Ejby sogn

(Balslev-E. kom.) omgives af Fjelsted, Gelsted, Ørslev, Balslev og Ingslev so. Den nordl. del er en svagt bølget moræneflade med frugtbar lerbund. Fladen skråner dels ned mod den store Ejby mose (1589 Eiby Mose), som opfylder hele den sydøstl. del af so. og afvandes af Gremmeløkke å, og dels ned imod nogle lave, sandede partier i v., der også omfatter det sted, hvor Ejby stationsby ligger. Ved so.skellet en hel række små moser (Vestermose, Gelbjerg mose og Tving mose eller Stationsmosen), der afdrænes til Viby å. Gennem det skovløse so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Ejby stat.) samt landevejen mellem hovedvej 1 og vejen Middelfart-Assens.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 851 ha. Befolkning 7/11 1950: 1572 indb. fordelt på 465 husstande. (1801: 298, 1850: 455, 1901: 1076, 1930: 1327).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Ejby (*1414 Eyeby; u. 1787) m. kirke, præstebol. (opf. 1935, arkt. H. C. Andersen) og skole (opf. 1911, udv. 1955, arkt. Axel Jacobsen); Ejby stationsby, sammenvokset m. Ejby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1349 indb. fordelt på 401 husstande, deraf i stationsbyen 1118 indb. (341 husstande) og i Ejby by 231 indb. (60 husstande); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 175 levede af landbrug m.v., 605 af håndværk og industri, 177 af handel og omsætning, 122 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv og 166 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. teknisk skole (opret. 1915, tidl. forsamlingshus, opf. 1894), bibl. (opret. 1899, 3300 bd.), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1950, 28 pl.), stadion (anl. 1935), lystanlæg (gl. lergrav), politistat., redningskorps, apotek (opf. 1902), biograf, kro (opf. 1901), afholdshotel, filial af Middelfart Bank A/S, Spare- og Laanekasse for Ejby og Omegn (opret. 1895, som hjælpeforening, siden 1904 sparekasse), indskud 31/3 1955 9 mill. kr., reserver 0,5 mill. kr., kølehus (opf. 1946), elværk (opf. 1904), vandværk (anl. 1929), teglværk, cementvarefabr., bryggeri og malteri, børstefabr., rebslageri (opf. 1892), lædervarefabr., skotøjsfabr. (opf. 1924, 80 arb.), fabr. for staldinventar, slips- og konfektionsfabr. (opf. 1941 og 1950, i alt 50 arb.), Dansk Frugtpulp og Pectin Industri (opf. 1953), savværk (opf. 1892, nu m. møbelfabr., 80 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafeksp. samt telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Tving; Smedsholm; Langholm; Ejbykrog.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

s. 435

E. so., der sa.m. Balslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 212. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger midt i byen, har opr. været en romansk granitkvaderkirke, bestående af skib og kor. Hertil er der i sengotisk tid føjet et tårn mod v. m. trappehus i n., opf. af munkesten m. anv. af granitkvadre fra den gl. v.gavl. Tårnet har blændinger og takkede gavle, og dets underrum, der nu anvendes som våbenhus, har ribbeløst, kuppelagtigt hvælv. V.døren er ikke opr. Det gl. kor havde fladt loft, skibet to fag hvælvinger. 1842 blev hele den gl. kirke nedbrudt, tårnet kun undtaget. I stedet opførtes et simpelt langhus af mursten på granitsokkel, arkitektonisk ganske interesseløst. Langhuset har fladt, gipset loft, der ved en rest. 1913 hævedes en meter. Ved rest. 1938 (arkt. H. C. Andersen) fik kirken indvendig korrunding, og ved dennes sider indrettedes præste- og degneværelse. – Moderne altertavle; i det store midtfelt et maleri af N. Lindberg: Kristus i Emaus (1939). Det ældre tavlemaleri: Kristus velsigner de små børn (1892) er nu ophængt under orgelpulpituret i skibets v.ende. To malmstøbte alterstager af sengotisk form. Enkel romansk døbefont af granit, m. ophuggen fod. På væggen ved fonten moderne krucifiks. Prædikestol fra 1800t. som Gamborgs, men m. gode ungrenæssanceudskæringer i arkadefelterne, utvivlsomt hidrørende fra den ældre prædikestol. Orglet er fra 1892. Klokken er støbt af J. H. Armowitz i Lybæk 1757.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Litt.: H. Høirup. Ejby Kirke. 1942.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men nø.f. byen har der været en stengrav og en høj. – I stationsbyens nordl. udkant er konstateret en jernalderboplads.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Ejby so. fødtes 1878 lægen Axel V. Neel.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Fra Ejby Sogn. Af Hansine Sørensens Optegnelser, AarbOdense. XXIII. 1936. 686–95. Festskrift i anledning af Ejby Håndværker- og Industriforenings 50 års jubilæum 1904–54. 1954.