. DLandbr. VII. 1935. 340 f.

1579 skænkede kongen Østergård i Børglum by til sognepræsteembedet ved Børglumkloster, da den tidl. ordning, hvorefter præsten havde boet ved klostret og brugt en del af dettes jord, var meget ubelejlig for begge parter.

Ved Kragedam (el. Kragesig) (1638 Kragdam) (pontus cornicus) på Årslev hede n.ø.f. Børglum har Historisk Samfund for Hjørring Amt 1939 rejst en mindesten til erindring om, at bønderne – if. Ælnoth – formentlig her (således Japetus Steenstrup, Hans Olrik, C. Klitgaard) 1086 holdt rådslagning og vedtog enten at fordrive kong Knud II (den Hellige) fra Vendsyssel el. at dræbe ham. Stedet har tidl. (Hans Gram, A. D. Jørgensen) været henført til Kragestrand i Tornby so. (Horns hrd.), af M. Cl. Gertz til Hornehav, en formodet betegnelse for havet ud for landsbyen Horne i Vennebjerg hrd. – Til Årslev høj på klosterets mark flyttedes 1598 et marked, tidl. holdt i Børglum by; 1651 flyttedes markedet til Hjørring.

Litt.: Peter Riemann. Børglum Klosters Hist. 1941. 6. Danske Helgeners Levned ved Hans Olrik. 1893–94. 65. M. Cl. Gertz. Vitae Sanctorum Danorum. 1908–12. 105. C. Klitgaard i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 142–46. AarbVends. XIII. 1939–40. 153, 198. Japetus Steenstrup. Harald Haardraades Tog til Limfjorden og Limfjordens Tilstand i det II. Aarhundrede, i Fra Videnskabens Verden 3. Rk. 1875. 56 f., 79. Hans Olrik i HistTidsskr. 6. Rk. IV. 1892–94. 242.

Ovenn. Årslev hede (1662 Aarsleff heede) og Årslev høj nø.f. Børglum minder måske om en forsv. landsby Årslev. I so. nævnes 1664 og sen. gden Westergaard i Skøttrup, 1611 og sen. gden Bissgaardt i Mariegårde.

Skove: Enkelte mindre plantager. Mod n. en plantage (31 ha) til gården Christiansdal, og mod sø. Hjortnæs plantage (33 ha), anl. 1900, til gden Hjortnæs.

Fredede oldtidsminder: Den anselige Galgehøj ved Børglumkloster. Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 40 høje, mest i sognets nordvestl. del. I en mose ved Vittrup er fundet et skelet med knust hoved, en trækølle og et smukt dekoreret lerkar, antagelig et stenalders offerfund. Fra Skøttrup stammer et ravfund med 1500 perler. Et økseskaft af hjortetak fra bronzealderen stammer fra Mariegårde. Ældre romertids grave kendes fra Børglumkloster, Vittrup og Mariegård.

I den ndr. vejgrøft lidt v.f. Bålhøj fandtes den hellige Skt. Bodils kilde. Her har Hist. Samf. f. Hjørring Amt 1919 ladet rejse en mindesten (AarbVends. 1919. 169. Schmidt. DH. 131).

Ved reformationen havde Børglum Furreby og Vejby som annekser. 1860 fik Børglum Furreby som anneks og Vejby Sejlstrup, 1918 blev Furreby selvstændigt pastorat.

I Børglum so. fødtes 1854 politikeren, godsejer Chr. Rottbøll, 1860 dialektforskeren J. M. Jensen.

Litt.: J. M. Jensen. Et Vendelbomåls Lyd- og Formlære. 1897–1902. C. Klitgaard. Et Bombeattentat 1764 på ejeren af Børglum Kloster, Vendsyssel Folk og Land. 1910. Sa. En Kriminalhistorie fra Børglum Kloster, AarbVends. 1919. 22–49. Sa. Et lille Bidrag til Børglum Degnes Historie, sst. 1924. 338–41. Chr. Nielsen. Fra Hoveriets Tid, sst. 1926. 347–60. Sa.